Forside > Økonomi, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Energipolitik, Skat og afgifter, Venstre > Fremskridtspartiet siger ja til at sænke energiafgifter

Fremskridtspartiet siger ja til at sænke energiafgifter

26. oktober 2008

Fremskridtspartiet siger ja til at sænke energiafgifter

Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke, siger i anledning af CD´s forslag om at sænke energiafgifterne:

– Det glæder mig, at Centrum Demokraterne (D) vil støtte Fremskridtspartiets forslag om, at de danske energiafgifter sænkes eftertrykkeligt. Allerede under sidste års finanslovsforhandlinger foreslog Fremskridtspartiet, at afgifterne på boligopvarmning blev fjernet helt. Det er uanstændigt, at den borgerlige regering (Vog B) opretholder de tårnhøje afgifter på noget så livsvigtigt som boligopvarmning og især i den nuværende situation, hvor priserne har nået et skyhøjt niveau, bør regeringen ikke tøve med at gribe ind med en sænkning af afgifterne.

– Fremskridtspartiet vil derfor, som allerede aftalt i petroleumsforliget af 8. august, begære forligspartierne samlet hurtigst muligt i oktober for at sikre en hurtig nedsættelse af energiafgiften.

Kim Behnke slutter:

– Sandheden er sandsynligvis, at regeringen holder energiafgifterne oppe for at skjule fiaskoen for naturgasprojektet. Regeringen lader altså – endnu en gang – de i forvejen hårdt prøvede boligejere betale prisen for en fejlslagen økonomisk politik.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 18. årgang / oktober 1990