Grænsehandelen?

Grænsehandelen?

Det hører til sjældenhederne, at man møder nogen, som ligefrem roser den nuværende SV-regering. Derfor var det lidt af en oplevelse forleden at træffe en, som ikke alene var tilfreds, men som også i høje toner lovpriste den nuværende og tidligere regeringer af samme skuffe.

Vedkommende forretningsmand pointerede med stolthed, at hans forretning var inde i en rivende udvikling. Dag for dag steg omsætningen, danske kunder væltede i en stadig stigende strøm ind i forretningen, varer blev langet over disken, og kasseapparaterne snurrede, så det var en lyst for ejeren og hans ansatte.

De fleste har sikkert allerede gættet det – vedkommende jeg talte med var ikke dansker, men derimod en tysk forretningsmand syd for grænsen.

At stadig flere forbrugerbevidste danskere henlægger deres indkøb til udenlandske forretninger beviser til fulde, hvorledes dåreagtige og vanvittige folketingsflertal misrøgter landet. De senere års kæmpeafgiftsforhøjelser er simpelthen landsskadelige. Grænsehandelen og dermed valutaudstrømningen blomstrer som aldrig før. Tusinder af familier – ikke alene i Sønderjylland – men langt op i Jylland og på Fyn, har lagt deres indkøbsvaner helt om. En ugentlig indkøbstur syd for grænsen bliver mere og mere almindelig.

Grænsehandelen er ikke som tidligere kun noget med billige cigaretter, vin og spiritus, nej – også ganske almindelige dagligvarer som konserves, frugt, kaffe og sukker m.m. kan nu med stor prisfordel erhverves på den anden side af grænsen. Dertil kommer så SV-kludremiklernes seneste afgiftsforhøjelser på benzin, som har gjort også denne vare særdeles eftertragtet hos benzinforhandlerne i Tyskland. Presset har været så stærkt dernede, at tankstationerne blev tvunget til at rationere salget af benzin til danskere samt lukke i aften- og nattetimerne, fordi deres leverandører ikke kunne klare leverancerne.

Skatteministeren (Anders Andersen, V, red.) sidder og roder rundt i sine tomme cigarkasser og råber på højere afgifter for at få bunden dækket. Resultatet ser vi på grænsehandelen, valutaudstrømningen, smuglerierne, beskæftigelsen og den faldende turisme. Man jagter simpelthen danskerne og turisterne ud af landet og frister mange til at begå smuglerier.

Hvorledes dette vanvid vil ende, såfremt man blot dalrer videre med hyppige moms- og afgiftsforhøjelser, kan ethvert fornuftigt menneske indse.

Fremskridtspartiet har gang på gang fortalt regeringen og andre afgiftssyge partier, hvad konsekvensen ville blive. Tilsyneladende er de revnende ligeglade. Forholdene i Mellemafrika, udenlandsrejser og burhøns optager sindene mere – end ikke henvendelser fra De samvirkende Købmandsforeninger, De danske Handelsforeningers Fællesorganisation, Dansk Tekstil Union, Vin og Spiritus organisationen m.fl. har formået at ruske de såkaldte ”ansvarlige” op af deres kroniske dvaletilstand.

Men senest i slutningen af 1981 – når tre-døgns reglen skal liberaliseres, som EF kræver det, bliver folketinget nødt til at foretage sig noget, om ikke det hele skal ende i det rene ragnarok.

Helge Dohrmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 7. årgang  / 15. oktober 1979