Arkiv

Posts Tagged ‘Ulandshjælp’

Velfærdens unødvendige vandring derhen, hvor “hønsene skraber”?

28. september 2012 Skriv en kommentar

Velfærdens unødvendige vandring derhen, hvor “hønsene skraber”? 

Velfærdskommissionens oplæg er jf. mediers omtale netop nu til afsluttende politisk behandling. I løbet af kort tid må der derfor forventes et forlig, idet det bredest mulige forlig er regeringens (V og C, red.) mål. Et forlig, der ifølge regeringens politiske udmeldinger vil føre til en række stramninger af betingelser for morgendagens og fremtidens velfærdsydelser.

Med udgangspunkt i artiklen “Aftenlandets undergang”, skrevet af Klaus Wivel og bragt i denne uges udgave af Weekendavisen, synes hele basis for velfærdsreformen at være et politisk bedrag af de ganske store.

Udgangspunktet for artiklen er Bruce Bawer´s bog “While Europe slept – How radical Islam is destroying the West from within”. I artiklen anføres, at Bawer, der også mestrer det danske sprog, har fundet frem til, at de europæiske storbyer kendetegnes ved ressourcetunge “indvandrerghettoer, som for det meste består af muslimer“.

Det anføres, at disse muslimer udgør en typisk befolkningsandel af størrelsesordenen 5% med en ret omfattende beslaglæggelse af velfærdsforbrug, idet dette forbrug angiveligt er af størrelsesordenen 40% af de samlede velfærdsressourcer.

Når dertil kommer ubændig tildeling af ydelser som ulandshjælp og lignende ydelser i form af en meget omfattende dansk militær deltagelse i fjern-operationer af (kultur-) politisk natur, synes det lidt malplaceret, at fjerne danskerens velfærd for at tækkes opgaver, der ikke er folkeligt belæg for.

Fremskridtspartiet noterer sig derfor, at folketingets partier, der måtte indgå et velfærdspolitisk forlig, vil skaffe sig selv dels et alvorligt forklaringsproblem, dels en besværlig fremtid.

Regeringens udmeldinger om, at problemerne løses ved dialog samt sikring af beskæftigelse af de fortsat overrepræsenterede ubeskæftigede indvandrere, må betragtes som ønsketænkning, baseret tillige på en meget omfattende fortielse af den politiske løgn, der har styret den danske politiske debat og beslutningstagen gennem nu mere end 20 år.

Velfærden i Danmark bør gerne fastholdes og om muligt udbygges, medens den “udviklingens bremseklods”, som en hysterisk forsvaret urealistisk og tillige ufolkelig tilvandringspolitik udgør, straks underkastes en afviklingsproces gennem tilbagevisning af personer med muslimsk baggrund og uden reel opfyldelse af indvandrerkriterier til disse personers oprindelige hjemlande.

Politikere og implicerede myndigheder, deltagende i den negativt befolkningsforandrende proces, skal efterfølgende i det danske folks navn underkastes den for sådanne van-styringer af samfundet hjemlede rettergangsaktivitet. Et retsopgør, som før set i Danmarks historie, men uden de pletter, der prægede retsopgøret efter befrielsen i maj 1945.

J. Herkild, Landsformand

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 34. årgang / juli 2006

Socialforskningsobjekt?

19. maj 2012 5 kommentarer

Socialforskningsobjekt?

Siden 1814 har vi haft folkeskolen, der forpligtige børn mellem 7 og 14 år at lære skrivning og læsning. Undervisningen er udbygget med gymnasier, universiteter, højskoler og talrige kurser, der lod os være stolte af dansk folkeoplysning. Når det så alligevel i dag står ringe til med den, kan vi måske bedre forstå, at verden ser ud som den gør – søden for Kongeåen og øst for Skåne. For slet ikke at tale om de talrige lande hvor man slet ikke kan være nyttige.

Det er et meget interessant emne, vi her skal beskæftige os med, som burde appellere til sociologisk nysgerrighed dette, at vi danskere er så skrappe til mangt og meget. Til at bygge broer, komplicerede vejanlæg og klare os fint ude i verden, mens vi overhovedet ikke kan se simple sammenhænge i vort samfund og overskue dagligdagens problemer end ikke, når de bliver klippet i pap og bukket i neon for os. Blinde muldvarpe som løser rumfartsproblemer – en interessant konstellation.

Min saglige far berettede engang for mig, at han som lille dreng en juleaften havde fået et indianertelt af den slags med en stang i midten. Han ville rejse det på gulvtæppet med det samme. Det mislykkedes naturligvis, fordi stangen ikke ville stå. Det udløste skrig og skrål, til han med et klaps i enden blev beordret i seng. Logik var ikke hans stærke side i otteårsalderen. Om end på et højere niveau, men med samme mangel på logik bevæger vi os som folk i dag. Tingene skal hænge sammen og fungere uanset, hvor meget de strider mod naturlovene. Vi er ret tungnemme.

Lad os se på et par eksempler.

1.     

For tiden jamres over et tiltagende fattigdomsproblem. Det siges, at omkring 150.000 er fattige. Heraf ca. 30.000 så elendigt stillede at selv Mother Teresa ville knibe en tåre, hvis hun hørte om deres trængsler. En af hendes disciple hastede tilbage til Bombays slum, da han ikke kunne udholde synet af de lidende danskere.

Smertelig berørt søger socialministeren (Mimi Jakobsen, CD, red.) at fremskaffe 10 millioner kroner til at lindre den værste nød. Forskellige muligheder prøves, hedder det.

Samtidig ansøger udenrigsministeren (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.) om finansudvalgets godkendelse af yderligere 700 millioner kroner til asylsøgende og flygtninge. Foruden 120 millioner kroner til at udbedre hullede veje (!) i Kenya og Tanzania. Sidstnævnte land ville også være glad for at få godt 27 millioner kroner til forbedring af transportsystemet. Det er for resten også en erkendelse af, at ca. 400 bevilgede millioner til projekter i Indien er spildte, hvilket dog ikke forhindre, at der bedes om 400 mere. Formanden for ulandsstyrelsen (et ret ironisk navn) – socialdemokraten Chr. Kelm-Hansen – siger i den forbindelse, at vi må lære at forstå mentaliteten i de lande, vi ønsker at hjælpe. Der er ikke den samme forståelse af begrebet tid, og effektivitetskravet har man også svært ved at efterkomme. Det er jo sandt nok og velsagtens årsagen til den elendighed, vi så gerne vil afhjælpe. Det, at man ikke rigtig forstår noget og kræver hjælp på sine egne præmisser, at vi ikke kan sige:  Så fatter vi skovlen venner og tager fat!

2.     

Vi har svært ved at se sammenhængen mellem vor egen sociale deroute, manglen på penge til sygehuse, operationer, vanskeligt stillede medborgere, boliger og anlægsarbejde og det faktum, at vi forærer pengene bort hurtigere, end vi kan tjene dem.

Nuvel, men så kan vi i det mindste glæde os over de mange venner, vi får ude i verden, ikke sandt? Tja, det kan måske diskuteres.

Dagbladet Information bragte for nogle dage siden udtalelser fra en libaneser, som talte på egne og andres vegne. Han kritiserede asylcentret Sandholmlejren og havde sandelig noget at skrive hjem om. Politiet var racistisk, personalet sjusket og de fysiske forhold sammenlignede han med Hitlers koncentrationslejre. Det er nærliggende at formode, at de kurdere som iført håndjern blev ført bort af politiet efter deres happening i København deler disse meninger, iranerne gør det i stor udstrækning som palæstinenserne også.

Mon ikke snart en rimelig portion nationalegoisme kunne være påkrævet i stedet for det daglige vås om, at vi er et af verdens rigeste lande?

Claus frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 15. årgang / 21. august 1987

15 Fremskridt – for ulandene

20. november 2011 42 kommentarer

15 Fremskridt – for ulandene 

  1. Den danske statslige ulandsbistand afvikles over få år.
  2. DANIDA nedlægges, og udenrigstjenesten reduceres kraftigt.
  3. Der opretholdes kun en statslig pulje for ydelse af katastrofehjælp.
  4. Den danske ulandsbistand overlades til private hjælpeorganisationer, hvis midler må komme fra frivillige bidrag fra befolkningen.
  5. Ulandsbistanden skal i højere grad anvendes liberalt med hjælp fra private hjælpeorganisationer, indtil statens engagement er afviklet.
  6. Dansk erhvervsliv skal have større indflydelse og deltagelse i danske ulandsprojekter, indtil statens engagement er afviklet.
  7. Ulandene skal stilles over for skrappere krav om overholdelse af menneskerettighederne, indtil statens engagement er afviklet.
  8. Ulande, der er krigsførende, skal udelukkes fra dansk ulandsbistand.
  9. Dansk ulandsbistand skal primært gå til mennesker og ikke til stater.
  10. Danmark skal i alle internationale organer arbejde for at få åbnet for fri verdenshandel.
  11. Danmark skal gå foran med åbning af vores markeder for import fra østlandene.
  12. Ulandene skal gøres til ligeværdige lande med selvrespekt og ikke holdes i tilskudsmodtagerens ydmyge rolle.
  13. Danmarks hjælp til Østeuropa skal gælde teknologihjælp og fri handel, mens tilskud afvikles.
  14. Den danske internationale miljøhjælp skal primært gå til afhjælpning af miljøkatastrofer i vore nabolande.
  15. Ofre for krige, naturkatastrofer og lignende skal hjælpes i nærområdet og ikke fragtes jorden rundt som flygtninge.

 —————————————————————————————————————————————————-

Danmarks rolle i det internationale samarbejde er kritisabel. Vi vil i 1995 yde ca. 18.000 millioner kroner i ulandsbistand, østhjælp og miljøhjælp. Det er penge, som alle må lånes. Danmark yder ukritisk hjælp til totalitære regimer ofte med kommunistisk ledelse, hvilket langt fra afspejler danskernes holdning. DANIDAs udøvelse af ”kollektiv moral” må bringes til ophør. Danskerne skal have frihed til – gennem private donationer – at hjælpe hvem, og hvor de vil.

Ulandshjælp bliver ofte spist op af korruption og fejlslagne projekter. Ulandsbistand er med til at fastholde ulandene i den umyndige rolle som modtager af gaver. 

FREMSKRIDTSPARTIET vil ændre dansk ulandsbistand markant og grundlæggende. Fri handel mellem alle lande er midlet til opnåelse af bedre vilkår i ulandene. Indtil den statslige ulandsbistand er helt afviklet, må reglerne strammes betydeligt op.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

Det går nok!

18. september 2011 6 kommentarer

Det går nok! 

En mand faldt ud af et fly i 10 km højde, fortæller en tossehistorie. Først var han skrækslagen. Men da han var faldet 9 km, besindede han sig. Er det gået godt så længe, sagde han til sig selv, så går det nok også godt resten af vejen.

Denne historie kom jeg i tanke om forleden, da jeg ringede til en servicestation for at bestille tid til en motortest. Desværre hr. sagde den venlige damestemme i telefonen. I dag har vi helt fyldt op, og i morgen begynder industriferien. Så har vi lukket i 3 uger. Javel, svarede jeg, men jeg troede, der var mange ledige mekanikere. Hun lo. De ting har da ikke noget med hinanden at gøre, sagde hun.

Lidt senere fortalte min bager mig, at nu drog han i sommerhuset for 3 uger, så jeg måtte skaffe mig mit brød et andet sted så længe. Her havde de arbejdsløse bagere heller ikke noget med sagen at gøre. Mit renseri kunne heller ikke klare at få min habit præsentabel før i august.

Fabrikker med målegrej, maskiner og kostbart produktionsmateriel for milliarder og utallige små virksomheder affolkes i sommertiden i ca. 3 uger.

I forvejen udnyttes materiellet kun ca. 160 timer af månedens 720 timer. Det forældes teknisk, før det er slidt op, og afskrivningen bliver enorm, medens det konkurrerende udland arbejder i døgndrift.

Ikke mindst de socialistiske lande – fx ”DDR” – arbejder i tre skift døgnet rundt.

Og her holder vi ferie. Selv de arbejdsløse drager til Mallorca og Grækenland medens gamle Danmark, der gerne skulle bestå, så længe bølgen ruller, synker hen i dvale.

Det er trist at indrømme det, men velfærdssamfundet har gjort os til et dovent folk. Virkningen er yderligere forstærket ved uafladelige regeringsindgreb og studehandler med fagforeningerne, som har medført, at arbejdet faktisk ikke er lønsomt.

En dame som efter lang tids arbejdsløshed var så lykkelig at få et heltidsjob, kunne opstille et regnskab, som viste, at nu var det så som så med lykken. Hun havde 1.000 kroner mindre om måneden i købekraft, end medens hun var arbejdsløs.

Det er et ganske almindeligt forløb, men det bliver det kun værre af, og systemet garanterer med sikkerhed en elendig nationaløkonomi.

Suppleres det yderligere af stigende råstofpriser, kortere arbejdstid og højere lønninger, er katastrofen sikker.

For lidt siden forkyndte vor emsige udenrigsminister (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.,) at han havde lovet en række hjælpeydelser på godt hundredemillioner til marxistiske styrer i Afrika – og at Kina – med flere end en milliard indbyggere – kunne glæde sig til nogle hundrede millioner fra Danmarks 5 millioner mennesker –, hvoraf flere end 200.000 er arbejdsløse, og omkring 2 millioner modtager sociale tilskud.

Nå ja – det går nok alt sammen, når det er gået så længe. Og det er jo en hævdvunden ret, at man kun skal modtage hjælp på sine egne betingelser.

Når det bliver aktuelt, skal vi nok stille vore, og de bliver af betydeligt format. Vi ved nok, hvad der skal til!

Lad os håbe at der er nogen, som vil opfylde dem.

Claus Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 15. årgang / 24. april 1987

Betaling for sygdom

24. april 2011 7 kommentarer

Betaling for sygdom 

Det er beklageligt og påfaldende, så ofte og ensidigt venstrefolk økonomisk truer dem, der er blevet ramt af sygdom.

Senest skete det ved et møde i Hjerndrup, hvor Venstres folketingskandidat i Haderslev-kredsen – Eva Kjer Hansen – ifølge Jydske Tidende udtalte, at Venstre mente, det var yderst rimeligt, om folk selv betalte, hvis de fik brug for lægehjælp enten ved ulykker eller sygdom.

Venstres asociale holdning til dette spørgsmål fortjener så absolut et par barske ord med på vejen.

Som Eva Kjer Hansen så udmærket ved, har vi danskere verdensrekord i skattetryk. Rekorden gælder såvel, hvad angår de direkte personskatter som afgiftsniveauet. Under den nuværende såkaldte borgerlige regering er skattetrykket blevet endnu værre. Folk bliver ganske enkelt flået i skat, og mange har som følge deraf dårlig råd til at betale deres andre udgifter til bolig, tøj og mad.

Skulle man nu oven i det hele til at lægge en slags skat på sygdom, hører alting op. Kronisk syge og ældre mennesker ville selvfølgelig blive så hårdt ramt, at der kun var råd til læge og medicin først på måneden. Men for alle andre ville det også blive et lotterispil, om man kunne holde sig sund og rask.

På verdensplan ynder Danmark – oftest repræsenteret ved udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) – at svinge sig på de bonede gulve. Var det ikke bedre, om Venstre støttede Fremskridtspartiets forslag om at skære ned på de milliardbeløb, vi hver eneste år øser ud til meningsløse projekter i udlandet? Eller hvad med om vi fik hjemsendt nogle af de mange fremmede, der har invaderet landet de sidste år?

Var det ikke mere rimeligt end at straffe folk, der bliver syge?

Fremskridtspartiet har altid ment, at de offentlige udgifter skulle reduceres og skatterne sænkes. Derfor har vi tidligere stillet hundredevis af ændringsforslag til Finansloven om at fjerne helt urimelige tilskudsordninger og udgifter. Men Fremskridtspartiet kunne ikke drømme om at sparke til folk, der ligger ned. Ikke mange ved det, men i 1983 var de nuværende regeringspartier (V, C, CD og KrF, red.) og Det Radikale Venstre enige om, at patienterne på sygehusene selv skulle betale for mad og drikke.

Som formand for Fremskridtspartiets folketingsgruppe fejede jeg forslaget af bordet under et møde i Statsministeriet, og det kom aldrig til behandling i folketingssalen. Eksemplet viser blot, hvor farligt det kan være at stemme på de partier og folketingskandidater, hvis synsrækkevidde bedst kan sammenlignes med muldvarpens.

Helge Dohrmann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 15. årgang / 21. august 1987

ANC – en voldsbevægelse

21. april 2011 3 kommentarer

ANC – en voldsbevægelse

ANC er terrororganisationer, der driver deres terror i hele det sydlige Afrika. I Zimbabwe under navnet ”African National Council” og i Sydafrika som ”African National Congres”.

Danmark støtter ANC og har oven i købet oprettet et ANC-kontor i København. Vi er med andre ord blevet terrorister i Afrika. Nu kan vi vel vente, at omtalte lande – som gengæld – opretter BZ-kontorer til støtte for voldsmænd her i Danmark. Jo, så er krigen i gang startet af socialistiske danskere fra både den ”borgerlige” og ”røde” fløj.

I Sydafrika er kun en lille gruppe rabiate kommunister tilsluttet ANC. Langt de fleste sorte tager afstand fra ANC.

Lederne i Sydafrika holder et vågent øje med ANC og både det militære, og politimæssige efterretningsvæsen har infiltreret organisationen.

Hver gang ANC sender medlemmer på terroristuddannelse i Østtyskland eller Angola, er der et par folk fra ”Secret Service” med, og regeringen er derfor godt orienteret om ANC’s planer og metoder.

Man er på samme måde godt informeret om, hvor terroristerne i nabolandene holder til og kan omgående slå igen mod deres snig angreb. Derfor er der meget få bombeangreb i Sydafrika.

Danmarks forsmædelige støtte til voldsmænd og mordere har – heldigvis – ikke nogen stor effekt, men forkastelig er den. Og mest forkastelig fordi vi – der er modstandere af terror – tvinges til at være medbetalere.

A. Th. Riemann  

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 15. årgang / 14. august 1987

Socialforskningsobjekt?

17. april 2011 Skriv en kommentar

Socialforskningsobjekt? 

Siden 1814 har vi haft folkeskolen der forpligtige børn mellem 7 og 14 år at lære skrivning og læsning. Undervisningen er udbygget med gymnasier, universiteter, højskoler og talrige kurser, der lod os være stolte af dansk folkeoplysning. Når det så alligevel i dag står ringe til med den, kan vi måske bedre forstå, at verden ser ud som den gør – søden for Kongeåen og øst for Skåne. For slet ikke at tale om de talrige lande hvor man slet ikke kan være nyttige.

Det er et meget interessant emne, vi her skal beskæftige os med, som burde appellere til sociologisk nysgerrighed dette, at vi danskere er så skrappe til mangt og meget. Til at bygge broer, komplicerede vejanlæg og klare os find ude i verden, mens vi overhovedet ikke kan se simple sammenhænge i vort samfund og overskue dagligdagens problemer end ikke, når de bliver klippet i pap og bukket i neon for os. Blinde muldvarpe som løser rumfartsproblemer – en interessant konstellation.

Min saglige far berettede engang for mig, at han som lille dreng en juleaften havde fået et indianertelt af den slags med en stang i midten. Han ville rejse det på gulvtæppet med det samme. Det mislykkedes naturligvis, fordi stangen ikke ville stå. Det udløste skrig og skrål, til han med et klaps i enden blev beordret i seng. Logik var ikke hans stærke side i otteårsalderen. Om end på et højere niveau, men med samme mangel på logik bevæger vi os som folk i dag. Tingene skal hænge sammen og fungere uanset, hvor meget de strider mod naturlovene. Vi er ret tungnemme.

Lad os se på et par eksempler.

1.      Fortiden jamres over et tiltagende fattigdomsproblem. Det siges, at omkring 150.000 er fattige. Heraf ca. 30.000 så elendigt stillede at selv Mother Teresa ville knibe en tåre, hvis hun hørte om deres trængsler. En af hendes disciple hastede tilbage til Bombays slum, da han ikke kunne udholde synet af de lidende danskere.

Smertelig berørt søger socialministeren (Mimi Jakobsen, CD, red.) at fremskaffe 10 millioner kroner til at lindre den værste nød. Forskellige muligheder prøves, hedder det.

Samtidig ansøger udenrigsministeren (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.) om finansudvalgets godkendelse af yderligere 700 millioner kroner til asylsøgende og flygtninge. Foruden 120 millioner kroner til at udbedre hullede veje (!) i Kenya og Tanzania. Sidstnævnte land ville også være glad for at få godt 27 millioner kroner til forbedring af transportsystemet. Det er for resten også en erkendelse af, at ca. 400 bevilgede millioner til projekter i Indien er spildte, hvilket dog ikke forhindre, at der bedes om 400 mere. Formanden for ulandsstyrelsen (et ret ironisk navn) – socialdemokraten Chr. Kelm-Hansen – siger i den forbindelse, at vi må lære at forstå mentaliteten i de lande, vi ønsker at hjælpe. Der er ikke den samme forståelse af begrebet tid, og effektivitetskravet har man også svært ved at efterkomme. Det er jo sandt nok og velsagtens årsagen til den elendighed, vi så gerne vil afhjælpe. Det at man ikke rigtig forstår noget og kræver hjælp på sine egne præmisser, at vi ikke kan sige: Så fatter vi skovlen venner og tager fat!

2.      Vi har svært ved at se sammenhængen mellem vor egen sociale deroute, manglen på penge til sygehuse, operationer, vanskeligt stillede medborgere, boliger og anlægsarbejde og det faktum, at vi forærer pengene bort hurtigere, end vi kan tjene dem.

Nuvel, men så kan vi i det mindste glæde os over de mange venner, vi får ude i verden, ikke sandt? Tja, det kan måske diskuteres.

Dagbladet Information bragte for nogle dage siden udtalelser fra en libaneser, som talte på egne og andres vegne. Han kritiserede asylcentret Sandholmlejren og havde sandelig noget at skrive hjem om. Politiet var racistisk, personalet sjusket og de fysiske forhold sammenlignede han med Hitlers koncentrationslejre. Det er nærliggende at formode, at de kurdere som iført håndjern blev ført bort af politiet efter deres happening i København deler disse meninger, iranerne gør det i stor udstrækning som palæstinenserne også.

Mon ikke snart en rimelig portion nationalegoisme kunne være påkrævet i stedet for det daglige vås om, at vi er et af verdens rigeste lande?

Claus frost-Hansen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 15. årgang  / 21. august 1987

%d bloggers like this: