Arkiv

Posts Tagged ‘valgfrihed’

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner

5. juli 2012 68 kommentarer

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner 

Udgiftsreduktionerne fra 124.000 til 91.000 millioner kroner kører ad otte hovedveje: 

Fra én kasse til en anden                                                                                                             

En del af de milliardbeløb borgerne indbetaler i den ene offentlige kasse, får de samme borgere senere udbetalt af en anden offentlig kasse. Havde skattevæsenet blot ladet folk i fred, havde de selv været i stand til at betale deres egne udgifter. Både økonomisk og menneskeligt vil det være langt bedre. Ud fra denne synsvinkel spares for eksempel børnetilskud, fritidsundervisning, boligsikring og teaterstøtte.

Forældede udgifter                                                                                                                     

Det offentlige har gennem årerne påtaget sig at betale for et væld af aktiviteter, hvor Fremskridtspartiet under nutidens forhold prioriterer indkomstskatteafviklingen højere end fortsat skatteyderfinansiering. Nye udgiftsområder (f.eks. forureningsbekæmpelse) og vækst på gamle (folkepension og sygelønnens overgang fra arbejdsgiver til stat) bevirker, at man for ikke at havne i uacceptable skatteresultater må bortsanere offentlige udgiftsfelter, der er groet op under andre samfundsforhold end de nu rådende. Eksempelvis kan nævnes diplomatiske repræsentationer, store dele af biblioteksvæsenet, erhvervstilskud, Ribe, Roskilde og Aalborg Universitets Centre og uddannelser i sociologi, psykologi og snesevis af luksusuddannelser.

Urimelige udgifter                                                                                                                     

Staten og kommunerne har for skatteborgernes penge indladt sig på at yde tilskud til formål, om hvilke der er vidtstrakt uenighed. Fremskridtspartiet mener, at den enkelte selv må afgøre, hvad hun eller han vil bidrage til. Derfor bør man ikke skatteyderfinansiere f.eks. ulandsbistand, idræt og kunstfonds.

Kirken                                                                                                                                         

Med indkomstskatteafviklingen forsvinder kirkeskatten pr 1. januar 1978. Menighederne får herefter økonomisk selvstyre. Ved at gøre statens kirke til folkets kirke modvirkes den ligegyldighedspræst, der på lidt længere sigt truer den lutherske kirke.

Færøerne og Grønland                                                                                                                              

Færøerne og Grønland er ikke naturlige områder under Danmark. Ønsker færinger eller grønlændere at flytte til Danmark, skal de være velkomne, men at fortsætte med at styre disse områder fra Syddanmark, er hverken i den færøske eller den grønlandske nations interesse.

Offentlige lønninger                                                                                                                    

Indkomstskatteafvikling vil især være en fordel for de offentligt ansatte. I praksis rammes de nemlig særlig hårdt af indkomstskatten.  Dette er nok en del af baggrunden for, at der sideløbende med indkomstskattens himmelflugt i de sidste 12-14 år er sket større forhøjelser i de offentligt ansattes arbejdsvederlag pr. effektiv arbejdstime, end de privatansatte har opnået. Alle, der forbliver i offentlig tjeneste, vil få mindre bruttoløn efter alternativ Z. Forskellen bliver minimal for de lavtlønnede tjenestemænd og så meget desto større for de højtlønnede overenskomstansatte. Gennemsnitsnedsættelsen bliver på 14 %. Med den samtidige indkomstskattereduktion skulle alligevel næsten alle få levestandardsfremgang, men det offentlige sparer ca. 9 % af de 33.000 millioner kroner, der skal findes.

Det er naturligvis ikke de offentligt ansatte som mennesker, Fremskridtspartiet har noget imod. Det, vi går i krig mod er, at vi i Danmark fejlanvender vort vigtigste råstof, arbejdskraften. Det har vi simpelthen ikke råd til at fortsætte med. Slet ikke efter at stigende råvarepriser og den unødvendige arbejdsløshed har gjort os fattigere. I de næste par år bør man nok holde op med at øge antallet af offentligt ansatte med ca. 2500 om måneden og i stedet mindske det med omkring 4300. Den gradvise mindskning skal først og fremmest ske ved, at man undlader at foretage nyansættelser ved naturlig afgang. Der bliver jo rigeligt med beskæftigelsesmuligheder i det private erhvervsliv i et samfund, hvor indkomstskatten er under afvikling. Egentlige afskedigelser kommer der nok kun ca. 100 af pr. måned (mindre end 1/7000 del af de offentligt ansatte).

Ens pension                                                                                                                                 

Den skatteyderfinansierede pension til tidligere offentligt ansatte må i længden ikke være større end andre borgers folkepension. Som led i overgangsordningen nedskæres aktuelle tjenestemandspensioner med 55 %, samtidig med indkomstskatteafviklingens iværksættelse den 1. januar 1978. Dette betyder, at det disponible pensionsbeløb bliver nogenlunde uændret for den enkelte tjenestemandspensionist. I og med forhøjelsen af den almindelige folkepension ophæves særpensionsordningerne såsom ATP og den til 1979 planlagte tillægspension fra den sociale pensionsfond.

Mindre administration

Fremskridtspartiets lovforenklingsindsats vil medføre, at det administrative personale – også i den offentlige sektor – bliver formindsket meget væsentligt. Herved spares naturligvis ikke blot lønudgifter til de pågældende, men også alle de mange følgeudgifter, som det nuværende kontoriusseri fører med sig.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 4. årgang / 18. november 1976 

Reklamer

Ventelister

14. maj 2012 2 kommentarer

Ventelister 

Fremskridtspartiets landsmøde i Hillerød udtaler, at ventelisterne til sygehusbehandling kun kan nedbringes, når amterne får kniven.

Fremskridtspartiet foreslår derfor en offentlig garanti til fri behandling på privat hospitaler og – klinikker, hvis offentlig behandling ikke kan ske inden tre måneder.

Resolution vedtaget på Fremskridtspartiets landsmøde

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 21. årgang  / oktober 1993

Ret til frit at vælge vand

5. april 2012 8 kommentarer

Ret til frit at vælge vand

Det er for Fremskridtspartiet helt uforståeligt, at landets kommuner vil/kan tvinge private husejere generelt at tilslutte sig fælles vandværk, til trods for at den private brøndboring lever op til drikkevandskvaliteten.

Hvad værre er: Når en grundejer af egen drift vil forbedre kvaliteten på vandet fra egen brønd og henvender sig til kommunen for at få hjælp, bruger kommunen henvendelsen til at tvinge grundejeren til tilslutning til det kommunale vandforsyningsnet. Som oftest med god hjælp fra amtet og Miljøstyrelsen.

Jo flere små og velfungerende brøndanlæg og vandværker vi har des bedre. Det giver nemlig sikkerhed for vandforsyningen. Hvis der sker uheld eller bliver begået hærværk mod de større fælles vandværk, vil alle tilsluttede stå uden vand. Hvis så mange husstande som muligt har egen brønd, vil vandforsyningen generelt være mere sikret og der vil dermed være flere kort at spille med. Der er altså god grund til at kæmpe mod kommunerne, når de vil tvinge husstande ind i det fælles vandværk.

Fremskridtspartiet tager ikke kun hensyn til spørgsmålet om forsyningssikkerhed. Det handler også om principper og livssyn. I Fremskridtspartiet er vi modstandere af, at en offentlig myndighed kan tvinge husejere med i den kommunalt besluttede fælles vandforsyning. Det handler om frihed til at vælge. Frihed til at vælge mellem “kommunens vand” og egen brønd.

I sager om vandforsyningen opfører mange kommuner sig usmageligt. Kommunerne skulle være til hjælp for borgerne, men er blevet det modsatte.

Et eksempel

En borger finder ud af, at vandkvaliteten fra egen brønd ikke er tilfredsstillende. Han henvender sig til kommunen, så de i fællesskab kan finde frem til en løsning. Kommunen ser straks chancen for at indlemme endnu en husstand i det kommunale vandforsyningsnet. Grundejeren afviser, fordi han selv kan rense vandet, så det overholder kravene, men afvises af kommunen, der melder vedkommende til politiet. Mens sagen kører, installerer grundejeren et filteranlæg, så vandet igen opfylder vandkvalitetskravene og dommen giver borgeren medhold. Men det stopper ikke kommunen, der dernæst erklærer filteranlægget ulovligt opsat og bruger det som løftestang til at få husstanden ind i det fælles vandværk.

Ovenstående er ikke en enkeltstående sag. Tværtimod. Sådanne sager er der flere af. De beviser med al ønskelig tydelighed, at de kommunale myndigheder tænker mere på at få så mange som muligt tilsluttet fælles vandværk, end borgerens ret til frit at kunne vælge, hvor fra de vil have deres vand. Det går ud over sikkerheden for vandforsyningen og kvaliteten af vandet.

Aage Brusgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 25. årgang / april 1997 

Problemer i sundhedsvæsenet

12. januar 2009 Skriv en kommentar

Kim Behnke svarer Viggo Corneliussen:

 

Problemer i sundhedsvæsenet

 

Fremskridtspartiet har gennem alle årerne været med helt fremme, når det gælder accept og godkendelse af alternative behandlingsformer. Fremskridtspartiet var med til at sørge for, at kiropraktorer blev godkendt, at akupunktur må anvendes legalt i behandling og en række andre godkendelser af såkaldte “alternative” behandlingsformer.

 

Det er det etablerede lægesystem, som oftest stritter imod nye metoder. Tager man akupunktur, så er det jo absurd at behandlingsmetoder, som i Kina er blevet anvendt i flere tusind år ikke måtte anvendes i Danmark indtil for få år siden.

 

I disse år er det zoneterapien, som er ved at være accepteret af lægeverdenen, og vi støtter dette initiativ.

 

Fremskridtspartiet støtter derfor, at man prøver alternative behandlingsformer. Der er selvfølgelig grænser, når man begynder på krystalpenduler, kobberarmbånd m.m. Der skal være tale om mærkbar forbedring af en patients situation, før metoden kan udnævnes til behandling.

 

Viggo Corneliussen skal derfor vide, at Folketingsgruppen følger disse forhold med interesse og har et åbent sind.

 

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 24. årgang / februar 1996

Industrirådet ude i galt ærinde

22. oktober 2008 Skriv en kommentar

Industrirådet ude i galt ærinde

Forbrugerne skal ikke tvinges til at betale den dobbelte pris for en telefon.

– I betragtning af, at Danmark er totalt afhængig af så frie internationale markedsforhold som muligt, er Industrirådet ude i forkert ærinde, når det forsøger at presse et forbud igennem med salg af udenlandsk producerede telefoner i Danmark.

 

Det siger formanden for Fremskridtspartiets folketingsgruppe Helge Dohrmann.

 

– Det nytter ikke noget, at Industrirådet måske kan påvise at dansk producerede telefoner er dyrere og derfor usælgelige i konkurrenceforholdet. Tekniske eller lovmæssige handelshindringer må aldrig blive dansk politik. Det synspunkt plejer Industrirådet da også at indtage, når diskussionen drejer sig om de udenlandske markeder.

 

Set fra et forbrugermæssigt synspunkt ville det også være helt forkert, om man skulle tvinges til at betale omkring den dobbelte pris for en telefon.

 

Helge Dohrmann

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 14. årgang / 28. februar 1986

Afskaf statslig partistøtte

23. august 2008 9 kommentarer

Afskaf statslig partistøtte

 

Det er da glædeligt, at Venstres Ivar Hansen omsider er kommet til fornuft, og nu vil afskaffe den statslige partistøtte, siger Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, og bebuder samtidigt et forslag i Folketinget om, at afskaffe den statslige partistøtte hurtigst muligt.

 

Da forslaget blev vedtaget i december 1986 var Fremskridtspartiet sammen med VS de eneste, der stemte imod.

Skatteyderne bør ikke tvinges til at bidrage til de politiske partier. Politik er drevet af idealisme og ikke et ønske om at tage penge fra de svage i samfundet for blot at give dem til sig selv.

 

Det bør være idéerne, der driver politikken, mener Aage Brusgaard.

 

Medlemmernes støtte til partierne er afgjort det vigtigste for politikkens gennemførelse. Selve idéen om, at give statslig støtte til de politiske partier bygger på den samme forkvaklede holdning til demokratiet som hele det socialdemokratiske velfærdssamfund: At nogle har mere ret til goderne end andre.

 

Lad selv vælgerne vælge, hvem de ønsker at støtte gennem frivillige bidrag og befri borgerne for de urimelige skattebyrder som følge af politikernes berigelsestrang, udtaler Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard.

 

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 19. årgang / december 1991

Daginstitutionsødsleriet

13. august 2008 Skriv en kommentar

Daginstitutionsødsleriet

”Over for de sociale offentlige ydelser har man ikke givet borgerne mulighed for at bevare et frit forbrugsvalg.

Tag børnehaverne eller vuggestuerne som et eksempel. Statens og kommunens bidrag er gået til helt at fritage forældrene for udgifterne til institutionsbygningerne og til at dække mere end halvdelen af driftsudgifterne. I gennemsnit bliver det omkring 35-40.000 kr. pr. plads.

Hvis man havde givet et forældrepar det tilsvarende beløb og vel at mærke skattefrit, hvor mange havde mon så ikke foretrukket at blive i hjemmet og fundet ud af at fordele arbejdet”?

O. Sundberg

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 9. årgang / 16. januar 1981

%d bloggers like this: