Nu kommer regningen

14. december 2011

Nu kommer regningen 

Glæder du dig til at få varmeregningen for denne vinter? For første gang i mange år har vi haft en virkelig hård vinter, der har krævet ekstra opvarmning af vores hjem og arbejdspladser. De mange mørke timer har også betydet, at vi har måttet bruge strøm på belysning ud over det normale. Alt dette er jo ikke noget, vi selv har indflydelse på. At en vinter pludselig bliver hård, er de udsving, som vi må affinde os med, når vi som danskere har valgt at bo i Danmark med vores nordlige placering.

Til gengæld er det vores egen skyld, at vi kommer til at betale en regning, som er tredobbelt af det energiforbrug, vi har haft. De mange grønne skatter og afgifter vil for femte gang slå fuldt igennem i netop denne vinter. Regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) mange grønne skatter fra skattereformen i 1993 vil for første gang optræde med fuld styrke på de girokort, vi får i april fra vores elværk, fjernvarmeværk eller olieselskab. Mange familier vil få sig en forskrækkelse. Regeringens argument for de enorme energiafgifter og grønne skatter er, at vi jo bare kan spare noget mere på varme og lys. Men det er jo ikke luksus at opvarme familiens hjem og sørge for lys i stuerne gennem de kolde vintermåneder.

Danskerne er et tålmodigt folkefærd. Da regeringen vedtog sin skattereform med de mange nye grønne afgifter og skatter, var der ikke megen protest at høre fra de mange hjem og familier.

Det er vel ikke så slemt for os…? Hvor slemt det er, opdager vi først, når foråret bringer lyden af nye girokort i brevsprækken. Først da opdager folk, hvad regeringens grådige skattepolitik betyder for den enkelte families økonomi.

Som om dette ikke er nok, så har regeringens miljø- og energiminister, Svend Auken, bebudet at vi alle skal have et ”energi-prischok” i form af yderligere forhøjelser af alle de mange energiskatter! Argumentet fra regeringen er, at man af den vej vil tvinge befolkningen til at spare endnu mere på energien! Selvfølgelig skal vi spare på energien, men det skal jo også være muligt for befolkningen at overleve. Hvis vores hjem bliver alt for kolde, så går det ud over både mennesker og ting. Et hjem med kolde rum giver let mere sygdom, der jo er kostbart for samfundet. Men et hus med dårlig opvarmning betyder også, at der nemt opstår fugtproblemer, ødelagte ting og i værste fald råd og svamp. Så er der ikke meget sparet for samfundet. De nuværende energipriser er i forvejen enormt høje og burde lettes ved nedsatte energiskatter. Et forslag fra regeringen om, at vi skal betale endnu højere skatter for livsnødvendig lys og varme må afvises og modarbejdes med fuld styrke.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 24. årgang / april 1996

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 25. juni 2012 kl. 05:08
  2. 15. marts 2013 kl. 07:01
  3. 15. juli 2013 kl. 05:02
  4. 15. juli 2013 kl. 08:56
  5. 19. juli 2013 kl. 07:35
  6. 6. august 2013 kl. 06:36
  7. 7. august 2013 kl. 07:27
  8. 11. august 2013 kl. 04:01
  9. 16. august 2013 kl. 06:25
  10. 18. august 2013 kl. 07:56
  11. 20. august 2013 kl. 11:08
  12. 22. august 2013 kl. 06:59
  13. 24. august 2013 kl. 04:37
  14. 25. august 2013 kl. 09:42
  15. 11. september 2013 kl. 06:59
  16. 17. september 2013 kl. 09:22
  17. 29. september 2013 kl. 08:41
  18. 1. oktober 2013 kl. 08:31
  19. 2. oktober 2013 kl. 07:53
  20. 2. oktober 2013 kl. 09:22
  21. 7. december 2013 kl. 06:35
  22. 7. december 2013 kl. 08:56
  23. 9. december 2013 kl. 11:12
  24. 18. december 2013 kl. 07:47
  25. 3. april 2014 kl. 08:11
Der er lukket for kommentarer.