På AV-fødselsdagen

27. oktober 2010

AV-fødselsdagen

AV-regeringens 1-års fødselsdag kan vi konstatere, at den opreklamerede baggrund for dannelsen af AV-koalitionen – at rette dansk økonomi op, at få et sporskifte i dansk økonomi – holdt ikke. Valutaunderskuddet på maksimalt 6,5 milliarder kroner i 1979 bliver omtrent dobbelt så stort. Udenlandsgælden vokser til svimlende højder (hvem fatter, hvad 70 tusinde millioner kroner i gæld egentlig vil sige for det danske samfund?).

Renten stiger som følge af stigende inflation og skatter. Nogle af AV-regeringens kunstgreb er indførelsen af førtidspension – også kaldet efterløn. Arbejdsløshedsministeren (Svend Auken, red.) har kaldt det succes. Et hvilket som helst menneske er sikker på succes, hvis han eller hun er i stand til at give naboen 80.000 kroner om året. Arbejdsløshedsministeren er særlig succesrig, for han tager genboens penge for at give dem til naboen!

Valutareservens vækst er også et kunstgreb. Vi låner D-mark og dollars i udlandet og putter nogle af dem ned i valutakassen, så har vi vækst. Det hele går så godt, at kronen er ved at falde ud af bunden af valutaslangen. Til gengæld har AK- og V indført prisstop, momsforhøjelse, skærpet indkomstbeskatning, højere afgifter på cigaretter, charterrejser, olie, benzin, gas og el. og endelig må vi jo ikke glemme, at ikke alene har AV ansvaret for stigende skatter og afgifter vedtaget af folketinget, men den samme koalition har ansvaret for stigende skatter i amter og kommuner, som AV-politikere i amter og kommuner gør alt, hvad de kan for at lægge ansvaret for over på deres partifæller i folketinget.

Denne dobbeltmoral er kun dikteret af AV-politikernes frygt for befolkningens reaktion ved det kommende kommunevalg. Det er så nemt, at skubbe ansvaret over på folketinget, når AVs amts- og kommunalpolitikere bygger paladser til sig selv. De gør det i håb om, at befolkningen glemmer, at AV-politikernes er de samme, hvad enten de sidder i folketinget eller i kommunen.

Overfor denne politiske ørkenvandring, hvor befolkningen er ved at gå i knæ på grund af de stigende byrder, må Fremskridtspartiet fastholde sin politik, som er det eneste alternativ til AV-regeringens politik. Men vi må samtidig erkende, at vi er nået til et tidspunkt, hvor vore kendte politiske synspunkter ikke overrasker eller giver fornyet styrke til vores politiske arbejde. Selv om intet i udviklingen har gjort, at vore synspunkter og forslag vil ændre landets dårlige økonomiske situation, er de ikke mindre rigtige i dag, end de var for seks år siden og vi må vedblive med at søge nye perspektiver i vort politiske arbejde.

De sidder på magtmidlerne

AV-partierne sidder på magtmidlerne TV, radio og dagspressen. Dette gør, at landets vanskeligheder ikke bliver alment kendt af befolkningen. I Radio og TV får man nærmest indtrykket af, at udlandet har vanskeligheder og at de er ufine folk nok til at overføre vanskelighederne til os. Fremskridtspartiet er i den situation, at vi ikke kan råbe de andre partier op – de andre partier vil ikke stoppe den katastrofale udvikling. Udviklingen skal løbe så langt og bliver så katastrofal, at vi får kniven på struben – så folk vågner op og forstår, at såfremt vi ikke slutter os sammen og gennemføre en politik, som medfører, at det igen kan betale sig at arbejde, så ender det med den rene katastrofe.

Vort politiske virke må derfor koncentrere sig om oprustning, der gør det muligt for os at bevare det moralske mod, der skal til for at gennemføre partiets politik, når sammenbruddet er en kendsgerning for gammelpartierne.

I den periode, vi befinder os i, er der rig lejlighed til indbyrdes ævl og kævl, der kun svækker partiets slagkraft. Vi må lære, at ønsker vi en bred tilslutning til partiet – en folkebevægelse, der skal samle mere end 500.000 vælgere – så må vi acceptere en spredning af synspunkter om, hvordan vi når vore politiske mål. Alle, som kan slutte op om partiets hovedsynspunkter er velkomne i det politiske arbejde. Vi har ikke råd til at afvise en eneste fremskridtsstemme på grund af indbyrdes uoverensstemmelser. Vi må være parate til at tage en bred debat om midlerne indbyrdes, men det må ikke udarte til angreb på vore egne, der kan bruges af vore politiske modstandere.

Fri os for den diskussion, om fremskridtsfolk, der stemmer på liste Z, er rigtige fremskridtsfolk. Alle tjener sagen og partiet efter bedste evne, når de erklærer sig som fremskridtsfolk. Blot det, at man erklærer at støtte Fremskridtspartiet kræver mod og viser, at man vil være med til at ændre den førte politik.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 7. årgang / 24. september 1979

Reklamer
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 2. januar 2011 kl. 07:43
  2. 7. december 2011 kl. 08:14
  3. 20. juni 2013 kl. 07:44
  4. 20. juni 2013 kl. 07:50
  5. 12. august 2013 kl. 12:07
  6. 16. august 2013 kl. 06:52
  7. 18. august 2013 kl. 09:27
  8. 25. august 2013 kl. 08:42
  9. 26. august 2013 kl. 04:20
  10. 27. august 2013 kl. 05:59
  11. 27. august 2013 kl. 06:11
  12. 1. september 2013 kl. 06:49
  13. 1. september 2013 kl. 13:25
  14. 4. september 2013 kl. 05:09
  15. 10. september 2013 kl. 04:37
  16. 11. september 2013 kl. 08:35
  17. 11. september 2013 kl. 09:12
  18. 30. september 2013 kl. 05:32
  19. 30. september 2013 kl. 07:38
  20. 5. oktober 2013 kl. 06:43
  21. 5. oktober 2013 kl. 06:45
  22. 12. oktober 2013 kl. 09:50
  23. 1. november 2013 kl. 10:10
  24. 10. november 2013 kl. 06:41
  25. 11. november 2013 kl. 08:49
  26. 10. september 2014 kl. 07:07
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: