Penge lugter ikke

3. december 2008

Penge lugter ikke


Lad de rige betale! (Man appellerer aldrig forgæves til misundelsen).


”I gamle dage var den første fordring, man stillede til en regering, at den skulle skaffe folket billigt brød. Nu anses det for den fineste statsmandskunst at fordyre det så meget som muligt. Mange politikere er endt på en lygtepæl for mindre end det, der nu kræves for at blive folketingsmedlem eller minister”.


Myndighederne har altid vist stor fantasi, når det gælder om at finde nye veje for at fylde statskassen. I den forbindelse bør man lægge mærke til, at ordet skat ofte bliver erstattet med andre betegnelser såsom afgift, gebyr eller bidrag.


Da den romerske kejser Vespian ved vor tidsregning begyndelse trængte til flere penge for at bygge nye pragtbygninger i Rom, fandt han på en hidtil ukendt afgift. Han lagde skat på toiletterne. Da dette påfund blev kritiseret, svarede han med de berømte ord: “Penge lugter ikke”.


I Danmark siger man, at vi skal arbejde os ud af samfundsproblemerne, og samtidig brandbeskatter man arbejdet og beslaglægger gennem skatter, moms og afgifter op mod 90 procent af folkets indtægter.


Den måske mest berømte – eller berygtede – skat er “den første nats ret” eller “brudeskat”. Når en af godsejerens undersåtter giftede sig, havde godsejeren krav på en afgift. Denne afgift kunne erlægges i naturalier, d.v.s. bruden måtte tilbringe bryllupsnatten sammen med godsejeren i stedet for brudgommen.


Uægte penge

Thomas Gresham (1500-tallet), som senere blev adlet, begyndte sin karrierer som købmand i London. Han var en idérig og flittig købmand og blev grundlægger af børsen i London.


Dronning Elisabeth – der som alle andre monarker havde vanskeligheder med at få penge i statskassen – gjorde sir Thomas til sin finansrådgiver, og han svigtede hende ikke. Han havde endnu en god idé.


Indtil da havde mønterne været deres vægt værd i guld eller sølv. Nu fandt den smarte Gresham på at erstatte de ægte guld- og sølvmønter med legeringer af mindre ædle metaller. De nye mønter fyldte godt i Elisabeths kasser.


Men resultatet blev i den sidste ende, at “godtfolk” lagde de ægte mønter på kistebunden, medens kun de uægte cirkulerede. Dette befordrede den økonomiske naturlov, at “dårlige penge fordriver de gode penge” med alle de slette følger dette får.


I Rusland fandt zar Peter den Store (1700-tallet) på noget andet for at fylde rigets skattekister. Han var kendt for sin positive holdning overfor alt, der kom vestfra og han søgte at fremme Vestens påvirkning i sit isolerede og primitive rige. Da den vestlige mode påbød skægløshed, indførte Peter derfor den såkaldte “skægskat” for at få de mandlige undersåtter til at rage skægget af. Dette førte –  sammen med andre urimeligheder – til oprør og stridigheder.


Preusserkongen Frederik den 2., også kaldet Frederik den Store, der levede for ca. 200 år siden, havde flere hundrede “kaffesnusere” i sin tjeneste. Det var oftest pensionerede militærfolk, hvis opgave var at lugte sig frem til ulovlig indført kaffe, d.v.s. kaffe, der ikke var betalt skat af. Preusseren havde dengang en meget høj afgift på kaffe.


Skat på vinduer og døre

Det var naturligvis langt lettere at kontrollere, hvor mange døre og vinduer folk havde i deres huse, og det benyttede man sig af i Frankrig.


Husejerne blev simpelthen skattepligtige efter hvor mange døre og vinduer, man havde ud mod gaden. Den dag i dag undrer man sig som turist over de mange ældre huse i Frankrig – særligt på landet -, der ser så tillukkede ud, men her har man altså forklaringen. Noget lignende havde man i England, hvor “vinduesskatten” først blev ophævet i 1851.


I Holland findes der – hvilket danske turister ikke kan have undgået at lægge mærke til – mange utroligt smalle huse. Også dette har sin forklaring i skatten. Det var facadebredden, der kostede skattepenge. Man kunne bygge husene, lige så højt man ville, og så dybt som det passede en, men hver centimeter mod gaden eller vejen kostede dyre skatter. Den tåbelige skattepolitik lyser os i møde i hver eneste hollandske by.


Her i Danmark er skatters følger også blevet synlige og vil helt sikkert afspejle sig i historien.


Skattens fordyrelse af biler og benzin afslører sig i de trafikfarlige “bilvrag”, der kører på vejene. Og i selve landskabet er historiske slotte og herregårde ruinprægede på grund af ejendoms- og formueskatternes plyndring.


Utålelige afgifter

Forretningslukninger i det sydlige Jylland og massetransporter af danskere til nordtyske forretningscentre symboliserer utålelige vareafgifter.


Også den store “kursusindustri” givet et tidsbillede af skatteflåningen. Kroer og hoteller i hobetal laves til konferencecentre. Det skattefrie ophold giver en behagelig skattefri ferie for “kursisten” og skæpper hos hotelejerne.


Jo, de gamle franske, hollandske og engelske byer og bygninger fortæller skattehistorie, mens Danmark bærer præg af de nye tiders grådige skatter, der årtier fremover vil give et billede af “skatte-Pouls´” (Poul Schlüter, C, red.) politik.


Skatterne sløver i arbejdstiden, men giver til gengæld travlhed i fritiden, hvor indtjente penge har 3-dobbelt værdi og sætter en ekstra skattefri “kage” på bordet eller øger charterferiens charme.


Også den enkelte familie præges af “skatte-boom´et”. Skattetænkning og skatteunddragelse er blevet et led i børne- og ungdomsopdragelsen. Det er simpelthen en nødvendig nødværge, hvis man vil overleve under rimelige forhold.


Firkløveret” (V, C, CD og KrF, red.) har sat sig et historisk monument, mens Danmark bliver fattigere og fattigere og befolkningen “småkriminelle”.

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 36 / 17. årgang  / 3. november 1989

Reklamer
%d bloggers like this: