Arkiv

Posts Tagged ‘folkepensionister’

Socialdemokratiet lyver

5. februar 2012 33 kommentarer

Socialdemokratiet lyver

Her op til kommunevalget har regeringen (Socialdemokratiet, red.) nu igennem flere uger udtrykt ønske om at pensionerne bliver forbedret. Sådan har Socialdemokratiet gået på barrikaderne i pensionsspørgsmålet, hver eneste gang der har været valg til enten kommunalbestyrelserne eller folketinget. Med Eva Gredal (A)som talerør kører de frem med de sædvanlige løfter om forhøjelser, ens pension for alle og skattefrihed for udbetalte pensioner.

Socialdemokratiet lyver. Det er også denne gang valgflæsk. Derfor skal Eva Gredal og Socialdemokratiet passe på ikke at stikke sig på de politiske stikkelsbærbuske – det kan give en grim blodforgiftning. Socialdemokratiet påstår ofte, at de står uden forståelse for, at pensionister i større og større antal vender det store Socialdemokrati ryggen. Dette er en dum påstand at fremkomme med, idet det ikke er pensionisterne som har vendt ryggen til Socialdemokratiet. Det er derimod Socialdemokratiet, der har vendt ryggen til vore pensionister. Dette er gået op for vore mange pensionister og straffen kommer den 7. marts, hvor pensionisterne vil flytte krydset fra A til Z.

Intet andet parti har som Fremskridtspartiet fremlagt forslag til forbedring af pensionisternes kår. Gang på gang har partiet peget på nødvendigheden og rimeligheden i, at pensionen skal være ens for alle. De offentlige ansatte skal ikke have bedre pensionsvilkår for skattemidler end andre. Ligestillingen skal også gælde for afgående ministre, borgmestre, folketingsmedlemmer m.fl. Pensionen skal følge velstandsudviklingen og man må ikke straffe ægtefæller eller dem, der gør en ekstra indsats. Hvor hånligt systemet er, kommer klart til udtryk i det svar finansministeren (Knud Heinesen, A, red.) har givet folketingsmand Helge Dohrmann, Fremskridtspartiet på et spørgsmål om, hvor mange, der får pensioner fra det offentlige på grund af tidligere medlemskab af regering og folketing. Af svaret fremgår det, at cirka 3½ million kroner om året bliver givet til ministre, deres ægtefæller og børn. Ikke noget at sige til, at den arbejdsmand, som igennem et langt liv har arbejdet hårdt for samfundet, ryster på hovedet og føler sig slet behandlet.

Når et samfund kommer ud i økonomiske vanskeligheder, vil det altid gå ud over nogle særlige svage grupper i samfundet. Vores pensionister har mærket på deres krop, at den uansvarlige økonomiske politik, som Socialdemokratiet har ført igennem de sidste mange år gør utroligt ondt.

Pensionisterne har mærket, at den svigtende beskæftigelse har medført et pres for at få dem til at forlade arbejdsmarkedet tidligere, end de havde planlagt det i den tro, at der så blev mange flere jobs til de yngre. At denne teori ikke holder er en anden sag. Men denne indstilling overfor pensionisterne har meget uheldige virkninger til følge, idet de føler, at de ikke mere slår til, at de ikke længere er velkomne til at yde en indsats for samfundet og dermed den arbejdsplads, som de loyalt og trofast har tjent gennem mange år.

Lad os håbe at Socialdemokratiet og andre partier meget snart vil forstå, at det er nødvendigt med en mere positiv indstilling overfor denne gruppe af ældre, som i et langt liv har været med til at opbygge det velfærdssamfund op – som trods alt stadigvæk eksisterer.

Fremskridtspartiets vil altid være at finde i første række, når det gælder om at skabeøkonomisk tryghed og lykke for vore ældre medborgere. En sådan positiv indstilling over for de ældre, er både udtryk for sund fornuft og for en værdig holdning, som for længst burde have indfundet sig hos Socialdemokratiet.

Zmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978

Kategorier:Social- & sundhedspolitik, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

VKR-vinterangrebet på folkepensionisterne

9. august 2009 2 kommentarer

VKR-vinterangrebet på folkepensionisterne

Forliget om finansloven for 1990 blev indgået den 1. december 1989.

Den udmøntede selvsagt en del foranstaltninger, som parterne lovede, at gennemføre. Men for at regnskabet kunne gå op, var der også en uspecificeret post. Den gik ud på, at man indenfor det offentliges 1990-udgifter på ca. 580.000 millioner skulle udmønte 650 millioner i yderligere besparelser.

Da der ingen adresse var herpå, har Fremskridtspartiet i finanslovsaftalen optaget en fredning af syge, handicappede og personer over 67 år. Dem måtte de 650 millioner ikke gå ud over.

I den følgende tid kom regeringen med en del forslag om udmøntningsmuligheder for de manglende udgifter. Nogle blev godkendt. Andre blev forkastet af det ene eller det andet forligsparti.

Den 21. februar 1990 meddelte Brusgaard (Z) på et gruppemøde, at regeringen nu var kommet med et notat om yderligere en del af de 650 millioner kroner.

Notatet var skrevet på kaudervælsk, men det fremgik ganske klart, at der var tale om noget helt nyt, der overhovedet ikke tidligere havde været fremme. For at forstå indholdet måtte vi dog bruge ganske lang tid på studier af de lovtekster, hvori de nye regler skulle indpasses.

Det viste sig så, at der reelt var tale om et første stort skridt i en folkepensionsnedsættelse. Ikke så meget for 1990, som finanslovsforliget drejede sig om, men ganske meget for 1991 og 150 kroner månedligt fra 1. januar 1992 for de 250.000 dårligst stillede pensionister. Blev en sådan helt ny regel indført i dansk lov, ville den let forudseelige følge blive, at når staten fattedes penge engang i fremtiden, ville de 150 kroner blive forhøjet – måske på papiret ”midlertidigt” – og når de dårligst stillede folkepensionister skulle af med måske 200 kroner eller 350 kroner om måneden, ville der nok komme en geskæftig (person, der blander sig i stort som småt, red.) finansminister med krav om, at nu skulle de resterende 450.000 bedrestillede folkepensionister af med meget mere.

Efter gruppens anmodning ved de to foreløbige drøftelser den 21. februar skrev jeg på et udførligt notat om, hvordan man med respekt for finanslovsaftalen kunne finde besparelser på andre grupper. En eller anden omdelte en kladde til dette notat på morgengruppemødet den 22. februar, hvor det imidlertid blev mange andre presserende sager, der slugte det meste af mødetiden.

Brusgaard fortalte, at regeringen havde forlangt svar til 22. februar om formiddagen. Jeg kender kun hans svar for mit eget vedkommende. Det var klart og utvetydigt, at jeg ikke kunne gå med til dette frontalangreb mod folkepensionisterne.

Når regeringen havde kissejav (travlt, red.), skyldtes det, at den til sin sædvanlige partner – Socialdemokratiet – ville fortælle, at den havde et flertal med Fremskridtspartiet for at ødelægge pensionisternes kår. Og så satsede Schlüter (C) på en aftale med Socialdemokratiet om, at regeringen frafaldt folkepensionistforhøjelsen i denne omgang, så Svend Auken  og Lykketoft (A) overfor offentligheden kunne prale af, at det var dem, der havde forhindret Fremskridtspartiets angreb på folkepensionisterne. Til gengæld skulle socialdemokraterne så ifølge Schlüters plan indskibe sig i aftaler, så socialdemokraterne dårligt kunne vælte regeringen i det lange stykke tid fremover, som ville medgå med gennemførelser af det nye Schlüter/Auken-forlig.

Hele denne lumske plan blev lykkeligvis forpurret. Regeringen måtte kapitulere den 14. marts. Men derfor skal vi ikke falde i søvn. Schlüter og Ellemann (V) kommer med garanti med nye anslag for at forringe de ældres levevilkår.

Her må Fremskridtspartiet selvsagt gå på barrikaderne. At være Fremskridtsmenneske er jo med hud og hår, uopholdeligt at slås for, at den samlede Z-løsning på Danmarks problemer gennemføres mest muligt, hurtigst muligt. Herunder som et af de vigtigste punkter, at folkepensionisternes kår forbedres og i al fald under ingen omstændigheder forringes, så vidt det står til os.

Derimod må vi aldrig blive Christiansborgmiljøskadede, så vi i stedet for at slås for at redde Danmark spilder tid og kræfter med at henfalde til interne intriger om pamperpolitik som gummielastikkede ”gruppedisciplin-regulativer” og andet internt til at slå partifæller i hovedet med. Det kan kun danne basis for fremtidige kæmpeslagsmål indenfor Fremskridtspartiets egne rækker.

Sager af den art kan nemlig altid ses fra mange sider. Skulle det ske, at et Z-folketingsmedlem siger, nu går jeg mod gruppedisciplinen, fordi dette eller hint forslag strider mod min overbevisning, vil vedkommende selvsagt være en sølle usling, hvis han forlader sin overbevisning, om for eksempel at redde 700.000 folkepensionister – fordi der ellers ville være ubehageligheder for ham personligt. Sådanne ømskindede opportunister har vi i al fald ikke brug for i Fremskridtsgruppen.

Derimod har vi hårdt brug for anti-nikkedukker med faste, personlige standpunkter. Næsten altid bliver det udslagsgivende i den enkeltes beslutningsproces, at hensynet til holdsammenspillet i folketingsgruppen tæller højst. Men hvis en person i en sag, der for ham er et samvittighedsanliggende, tager eget standpunkt, er det al ære og respekt værd og skal selvsagt ikke hindre ham i at arbejde i Z-folketingsgruppen fremover med de 14.747 andre sager, som der i folketingsarbejdet indenfor kort fremtid også skal tages stilling til.

Z-folks eksistensberettigelse i dansk politik er at slås for det danske folk, ikke at prisgive de svage ved at forfalde til de tosserier, som de gamle partier elsker så meget, at de har ødelagt Danmark. For i stedet at svælge i alskens folketingstaktikfinurligheder.

Z-folk skal tage stilling til at udelukke selvstændigt tænkende, vil ofte ligge under for nogle løgnehistorier, de har læst i Jyllands-Posten eller andre modstanderblade eller fra andre udtalelser, der er fremsat af folk, der i virkeligheden blot attrår, at fremme egne personlige fordomme og forfængeligheder.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 18. årgang / april 1990

Pensionister i vanskeligheder

14. december 2008 Skriv en kommentar

Pensionister i vanskeligheder

Flere hundrede tusinde pensionist-ægtepar slås med kildeskattevæsenet om opkrævninger på mellem 200 og 500 kroner, der nu kræves betalt til sidste øre og på dato.

 

Pensionisterne havde været af den tro, at kildeskattevæsenets beregninger holdt stik, således at julen ikke skulle ødelægges af budgetsprængende girokort. Men pensionisterne gjorde regning uden Birkerød, der hverken kan regne beløb sammen eller lade være.

 

Forholdet er grotesk og fantastisk ud over al forstand. Det er endnu et bevis på kildeskattesystemets og indkomstskattesystemets umulighed. Men hvor mange beviser skal de såkaldt ansvarlige politikere have, før de kommer i tanke om at ændre landets skattelove i fornuftig retning?

 

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 1. årgang / 16. november 1973

Arbejde, gæstearbejdere, sociale forhold m.m.

2. september 2008 Skriv en kommentar

Arbejde, gæstearbejdere, sociale forhold m.m.

Der tales så meget om ungdomsarbejdsløshed, at man næsten glemmer f.eks. dem, der er midt i 50`erne. Det er dem med kvalifikationerne, som de ikke når langt med, fordi de unge 20-26-årige tager HF eller studentereksamen, for senere at søge ind på EFG. Nogle af de uddannelsessøgende får så den for dem ønskede uddannelse, resten vil ikke nøjes med et ufaglært arbejde, fordi de er opdraget til noget andet. Den største arbejdsløshed ligger jo på de ufaglærte.

Hvad med at opdrage de næste generationer til, at ikke alle i familien behøver den samme position med hensyn til erhverv?

Give plads for alle?

På den måde vil man også undgå at skabe så mange sociale tabere, som oftest udvikles til psykiatriske tilfælde (med eller uden stoffer). Men tilbage til arbejdsløsheden.

Hvis vi lod være at love gæstearbejderne for meget, når de tilbydes arbejde i Danmark, skulle det vel ikke noget problem at udvise dem, når vi ikke længere har arbejde at tilbyde dem. Vi skal jo ikke ligefrem forsørge dem og lade dem regere vort land.

Tænk, hvis der kunne blive plads til alle generationer af danskere fra alle sociale lag, også de uarbejdsdygtige, folkepensionister m.v. Og tænk, hvis der kunne blive arbejde til alle arbejdsdygtige danskere og råd til at betale for hjælp til de sociale tabere, der altid vil være, f.eks. i Danmark. Disse ønsker, behov, kan kun realiseres, hvis vi udviser gæstearbejderne.

A. Krogh

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 9. årgang / 1. maj 1981

Hvorfor griner Schlüter?

26. august 2008 82 kommentarer

Hvorfor griner Schlüter?


Hans styre har jo medført:



·At Danmark er gjort til et gældbundet land.


· At gælden i hans tid er blevet fordoblet, og nu er på mere end 450 milliarder.


· At vi har fået verdensrekord i skatter og tvangsauktioner.


·At man omgås med planer om nye afgifter (skatter).


·At en flittig gennemsnits landmand tjener mindre end en bistandsklient.


· At “flygtninge” koster hver 200.000 kr. årligt, medens en folkepensionist må nøjes med 50.000.


·At Christiansborg-politikere har fået lønnen hævet med 70.000 kr. årligt.


·At Danmark har 300.000 arbejdsløse.


·At vi blot i løbet af de sidste 5 år har fået 33.000 flere embedsmænd.


·At man søger at luske O.D. (overskudsdeling) igennem under betegnelse af pensionsordning.


·At hans “borgerlige” politik bliver mere og mere socialistisk.


·At samliv mellem homoseksuelle registreres som ægteskab.


· At regeringen mister troværdighed.


·At befolkningen er frustreret/skuffet.

Det er bestemt ikke noget at grine af!



A. Th. Riemann


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 36 / 17. årgang / 3. november 1989

Uffe Ellemann-Jensen – den mand er farlig!!!

22. august 2008 15 kommentarer

Uffe Ellemann-Jensen –den mand er farlig!

Udenrigsministerens legen “julemand – med finansudvalgets billigelse – på skatteydernes bekostning.

Det er en farlig sag at slippe udenrigsministeren løs på udebane. For hver eneste gang udenrigsministeren vender tilbage, har han givetgyldne” løfter ude i den store vide verden, som finansudvalget så – stort set – kritikløst bevilger uden smålig skelen til, at “skillingerne” stammer fra surt betalte skatteyderkroner.

Nu er det jo sådan, at udenrigsministeren havde lovet lande med sultende mennesker et eller andet sted i verden – et i forhold til Danmarks håbløse økonomiske situation – rimeligt beløb, ville ikke mange have protesteret. Men når man ser, hvad denne udenrigsministrerielle tjenestemand øser skatteyderbetalte skattekroner ud til, må man tage sig til hovedet. Nogle få eksempler.

Sahara skal stoppes!

I et visionært øjeblik er udenrigsministerens “falkeøje” – faldet på den umådeligt store Saharaørken og specielt den del, der støder op til den afrikanske stat Mauretanien og mener så, at 42,2 millioner finansudvalgsbevilgede skatteyderkroner kan standse Saharaørkenens “fremmarch” mod syd. Der skal pukles meget for at betale 42,2 millioner kr., men der skal sandt for dyden ikke megen snusfornuft til at indse, at skatteyderkronerne er en dråbe i havet og derfor smidt lige ud af vinduet.

Tanzanias signalsystem!

Af en eller anden grund har udenrigsministeren set sig gal på signal- og meddelsessystemet på en fjern jernbane i den østafrikanske stat Tanzania og indtrængende anmodet finansudvalget – og fået bevilget – 20 millioner skatteyderkroner til forbedring af dette signal- og meddelsessystem på denne for danskere aldeles ligegyldige tanzanianske jernbane.

Hvilke motiver der ligger til grund for pengeudsmidningen, foreligger der naturligvis intet om. Der er sikkert mange, der sulter ude i den store verden, som undrende vil gå sultne i seng, hvis de havde en anelse om en så tåbelig bevilling på deres sultne mavers bekostning.

Global folkelighed!

Det er nu ikke kun udenrigsministeren, der optræder på slap line på skatteydernes bekostning. Også undervisningsministeren har sans for det bizarre.

Sidst på året 1986 fik han bevilget 520.000 skatteyderkroner til “folkeligheden i verden og specielt Thy”, så thyboerne og “verdensborgere” til ugentlige festmiddage kan spise, synge og holde taler om de ting, de er optaget af.

Rektor Aage Rosendal Nielsen – som skal forvalte skatteyderkronerne – udtaler: “Et af målene er at gøre FNs projekter forståelige for befolkningen, men da også at skaffe nye kursister”!

Der er nok ingen tvivl om, at en hulens masse underbetalte folkepensionister samt folk, der pinefuldt venter på hospitalsindlæggelse har “stor” forståelse for disse skatteyderkroneudgydelser.

JL

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang / 13. marts 1987

42.000 kroner for nyt gulv

17. august 2008 17 kommentarer

42.000 kroner for nyt gulv

Håndværkerne nåede det.

Lillejuleaften stod K. B. Andersens kontor på Christiansborg færdigt. Formentlig verdens dyreste gulv var poleret og blankt og en fryd for øjet. Cubansk mahogni fra vennerne i den caribiske havbugt var blevet importeret, behandlet og med største håndværksmæssige dygtighed lagt på gulvet i K. B. Andersens kontor.

Prisen er ca. 600 kr. pr. m2. K. B. Andersen bor jo ikke under små forhold. Der er 70m2, hvilket giver en pris på 42.000 kr. End ikke de kongelige slotte i Danmark kan præstere et så smukt gulv. Mon ikke de mange socialdemokratiske vælgere fra hovedstadsområdet med interesse, når de besøger Folketinget, vil bede om at få lov til at se ikke alene K. B. Andersens gulv, men også det smukt udstyrede kontor. De mange socialdemokratiske folkepensionister fra Nørrebro og Vesterbro her kan glæde sig over, at deres folkevalgte politikere kan tilbringe deres travle arbejdsdag under værdige forhold.

Kjeld Olesens nye kontor

Som bekendt er Udenrigsministeriet flyttet ind i det stærkt omdiskuterede kontorkompleks på Asiatisk Plads ved Knippels Bro. Kjeld Olesen (A) er imidlertid blevet træt af omgivelserne – nybyggeri har jo heller ikke altid det miljø, der kan være allerbehageligst at arbejde i. Kjeld Olesen har derfor besluttet sig til at flytte ind i den fredede bygning i Strandgade, Philip de Langes Palæ. Bygningen er ved at være klar til brug efter en lille restaurering som har kostet 6,5 million kroner.

Udenrigsministerens kontor vil desværre næppe blive åbnet for offentligheden. Her ville ellers Socialdemokratiets vælgere kunne glæde sig over, at endnu én af partiets ministre bor smukt. Kontoret fremtræder som et højloftet, velbelyst og smukt proportioneret rum. Mellem vinduerne i gavlvæggen findes en buet ovnniche beklædt med norsk marmor. Desværre var den oprindelige, originale kakkelovn i tidens løb gået til, men det er lykkedes for Udenrigsministeriets utrættelige embedsmænd at finde en ligeså smuk på Frederiksborg, og den bliver nu opstillet i stedet. Ovnen er udsmykket med portrætrelieffer af Frederik den femte og hans dronning.

Socialdemokratisk luksus

Disse to socialdemokratiske ministres kontorer føjer sig smukt ind i billedet af socialdemokratiske politiske ledere, der komplet har glemt, at deres opgave i første række må være at værne om de svage i samfundet.

Den luksus, som Socialdemokratiets ledere omgiver sig med er i skrigende modsætning til mange af dets vælgeres daglige levevilkår. Hvorledes de socialdemokratiske vælgerforeninger i det lange løb kan acceptere dette er en gåde.

Youngman

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 9. årgang / 9. januar 1981

%d bloggers like this: