Arkiv

Posts Tagged ‘underskud på finansloven’

Konservativt krav om balance på de offentlige budgetter er et blålys

2. februar 2012 2 kommentarer

Konservativt krav om balance på de offentlige budgetter er et blålys

– Hvis et nyt universitet i København til 1,7 milliarder kroner er de Konservatives eneste betingelse for at indgå finanslovsforlig med regeringen (A, B og CD, red.), er partiet mere uansvarligt, end Fremskridtspartiet troede, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke:

– Alle konservative (C) krav om balance på de offentlige budgetter falder til jorden, hvis partiet er parat til at påføre staten endnu en milliardudgift samtidig med, at partiet vil afsætte et trecifret millionbeløb til DSB. Ydermere har de konservatives krav om markante lettelser for boligejerne vist sig kun at være tom snak.

– Fremskridtspartiet stiller sig helt uforstående over for, hvis et såkaldt økonomisk ansvarligt parti kan stemme for en finanslov, der betyder et nyt dundrende milliardunderskud. Derfor vil Fremskridtspartiet også i år fremsætte sig eget forslag til finanslov, hvor vi beviser, at det kan lade sig gøre at skabe balance på de offentlige budgetter samtidig med, at der bruges penge på de svageste i samfundet og ikke det ene prestige projekt efter det andet, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 24. årgang / november 1996

Finanslovforliget er politisk makværk på Svend Aukens bestilling

7. februar 2010 4 kommentarer

Finanslovforliget er politisk makværk på Svend Aukens bestilling

Svend Aukens bestilling sprængte Centrumdemokraterne det ikke-socialistiske flertal allerede i oktober ved 1. behandlingen af finansloven, da Mimi Jakobsen (Centrum Demokraterne, D) flot iscenesat bebudede, at hun vil støtte Socialdemokratiet og SF i kampen mod besparelser.

Fra den dag blev det politiske Danmark til et tag-selv-bord for Socialdemokratiet. Fremskridtspartiet ønskede ikke at være gidsel i forhandlinger, hvis resultat var givet på forhånd og tændte derfor samtlige advarselslamper ved at forlade finanslovsforhandlingerne.

Finanslovsaftalen er politisk makværk, hvis indhold regeringen (V og C, red.) og finansminister Dyremose (C) selv har advaret imod. Unavngivne besparelser, tvivlsomme engangsindtægter og kreativ bogføring i milliardklassen er, hvad regeringen formår, når den søger at dække over den kendsgerning, at det ikke længere er Venstre og Konservative (C), der regerer landet.

Den tværpolitiske enighed blandt forligspartierne om, at underskuddet må stige yderligere, gjorde det umuligt for et ansvarligt parti som Fremskridtspartiet at være med, og vi skal derfor totalt afvise forliget om finansloven.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 20. årgang / januar 1992

Det skal nytte

8. april 2009 1 kommentar

Det skal nytte

Mogens Glistrup udtrykker med hovedbestyrelsens fulde tilslutning følgende optakt til landsmødet:

Alle livsaldre har deres problemer. Det gælder også fremskridtsbevægelsens syvende leveår.

Mange fremskridtsfolk blev dybt nedslåede, da de oplevede den store valgsejr til det socialdemokrati, der siden sidste valg kun har kunnet forværre arbejdsløshed, gæld, underskud og skattetryk.

Alle har vi efter den 15. februar været plagede af tvivlen om, hvorvidt det hele kan nytte noget, når vælgerne reagerer så åbenbart kortsynet og urimeligt.

Skuffelsen kom samtidig med det træthedspunkt, der indtræder for enhver, som er ude på en marathonstrækning. At opbygge et nyt regeringsbærende parti er såmænd i mange måder ikke så forskelligt fra at løbe, cykle eller ski langdistancer.

Mange af os famler vel endnu med problemet, om det kan nytte noget fortsat at give vor fulde ildhu, begejstring, fritid og pengepung til Z-bevægelsen, eller om vi ikke hellere skulle bruge livet til gøremål, som umiddelbart synes mere givtige.

Svaret er, at det ikke duer at overveje, om det kan nytte. Det skal nytte. Alle de andre eksisterende partier har klart bevist, at de ikke magter de store nationale opgaver. Derfor er et helt nyt parti det eneste godtagelige alternativ til Fremskridtspartiet. Men det er tåbeligt at gå ind i det slid og den risiko, det er at opbygge et storparti, når vi i dag har Fremskridtspartiet.

Selv om den nuværende livsalder i fremskridtsudviklingen derfor føles som et gråt og surt pligtarbejde, så skal vi nu vise, at vi kan holde ud til et sådant gråt og surt pligtarbejde.

Og så behøver det i øvrigt ikke at blive gråere eller surere, end vi selv vil.

Har Lindinger ikke gjort anden gavn i dansk politik, har han da i al fald bevingetgjort ordene: Op med humøret.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 15 / 5. årgang / 5. september 1977

De kunne jo ikke

24. marts 2009 53 kommentarer

De kunne jo ikke

Danmarks problemer kan kun løses gennem store skattelettelser og kraftige offentlige besparelser.

Danmark har to slags underskud: Underskud på betalingsbalancen og underskud på finansloven.

Betalingsbalancen er syg, fordi omkostningsniveauet i dansk erhvervsliv er for højt, først og fremmest p.g.a. de høje lønudgifter, der igen er affødt af skattetrykket.

Derfor bør lovgivere og arbejdsmarkedets parter enes om, at de næste dyrtidsportioner skal erstattes med skattelettelser i form af en hævning af den skattefri bundgrænse. Herved falder det offentliges indtægt, og dette skal modsvares af reelle besparelser på de offentlige udgifter.

I virkeligheden kan dansk erhvervsliv blive mere konkurrencedygtigt ved, at nationen sparer på rådhusbyggerier, kunstnerstøtte, uanvendelige universitetsuddannelser og andet offentligt luksusforbrug.

Men også udenlandsk er der underskud, fordi de ”ansvarlige” politikere ikke vil være bekendt at opkræve lige så meget i skat, som de lader det offentlige bruge. Også dette underskud – som er inflationsskabende – skal fjernes gennem offentlige besparelser.

Septemberforligspartierne har påtaget sig at arbejde for at få Danmark på fode igen, men det er nu bevist, at de ikke kunne. Momsnedsættelsen var lige så tåbelig, som det påbud Hans Hækkerup (A) i sin tid fik gennemført om tvungne stænklapper på alle biler.

Den Hækkerupske stænklaps-tåbelighed blev senere opgivet efter at have kostet skatteyderne nogle millioner. Det var trods alt til at bære økonomisk.

Men septemberforligets tåbeligheder har langt større virkninger og de, der ikke evnede at undgå dem evner heller ikke at afbøde dem.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 4. årgang / 19. august 1976

Det andet Danmark

10. marts 2009 Skriv en kommentar

Det andet Danmark

Sommeren er begyndt. Ferien på Christiansborg er startet. Folketingssalen ligger øde hen. Korridorerne på Christiansborg står tomme.

I Finansministeriet arbejder embedsmændene på højtryk, og her dukker i ny og næ politikere fra Socialdemokratiet – op, for at gennemgå det Statsministeren (Anker Jørgensen, red.) kalder ”frynser”. Sommeren over vil der blive arbejdet med at udfærdige den Finanslov, som vil udvise det største driftsunderskud nogensinde i danmarkshistorien under fredsforhold.

Finanslovsforslaget vil, når det fremsættes, give udtryk for det majforlig, der er indgået mellem Socialdemokratiet og de tre små forligspartier. Som en klar konsekvens heraf vil Fremskridtspartiet naturligvis stemme NEJ til Finansloven. Venstre og Konservative vil sandsynligvis som de plejer, stemme JA. Til trods for, at disse to partier kraftigt har advaret mod majforliget, vil de sikkert slutte året af med endnu engang at støtte Socialdemokratiet, sådan som de gjorde i 1980 og alle tidligere år.

Det er nyt for Venstre og Konservative (C) overhovedet at være i opposition. Det Danmark, som man med rette kan kalde Socialdemokratiets Danmark er ikke blevet skabt af Socialdemokratiet alene. Venstre og Konservative har arbejdet med her på. Forlig er indgået efter forlig. September-forlig har fulgt august-forlig. Hvis det ene af partierne ikke har villet, har det andet stillet sine mandater til rådighed. Venstre har endda bøjet sig så dybt, at det har trådt ind i en socialdemokratisk regering, som først blev opløst for mindre end to år siden.

Venstres og Konservatives ledende politikere befinder sig særdeles vel i Socialdemokratiets Danmark. Venstre og Det Konservative Folkeparti er i opposition dels af angst for betalingsbalancen, – dels fordi Socialdemokratiet ikke har brug for dem i øjeblikket.

Fremskridtspartiet er i opposition, fordi vi ønsker ET ANDET DANMARK.

————————————————————————————————————–

– Et andet Danmark, end det Socialdemokratiet har skabt.

– Et Danmark befriet for statens og politikernes formynderi.

– Et Danmark, der vil forsvare det enkelte menneskes ret overfor staten.

– Et Danmark, der ikke stiller den enkelte overfor valget mellem solidaritet eller udstødelse.

– Et andet Danmark, hvor der som der står i Oskar Hansens dejlige sang:

   Danmark for folket er:

”plads for alle, der vil” –

uanset om partibogen er i orden.

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 9. årgang  / 19. juni 1981

Fremskridt 1980

13. december 2008 4 kommentarer

Fremskridt 1980

1979 sluttede i skyggen af det fædrelandsødelæggende resultat af folketingsvalget den 23. oktober.

Det kan ikke undgås at komme til at svie hårdt til hele befolkningen, at vælgerne var så dårligt underrettede om landets virkelige problemer.

Målet for 1980 er at gøre lidelserne så små og korte som muligt. Hvis Danmark kommer til at dalre videre, er det ikke blot vor generations velfærd, der sættes på spil, men også vore børns.

Man skulle tro, at det efterhånden stod klart for enhver, at de andre partier ikke evner andet end at skade landet. Nødtvunget af situationen er jo Schlüter (C), Anker Jørgensen, Christophersen (Vo.s.v. kommet ind på at indrømme, at Danmarks fremtidsudsigter er forfærdelige. Hvorfor i alverden kan man da ikke få folk til at stille spørgsmålet: Hvem er det, der har regeret os i den tid, hvor alt er gået så rablende galt til det katastrofetruende?

Ikke blot burde det være indlysende, at man må forkaste de andre partier. Det turde være lige så klart og logisk, at man slutter op om det Fremskridtspartiet, der i sine 1149 finanslovsændringsforslag har været ene om at påvise, hvor og hvordan der skal spares penge og arbejdskraft inden for stat, amt og kommuner, så kræfterne kan overføres til det produktionsliv, som ene kan hjælpe os ud af vanskelighederne.

Erfaringerne viser imidlertid, at det kan 89 % af vælgerne altså ikke umiddelbart forstå. Derfor må vi Z-folk lægge os enormt i selen for at forklare, hvad der skal til.

Anker Jørgensen-regeringen har for længst afsløret, at den ikke magter at gøre noget godt. Det forfærdelige er imidlertid, at Venstre, Konservative (C) og de mange andre, som den 20. december 1979 stemte for finansloven med det kæmpestore underskud, ikke er mange døjt bedre. I hvert tilfælde ikke, hvis de skulle komme til at regere uden at have Fremskridtspartiet med. Hvad Anker Jørgensen ikke kan, kan heller ikke den mand, som i 14 landsødelæggende måneder var Anker Jørgensens udenrigsminister. Eller den Schlüter, som trippede så forfængeligt for at klatre på denne post.

Så forfærdelig som situationen er, må vi åbent vedstå, at det må være et hovedsynspunkt for de kommende år, at Danmark skal drives som en forretning. Der skal dygtige folk i ministerstolene. Ikke de taburatklæbende selvforfængelighedspolitikere.

For at 1980`ernes hovedsag ikke skal forflygtiges, må vi love hinanden, at al indbyrdes kævleri og diskussion er ophørt. Når hovedbestyrelsen eller folketingsgruppen har truffet en afgørelse, må alle indrette sig derefter. Er det personspørgsmål, må videre debat om det emne være afsluttet. Er det noget politisk, kan man selvfølgelig arbejde for at få et andet politisk standpunkt gennemført, men indtil det er sket, må man loyalt arbejde efter, hvad folketingsgruppen nu har fastlagt som partiets politik på det pågældende område.

Med andre ord: 1980 vil af os Fremskridtsfolk kræve selvopofrelse, slid, slæb og selvdisciplin.

Godt nytår.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 8. årgang / 21. januar 1980 

Finanslovens gøgeunger giver dig nye sten til gældsmuren

8. november 2008 49 kommentarer

Finanslovens gøgeunger giver dig nye sten til gældsmuren

Aviserne er i øjeblikket fyldte med beretninger om de igangværende forhandlinger mellem regeringen (V, C og B, red.) og Socialdemokratiet. Regeringen  har ultimativt krævet, at 6 pct. skatten sættes ned og, at nogle besparelser og skatteomlægninger gennemføres. Socialdemokratiet har forlangt en aktiv erhvervspolitik m.v. Begge parter har stribevis af forslag til justeringer, omlægninger og enkelte besparelser. Men ingen har finanslovens “gøgeunge” – § 37 – med ved forhandlingsbordet.

Finanslovens glemte § 37-konto er rentekontoen. Her kan aflæses, hvor meget der må betales i renter på den store statsgæld, som er akkumuleret gennem de sidste næsten 30 år. Det er desværre ikke noget nyt, at man ikke hører meget til den konto. Faktisk er det nok den konto, man i gennem alle årerne har hørt mindst til.

En flov udgift

Det er ganske forståeligt, at regering og de såkaldte “ansvarlige politikere” ikke råber højt om rentekontoen. Faktisk er det den mest flove udgift på finansloven. Ifølge regeringens budgetoversigt fra oktober 1990 forventes det, at statens renteudgift i 1991 bliver ca. 60.000 millioner kr. Dette svimlende beløb svarer til ca. 20 pct. af alt, hvad der kommer ind i skatter og afgifter!

Tænk hvad vi kunne få af skattelettelser, reducerede sygehusventelister, bedre forhold for de ældre eller andre gode ting for de penge. Men vi får intet, intet andet end rentebetaling på gælden.

Når renten er så stor, hænger det selvfølgelig sammen med, at statsgælden er stor. I 1991 vil statens samlede gæld runde 510.000 millioner kr. Det er hele to års samlede udgifter for staten! Når gælden er blevet så stor, så skyldes det, at renter og renters rente løber hurtigt. Men det skyldes også, at der fortsat tilskrives ny gæld.

Nye sten til gældsmuren

Hvert finansår, som ender med et underskud, betyder nye sten til gældsmuren. Og de seneste år er ingen trøst. 1989 skulle være sluttet med overskud på 7.800 millioner kr., men endte med underskud på ca. 19.900 millioner kr. 1991 var budgetteret til “kun” at give et underskud på 7.000 millioner kr., men det ender nok med over 20.000 millioner kr. i underskud.

Befolkningen kan med rette forvente, at politikerne, regeringen og Folketinget i dette lys vil være meget opmærksomme på ikke at skabe ny gæld. Men nej – forslaget til finanslov for 1991 vil betyde underskud på 30.400 millioner kr. og så sent som den 11. oktober gav alle folketingets partier (minus Fremskridtspartiet) tilsagn om, at finansministeren (Henning Dyremose, C red.) må optage nyt lån til 50.000 millioner kr.

Umættelig rentekonto

Inden læserne falder om af de mange tal og de mange milliarder, er jeg nødt til at understrege, at disse forhold er langt vigtigere at tage stilling til, end små besparelser og “vigtige” nye udgifter. Gældens renteefterslæb udgør nemlig en gøgeunge på finansloven. Rentekontoen vil umættelig kræve nye årlige skattepenge tilført i en strid strøm. Det betyder, at alle de andre opgaver, staten beskæftiger sig med, vil blive “skubbet ud af reden”, hvis politikerne fortsat ser passivt til.

Jeg vil derfor opfordre regeringen til at tage situationen alvorligt. Vi må have en finanslov for 1991 som i det mindste ikke giver mere gæld. Vi kan ikke være andet bekendt for vores efterkommere. En sådan finanslov kan ikke skabes med Socialdemokratiet, kun i samarbejde mellem de ikke-socialistiske partier.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 18. årgang / november 1990

%d bloggers like this: