Forside > Økonomi, Centrum-Demokraterne, Skat og afgifter > Op med turismen – ned med tilskud

Op med turismen – ned med tilskud

26. juni 2009

Op med turismen – ned med tilskud

Alle taler om betalingsbalancen og dens manglende balance. Skal vi for alvor have orden i landets økonomi, må vi spille på alle strenge for at få valutakassen fuld.

Turisme er en god indtægtskilde, eftersom erhvervene har et stort arbejdskraftindhold og ikke mange importerede råvarer.

Men hver gang talen kommer op, går Arne Melchior (Centrum Demokraterne, (D) og hans ligesindede på barrikaderne og forlanger flere offentlige tilskud. Udsendelsen af farvestrålende kataloger gør imidlertid ikke det hele. Der skal også være nogle gode turisttilbud, når turisterne kommer frem.

Spild af skatteyderpenge

Overalt i landet findes dyrt betalte erhvervschefer og andre med snablen dybt nede i skatteyderlommerne, som forsøger at stjæle virksomheder fra nabokommunerne. Resultatet er et enormt spild af skatteyderpenge.

I stedet burde vi overalt i landet give erhvervslivet frihed til – på tværs af alle bureaukratiske grænser -, at indgå kommercielle samarbejder for at få flere turister til landet. I stedet for at beskatte de eventuelle overskud i virksomhederne med verdens højeste skattetryk skulle virksomhederne have mulighed til f.eks. at sætte penge i projekter, hvis formål er at udvikle nye projekter, der kan tillokke turister og ikke mindst deres penge.

Aktiviteter og attraktioner

Når man rejser ude i verden, må man til stadighed erkende, at vores hvide strande og bølgende kornmarker langt fra kan måle sig med Disney World og lignende. Vi har ikke nødvendigvis brug for et enormt behov for at kunne præsentere nutidens turister for aktiviteter og attraktioner, der får dem til at besøge landet mere end én gang – og endnu bedre – til at anbefale Danmark hjemme hos dem selv.

Turisme er også et spørgsmål om mentalitet. I stedet for at kikke surt efter tyske og hollandske turister skulle vi hellere opfatte dem som omvandrende profit-muligheder. Den danske mentalitet trænger til igen at få en saltvandsindsprøjtning af handelstalent og købmandskab. I stedet for at lægge hindringer i vejen for turisternes udfoldelser så skal vi finde på nye måder at underholde dem, så de føler sig godt tilpas under opholdet.

Se Florida

Orlando i staten Florida i USA er verdens største turistområde. Byens 1 million indbyggere besøges hvert år af 11 millioner turister. Alle ved, at turisterne lægger gode penge, og derfor bydes alle velkommen, som var de de eneste besøgende.

Folketingets opgave er ikke uvæsentlig. Afbureaukratisering, reducerede skatter, erhvervsfrihed og andre turistfremmende tiltag bør være overskriften langt mere end det traditionelle tilskudsræs.

Kim Behnke

Finansordfører

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 8. årgang / marts 1990 

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 29. september 2009 kl. 05:44
  2. 5. oktober 2009 kl. 14:30
  3. 8. juni 2010 kl. 08:14
  4. 5. juni 2011 kl. 03:57
  5. 13. marts 2013 kl. 07:18
  6. 17. juli 2013 kl. 07:29
  7. 25. juli 2013 kl. 06:43
  8. 30. juli 2013 kl. 05:23
  9. 5. august 2013 kl. 12:11
  10. 25. august 2013 kl. 08:43
  11. 2. september 2013 kl. 09:57
  12. 5. september 2013 kl. 08:00
  13. 7. september 2013 kl. 07:34
  14. 8. september 2013 kl. 09:01
  15. 12. september 2013 kl. 08:20
  16. 15. september 2013 kl. 04:49
  17. 26. september 2013 kl. 05:03
  18. 4. oktober 2013 kl. 10:49
  19. 6. oktober 2013 kl. 05:14
  20. 6. oktober 2013 kl. 07:45
  21. 15. oktober 2013 kl. 07:53
  22. 18. oktober 2013 kl. 07:33
  23. 29. oktober 2013 kl. 07:13
  24. 1. november 2013 kl. 06:36
  25. 1. november 2013 kl. 09:58
  26. 4. november 2013 kl. 05:18
  27. 5. november 2013 kl. 09:57
  28. 8. november 2013 kl. 11:55
  29. 21. november 2013 kl. 07:11
  30. 16. december 2013 kl. 11:00
  31. 17. december 2013 kl. 13:05
  32. 3. april 2014 kl. 08:04
  33. 9. november 2018 kl. 09:46
  34. 27. november 2018 kl. 07:48
Der er lukket for kommentarer.