Kom til Norge min far

17. august 2008

Kom til Norge min far

1977 var valgår i Norge, og om det var af den grund, at reglerne for beskatning af bærplukning blev ændret, er ikke til at vide, men fakta er, at indtil dette år havde der været meget strikse regler for indtægten ved plukning af tyttebær, multebær og blåbær, som der findes mange af rundt omkring i Norge, og som nordmændene sætter stor pris på.

Men til trods herfor rådnede der millioner af kilo bær hvert år indtil 1977, idet ingen fandt anledning til at plukke med salg for øje, fordi når man gjorde det, kom man i skattevæsenets søgelys, og derved kom man ofte ud for, at det ikke kunne betale sig at plukke bærrene. Dette medførte, at tyttebær importeredes fra Rusland, og blåbær fra Polen, hvortil kommer, at multebær måtte hentes over grænsen fra Lapland.

Årsagen hertil var ganske givet – bærplukkerskatten – som den blev kaldt. Da modstanden og utilfredsheden med den efterhånden blev politisk besværlig, blev ”bærplukkerskatten” fjernet ved kongelig anordning i 1977, idet man da døbte fortjenesten om, så den kom til at hedde hobby. Og ifølge kongelige forskrifter er indtægt af hobbyvirksomhed ikke skattepligtig, fordi man ”pludselig” fandt ud af, at en sådan virksomhed objektivt set ikke er beregnet på at give fortjeneste.

Nu er skatteadministrationen i Norge jo ikke meget anderledes end i andre lande og derfor bekendtgjorde myndighederne, at skattefritagelse for indtægtsgivende hobby kun omfattede ” fortjeneste af naturprodukter, som kan høstes frit”. Dog med den begrænsning, at salgssummen ikke overstiger 3.000 kr., er salgssummen større, skal det overskydende beløb beskattes.

Det vil på godt dansk sige, at enhver frit kan plukke for 3.000 kr. samt, at myndighedernes kontrol med, hvor meget folk plukker, er på det nærmeste illusorisk.

Nordmændene forstod også lovens betydning og gav sig derfor straks til at plukke bær af livets- og skattefrihedens lyst med det resultat, at Norge fra at være nettoimportør af bær med de dertil hørende valutaudgifter, blev nettoeksportør af bær med dertil hørende valutaindtægter! Altså en klar økonomisk fordel.

Ingen af de norske politikere, som havde været med til at ophæve ”bærplukkerskatten” af politiske eller taktiske grunde, havde vist forestillet sig en sådan udgang, til gavn for staten på valutaindtjeningsområdet og om de drager lære heraf, er ikke til at vide, men bliver den fremtidige norske skattelovgivning præget heraf, vil danskerne endnu engang blive mindet om, hvorfor det hedder: ”Kom til Norge min far!”.

E.S.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 9. årgang / 10. april 1981 

Reklamer
%d bloggers like this: