Forside > Boligpolitik, Det konservative Folkeparti, EU/EF, Uncategorized, Venstre > Har regeringen fusket med sommerhusreglen?

Har regeringen fusket med sommerhusreglen?

23. juni 2010

Har regeringen fusket med sommerhusreglen?

Formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg – Aage Brusgaard, Fremskridtspartiet – forlanger nu at få krystalklar besked og dokumentation for, hvilke løfter den danske regering (V og C, red.) har givet i EF for at få sommerhusreglen med i Unionstraktaten og har derfor kaldt udenrigsministeren (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.) og miljøministeren (Per Stig Møller, C, red.) i samråd.

Jeg blev dybt chokeret, da Hanne Severinsen (V) på vegne af regeringen i Højlunds Forsamlingshus (Tv-program på TV2, red.) den 10.3 fastslog, at sommerhuse kun lovligt kan lejes ud i 30 uger om året, og at regeringen havde afgivet dette som løfte for at opnå EF-dispensationen om sommerhusreglen.

Fakta er, at loven overhovedet ikke nævner nogen eksakt tidsfrist – siger Aage Brusgaard -, der anfører, at de 30 uger alene er regeringens og Miljøankenævnets fortolkning. Hvorimod lovens 20-årige praktiske anvendelse og forarbejderne til loven opererer med en væsentlig længere udlejnings periode.

Nu må manipulationerne holde op. Derfor forlanger Fremskridtspartiet, at regeringen fremlægger samtlige dokumenter fra forhandlingerne med EF om sommerhusreglen helt tilbage fra 1972. Hverken kommuner eller sommerhusejere kan være tjent med det nuværende kaos, slutter Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 20. årgang / april 1992

Advertisements
%d bloggers like this: