Arkiv

Posts Tagged ‘Ulande’

De uvidende eksperter

29. januar 2012 6 kommentarer

De uvidende eksperter

Winston Churchill sagde i sin tid, at han anså demokratiet for en elendig styreform, men den bedste man havde. Sikkert rigtigt, men måske kan vi alligevel en dag finde på noget bedre uden at forfalde til diktatur. Den slags har vi set nok af for tiden hos vore østlige naboer, som har det mangefold værre end os.

En af årsagerne til at demokratiet er så tungt at danse med er, at det ifølge sin natur kræver, at selv de dummeste menneskers udsagn skal påhøres med respekt og tages alvorligt. Og at mange selvbestaltede eksperter udtaler sig skråsikkert om ting, de reelt ikke aner noget om. Velfunderede meninger tæller for dem ikke mere end fordomme og med sådanne ”vejledere”, skal det gå skidt.

Lad os tage et par eksempler.

Nylig hævdede Socialdemokratiets militærpolitiske ordfører – Knud Damgaard – i sit blad ”Hjemmeværnet”, at ”generalerne ved for lidt”. Det var møntet på NATO-generalen Rogers, der havde ytret sig kritisk om det tåbelige begreb ”defensivt forsvar”, der som bekendt går ud på at bekæmpe en fjendtlig aggressor på dansk grund frem for i angrebsfasen uden for Danmark.

En general er – med undtagelser, en man hverken finder i vestlige eller østlige lande, men kun i sydamerikanske eller afrikanske diktaturlande – en person, der har tilbragt omkring 40 år af sit liv med militære studier: Krigshistorie, strategi, taktik, våbenlære, psykologi, geopolitik m.m. ofte har han krigserfaring. Han er professionel soldat!

Knud Damgaard er (iflg. Blå Bog) professionel handelsmedhjælper, fhv. gartnerimedhjælper, hotelportier, forsikringsrepræsentant, annoncekonsulent, sekretær og nu redaktør af førnævnte blad.

Med denne brogede baggrund tillader han sig ikke blot en dialog, men endog en kritik af en højt kvalificeret professionel!

Damgaards naive forestillinger ville medføre, at danske soldater og eventuelle allierede forstærkninger i en krigssituation ville have samme chancer som ænder i jagttid.

Danmarks Radio

Danmarks Radio og TV har den seneste tid beskæftiget sig meget med den afrikanske stat Zimbabwe. Karin Lis Svarre – ”afrikaspecialist” – har beskrevet den som en moderne stat, der under Mugabes kloge ledelse er i gang med en fredelig udvikling og belært os om det zimbabwianske folks glade fremtid og indre harmoni. Virkeligheden ser anderledes ud. Der eksisterer ikke noget ”zimbabwiansk” folk, men stammer – shonaer, matabeler og ”indvandrede” buskmænd, der inderligt hader hinanden. Mugabe – den glødende marxist der sidder med magten – har ført skånselsløs udryddelseskrig mod sin ærkefjende Nkomo og hans stamme. Med østtysk bistand for øvrigt. Det er et land i borgerkrig, når man kommer lidt uden for de større byer. Præcis som i nabostaterne Mozambique. Mugabe har på det nærmeste udryddet Ndebele stammen (ca. 20 % af befolkningen), der ledes af Nkomo. Det skete med den berygtede 5´ Brigade – ledet af nordkoreanerne.

Når Mugabe ikke har smidt de hvide ud, skyldes det, at landet ville gå i stå. Medens det tidligere Rhodesia under hvid ledelse foruden at brødføde sig selv også forsynede naboer med mad, industriprodukter – og endda kunne bidrage til Røde Kors´ internationale hjælpeprogrammer –, så har Zimbabwe for længst meldt sig på FNs bistandskontor og modtager milliarder af dollars. Navnet Zimbabwe stammer fra nogle ruiner af bygningsværker i den sydvestlige del af landet. Ifølge den officielle version skulle de være rester af en forsvundet negerkultur på højt niveau. Faktum er, at engelske og tyske arkæologer allerede i forrige århundrede klart påviste, at de er rester fra en arabisk kultur omkring 1400-tallet og bygget som værn om en guldmine imod de vilde indfødte. Hverken historikere eller arkæologer har for øvrigt noget sted fundet rester negerkulturer al den stund, der aldrig har eksisteret andet end jævne agrarsamfund, medens det almindeligste har været jæger- og samlersamfund.

Se – en betingelse for at mennesker kan træffe de rigtige beslutninger er, at de informeres korrekt og ikke fyldes med ideologisk propaganda og sniksnak. Vi bebrejder diktaturstaterne deres censur og vildleden at deres befolkninger, men hvordan med vort eget demokrati og vore eksperter, som fylder os med forvrøvlet sludder for at fremme deres egne politiske formål?

Claus Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 15. årgang / 27. marts 1987

Krigsgal?

25. januar 2012 6 kommentarer

Krigsgal? 

Biskop Desmond Tutu siger, at der kun er én vej frem i Sydafrika – revolution!

Og Winnie Mandela – ”A.N.C.” – fastslår, at så længe der i Sydafrika findes bildæk, benzin og tændstikker, skal ingen føle sig sikker. ”Halsbånddøden” skal flamme, indtil det kommunistiske ”A.N.C.” har fået magten.

Herhjemme skriver man om ”vilkårlige henrettelser i Sydafrika”, men glemmer at fortælle, at det drejer sig om ”A.N.C.”s halsbåndshenrettelser!

Både Mandela og Desmond Tutu støttes af Danmarks biskoppelige ”fribande”. Jo, kristendommen er vel hørt!

”Afrika sulter”, og der samles ind gennem ”Folkekirkens Nødhjælp”, ”Folk til Folk” og andre kollekter. 90 % af det indsamlede går til krigsgale sorte.

Fornylig sendte man 5,4 millioner kroner til det sorte Afrika. 45.000 kroner gik til humanitært arbejde, medens resten – over 5 millioner – blev brugt til terror og krig.

De gavmilde bliver taget ved næsen, medens Afrika fortsat sulter!

A. Th. Riemann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang  / 13. marts 1987

Fremskridtspartiet rejser forespørgselsdebat om Danmarks Ulandsbistand

23. januar 2012 3 kommentarer

Fremskridtspartiet rejser forespørgselsdebat om Danmarks Ulandsbistand 

Fremskridtspartiet har i Folketinget fremsat forespørgselsdebat om Danmarks Ulandsbistand, oplyser partiets politiske leder, Kim Behnke.

– Nu er der kommet endnu et eksempel på, at Danida smider pengene ud af vinduet. Derfor må Ulandsbistanden lægges helt om. Inklusive miljø- og katastroferammen er de årlige bevillinger nu på over 17 milliarder kroner. Det kan ikke moralsk forsvares længere, at meget store dele af dette beløb går til spilde, siger Kim Behnke.

De nye tal viser en ualmindelig slendrian i Danida. Og det er ikke første gang. For et par år siden kom statsrevisorerne også med en sønderlemmende kritik. Det er altså ikke blevet bedre siden da.

Danida skalter og valter med skatteydernes penge og opfører sig som en stat i staten. Det skal ganske enkelt stoppes, og de ansvarlige skal stilles til regnskab for deres handlinger, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 25. årgang / oktober 1997 

15 Fremskridt – for ulandene

20. november 2011 42 kommentarer

15 Fremskridt – for ulandene 

  1. Den danske statslige ulandsbistand afvikles over få år.
  2. DANIDA nedlægges, og udenrigstjenesten reduceres kraftigt.
  3. Der opretholdes kun en statslig pulje for ydelse af katastrofehjælp.
  4. Den danske ulandsbistand overlades til private hjælpeorganisationer, hvis midler må komme fra frivillige bidrag fra befolkningen.
  5. Ulandsbistanden skal i højere grad anvendes liberalt med hjælp fra private hjælpeorganisationer, indtil statens engagement er afviklet.
  6. Dansk erhvervsliv skal have større indflydelse og deltagelse i danske ulandsprojekter, indtil statens engagement er afviklet.
  7. Ulandene skal stilles over for skrappere krav om overholdelse af menneskerettighederne, indtil statens engagement er afviklet.
  8. Ulande, der er krigsførende, skal udelukkes fra dansk ulandsbistand.
  9. Dansk ulandsbistand skal primært gå til mennesker og ikke til stater.
  10. Danmark skal i alle internationale organer arbejde for at få åbnet for fri verdenshandel.
  11. Danmark skal gå foran med åbning af vores markeder for import fra østlandene.
  12. Ulandene skal gøres til ligeværdige lande med selvrespekt og ikke holdes i tilskudsmodtagerens ydmyge rolle.
  13. Danmarks hjælp til Østeuropa skal gælde teknologihjælp og fri handel, mens tilskud afvikles.
  14. Den danske internationale miljøhjælp skal primært gå til afhjælpning af miljøkatastrofer i vore nabolande.
  15. Ofre for krige, naturkatastrofer og lignende skal hjælpes i nærområdet og ikke fragtes jorden rundt som flygtninge.

 —————————————————————————————————————————————————-

Danmarks rolle i det internationale samarbejde er kritisabel. Vi vil i 1995 yde ca. 18.000 millioner kroner i ulandsbistand, østhjælp og miljøhjælp. Det er penge, som alle må lånes. Danmark yder ukritisk hjælp til totalitære regimer ofte med kommunistisk ledelse, hvilket langt fra afspejler danskernes holdning. DANIDAs udøvelse af ”kollektiv moral” må bringes til ophør. Danskerne skal have frihed til – gennem private donationer – at hjælpe hvem, og hvor de vil.

Ulandshjælp bliver ofte spist op af korruption og fejlslagne projekter. Ulandsbistand er med til at fastholde ulandene i den umyndige rolle som modtager af gaver. 

FREMSKRIDTSPARTIET vil ændre dansk ulandsbistand markant og grundlæggende. Fri handel mellem alle lande er midlet til opnåelse af bedre vilkår i ulandene. Indtil den statslige ulandsbistand er helt afviklet, må reglerne strammes betydeligt op.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

Flygtningeabsurditet

1. september 2011 Skriv en kommentar

Flygtningeabsurditet

Det er en uvirkelighedens etikette, når disse års asylsøgere behandles ud fra flygtningesynsvinkler. De hører hjemme som en del af ulandsproblematikken. Hverken mere eller mindre. Derfor må vi finde frem til, hvor mange skatteyderkroner Danmark vil bruge på ulandspolitik og derefter, hvordan disse midler anvendes mest effektivt.

Her er mit svar klart: Danmark skal bruge 0 kroner og 0 øre af offentlige midler på ulandsprojekter. Den i bund og grund ludfattige offentlige sektor kan ikke undvære én eneste øre til ulandsspørgsmål eller til eksotiske ”flygtninges” problemer.

Andre vil bruge meget mere, og så længe de er flertallet, bliver det tilfældet. Men, så må alle danske være enige om, at det ikke er snusfornuftigt at tære på ulandsmidlerne ved for eksempel at lære 3.000 luksus-iranere det danske sprog, som man jo ikke har brug for rundt om i verden.

De statsbevillinger som går til ulandsbistand skal anvendes, så de afhjælper mest mulig menneskelig nød og ikke blot bevidstløst deles ud til de velhavere, som kan finansiere rejse til Danmark, og som opfatter vor statskasse som et gratis ta´-selv-bord.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 32 / 15. årgang / 2. oktober 1987

Befolkningseksplosionen på vor jord

5. maj 2011 7 kommentarer

Befolkningseksplosionen på vor jord

Det er en trist kendsgerning, at ulandene ikke deler vor frygt for vor fælles Jords overbefolkning. Tværtimod – det siges af deres talsmænd og praktiseres af deres folkeslag. Undtagelsen fra reglen er Kina, men trods de statslige restriktioner, som forbyder par at få mere end ét barn, vokser befolkningen alligevel med 25 millioner om året.

Indiens årlige befolkningsvækst ligger i 1987 på omkring 12 millioner i et land, hvor i forvejen utallige millioner lever i dybeste armod.

Omkring 100 millioner er arbejdsløse analfabeter og hutler sig gennem livet på fortovene i Calcutta, Bombay og de andre storbyer. Der fødes, lever og dør de. På trods af de hyppige naturkatastrofer og blodige indbyrdes strid som koster mange liv, bliver man stadig flere.

Pakistan og Bangladesh erkender, at deres familieplanlægning er slået fejl, og deres 100 millioner indbyggere bidrager med ca. 10 millioner små nye mennesker hvert år.

Årsagen

Årsagen til denne misere burde FN interessere sig for. Fødevarehjælp og diverse hjælpeprogrammer svarer til at give aspirin for et brækket ben.

Årsagen er, at vestlig logik preller af på østlig tænkning, der lærer at fødsel og død er ubetydelige faser i en lang række af liv. At vi fødes igen og igen for at fuldende vor skæbne og nå til menneskelig fuldkommenhed. Det er en tro, som uvægerlig låser samfundet fast i dets stive struktur. Man betragter ikke sin egen elendighed som noget foranderligt, men som straf for synder i et tidligere liv og afstår derfor fra at forbedre sine levevilkår. Man lider, tier og beder. Desværre er det en tankegang, som er fast indgroet, fordi livet uden den ikke ville være til at udholde, når man ved og ikke blot frygter, at man ikke har de store chancer for at blive mere end 20 år gammel, 30, hvis man er heldig.

Det er også en tænkning, der har forhindret kommunismen i at få nævneværdigt fodfæste i Indien, og som muliggjorde Indiens rolle som ”Imperiets juvel” i kolonitiden.

Østlandenes behov for børnefødsler

Det siges, at socialismen er vejen til at begrænse fødselstallet, og der henvises til statistikker fra østlandene. Men for det første er statistikker fra østlandene sjældent i overensstemmelse med kendsgerninger. For eksempel ved man, at muslimer i Sovjetunionen får ca. 3 gange så mange børn som russerne i den vestlige del af Unionen.

For det andet er det således, at om end kvinderne i de socialistiske lande arbejder på lige fod med mændene og således deltager i det hårdeste og groveste arbejde, er trangen til at få børn dybt forankret i næsten alle kvinder. Da staten desuden har et fast tag i nakken på statistikken i alle diktatoriske stater, kan man bearbejde statistikker, som man vil. Videre er man reelt, men uofficielt interesseret i befolkningstilvækst, som anses for samfundsmæssigt ønskeligt og især, hvis nabostaterne kan bringes til at holde igen.

De fremmedes syn på befolkningstilvækst

Men lad os prøve at se tingene fra de fremmedes side.

Hvis mr. Singh fra universitetet i New Delhi besøgte familien Andersen i Herning og ville belære parret om, at de burde leve deres liv på en ganske anden måde og blandt andet få mindst 8 børn, ville Andersen sikkert vise ham døren.

Hverken indere, pakistanere eller afrikanere – hvis befolkningseksplosion trods de elendige levevilkår slår alle rekorder, og hvor man taler om en fordobling af befolkningen inden årtusindeskiftet – ytrer noget ønske om at overtage vor filosofi. De erkender, at deres liv er konfliktfyldt, men ikke, at vor livsform er bedre end deres. Hvis den da er det for dem!

Det er helt forskellige livsopfattelser, der ligger til grund for meningsdannelsen. Vi kan ikke tale sammen selv ikke, hvis vi finder et fælles anvendeligt sprog, for vi lægger ikke det samme i ordene.

Så længe dette er tilfældet, taler vi forbi hinanden.

Ingen indblanding i andres livsmønstre

Desuden lever vi i forskellige tidsaldre. Intet land kan befri et andet for nød, sult og slette herskere. Det gælder for resten også for det enkelte menneske.

Først når mennesket ønsker at befri sig selv, kan andre hjælpe, og bør gøre det.

Men undlad uønsket indblanding i andre kultures livsmønstre og filosofier. Hvem siger, at vore er de rette? Er de overhovedet for os selv? Vel har vi det materielt uendeligt meget bedre end ulandenes folk, men tragikomisk nok synes bekymringernes sum at være konstant – blot af forskellig natur.

Claus Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 37 / 15. årgang / 6. november 1987

For hårde ord?

25. juni 2010 27 kommentarer

For hårde ord?

I min post lå en kopi af et brev til Anker Jørgensen:

———————————————————————————

Det er mærkeligt, at der aldrig er nogen, der spørger, – når der skal spares –, hvorfor der ikke skæres ned på ministres løn og pensioner, som er så høje?

Altid fattige borgeres hus og hjem og nu også deres pension.

De sagde i TV, at det ikke var Dem, som havde ført Danmark mod afgrundenJo, det er det nemlig. I er uduelige som ledere alle sammen. I tænker kun på at bjerge jer selv, og I går overhovedet ikke foran med at spare. Dyre biler og rejser som er unødvendige, men så eftertragtede. Ud at se sig om. Lise Østergård (A) tilbringer det meste af sin tid på at se sig om i verden.

Vi kan ikke være tjent med, at:

1. have en skatteminister der snyder i skat

2. have en formand i Folketinget (K.B. Andersen, A, red.), der opfører sig som en klovn, og som også kan lide at se sig om i verden til ingen nytte.

3. vore penge gives til Ulande uden effektiv kontrol.

4. vore penge gives til kommunister og partisaner m.m.

5. der gives penge til alt og alle, bare man går på socialkontoret.

6. der gives kunstnerstøtte. Kan de ikke leve af deres kunst, må de tage andet arbejde. Det må vi alle.

7. folk der ikke går på arbejde, ikke selv kan passe deres børn.

Send alle fremmedarbejdere hjem, deres brødre og søstre og bedsteforældre, som går og nasser på os, som til sidst stikker os en kniv i ryggen.

Hvordan tror De, at en dansker strandet i Tyrkiet eller Pakistan ville blive behandlet? Nul hjælp!

Vi er lede og kede af tykke, fede og uduelige ministre, som sidder og nasser på landet og kører det hele i sænk.

Havde i været kloge og forudseende og hele tiden været med, var det aldrig sket. Chamberlain troede også, han var så klog.

Havde det været Iran, var i for længst blevet destrueret. Det kan nås endnu.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 8. årgang / 21. januar 1980

Kategorier:Økonomi, Mogens Glistrup, Politiske "ben" og skandaler, Socialdemokratiet, Velfærdsstaten Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
%d bloggers like this: