Arkiv

Posts Tagged ‘Underskud’

Socialdemokrater og finanslov

24. juni 2012 Skriv en kommentar

Socialdemokrater og finanslov

Den nuværende generation af topsocialdemokraters politik har ført til kæmpe arbejdsløshed, enorm valutagæld, meget høj rente, rekordskattetryk, statsunderskud (en snes milliarder) og alt for lav folkepension. Enhver må kunne se at de mennesker, der har ført denne politik ikke evner korrekt at vurdere samfundsøkonomiens sammenhænge.

Derfor ville det være urimeligt at lægge vægt på det, ledende socialdemokrater siger, når de udtaler sig om Fremskridtspartiets 800 ændringsforslag til finansloven.

Sandheden er, at en vedtagelse af forslagene over kort tid vil fjerne arbejdsløshed, valutaunderskud, lave obligationskurser og størstedelen af inflationspengeforringelsen. Derudover lempes den urimelige indkomstskat, der ikke svarer til tidens krav allerede i år, så den skattefri bundgrænse bliver 21.000 kroner, medens bundgrænsen bliver 60.000 kroner i 1977. Folkepensionen stiger til 23.400 kroner (46.800 kroner for et pensionistægtepar), og der kommer orden i statens finanser.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 4. årgang / 8. april 1976 

Lånestempelafgiften

6. februar 2012 1 kommentar

Lånestempelafgiften 

Ofte hører man de venstreforvirrede reportere i TV og radio tale om kapitalismens krise og manglende egnethed til at klare problemet.

I virkeligheden burde man udtrykke den allerstørste beundring for, hvad private erhvervsvirksomheder kan præstere til trods for, at staten giver dem usle arbejdsvilkår ved at baste og binde arbejdsmuligheder og arbejdsglæde med skadelige skatter, afgifter og restriktioner.

Disse slag mod Danmarks velstand – og dermed også mod Danmarks velfærd – kommer dumpende et efter et, og offentligheden får aldrig noget sammenhængende overblik over, hvor alvorlig helheden er blevet.

En af de i sig selv små skærpelser er den bebudede forhøjelse af stempelafgiften på pantebreve til 5 %.

Skal virksomhederne fungere, må blodomløbet – kreditformidlingen – ske uhindret af propper. Hæmmer man kreditformidlingen, gør man det i disse år altafgørende produktionsliv lidt mindre konkurrencedygtig.

Selvfølgelig er et statsunderskud på over 40 milliarder kroner aldeles uacceptabelt, når 1980 bliver sjette år i træk med stigende underskud. Men det skal ikke bekæmpes ved stigende skatter og afgifter, men derimod ved at staten indskrænker sine udgifter til, hvad samfundets bærekraft kan strække til efter, at gammelpartierne i så høj grad år efter år har molesteret den danske samfundsøkonomi.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 7. årgang / 3. december 1979

Konservativt krav om balance på de offentlige budgetter er et blålys

2. februar 2012 2 kommentarer

Konservativt krav om balance på de offentlige budgetter er et blålys

– Hvis et nyt universitet i København til 1,7 milliarder kroner er de Konservatives eneste betingelse for at indgå finanslovsforlig med regeringen (A, B og CD, red.), er partiet mere uansvarligt, end Fremskridtspartiet troede, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke:

– Alle konservative (C) krav om balance på de offentlige budgetter falder til jorden, hvis partiet er parat til at påføre staten endnu en milliardudgift samtidig med, at partiet vil afsætte et trecifret millionbeløb til DSB. Ydermere har de konservatives krav om markante lettelser for boligejerne vist sig kun at være tom snak.

– Fremskridtspartiet stiller sig helt uforstående over for, hvis et såkaldt økonomisk ansvarligt parti kan stemme for en finanslov, der betyder et nyt dundrende milliardunderskud. Derfor vil Fremskridtspartiet også i år fremsætte sig eget forslag til finanslov, hvor vi beviser, at det kan lade sig gøre at skabe balance på de offentlige budgetter samtidig med, at der bruges penge på de svageste i samfundet og ikke det ene prestige projekt efter det andet, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 24. årgang / november 1996

Handling nu – ellers ser det skidt ud for dansk økonomi

19. januar 2012 5 kommentarer

Handling nu – ellers ser det skidt ud for dansk økonomi 

– Den nuværende regering (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) er ved at gøre tidligere regeringers kunststykke efter, hvad angår dansk økonomi. Den økonomiske tendens er kraftigt for nedadgående, og hvis ikke regeringen sadler om og begynder at føre en stram og fornuftig økonomisk politik, så går det galt.

Det siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, som reaktion på udtalelser fra finansminister Mogens Lykketoft (A) om, at regeringen ikke har tænkt sig at stramme det finanspolitiske greb, hvis den økonomiske vækstpause trækker ud.

– At finansministeren har tænkt sig at føre en lempet finanspolitik betyder reelt, at den alt for store offentlige administration må reduceres markant, og så må der for alvor gøres noget ved statens gæld, der alene i år vil vokse med omkring 30 milliarder kroner.

Det nytter ikke, at regeringen bare sidder med hænderne i skødet uden at gøre noget. Vi har i forbindelse med finansloven for 1996 fremlagt en række forslag, der vil gavne det private erhvervsliv betragteligt og sætte en stopper for ekspansionen i den offentlige sektor.

Problemet er, at regeringen slet ikke har formået at sætte ægte gang i de økonomiske hjul. I stedet har man pålagt erhvervslivet den ene grønne afgift efter den anden og øget de offentlige udgifter til skade for dansk eksport. Når finansministeren ikke har tænkt sig at gennemføre nogen finanspolitiske stramning i år, hvis den nuværende vækstpause fortsætter, så viser det blot, at regeringen helt har mistet grebet om dansk økonomi.

Regeringen udviser med andre ord en bekymrende mangel på mod til at foretage de nødvendige ændringer, der skal til for at forbedre Danmarks økonomi.

Regeringen er nødt til at lempe vilkårene for det private erhvervsliv og stoppe de huller, hvorfra statens penge fosser ud.

Hvis det ikke sker, så vil underskuddet igen stige voldsomt, når arbejdsløshed og mismod breder sig i kølvandet på vækstpausen, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 24. årgang / februar 1996

Lavere rente og nye skatter betaler for regeringens frådsen

13. december 2011 1 kommentar

Lavere rente og nye skatter betaler for regeringens frådsen

Også i år vil regeringens (A, B, Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) gældsætning af det danske samfund fortsætte. Det er dybt uansvarligt og aldeles kritisabelt, siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, i en kommentar til regeringens seneste budgetoversigt.

– Når regeringens finansminister, Mogens Lykketoft (A), kan hovere over ”kun” at forøge statens driftsunderskud med 2,7 milliarder kroner på trods af nye udgifter for 12 milliarder kroner, så skyldes det ikke kyndigt politisk håndværk, men helt andre forhold, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Den lavere rente giver et betydeligt bidrag til finansministeren i ´94, eftersom statens enorme gæld bliver lidt billigere at forrente. Dertil kommer, at regeringen finansierer mange af de nye udgifter – fx fremrykkede anlægsprojekter – med lånte penge. Det giver en yderligere gældsbyrde og renteåg for kommende finanslove. Endelig medfører skattereformen nye miljøafgifter, højere benzinafgifter, skærpet erhvervsbeskatning og andre forhøjelser af skatteniveauet, at der kommer ekstra penge i statskassen.

Fremskridtspartiet afviser at deltage i finansministerens jubel og efterlyser i stedet en plan for afvikling af statens alt for store gæld, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 22. årgang / januar 1994

Besparelser må ikke længere være tabu

11. december 2011 2 kommentarer

Besparelser må ikke længere være tabu 

– Regeringen (A, B og CD, red.) har med sin nye budgetredegørelse dokumenteret, at der er behov for betydelige ændringer i finanslovsforslaget, siger Fremskridtpartiets finansordfører, Kim Behnke, i anledning af budgetredegørelsen.

– Regeringens krampagtige kamp for at opretholde et urealistisk højt afgiftsniveau må afløses af vilje til at få bragt orden i økonomien. Det er komplet uforsvarligt med over 40 milliarder kroner i underskud på statsfinanserne i 1995. Særligt det manglende fald i ledigheden peger på, at underskuddet kan blive meget større. Underskuddets størrelse er desuden tæt bundet op på forventninger om øgede indtægter i 1995. Men da det er indtægter, som skyldes højere privatforbrug og ikke sunde erhvervsinvesteringer, bygger regeringen på kviksand. Forbrugsfesten vil brat ende, når nye grønne afgifter og højere bruttoskat tager fat – derefter vil regeringen stå med et kæmpe hul i statens finanser, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Regeringen må aktivt få genskabt investeringslysten i den private sektor. Det sker ikke med klapjagt erhvervslivet, men med lavere skatter og administrative lempelser.

Fremskridtspartiet opfordrer regeringen til aktivt at medvirke til rentefald og lavere inflation gennem betydelig opstramning af finanslovsforslaget, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11-12 / 22. årgang / december 1994 

Bundløs gæld truer Danmarks fremtid

24. maj 2011 3 kommentarer

Bundløs gæld truer Danmarks fremtid

Vi reddes alene i land af øget produktion.

Men den får vi kun, når mindre skatter gør det fornuftigt at knokle løs.

I stedet har de gamle partier misbrugt vælgernes tillid ved bestandig at lade skatter og gæld vokse i stadig vildere tempo.

Kun gennem et stort Z-valg forskrækkes de til at handle mere fornuftigt. Sådan gik det i 1973, 1975, og 1977. Sådan kan det gå igen i 1987.

Men det er op til hver eneste vælger – hver for sig – at vække de andre med et Z.

Vis dem Fremskridtsvejen.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 15. årgang  / 29. maj 1987

200.000 for mange offentligt ansatte = overforbrug og gældskrise

19. maj 2011 67 kommentarer

200.000 for mange offentligt ansatte = overforbrug og gældskrise 

De nye overenskomster giver allerede, – før de er trådt i kraft – økonomiske tømmermænd til både amter og kommuner. Alene her i 1987 vil arbejdstidsnedsættelsen sammen med lønstigninger betyde flere milliarder i ekstra udgifter for de kommunale kasser. Sammen med de nye store miljøkrav giver de nye overenskomster et voldsomt pres på de kommunale kasser.

Den seneste opgørelse over kommunernes kassebeholdninger viser, at 70 kommuner har så ringe en kassebeholdning, at den kun dækker 3 ugers betalinger eller mindre.

Kommunal lånoptagning

Mange kommuner – der hidtil har haft en høj grad af selvfinansiering – presses nu til at lånefinansiere anlægsopgaver, som man tidligere klarede uden lånoptagning.

Fra såvel amter som kommuner tales der allerede nu om meget store skattestigninger i 1988.

Lønfremgang sluges af skattestigninger

De kommende skattestigninger fra amter og kommuner vil mange steder sammen med prisstigninger blive betydeligt større end de lønstigninger, der er opnået ved de sidste overenskomstforhandlinger.

Ud over skattestigningerne må befolkningen også regne med stigninger i varepriser og tjenesteydelser som en direkte følge af arbejdstidsnedsættelsen og lønstigningerne.

Katastrofekurs

Kommunernes stigende lånoptagning vil – som statens lånoptagning – på længere sigt medføre, at økonomien i kommuner og amter totalt ødelægges.

Som Fremskridtspartiet gang på gang har påpeget, må vi lære at ”sætte tæring efter næring”.

I stat – amter og kommuner er der i dag mindst 200.000 for mange offentligt ansatte i forhold til den valutaindtjening, de produktive erhverv hjembringer.

Vekselrytteri

Dagens Danmark befinder sig i den groteske situation, at vor økonomi er ringere end Brasiliens. Brasilien standsede som bekendt forleden betaling af renterne på sin udlandsgæld. I modsætning til Danmark havde Brasilien indtil oktober 1986 overskud på handelsbalancen. Danmark kom ud af 1986 med et underskud på handelsbalancen samt Danmarkshistoriens største underskud på betalingsbalancen, og vi måtte samtidig optage nye lån i udlandet til betaling af den store rentebyrde, vor udlandsgæld bebyrder os med.

Det er slet og ret vekselrytteri af værste art.

Z har løsningen

Det er katastrofalt, hvis regeringen (V, C, CD og KrF, red.) fortsætter med sine syge forklaringer af den økonomiske status.

Reaktionen på de nye overenskomster har endnu engang tydeliggjort, at vi blot forringer erhvervenes konkurrenceevne og påføre befolkningen nye tyngende skatter med den løn- og skattepolitik, der føres i dagens Danmark.

Der findes kun en vej ud af uføret: Det er den vej Fremskridtspartiet viser.

Styrk derfor fremtidens parti ved at tage aktivt del i den politiske debat og den personlige agitation.

Danmark har nu – mere end nogensinde – brug for den politik, vi står for.

Johs. Sørensen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 15. årgang / 20. marts 1987

A eller Z?

15. maj 2009 9 kommentarer

A eller Z?

Tror man Danmarks problemer kan løses ved at nedsætte statens underskud fra 63 millioner om dagen til 56?

Anker Jørgensen har i det sidste års tid styret Danmarks økonomi yderst letsindigt.

Han har fråset med statsudgifter langt ud over de skatter, han har fået ind i kassen og hans regering (Socialdemokratiet, red.) har givet løfter til alle sider om yderligere støtte og hjælp. Før augustforliget var han på vej til næste år at lade seddelpressen hver eneste dag udspy 63 millioner kroner i falsk købekraft – altså penge, der ikke var produktion bag ved, og som derfor stort set måtte omsætte sig i indkøb af udenlandske varer. Med andre ord i forøgelse af vor valutagæld.

September og august

Augustforligets kæmpebyrder på befolkningen har mindsket disse 63 millioner kroner til 56 millioner. Men hver eneste dag går det altså stadig hurtigt ned ad skråplanet med den danske økonomi.

Det var septemberforliget i 1975, som gav Anker Jørgensen lov til at iværksætte dette enorme statsunderskud og den deraf følgende milliardgældsætning af Danmark til Tyskland. Aldrig skal vi glemme, at dette septemberforlig blev sikret flertal i Folketinget gennem Venstres stemmer.

Venstre vendte sig imidlertid i august 1976 bort fra uansvarligheden – forhåbentlig for bestandig. Men så ilede radikale, Kristeligt Folkeparti, centrum-demokrater og konservative til og sørgede for et knebent flertal til fortsættelse af Anker Jørgensens samfundsødelæggende politik.

De sagde at så undgik landet, at Anker Jørgensen skulle foretage en anden landsskadelig handling – udskrivning af folketingsvalg. Men Anker Jørgensens finger sidder stadig på valgaftrækkeren, og landets situation forværres for hver dag. Den undskyldning er altså meget tynd.

At socialdemokraterne vil store offentlige udgifter, der uundgåeligt fører til endnu hårdere skattetryk, kan dårligt bebrejdes dem. Det er nu engang socialdemokraternes grundholdning, at det offentliges virkefelt skal vokse mest muligt.

En bedre løsning

Er der da slet ikke noget fyrtårnslys, som kan lede os ud af dette mørke?

Jo – syvpunkts-Z-planen blev lagt på Folketingets bord i august.

Z-planen rydder op i de offentlige udgifter, så de ikke bliver større end at vi får balance – ikke mere falsk købekraft – med skattefrit bundfradrag på 25.000 kroner med det samme, (60.000 kr. fra 1978). Sømandsskatten afskaffes straks. Kapitalvindingsskatten – der er et dundrende underskudsforetagende for staten – fjernes også øjeblikkelig.

Det sker vel at mærke uden, at der spares på de sociale udgifter til dem, der virkelig er i nød – de åndssvage, andre handicappede, de syge og ældre. Tværtimod, her bliver råd til en ekstra indsats, fordi der luges ud i de mange mindre nødvendige statsudgifter.

Ud over de store reallønsforbedringer der ligger i skattelettelserne, tilskynder der også på anden måde til at sætte arbejde i gang. Den stive offentlige arbejdsformidling nedlægges, arbejdsløshedsdagpengereglerne reformeres og sygelønsbestemmelserne omlægges, så den afskrækkende 5 ugers-regel ophæves. Det skal ikke mere være arbejdsgivernes opgave at udbetale sygeløn. Dertil har vi fundet plads på statens budget.

16. almindelige ejendomsvurdering aflyses og folkepension gøres – en kort, men nødvendig overgangsperiode – ens for alle. Landmanden, smeden og fiskeren får samme pensionsbeløb (26.000 kroner for enlige, 52.000 kroner for ægtepar) som ministeren, dommeren og ministerialkontorchefen.

Såvel fjernsyn, radio som aviser fortier Z-planen for befolkningen. Vil man være ordentligt underrettet, må man derfor abonnere på Folketingstidende eller på ”FREMSKRIDT”.

Forskellen

Z-planen hviler på samme erkendelse, som den augustpartierne udtrykker: Danmark er nu kommet så langt ud i økonomisk uføre, at kaos truer. Dette har forledt venstrepressen til at meddele, at Glistrup på landsmødet opfordrede Anker Jørgensen til et samarbejde.

Imidlertid blev Socialdemokratiet udfordret for, at vælgerne gennem debatten kan få solidt grundlag, når de en dag skal træffe valget mellem augustpolitikken og Z-planen – to programmer, der er i skrigende uoverensstemmelse med hinanden.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 4. årgang / 7. oktober 1976 

Uhyggelige tal

13. oktober 2008 Skriv en kommentar

Uhyggelige tal


Alene renterne af Danmarks udlandsgæld svarer nu til den årlige arbejdsindsats fra 113.000 mennesker eller omkring 1/4 af hele den danske industribeskæftigelse.


Det viser en beregning foretaget af Industrirådet.


Beregningerne viser også, at hver eneste dansker – baby som olding – i dag skylder ca. 45.000 kroner væk til udenlandske långivere. Det årlige underskud er på omkring 3.000 kr. pr. dansker.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 13. årgang / 15. marts 1985 

%d bloggers like this: