Arkiv

Posts Tagged ‘behandlingsdomme’

15 fremskridt – for retssikkerheden

17. november 2011 11 kommentarer

15 fremskridt – for retssikkerheden 

  1. Politiet skal have de nødvendige ressourcer til, at de effektivt kan beskytte borgerne mod kriminalitet.
  2. Politiet skal lave politiarbejde og ikke være administrative medarbejdere for forsikringsselskaberne.
  3. For at stoppe en kriminel løbebane i tide skal en lovovertrædelse straffes allerede første gang.
  4. Den kriminelle lavalder skal sættes ned til 12 år.
  5. Voldsforbrydere skal ikke sættes på fri fod efter afhøring, men gå direkte fra anholdelse til domsafsigelse og afsoning.
  6. Der skal være større mulighed for udeblivelsesdomme.
  7. Der skal sættes hårdt ind mod Bz’ere, autonome og rockeres kriminalitet bl.a. ved at indføre maskeringsforbud, nedlægge Christiania og tillade brug af anonyme vidner.
  8. Alle kriminelle udlændinge skal udvises af Danmark efter udstået fængselsstraf. Kriminelle asylansøgere udvises øjeblikkeligt.
  9. Alle dømte skal – udover den idømte straf – betale ofret erstatning, betale sagens omkostninger samt betale afsoningsomkostningerne.
  10. Prøveløsladelse, orlov og udgang uden ledsager fra fængslerne skal begrænses mest muligt.
  11. Narkomaners kriminalitet er nøje forbundet med deres misbrug. Narkomaner skal derfor have kvalificerede tilbud om afvænning, ligesom behandlingsdomme skal bruges i stedet for fængsel.
  12. Ingen automatisk hastighedsovervågning på vejene.
  13. Nævninge skal udpeges efter folkeregistret og ikke af politiske partier.
  14. Fængsler kan privatiseres, ligesom elektronisk fængsling i eget hjem for mindre forseelser skal indføres.
  15. Det er nødvendigt med arresthuse over hele landet, så politiet ikke skal bruge tiden på transport af anholdte og varetægtsfængslede.

 —————————————————————————————————————————————————-

FREMSKRIDTSPARTIET vil ændre lovgivningen, så vold, voldtægt, overfald, røveri og lignende bliver straffet hårdere og kontant, da netop den type forbrydelser er de groveste krænkelser af den personlige frihed.

Lovgivningen skal forenkles og reduceres, så den bliver forståelig og overskuelig for befolkningen. Samtidig skal politiets mulighed for at efterforske sager gøres nemmere.

Det er usagligt at jagte den almindelige borger for småforseelser, som reelt er uden betydning samtidig med, at politiet og anklagemyndigheden ikke kan gøre noget ved de grove forbrydere – rockere, Bz’ere, autonome og andre samfundsnedbrydere.

FREMSKRIDTSPARTIET mener, at straffen skal være så hård, at det har en præventiv virkning, og at gerningsmanden allerede første gang lærer, at kriminalitet er en dårlig idé.

FREMSKRIDTSPARTIET vil ikke acceptere at den nuværende udlændingelov har gjort Danmark til opholdssted for organiserede kriminelle og velfærdsflygtninge. Udlændingeloven skal strammes betydeligt op.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

Må citeres med fuld kildeangivelse

Kategorier:15 Fremskridt for Danmark-serien. Gode forslag der gør Danmark til et bedre land - igen., Retspolitik Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,