Arkiv

Posts Tagged ‘velfærdssamfundet’

Focus på Z

25. oktober 2012 2 kommentarer

Focus på Z

Den 22. august fyldte Fremskridtspartiet 10 år.

Dette blev selvfølgelig markeret, men det interesserede ikke pressen hverken før eller efter. At alle vore modstandere ved partiets start spåede partiets undergang i løbet af et halvt års tid, men at dette ikke gik i opfyldelse, det har ingen bragt artikler om – udover vi selv. At vi har fået ret i vore forudsigelser har ikke interesseret TV-Aktuelt, Danmarks Radio eller aviserne.

Nu står Danmark ved bankerottens afgrund. Statsministeren (Anker Jørgensen, red.) siger, at nu må der føres overlevelsespolitik, – altså en politik, der sikrer, at samfundet kan overleve.

Man har i de forløbne år hånet Fremskridtspartiet og sagt, at vor politik ville nedlægge velfærdssamfundet. Det blev imidlertid den politik, de andre førte, der nedlagde vort samfund som velfærdssamfund. Man hånede os for det, som man selv forårsagede.

Medierne har ikke villet belyse eller fokusere på det væsentlige omkring Fremskridtspartiet. Men man vil fokusere os.

Mogens Glistrup kom for skade at udtale sig lidt bombastisk på partiets fødselsdag om, at han ville melde sig ud af partiet, hvis nogle nye vedtægter skulle blive vedtaget på landsmødet.

Selvfølgelig er det ikke muligt for noget logisk ræsonnerende menneske at tage en Glistrup-påstand af denne art alvorlig. Glistrup ved, at han ikke kan starte et nyt parti, og derfor vil han aldrig gøre forsøget en gang til.

Når Glistrup efter al den uret, der er begået imod ham de seneste 10 år reagerer, som han gør, er alle ordentlige fremskridtsfolk parate til at tilgive ham, og det var da også den gennemgående reaktion, hin søndag formiddag blandt tillidsfolkene.

At pressen er sensationshungrende og hungrer efter at fokusere på noget uvæsentligt i stedet for at fokusere på det fantastiske, der ligger i, at vi stadig eksisterer med tilslutning fra 11 procent af befolkningen, det er kun et billede af, hvilken vare danske avislæsere ønsker at købe.

Danske aviskøbere ønsker sensationer af underlødig art. Saglig information kan ikke sælges på avispapir. Derfor fik nationen i løbet af sidste del af august 82 et ganske fortegnet billede af, hvad der foregår i Fremskridtspartiet. På trods heraf fortsætter vi vort saglige arbejde. Vi har før overlevet værre storme.

STORM GØR STÆRK!

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 30 / 10. årgang / 3. september 1982

Masser af Z-stemmer

3. maj 2012 Skriv en kommentar

Masser af Z-stemmer 

Fra nu af og til valgaftenen kl. 20 drejer det sig om, at hver eneste af os bruger alle sine kræfter, tid, opfindsomhed og al sin energi på at overbevise de ca. 97 % af uoplyste, der ifølge meningsmålingsmålingerne i øjeblikket er i den danske vælgerbefolkning.

Vi skal slås for den gode Z-sag med al den kraft, vi overhovedet kan aktivere. Idealet er, at vi brugte 168 timer om ugen på at score flest mulige Z-stemmer. Det kan ingen selvsagt klare. Men så må vi bruge så megen tid, som vi overhovedet kan overkomme til den for fremtiden vigtige opgave, at der kommer flest mulige liste Z-krydser i valgurnerne.

Den eneste begrænsning er, at vi ikke skal synke ned på niveau med de andre partier, som blot er interesserede i stemmekøb ved at love alt godt fra havet ved, at Big Brotherstat hjælper med tilskud her og tilskud der. Tilskudsdillen formindsker katastrofalt udfoldelsesmulighederne for alle nulevende 5,1 million danskere og deres børn og børnebørn.

Selv om mange – der har gået i Danmarks Radios fordummelsesskole – er blevet hjernevasket til at tro, at det at de får offentlige tilskud er til gavn for dem er sandheden, at tilskuddene virker som en rusgift. Som den, der indtager alkohol, narko eller andre dopings midler i et umådeholdent omfang, virker tilskuddene i første omgang tilsyneladende livgivende, men de er dræbende på længere sigt.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 15. årgang / 20. marts 1987

Socialdemokratiet lyver

5. februar 2012 33 kommentarer

Socialdemokratiet lyver

Her op til kommunevalget har regeringen (Socialdemokratiet, red.) nu igennem flere uger udtrykt ønske om at pensionerne bliver forbedret. Sådan har Socialdemokratiet gået på barrikaderne i pensionsspørgsmålet, hver eneste gang der har været valg til enten kommunalbestyrelserne eller folketinget. Med Eva Gredal (A)som talerør kører de frem med de sædvanlige løfter om forhøjelser, ens pension for alle og skattefrihed for udbetalte pensioner.

Socialdemokratiet lyver. Det er også denne gang valgflæsk. Derfor skal Eva Gredal og Socialdemokratiet passe på ikke at stikke sig på de politiske stikkelsbærbuske – det kan give en grim blodforgiftning. Socialdemokratiet påstår ofte, at de står uden forståelse for, at pensionister i større og større antal vender det store Socialdemokrati ryggen. Dette er en dum påstand at fremkomme med, idet det ikke er pensionisterne som har vendt ryggen til Socialdemokratiet. Det er derimod Socialdemokratiet, der har vendt ryggen til vore pensionister. Dette er gået op for vore mange pensionister og straffen kommer den 7. marts, hvor pensionisterne vil flytte krydset fra A til Z.

Intet andet parti har som Fremskridtspartiet fremlagt forslag til forbedring af pensionisternes kår. Gang på gang har partiet peget på nødvendigheden og rimeligheden i, at pensionen skal være ens for alle. De offentlige ansatte skal ikke have bedre pensionsvilkår for skattemidler end andre. Ligestillingen skal også gælde for afgående ministre, borgmestre, folketingsmedlemmer m.fl. Pensionen skal følge velstandsudviklingen og man må ikke straffe ægtefæller eller dem, der gør en ekstra indsats. Hvor hånligt systemet er, kommer klart til udtryk i det svar finansministeren (Knud Heinesen, A, red.) har givet folketingsmand Helge Dohrmann, Fremskridtspartiet på et spørgsmål om, hvor mange, der får pensioner fra det offentlige på grund af tidligere medlemskab af regering og folketing. Af svaret fremgår det, at cirka 3½ million kroner om året bliver givet til ministre, deres ægtefæller og børn. Ikke noget at sige til, at den arbejdsmand, som igennem et langt liv har arbejdet hårdt for samfundet, ryster på hovedet og føler sig slet behandlet.

Når et samfund kommer ud i økonomiske vanskeligheder, vil det altid gå ud over nogle særlige svage grupper i samfundet. Vores pensionister har mærket på deres krop, at den uansvarlige økonomiske politik, som Socialdemokratiet har ført igennem de sidste mange år gør utroligt ondt.

Pensionisterne har mærket, at den svigtende beskæftigelse har medført et pres for at få dem til at forlade arbejdsmarkedet tidligere, end de havde planlagt det i den tro, at der så blev mange flere jobs til de yngre. At denne teori ikke holder er en anden sag. Men denne indstilling overfor pensionisterne har meget uheldige virkninger til følge, idet de føler, at de ikke mere slår til, at de ikke længere er velkomne til at yde en indsats for samfundet og dermed den arbejdsplads, som de loyalt og trofast har tjent gennem mange år.

Lad os håbe at Socialdemokratiet og andre partier meget snart vil forstå, at det er nødvendigt med en mere positiv indstilling overfor denne gruppe af ældre, som i et langt liv har været med til at opbygge det velfærdssamfund op – som trods alt stadigvæk eksisterer.

Fremskridtspartiets vil altid være at finde i første række, når det gælder om at skabeøkonomisk tryghed og lykke for vore ældre medborgere. En sådan positiv indstilling over for de ældre, er både udtryk for sund fornuft og for en værdig holdning, som for længst burde have indfundet sig hos Socialdemokratiet.

Zmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978

Kategorier:Social- & sundhedspolitik, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Slut med statsbetalt ferie og orlov

21. december 2011 1 kommentar

Slut med statsbetalt ferie og orlov

Regeringen (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) har med sin seneste analyse af udviklingen i den offentlige forsørgelse dokumenteret, at det nu må være definitivt slut med at sende titusinder på statsbetalt ferie og orlov hvert år, siger Fremskridtspartiets finansordfører Kim Behnke.

– I mere end 10 år har et flertal i Folketinget sendt stadig flere arbejdsduelige personer væk fra arbejdsmarkedet og over på statsbetalt ferie eller orlov. Fremskridtspartiet har advaret imod denne blindgyde – vores advarsler var og er berettigede.

 – Regeringen tegner nu i sin seneste budgetredegørelse et fremtidsbillede, hvor stadigt flere personer flyttes over på statsbetalt overførselsindkomst samtidig med, at de danske skatter vil stige til helt urealistiske højder. Dansk økonomi vil kollapse, eftersom produktionen ikke vil kunne bære dette åg. Det må derfor være slut med snak og bortforklaringer, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Folketinget må allerede til efteråret vedtage en afvikling af statsbetalt orlov, vedtage stop for tilgang af efterlønsmodtagere samt en sanering af bistandslovens gavebod. Belært af erfaringer fra New Zealand må tiden være inde til at få vedtaget en overlevelsespakke for det danske velfærdssamfund. Den New Zealandske erfaring siger, at fjernelse af offentlige tilskud samtidig med en markant nedsættelse af indkomstskatterne er vejen frem mod en sund økonomi og flere i beskæftigelse. Fremskridtspartiets politik er ikke længere blot teori, men veldokumenteret succes fra kiwiens hjemland.

 – Vækst i den private sektor med nye virksomheder og flere i rigtig beskæftigelse er den eneste farbare vej for et fortsat velfærdssamfund i Danmark. Regeringen har med sine egne analyser dokumenteret behovet for en markant ændring af den gældende politik. Fremskridtspartiet medvirker gerne til at bringe dansk økonomi og velfærd ind på rette vej, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 24. årgang / juni 1996

Det går nok!

18. september 2011 6 kommentarer

Det går nok! 

En mand faldt ud af et fly i 10 km højde, fortæller en tossehistorie. Først var han skrækslagen. Men da han var faldet 9 km, besindede han sig. Er det gået godt så længe, sagde han til sig selv, så går det nok også godt resten af vejen.

Denne historie kom jeg i tanke om forleden, da jeg ringede til en servicestation for at bestille tid til en motortest. Desværre hr. sagde den venlige damestemme i telefonen. I dag har vi helt fyldt op, og i morgen begynder industriferien. Så har vi lukket i 3 uger. Javel, svarede jeg, men jeg troede, der var mange ledige mekanikere. Hun lo. De ting har da ikke noget med hinanden at gøre, sagde hun.

Lidt senere fortalte min bager mig, at nu drog han i sommerhuset for 3 uger, så jeg måtte skaffe mig mit brød et andet sted så længe. Her havde de arbejdsløse bagere heller ikke noget med sagen at gøre. Mit renseri kunne heller ikke klare at få min habit præsentabel før i august.

Fabrikker med målegrej, maskiner og kostbart produktionsmateriel for milliarder og utallige små virksomheder affolkes i sommertiden i ca. 3 uger.

I forvejen udnyttes materiellet kun ca. 160 timer af månedens 720 timer. Det forældes teknisk, før det er slidt op, og afskrivningen bliver enorm, medens det konkurrerende udland arbejder i døgndrift.

Ikke mindst de socialistiske lande – fx ”DDR” – arbejder i tre skift døgnet rundt.

Og her holder vi ferie. Selv de arbejdsløse drager til Mallorca og Grækenland medens gamle Danmark, der gerne skulle bestå, så længe bølgen ruller, synker hen i dvale.

Det er trist at indrømme det, men velfærdssamfundet har gjort os til et dovent folk. Virkningen er yderligere forstærket ved uafladelige regeringsindgreb og studehandler med fagforeningerne, som har medført, at arbejdet faktisk ikke er lønsomt.

En dame som efter lang tids arbejdsløshed var så lykkelig at få et heltidsjob, kunne opstille et regnskab, som viste, at nu var det så som så med lykken. Hun havde 1.000 kroner mindre om måneden i købekraft, end medens hun var arbejdsløs.

Det er et ganske almindeligt forløb, men det bliver det kun værre af, og systemet garanterer med sikkerhed en elendig nationaløkonomi.

Suppleres det yderligere af stigende råstofpriser, kortere arbejdstid og højere lønninger, er katastrofen sikker.

For lidt siden forkyndte vor emsige udenrigsminister (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.,) at han havde lovet en række hjælpeydelser på godt hundredemillioner til marxistiske styrer i Afrika – og at Kina – med flere end en milliard indbyggere – kunne glæde sig til nogle hundrede millioner fra Danmarks 5 millioner mennesker –, hvoraf flere end 200.000 er arbejdsløse, og omkring 2 millioner modtager sociale tilskud.

Nå ja – det går nok alt sammen, når det er gået så længe. Og det er jo en hævdvunden ret, at man kun skal modtage hjælp på sine egne betingelser.

Når det bliver aktuelt, skal vi nok stille vore, og de bliver af betydeligt format. Vi ved nok, hvad der skal til!

Lad os håbe at der er nogen, som vil opfylde dem.

Claus Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 15. årgang / 24. april 1987

Bøvle Danmark

19. april 2011 7 kommentarer

Bøvle Danmark

I min skoletid – længe før uvidenhed var anerkendt som en menneskeret, dovenskab blev kaldt skoletræthed og dumhed for alternativ intelligens –, havde Danmark et fint renommé ude i verden.

Min geografilærer fortalte, at man som dansker kunne gå ind i enhver bank i Canada og låne penge til jordkøb – på sit glatte ansigt. Overalt vidste man, at der var gods i danskerne.

Tiderne skifter. I dag skal man ikke reklamere med at være dansk, når man færdes i udlandet. Reaktionerne veksler fra venlig overbærenhed over lettere fnisen og uartige bemærkninger til kølig foragt. I pænt internationalt selskab ser man os som forkælede børn og skrækindjagende eksempler på, hvor galt det kan gå, når et folk udvikler bøvleriet til en kunstart.

Og vi er jo blevet et folk af bøvlere – mennesker, der mener at have en guddommelig ret til alverdens goder uden, at vi vil påtage os de dermed forbundne pligter.

Vi under alverdens folkeslag – ’Bolivias højlandsindianere, pakistanske bønder og Indiens sultende masser for slet ikke at tale om afrikanerne (men naturligvis ikke naboen – det dumme svin) hver sit parcelhus med bil i carporten, farve-tv og et liv i velfærd, men på den anden side, vil vi ikke røre en finger for at opnå disse tilstande. Bortset naturligvis fra at skænke penge – som vi låner!

Bøvlere anser principielt pligter som indgreb i den personlige frihed, og følgelig er de mennesker, som skaber arbejdspladser i deres øjne suspekte og strafværdige individer, som ikke hører hjemme i det mønstergyldige bøvler samfund.

Bøvlerne mener desuden, at alle problemer – menneskelige, økonomiske og politiske – kan løses ved strejker, faglige møder (i arbejdstiden forstår sig) og optog med hylekor og faner. De drages uimodståeligt mod de personer, som taler højest om solidaritet og retfærdighed.

Videre er det typisk for bøvlerne, at de betragter staten som den naturlige forsørger, når forældrene falder fra.

I denne tro bestyrkes de også daglig af deres regering bestående af super-bøvlere valgt på god demokratisk – og af massemedierne, der fortæller dem, at det er onde, udenlandske magter – især de multinationale selskaber og præsident Reagan –, der er skyld i alle fortrædeligheder, medens de selv er skyldfri og rene som nyfalden sne.

I de senere år har bøvlerne knyttet stærke bånd til fæller i udlandet. Med dem udveksler de værdifulde erfaringer. Vi har jo her i landet to institutioner, der har udviklet sig til forbilleder for alverdens bøvlere. Postvæsenet og Danmarks Radio – så at sige vore esser i ovennævnte erfaringsudveksling.

Først og størst er postvæsenet, hvis studierejser i det sydlige Europa og de mellemamerikanske bananstater har medført indførelse af nye og vigtige teknikker mht. ineffektivitet og pakkebehandling. I postterminalen – i årevis Danmarks dyreste syltekrukke – havde man efter sigende et slogan, der lød: Tag telefonen – samtalen bliver ikke væk undervejs! Det var kort før, KTAS også blev overtaget af bøvlerne.

Ledelsen talte om indskrænkninger – af økonomiske grunde. Personalet om udvidelser – af arbejdsmæssige grunde. Så den ansvarlige minister stillede – 500 nye stillinger i udsigt. Set fra enhver synsvinkel forbilledligt bøvleri.

Vor anden mønsterbøvlevirksomhed er Danmarks Radio, som efterhånden er ved at fortrænge postvæsenet fra den gule førertrøje – undskyld – røde!

Her producerer en medarbejderstab (bl.a. ca. 600 journalister) på størrelse med en mindre provinsbys befolkning Europas mindste og måske ringeste udbud af radio- og tv-programmer. Og med det absolut maksimale antal fejl og tekniske vanskeligheder på trods af det dyreste og mest avancerede udstyr der kan købes for penge.

Mikrofonprøver har man for længst forkastet som udemokratisk. I dag behøver en speaker ikke at kunne læse en tekst uden at hakke eller stamme i den. Man retter sig selv med et frejdigt ”om igen” og i fjernsynet med et lille smil; betror eventuelt seeren at det sandelig var et svært ord at sige. Man fumler med manuskripter, der ikke passer sammen med de viste billeder. Glemmer med usvigelig sikkerhed at trykke på en knap som får mikrofonen til at virke.

Det er heller ikke mere nødvendigt at kunne stave for at skrive undertekster – lige så lidt, som det er nødvendigt med sprogkundskaber for at oversætte.

Danmarks Sproglærerforening forsøgte for år tilbage at få Danmarks Radio til at ansætte kvalificerede sprogfolk til dette job, men man holder sig konsekvent til skuespillere og andre uden nævneværdige sproglige forudsætninger.

En sprogbehandling som ville have været kritisabelt i en 3. mellem i gamle dage er ej heller nogen hindring for en strålende karriere. Altafgørende er nemlig hvorvidt fagforeningsbogen er iorden!

Men lad os ikke fortvivle –, de nævnte institutioner har et absolut modstykke for at skabe balance: Skattevæsenet!

Der fungerer alt friktionsfrit. Skatteopkrævninger når ud til tiden. Momsregnskaber behandles hurtigt og effektivt. Ingen slinger i valsen.

Det er nok kun et spørgsmål om tid, hvornår bøvlerne også holder deres indtog der, og så er der nok en del, som vil fejre det som en festdag – værdig til den gamle flaske whisky (43 %), som i årevis har ventet på en virkelig anledning.

Claus Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 15. årgang / 10. april 1987

At sige ja og nej på rette sted

9. januar 2011 23 kommentarer

At sige ja og nej på rette sted

Det kræver HVERKEN saglighed ELLER styrke at blive politiker.

Det kræver derimod både saglighed og styrke at føre en sund politik, som på én gang kan sikre en effektiv og velfungerende kommune, en fornuftig økonomi og en sund prioritering mellem på den ene side de behov, der påberåbes af pressionsgrupper og kystbanesocialister og på den anden side det, som er virkelig nødvendigt hos mere tavse grupper af borgerne.

Socialister

Socialister ønsker, at det offentlige skal styre alverdens ting. Kultur, fritidsfornøjelser, børneopdragelse og meget andet er efter deres mening bedst, når det udfoldes kommunalt.

Borgerlige

De gamle borgerlige partier ynder ved festlige lejligheder at tale om – personlig frihed, privat initiativ og offentlig sparsommelighed, men når hverdagen melder sig, sker det alt for ofte, at de enten ikke evner at vurdere pressionsgruppernes krav rent sagligt eller simpelt hen ikke har den fornødne styrke til at stå imod med.

Fremskridtspartiet har derimod den råstyrke, der er nødvendig til at holde stand, når der dagligt erklæres behov og er ikke bange for at sige nej, når der skal siges nej.

Ikke altid nej

Dette betyder naturligvis ikke, at der skal siges nej altid.

Samfundet skal fungere. Skolerne skal give børnene de mange kundskaber, de skal bruge, når de skal løse fremtidens komplicerede problemer.

Der skal sørges for alle de ældre, de syge og alle dem, der virkelig ikke kan klare sig selv.

Der skal også være et miljø, som det hedder på nudansk. De fleste borgere i Hørsholm kommune bor her, fordi de har valgt at bo i en villaby med grønne omgivelser. Derfor skal dette præg bevares.

Der skal være veje, bibliotek osv.

Men der skal ikke være overdrivelser og misbrug, og det kan kun fjernes, hvis politikerne har den fornødne styrke.

Fremtiden

Til manges overraskelse hører Hørsholm kommune til den dyreste tiendedel af landets kommuner, hvis man ser på kommunens driftsudgifter pr. indbygger (Gentofte er dyrest). Men alligevel kan vi – på grund af borgernes høje indtægter – nøjes med en af landets laveste skatteprocenter, 13,5 %.

Der er imidlertid sat så meget i gang og tæret så grundigt på kassebeholdningen, at vi næppe kan holde os på 13,5 %, med mindre borgernes indtægter vokser med 15 % om året, eller vi for alvor begynder at spare.

Her vil der nu kræves samarbejde – og fremskridtsstyrke!

Red.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978

%d bloggers like this: