Forside > Retspolitik > Flere penge til politiet på næste års finanslov

Flere penge til politiet på næste års finanslov

16. august 2008

Flere penge til politiet på næste års finanslov


– Fremskridtspartiet vil i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov stille forslag om, at politiet tilføres ekstra ressourcer. Ikke kun til afspadsering af overarbejdespuklen, men også til ekstra personale. Det siger formanden for Fremskridtspartiets folketingsgruppe, Kim Behnke.


Politiet pålægges konstant nye ressourcekrævende opgaver, uden Folketinget sørger for de nødvendige midler. Det går ud over såkaldt mindre opgaver, som opklaring af indbrud, husspektakler etc. Det er uacceptabelt. Befolkningen skal kunne føle sig sikre på, at politiet kan rykke ud, når der er behov herfor.


– Fremskridtspartiet vil have Rigspolitichefen til at fremlægge en nøjagtig plan for, hvor mange ekstra ressourcer politiet har brug for. Herefter må Folketingets partier tage stilling til, om man er villig til at afsætte de ekstra midler, så befolkningen igen kan føle sig sikker.


– Under alle omstændigheder vil Rigspolitichefens “ønskeliste” danne grundlag for Fremskridtspartiets forslag i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 25. årgang / september 1997

Advertisements
%d bloggers like this: