Arkiv

Posts Tagged ‘betalingsbalancen’

SV-regeringen

19. februar 2012 11 kommentarer

SV-regeringen

SV-regeringens program indeholder intet nyt eller perspektivrigt.

Får den succes, skyldes det alene, at den kan imødese en gevaldig medvind i udlandskonjunkturerne sådan, at lille Danmark simpelthen ikke, uanset hvor fumlegængeragtigt vi optræder, kan gøre det skidt.

Aarhus Stiftstidende kunne således – dagen efter Marienborgaftalen af 28. august 1978 – meddele følgende øjeblikkelige økonomiske billede:

  1. I 2. kvartal 1978 var underskuddet på betalingsbalancen kun en halv milliard kroner.
  2. Den sæsonudjævnede arbejdsløshed var i marts 191.000, men fra og med maj 1978 faldet til 183.000.
  3. Renten er i forårets og sommerens løb faldet med 2-3 %.
  4. Fra marts 1978 til kuli er leveomkostningerne kun steget med 1,7 % eller svarende til ca. 4 % på årsbasis.
  5. Lønomkostningerne er steget meget svagt i 1978.
  6. Andre lande – for eksempel Vesttyskland og Sverige – med orden i deres økonomi er nu i gang med at iværksætte forbrugsudvidelser bland andet med henblik på, at de snart skal have parlamentsvalg.

Om alle disse forhold gælder, at lykken er bedre end forstanden. Ligesom vanskelighederne i 1974 ikke med føje kunne bebrejdes den daværende regering (Venstre, red.), fordi de skyldtes tredoblingen af olie- og råvarepriser inden for en ganske kort tid, er der i de nævnte opgangsmomenter tale om forhold, der kommer til os ude fra.

Først og fremmest i kraft af, at bytteforholdet mellem danske og udenlandske varer er blevet meget stærkt forbedret. Det hænger for eksempel sammen med, at olielandene nu i årevis har ført den politik så at sige ikke at forhøje olieprisen regnet i dollar, og når dollaren derudover er faldet så kraftigt, som tilfældet er, er det blevet billigere for Danmark.

Dertil kommer, at især gode høstresultater i 1977 og 1978 kombineret med anden positiv udvikling inden for landbruget (herunder også generationsskiftelettelserne i kapitalvindingsskatten i 1977) har ført til, at der også herfra er kommet ganske kraftige udviklingsfaktorer, der trækker i den rigtige retning.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 6. årgang / 9. oktober 1978

Hæv bundfradraget – sænk ledigheden

11. februar 2012 Skriv en kommentar

Hæv bundfradraget – sænk ledigheden

I en kommentar til regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) økonomiske oversigt siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke:

Regeringens overordnede politik ligger i ruiner. Der er stadigt dundrende underskud og markante fald i overskuddet på betalingsbalancen. Samtidig er ledigheden fortsat uacceptabel høj.

Skal ledigheden ned, er den mest effektive metode at hæve den skattefrie bundgrænse massivt, for det mindsker lønpresset på virksomhederne. Det har Fremskridtspartiet sagt i 24 år. OECD, og mange andre siger det samme, men regeringen lukker øjnene, og derfor er det gået så galt.

– Fremskridtspartiet vil derfor til efteråret fremsætte forslag til at hæve bundgrænsen til 60.000 kroner. Forslaget skal indarbejdes i Finansloven for 1997, og Fremskridtspartiets økonomiske beregninger viser, at modellen er realistisk. Tabet i skatteindtægter vil være under 10 pct. Til gengæld vil langt flere komme i arbejde, hvorved der spares på overførselsindkomsterne.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 24. årgang / juni 1996

Grænsehandelen?

29. december 2011 10 kommentarer

Grænsehandelen?

Det hører til sjældenhederne, at man møder nogen, som ligefrem roser den nuværende SV-regering. Derfor var det lidt af en oplevelse forleden at træffe en, som ikke alene var tilfreds, men som også i høje toner lovpriste den nuværende og tidligere regeringer af samme skuffe.

Vedkommende forretningsmand pointerede med stolthed, at hans forretning var inde i en rivende udvikling. Dag for dag steg omsætningen, danske kunder væltede i en stadig stigende strøm ind i forretningen, varer blev langet over disken, og kasseapparaterne snurrede, så det var en lyst for ejeren og hans ansatte.

De fleste har sikkert allerede gættet det – vedkommende jeg talte med var ikke dansker, men derimod en tysk forretningsmand syd for grænsen.

At stadig flere forbrugerbevidste danskere henlægger deres indkøb til udenlandske forretninger beviser til fulde, hvorledes dåreagtige og vanvittige folketingsflertal misrøgter landet. De senere års kæmpeafgiftsforhøjelser er simpelthen landsskadelige. Grænsehandelen og dermed valutaudstrømningen blomstrer som aldrig før. Tusinder af familier – ikke alene i Sønderjylland – men langt op i Jylland og på Fyn, har lagt deres indkøbsvaner helt om. En ugentlig indkøbstur syd for grænsen bliver mere og mere almindelig.

Grænsehandelen er ikke som tidligere kun noget med billige cigaretter, vin og spiritus, nej – også ganske almindelige dagligvarer som konserves, frugt, kaffe og sukker m.m. kan nu med stor prisfordel erhverves på den anden side af grænsen. Dertil kommer så SV-kludremiklernes seneste afgiftsforhøjelser på benzin, som har gjort også denne vare særdeles eftertragtet hos benzinforhandlerne i Tyskland. Presset har været så stærkt dernede, at tankstationerne blev tvunget til at rationere salget af benzin til danskere samt lukke i aften- og nattetimerne, fordi deres leverandører ikke kunne klare leverancerne.

Skatteministeren (Anders Andersen, V, red.) sidder og roder rundt i sine tomme cigarkasser og råber på højere afgifter for at få bunden dækket. Resultatet ser vi på grænsehandelen, valutaudstrømningen, smuglerierne, beskæftigelsen og den faldende turisme. Man jagter simpelthen danskerne og turisterne ud af landet og frister mange til at begå smuglerier.

Hvorledes dette vanvid vil ende, såfremt man blot dalrer videre med hyppige moms- og afgiftsforhøjelser, kan ethvert fornuftigt menneske indse.

Fremskridtspartiet har gang på gang fortalt regeringen og andre afgiftssyge partier, hvad konsekvensen ville blive. Tilsyneladende er de revnende ligeglade. Forholdene i Mellemafrika, udenlandsrejser og burhøns optager sindene mere – end ikke henvendelser fra De samvirkende Købmandsforeninger, De danske Handelsforeningers Fællesorganisation, Dansk Tekstil Union, Vin og Spiritus organisationen m.fl. har formået at ruske de såkaldte ”ansvarlige” op af deres kroniske dvaletilstand.

Men senest i slutningen af 1981 – når tre-døgns reglen skal liberaliseres, som EF kræver det, bliver folketinget nødt til at foretage sig noget, om ikke det hele skal ende i det rene ragnarok.

Helge Dohrmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 7. årgang  / 15. oktober 1979

Sommerhuse skal kunne udlejes hele året

5. juni 2011 4 kommentarer

Sommerhuse skal kunne udlejes hele året

Fremskridtspartiet vil tage initiativ til at få ændret sommerhuslovgivningen således, at udlejning  bliver tilladt hele året.

Det siger formanden for Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg, Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, i anledning af, at der nu igen er debat om sagen. Således er miljøministeren (Per Stig Møller, C, red.) i Østre Landsret blevet stævnet af Feriehusudlejernes Brancheforening for at administrere sommerhuslovgivningen på et forkert grundlag. Miljøministeren mener, at feriehuse højst må udlejes 30 uger om året.

Aage Brusgaard: – Det er rigtigt af Brancheforeningen at lægge sag om, at staten blander sig i et område, der ikke vedkommer den. Det kan aldrig blive det offentliges opgave, at bestemme i hvor lang tid f.eks. familien Hansen vil leje deres sommerhus ud. Den sag er et spørgsmål mellem lejer og udlejer.

Der er ingen som helst saglige argumenter for fortsat at opretholde denne formynderiske lovgivning. Derfor drejer det sig om at få disse tåbelige regler afskaffet/liberaliseret, og det vil Fremskridtspartiet tage initiativ til sker, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 20. årgang / oktober 1992

200.000 for mange offentligt ansatte = overforbrug og gældskrise

19. maj 2011 67 kommentarer

200.000 for mange offentligt ansatte = overforbrug og gældskrise 

De nye overenskomster giver allerede, – før de er trådt i kraft – økonomiske tømmermænd til både amter og kommuner. Alene her i 1987 vil arbejdstidsnedsættelsen sammen med lønstigninger betyde flere milliarder i ekstra udgifter for de kommunale kasser. Sammen med de nye store miljøkrav giver de nye overenskomster et voldsomt pres på de kommunale kasser.

Den seneste opgørelse over kommunernes kassebeholdninger viser, at 70 kommuner har så ringe en kassebeholdning, at den kun dækker 3 ugers betalinger eller mindre.

Kommunal lånoptagning

Mange kommuner – der hidtil har haft en høj grad af selvfinansiering – presses nu til at lånefinansiere anlægsopgaver, som man tidligere klarede uden lånoptagning.

Fra såvel amter som kommuner tales der allerede nu om meget store skattestigninger i 1988.

Lønfremgang sluges af skattestigninger

De kommende skattestigninger fra amter og kommuner vil mange steder sammen med prisstigninger blive betydeligt større end de lønstigninger, der er opnået ved de sidste overenskomstforhandlinger.

Ud over skattestigningerne må befolkningen også regne med stigninger i varepriser og tjenesteydelser som en direkte følge af arbejdstidsnedsættelsen og lønstigningerne.

Katastrofekurs

Kommunernes stigende lånoptagning vil – som statens lånoptagning – på længere sigt medføre, at økonomien i kommuner og amter totalt ødelægges.

Som Fremskridtspartiet gang på gang har påpeget, må vi lære at ”sætte tæring efter næring”.

I stat – amter og kommuner er der i dag mindst 200.000 for mange offentligt ansatte i forhold til den valutaindtjening, de produktive erhverv hjembringer.

Vekselrytteri

Dagens Danmark befinder sig i den groteske situation, at vor økonomi er ringere end Brasiliens. Brasilien standsede som bekendt forleden betaling af renterne på sin udlandsgæld. I modsætning til Danmark havde Brasilien indtil oktober 1986 overskud på handelsbalancen. Danmark kom ud af 1986 med et underskud på handelsbalancen samt Danmarkshistoriens største underskud på betalingsbalancen, og vi måtte samtidig optage nye lån i udlandet til betaling af den store rentebyrde, vor udlandsgæld bebyrder os med.

Det er slet og ret vekselrytteri af værste art.

Z har løsningen

Det er katastrofalt, hvis regeringen (V, C, CD og KrF, red.) fortsætter med sine syge forklaringer af den økonomiske status.

Reaktionen på de nye overenskomster har endnu engang tydeliggjort, at vi blot forringer erhvervenes konkurrenceevne og påføre befolkningen nye tyngende skatter med den løn- og skattepolitik, der føres i dagens Danmark.

Der findes kun en vej ud af uføret: Det er den vej Fremskridtspartiet viser.

Styrk derfor fremtidens parti ved at tage aktivt del i den politiske debat og den personlige agitation.

Danmark har nu – mere end nogensinde – brug for den politik, vi står for.

Johs. Sørensen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 15. årgang / 20. marts 1987

Op med turismen – ned med tilskud

26. juni 2009 34 kommentarer

Op med turismen – ned med tilskud

Alle taler om betalingsbalancen og dens manglende balance. Skal vi for alvor have orden i landets økonomi, må vi spille på alle strenge for at få valutakassen fuld.

Turisme er en god indtægtskilde, eftersom erhvervene har et stort arbejdskraftindhold og ikke mange importerede råvarer.

Men hver gang talen kommer op, går Arne Melchior (Centrum Demokraterne, (D) og hans ligesindede på barrikaderne og forlanger flere offentlige tilskud. Udsendelsen af farvestrålende kataloger gør imidlertid ikke det hele. Der skal også være nogle gode turisttilbud, når turisterne kommer frem.

Spild af skatteyderpenge

Overalt i landet findes dyrt betalte erhvervschefer og andre med snablen dybt nede i skatteyderlommerne, som forsøger at stjæle virksomheder fra nabokommunerne. Resultatet er et enormt spild af skatteyderpenge.

I stedet burde vi overalt i landet give erhvervslivet frihed til – på tværs af alle bureaukratiske grænser -, at indgå kommercielle samarbejder for at få flere turister til landet. I stedet for at beskatte de eventuelle overskud i virksomhederne med verdens højeste skattetryk skulle virksomhederne have mulighed til f.eks. at sætte penge i projekter, hvis formål er at udvikle nye projekter, der kan tillokke turister og ikke mindst deres penge.

Aktiviteter og attraktioner

Når man rejser ude i verden, må man til stadighed erkende, at vores hvide strande og bølgende kornmarker langt fra kan måle sig med Disney World og lignende. Vi har ikke nødvendigvis brug for et enormt behov for at kunne præsentere nutidens turister for aktiviteter og attraktioner, der får dem til at besøge landet mere end én gang – og endnu bedre – til at anbefale Danmark hjemme hos dem selv.

Turisme er også et spørgsmål om mentalitet. I stedet for at kikke surt efter tyske og hollandske turister skulle vi hellere opfatte dem som omvandrende profit-muligheder. Den danske mentalitet trænger til igen at få en saltvandsindsprøjtning af handelstalent og købmandskab. I stedet for at lægge hindringer i vejen for turisternes udfoldelser så skal vi finde på nye måder at underholde dem, så de føler sig godt tilpas under opholdet.

Se Florida

Orlando i staten Florida i USA er verdens største turistområde. Byens 1 million indbyggere besøges hvert år af 11 millioner turister. Alle ved, at turisterne lægger gode penge, og derfor bydes alle velkommen, som var de de eneste besøgende.

Folketingets opgave er ikke uvæsentlig. Afbureaukratisering, reducerede skatter, erhvervsfrihed og andre turistfremmende tiltag bør være overskriften langt mere end det traditionelle tilskudsræs.

Kim Behnke

Finansordfører

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 8. årgang / marts 1990 

De kunne jo ikke

24. marts 2009 53 kommentarer

De kunne jo ikke

Danmarks problemer kan kun løses gennem store skattelettelser og kraftige offentlige besparelser.

Danmark har to slags underskud: Underskud på betalingsbalancen og underskud på finansloven.

Betalingsbalancen er syg, fordi omkostningsniveauet i dansk erhvervsliv er for højt, først og fremmest p.g.a. de høje lønudgifter, der igen er affødt af skattetrykket.

Derfor bør lovgivere og arbejdsmarkedets parter enes om, at de næste dyrtidsportioner skal erstattes med skattelettelser i form af en hævning af den skattefri bundgrænse. Herved falder det offentliges indtægt, og dette skal modsvares af reelle besparelser på de offentlige udgifter.

I virkeligheden kan dansk erhvervsliv blive mere konkurrencedygtigt ved, at nationen sparer på rådhusbyggerier, kunstnerstøtte, uanvendelige universitetsuddannelser og andet offentligt luksusforbrug.

Men også udenlandsk er der underskud, fordi de ”ansvarlige” politikere ikke vil være bekendt at opkræve lige så meget i skat, som de lader det offentlige bruge. Også dette underskud – som er inflationsskabende – skal fjernes gennem offentlige besparelser.

Septemberforligspartierne har påtaget sig at arbejde for at få Danmark på fode igen, men det er nu bevist, at de ikke kunne. Momsnedsættelsen var lige så tåbelig, som det påbud Hans Hækkerup (A) i sin tid fik gennemført om tvungne stænklapper på alle biler.

Den Hækkerupske stænklaps-tåbelighed blev senere opgivet efter at have kostet skatteyderne nogle millioner. Det var trods alt til at bære økonomisk.

Men septemberforligets tåbeligheder har langt større virkninger og de, der ikke evnede at undgå dem evner heller ikke at afbøde dem.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 4. årgang / 19. august 1976

%d bloggers like this: