Arkiv

Posts Tagged ‘udlandskonjunkturer’

SV-regeringen

19. februar 2012 11 kommentarer

SV-regeringen

SV-regeringens program indeholder intet nyt eller perspektivrigt.

Får den succes, skyldes det alene, at den kan imødese en gevaldig medvind i udlandskonjunkturerne sådan, at lille Danmark simpelthen ikke, uanset hvor fumlegængeragtigt vi optræder, kan gøre det skidt.

Aarhus Stiftstidende kunne således – dagen efter Marienborgaftalen af 28. august 1978 – meddele følgende øjeblikkelige økonomiske billede:

  1. I 2. kvartal 1978 var underskuddet på betalingsbalancen kun en halv milliard kroner.
  2. Den sæsonudjævnede arbejdsløshed var i marts 191.000, men fra og med maj 1978 faldet til 183.000.
  3. Renten er i forårets og sommerens løb faldet med 2-3 %.
  4. Fra marts 1978 til kuli er leveomkostningerne kun steget med 1,7 % eller svarende til ca. 4 % på årsbasis.
  5. Lønomkostningerne er steget meget svagt i 1978.
  6. Andre lande – for eksempel Vesttyskland og Sverige – med orden i deres økonomi er nu i gang med at iværksætte forbrugsudvidelser bland andet med henblik på, at de snart skal have parlamentsvalg.

Om alle disse forhold gælder, at lykken er bedre end forstanden. Ligesom vanskelighederne i 1974 ikke med føje kunne bebrejdes den daværende regering (Venstre, red.), fordi de skyldtes tredoblingen af olie- og råvarepriser inden for en ganske kort tid, er der i de nævnte opgangsmomenter tale om forhold, der kommer til os ude fra.

Først og fremmest i kraft af, at bytteforholdet mellem danske og udenlandske varer er blevet meget stærkt forbedret. Det hænger for eksempel sammen med, at olielandene nu i årevis har ført den politik så at sige ikke at forhøje olieprisen regnet i dollar, og når dollaren derudover er faldet så kraftigt, som tilfældet er, er det blevet billigere for Danmark.

Dertil kommer, at især gode høstresultater i 1977 og 1978 kombineret med anden positiv udvikling inden for landbruget (herunder også generationsskiftelettelserne i kapitalvindingsskatten i 1977) har ført til, at der også herfra er kommet ganske kraftige udviklingsfaktorer, der trækker i den rigtige retning.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 6. årgang / 9. oktober 1978

%d bloggers like this: