Udlicitering skal højne den kommunale service

22. december 2011

Udlicitering skal højne den kommunale service 

– Finansministerens (Mogens Lykketoft, A, red.) budgetredegørelse er et glimrende bevis på, at højere skatter og øget offentlig aktivitet ikke er ensbetydende med bedre service over for borgerne. Det mål nås kun gennem udlicitering og privatisering. Det siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke, i en kommentar.

De politikere, der har benyttet enhver lejlighed til at hæve skatterne for at få bedre kommunal service har med redegørelsen fået en på hatten. Det må nu stå klart for enhver, at det er den forkerte vej at gå.

Befolkningen har krav på mere og bedre kvalitet for færre penge, og al erfaring taler for, at mange opgaver løses bedst og billigst af private. Derfor vil udlicitering også blive et af hovedtemaerne i den kommende kommunalvalgkamp, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 25. årgang  / juni 1997

Advertisements
%d bloggers like this: