Forside > Social- & sundhedspolitik, Socialdemokratiet > Socialdemokratiet lyver

Socialdemokratiet lyver

5. februar 2012

Socialdemokratiet lyver

Her op til kommunevalget har regeringen (Socialdemokratiet, red.) nu igennem flere uger udtrykt ønske om at pensionerne bliver forbedret. Sådan har Socialdemokratiet gået på barrikaderne i pensionsspørgsmålet, hver eneste gang der har været valg til enten kommunalbestyrelserne eller folketinget. Med Eva Gredal (A)som talerør kører de frem med de sædvanlige løfter om forhøjelser, ens pension for alle og skattefrihed for udbetalte pensioner.

Socialdemokratiet lyver. Det er også denne gang valgflæsk. Derfor skal Eva Gredal og Socialdemokratiet passe på ikke at stikke sig på de politiske stikkelsbærbuske – det kan give en grim blodforgiftning. Socialdemokratiet påstår ofte, at de står uden forståelse for, at pensionister i større og større antal vender det store Socialdemokrati ryggen. Dette er en dum påstand at fremkomme med, idet det ikke er pensionisterne som har vendt ryggen til Socialdemokratiet. Det er derimod Socialdemokratiet, der har vendt ryggen til vore pensionister. Dette er gået op for vore mange pensionister og straffen kommer den 7. marts, hvor pensionisterne vil flytte krydset fra A til Z.

Intet andet parti har som Fremskridtspartiet fremlagt forslag til forbedring af pensionisternes kår. Gang på gang har partiet peget på nødvendigheden og rimeligheden i, at pensionen skal være ens for alle. De offentlige ansatte skal ikke have bedre pensionsvilkår for skattemidler end andre. Ligestillingen skal også gælde for afgående ministre, borgmestre, folketingsmedlemmer m.fl. Pensionen skal følge velstandsudviklingen og man må ikke straffe ægtefæller eller dem, der gør en ekstra indsats. Hvor hånligt systemet er, kommer klart til udtryk i det svar finansministeren (Knud Heinesen, A, red.) har givet folketingsmand Helge Dohrmann, Fremskridtspartiet på et spørgsmål om, hvor mange, der får pensioner fra det offentlige på grund af tidligere medlemskab af regering og folketing. Af svaret fremgår det, at cirka 3½ million kroner om året bliver givet til ministre, deres ægtefæller og børn. Ikke noget at sige til, at den arbejdsmand, som igennem et langt liv har arbejdet hårdt for samfundet, ryster på hovedet og føler sig slet behandlet.

Når et samfund kommer ud i økonomiske vanskeligheder, vil det altid gå ud over nogle særlige svage grupper i samfundet. Vores pensionister har mærket på deres krop, at den uansvarlige økonomiske politik, som Socialdemokratiet har ført igennem de sidste mange år gør utroligt ondt.

Pensionisterne har mærket, at den svigtende beskæftigelse har medført et pres for at få dem til at forlade arbejdsmarkedet tidligere, end de havde planlagt det i den tro, at der så blev mange flere jobs til de yngre. At denne teori ikke holder er en anden sag. Men denne indstilling overfor pensionisterne har meget uheldige virkninger til følge, idet de føler, at de ikke mere slår til, at de ikke længere er velkomne til at yde en indsats for samfundet og dermed den arbejdsplads, som de loyalt og trofast har tjent gennem mange år.

Lad os håbe at Socialdemokratiet og andre partier meget snart vil forstå, at det er nødvendigt med en mere positiv indstilling overfor denne gruppe af ældre, som i et langt liv har været med til at opbygge det velfærdssamfund op – som trods alt stadigvæk eksisterer.

Fremskridtspartiets vil altid være at finde i første række, når det gælder om at skabe økonomisk tryghed og lykke for vore ældre medborgere. En sådan positiv indstilling over for de ældre, er både udtryk for sund fornuft og for en værdig holdning, som for længst burde have indfundet sig hos Socialdemokratiet.

Zmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978

Kategorier:Social- & sundhedspolitik, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 1. august 2013 kl. 14:12
  2. 1. august 2013 kl. 14:14
  3. 1. august 2013 kl. 14:16
  4. 1. august 2013 kl. 14:18
  5. 1. august 2013 kl. 14:19
  6. 1. august 2013 kl. 14:21
  7. 1. august 2013 kl. 14:27
  8. 1. august 2013 kl. 14:31
  9. 1. august 2013 kl. 14:33
  10. 1. august 2013 kl. 14:35
  11. 1. august 2013 kl. 14:46
  12. 2. september 2013 kl. 04:38
  13. 5. september 2013 kl. 07:12
  14. 6. september 2013 kl. 05:16
  15. 9. september 2013 kl. 06:12
  16. 10. september 2013 kl. 06:21
  17. 15. september 2013 kl. 09:02
  18. 15. september 2013 kl. 09:19
  19. 17. september 2013 kl. 03:43
  20. 17. september 2013 kl. 04:35
  21. 18. oktober 2013 kl. 08:04
  22. 18. oktober 2013 kl. 08:33
  23. 23. oktober 2013 kl. 08:25
  24. 20. november 2013 kl. 13:11
  25. 21. november 2013 kl. 11:32
  26. 22. november 2013 kl. 07:43
  27. 24. november 2013 kl. 08:56
  28. 15. december 2013 kl. 06:55
  29. 16. december 2013 kl. 07:16
  30. 16. december 2013 kl. 11:16
  31. 16. december 2013 kl. 11:53
  32. 16. december 2013 kl. 12:30
  33. 17. december 2013 kl. 12:05
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: