Arkiv

Posts Tagged ‘ufrihed’

”Skatteburhøns”

18. april 2012 3 kommentarer

”Skatteburhøns”

Stavnsbåndet blev ophævet i 1788 til stor glæde for de mange bønder, der led under stavnsbåndets svøbe.

199 år senere agter en såkaldt ”borgerlig-liberal” regering (V, C, CD og KrF, red.) at indføre ”skattestavnsbåndet” for de danske borgere, så muligheden for at kunne nyde ”høsten” af sit livsværk under skattevenlige himmelstrøg nu effektivt stoppes, så skattefolket svinestavnsbindes til at fylde det stenalder politikerfyldte gælds-danaidernes kar.

På trods af den misregerende skatteminister Isi Foighel (C) udtalelser om at han ikke vil være med til at omdanne Danmark til en form for skattefængsel, indfører han et 14-punkts program, der skal sikre, at ”malkekøerne” holder sig inde i folden. Trøstende udtaler ”skatteprofessoren” dog, at skattestavnsbåndslovene” ikke skal have tilbagevirkende kraft.

Når det drejer sig om ”burhøns”, er bølgerne jo gået meget højt for at beskytte de stakkels kræ, så de kan få en rimelig tilværelse at leve i.

Når det gælder skattefolket, er der ingen grænser for hvor lille et rådighedsrum, der levnes dem.

Der er i sandhed tale om ”skatteburhøns”.

LO 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 15. årgang / 30. januar 1987

Stop for flere bureaukrater

30. august 2008 49 kommentarer

Stop for flere bureaukrater

 

– Det er direkte undergravende for dansk økonomi, at regeringen (A, B, Centrum Demokraterne (D), red.) ansætter så mange nye bureaukrater i disse år, siger Fremskridtspartiets finansordfører Kim Behnke.

 

Fremskridtspartiet fremsætter til oktober et forslag om totalt stop for nyansættelser af bureaukrater i hele den offentlige sektor. Amter og kommuner skal også stoppe for ansættelsen af disse totalt uproduktive og unødvendige folk. Til gengæld skal der fortsat ansættes folk i sundhedssektoren, Ældreforsorgen m.v. – de steder hvor skatteyderne får velfærd og tryghed for pengene.

 

Regeringen har de seneste år ansat mange tusind ekstra bureaukrater i statens regi. Det er miljø– og arbejdsmarkedsområderne, der er topscore, når det gælder om at udvide antallet af papirnussere. Det samfundsøkonomisk skadelige ved at ansætte de mange skrankepaver er, at hver eneste af dem skal retfærdiggøre sin stilling ved at pine og plage dansk erhvervsliv og den almindelige borger ved at indføre mere regulering og ufrihed for danskerne.

 

Vi må stoppe regeringens socialisering af samfundet, inden det løber løbsk.

 

Vi er bare 5,2 millioner danskere, og alligevel har vi i dag næsten 1 million offentligt ansatte. Det er for mange, og der er særligt for mange bureaukrater, slutter Kim Behnke.

 

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7-8 / 24. årgang / august 1996 

Demokratiets rødder

24. august 2008 37 kommentarer

Kompetent historisk skildring af frihed og knægtelse i verden

Lektor Steen Steensen er med udgivelsen af bogen “Demokratiets rødder” kommet med en imponerende analyse af demokratiet fra det antikke Grækenland til vor tid.

Den eksisterende parlamentarisme, der fungerer som legeplads for levebrødspolitikerne uden plads til og respekt for den almindelige befolkning, er ikke et ægte demokrati, men derimod et politikerstyre, hvor der ikke findes frihed. At politikerne formelt set er valgt, gør ikke formen mere demokratisk.

 

I demokratiets rødder defineres demokratiet som en institution, der respekterer borgerne og beskytter dem mod magtudøvelse fra statens side, og dette er netop, hvad der ikke kendetegner samfundet i dag. For at opnå et samfund med frihed, er oprør i form af civil ulydighedsnægtelse nødvendigt, konkluderer forfatteren.

 

Fremskridtspartiets idealer og grundholdninger udgives sjældent i bogform, men Steen Steensens “Demokratiets rødder” er uden tvivl det, der er kommet tættest på i de senere år i regulær bogform, at give en fyldestgørende begrundelse for de idealer og grundholdninger, som Fremskridtspartiet hviler på.

 

“Fremtiden skabes, den vedtages ikke” var det populære slogan, som det norske Fremskrittsparti i mange år arbejdede under, og det bliver formentlig det norske Fremskrittspartis slogan igen – i hvert fald, hvis bladet Fremskridt er et troværdigt stemningsbarometer. Temaet i Demokratiets rødder er, at samfundet netop ikke kan vedtages, men skabes. Dette angiver forskellen på, hvilke værdier politik og privat arbejde skaber.

 

Præcis som i Fremskridtspartiets politik er det i Demokratiets rødder den lille mand, der hyldes – “sømanden, håndværkeren, fribonden og den frie arbejder var dynamiske personer i det handelskapitalistiske miljø. Nævnte skikkelser bar demokratiet til sejr” (side 397).

 

Historisk set har de intellektuelle sammen med det fødte aristokrati skabt samfund, der hviler på tvang og ufrihed.

 

Det udprægede demokratiske samfund i antikkens Athen og i det gennemgribende individualistiske amerikanske samfund i pionertiden er omdrejningspunktet i Steensens meget flotte værk, der med historiske argumenter begrunder, hvorfor politikernes og embedsmændenes rolle i samfundet skal være så begrænset som muligt og de individualistiske udfoldelsesmuligheder så store som muligt.

 

Demokrati er intimt forbundet med kapitalisme og privat ejendomsret, og hvis kapitalismen eller den private ejendomsret begrænses, så reduceres demokratiet.

 

I det græske demokrati blev embedsmændene udskiftet hvert år, hvilket betød, at embedsmændene ikke kunne nå at bureaukratisere. Desuden undgik grækerne professionalisering af statsorganerne og holdt sig i øvrigt fri af politiske partier og af fagforeninger, de eksisterede nemlig ikke: “På det tidspunkt fungerede det direkte demokrati efter hensigten” (side 83). Demokratiseringen af den græske bystat skabte frihed. Indflydelsen på samfundets udvikling var ikke overladt til bestemte klasser, men til den brede befolkning. Der fandtes ikke professionelle politikere, der kun arbejdede for sig selv og arrogant betragtede befolkningen/vælgerne som et nødvendigt onde. Det enkelte menneske havde mulighed for gennem energisk indsats at forbedre sine sociale kår.

 

Den personlige frihed medfødte vækst i alle dele af samfundet. Kunst og håndværk blomstrede, økonomien nåede nye højder og gav velstand til alle, og der blev grundlagt en frugtbar videnskabelig tradition.

 

Imidlertid varede grækernes individualistiske civilisation ikke ved, den blev løbet over ende af stærkere stater: “Først gjorde Makedonerkongerne det forbi med bystaternes selvstændighed. Derefter tog romerne fat. I år 146 f. Kr. mistede Hellas den sidste rest af suverænitet” (side 86).

 

Det amerikanske demokrati beskrives så malerisk og humoristisk, at man ofte ler spontant. Steensen gennemgår det amerikanske demokratis historie så levende og indsigtsfuldt, at læseren fristes til at tro, at han selv har været til stede med en seksløber i bæltet, da uafhængighedserklæringen blev til i Philadelphia eller sejlende på Mississippi-floden, når hjuldamperne fra de forskellige selskaber konkurrerede så voldsomt, at kedlerne var ved at eksplodere.

 

Demokratiet i Amerika var forskelligt fra demokratiet i antikkens Athen. Det athenske demokrati var først og fremmest anti-elitært, det var folkets styre, derfor blev der indført beskyttelse mod aristokratiets indflydelse. I stedet for énmands- eller fåmandsstyre var der mange, der deltog i den politiske proces.

 

Det amerikanske demokrati var derimod defineret som selvstyre, både nationalt og personligt, der havde karakter af et rettighedsdemokrati; ret til liv, frihed og ejendom. Politik handlede om at garantere og fastholde disse rettigheder. Disse to demokratier havde i sagens natur forskellig baggrund, hvilket indvirkede på deres respektive udformning. I Grækenland havde et aristokrati tidligere domineret alt, hvorimod indvandrerne i Amerika – der ofte var flygtet og emigreret fra undertrykkende stater – skabte et samfund helt fra grunden af.

 

Steensen beskriver, at EU er elitær, fremmedgørende og ufolkelig og videre, at EU repræsenterer den autoritære retning i Europas historie. Beskrivelsen er fortvivlende korrekt og præcis: “Unionen slipper politikkens kræfter løs. Det sociale initiativ springer fra institutionerne. Politikmagerne har travlt. De ser problemer alle vegne og klør på dem. På teleskærmene kan folket iagttage de folkevalgtes aktivisme. Skinnende fly ruller op foran sværmen af journalister og pressefotografer. Ud stiger folkets repræsentanter. Badet i lys vinker demokratiets spidser til kameraerne. Tiden tillader ikke megen snak. Mappemændene haster ind i de sorte limousiner. Sikkerhedsfolk og blinkende politieskorter fører eliten ind i salene. De vidende i magtens udøvelse lejrer sig om mahognibordene. Spillet sættes i gang. Strategier udtænkes. Der flyttes rundt med bønder og springere, soldater og tårne. Det 20. århundredes højheder sjakrer med mennesker og grænser. Toget kører. Kedlerne varmes yderligere op. Nye ruter vedtages. Direktiverne er på vej. Ude ved skærmene sidder den store mængde, hovedrystende og magtesløse. Men karrieremagerne følger godt med. At kende kørselsretningen betyder noget. Det gælder om at være med på toget, at være på forkant med udviklingen.

 

Fyrsterne om mahognibordene rejser sig. Middagen med de celebre vine venter. Der skåles under prismelysekronerne. De professionelle politikere og kommissærerne kender hinanden. Fælles interesse styrker broderskabet. Champagnen drikkes ud. Limousinerne holder foran trappen. Igen er de folkevalgte i luften. Levebrødspolitikerne løber ikke tør for problemer” (side 486).

 

Det er fornuftigt, at Steensen ikke blot overvejer, hvordan den undertrykkende stat kan sættes ud af kraft, men også, hvordan det er muligt at bevare friheden i et nyt samfund, hvor initiativet ikke kommer fra politikerne og embedsapparatet, men fra folket. Det er interessant, at Steensens forslag er meget tæt på Fremskridtspartiets politik. Således peger han på: En ny forfatning, der skærmer mod politiske indgreb og udplyndring; en uafhængig forfatningsdomstol; en afprofessionalisering af politik; ejendomsrettens og en garanti og sikring af boligens ukrænkelighed, arbejdets frihed, etableringsfriheden, produktions- og bevægelsesfriheden samt flere folkeafstemninger.

 

Steensens radikale holdninger til trods, mener han dog alligevel, at der er nogle opgaver, der bør varetages af det offentlige. Han peger på retsvæsenet, forsvaret samt en begrænset socialpolitik over for fysisk og psykisk handicappede.

 

For fremskridtsfolk, der ønsker viden om frihedens og undertrykkelsens historie fra antikken til vor tid, er Demokratiets rødder ikke til at komme uden om. Den må læses. Steensens bog er en kompetent historisk skildring af frihed og knægtelse i verden. Den er skrevet af en idealist ildsjæl, som river læseren med. Det store engagement og det ukomplicerede og maleriske sprog gør bogen meget nem at læse.

 

Tak for nogle timers spændende og oprivende læsning, Steensen.

Demokratiets rødder er anmeldt af Per Ørum Hansen, der er projektleder i det amerikanske public relationsbureau Crohn & Wolfe. Han har tidligere været økonomisk politisk sekretær i Fremskridtspartiets sekretariat.

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 23. årgang / april 1995 

%d bloggers like this: