Planen, der kom frem i lyset

Planen, der kom frem i lyset

Med stor omhu forsøgte regeringen Anker Jørgensen at hemmeligholde ordlyden af “Perspektivplan 2” før valget, – indholdet ville være for belastende for Anker Jørgensen og Co. at få frem midt i valgkampen. 

Mogens Glistrup var den første, der pegede på det forkastelige i, at regeringens (Socialdemokratiet, red.) arbejdsgivere – vælgerne – blev nægtet information om planens afslørende oplysninger og uhyggelige forudsigelser. Senere sluttede også Venstres Poul Hartling op om denne kritik.

Med slet skjult dårlig samvittighed forsøgte budgetminister Knud Heinesen, to dage før valget for åben Tv-skærm, at bedyre, at “planen skam slet ikke er færdig, der foreligger kun løse udkast…”

Skal man tro herr Heinesen – men hvorfor skulle man det – har PP2s´ redaktion i de sidste to døgn før valget arbejdet uvant hurtigt og målbevidst, for allerede morgenen efter det for regeringen så katastrofale, men selvforskyldte valgnederlag, var Perspektivplan 2 fiks og færdig til offentliggørelse…

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 2. årgang / 8. januar 1974

Plads for alle i 1977

Plads for alle i 1977

Men Venstre må komme ud af busken, og de øvrige partier må føre saglig propaganda.

Når regningerne om nogle år skal betales, vil vi høre megen jammer om den totale ansvarsløshed, hvormed Anker Jørgensens regering (Socialdemokratiet, red.) fremturede med gælds- og underskussætning.

Venstres holdning

Herom skriver finansministeren (Knud Heinesen, A, red.) bl.a.:

Venstre anser dette underskud for uforsvarligt stort, men hverken ved finanslovsdebatten i Folketinget eller ved andre lejligheder har Venstre anvist veje til, at reducere dette underskud. Tværtimod.

På indtægtssiden har Venstre afvist energiafgiften og andre afgiftsforhøjelser på tilsammen godt 3 milliarder kroner, og på udgiftssiden kan Venstre overvejende byde på nogle opfordringer til tilsagn i brede vendinger til yderligere besparelser på de offentlige budgetter.

Det forekommer meget pauvert blot at gentage en generel vilje til flere besparelser. Der må overfor Folketinget og befolkningen bestå en pligt til at være langt mere konkret med hensyn til, hvor besparelserne skal gennemføres.

Fremskridtspartiet har da også fulgt ansvarlighedens vej og har klart anvist, hvor vi vil spare hvor meget. Det er ikke nok med et enkelt eller nogle få områder, når summen skal blive tilstrækkelig stor. Derfor er det sagligt set piskende nødvendigt med de mange ændringsforslag, som man håner os så meget for.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Inden ret mange finansloves tid er henrundet, bliver staten utvivlsomt nødt til at spare et par snese milliarder kroner om året. Gør vi det ikke frivilligt, får vi det påtvunget som England oplever det i disse dage. Til den tid bliver der blomster til os fremskridtspionerer for, at vi har været modige nok til at gøre forarbejdet til operationen, som bliver mere smertefyldt, jo længere den udskydes.

Z-planen

Man bliver til det yderste forstemt, når man oplever, hvordan de øvrige partier opdynger løgn på løgn, efter at de for sig selv har måttet erkende, at der intet holdbart angrebspunkt er mod fremskridtspolitikken. I de sidste par måneder af 1976 hørte vi Kirsten Stallknechts usandfærdigheder (Kirsten Stallknecht var formand for Dansk Sygeplejeråd, og Glistrup henviser til, at KS gik i spidsen for en stor protestdemonstration vendt mod Fremskridtspartiets agitation mod offentligt ansatte, red.). vi oplevede, at Socialdemokratiet i en million eksemplarer udspredte en sort løbeseddel med fem påstande om, at Fremskridtspartiet skulle have fremsat forslag i Folketinget om urimelige foranstaltninger, uanset at Socialdemokratiet udmærket ved, at der var tale om fem bevidste usandheder fra partiets side. Vi så noget lignende i den pjece, som Venstre udsendte vedrørende de 60.000 kr. skattefrit.

Den parlamentariske krise ligger først og fremmest i, at Socialdemokratiet og Venstre bruger deres enorme indflydelse til i så høj grad at tage løgnen i deres tjeneste.

Nytårsønsket for 1977 må blive, at den politiske debat bliver mere renfærdig, så vi kan gennemføre Oskar Hansens ønske:

Hver den, der virkelig med evne og ånd,

og hver og en, der skaber med den barkede hånd,

hver den, der ærligt i arbejdets flid

vil bygge op den nye dag, den nye folkets tid,

plads for dem alle, plads for alle,

der vil Danmark for folket.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 5. årgang / 13. januar 1977