Arkiv

Posts Tagged ‘Torben Zinglersen’

Flertallet enig med Fremskridtspartiet

5. september 2008 1 kommentar

Flertallet enig med Fremskridtspartiet

Dugfrisk Gallup-undersøgelse viser 42% tilslutning til Z-forslaget om at betale fremmedarbejderne for at tage hjem.

Et flertal på 42%. af den danske befolkning er enig med Fremskridtspartiet i, at fremmedarbejderne bør tilbydes et beløb for at forlade landet.

Det viser en helt ny Gallup-undersøgelse, offentliggjort i Berlingske Tidende i søndags.

På spørgsmålet: “Finder De det er en god idé, at tilbyde gæstearbejderne penge for at rejse hjem?”, svarede 42% at et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning ja. 39% svarede nej og 19% tog ikke stilling.

Gallup undersøgte samtidig “partifordelingen” blandt de adspurgte. Kun blandt vælgere, der stemmer til venstre for Socialdemokratiet, er der ikke flertal for rejs-hjem-betalings-ordningen. Blandt disse vælgere var 53 % imod forslaget, 32 % for og 14 % svarede ved ikke. Blandt de socialdemokratiske vælgere er flertallet for en hjemrejsebonus på 47 %, imod er 42 % og 11 % har ikke taget stilling. Størst er flertallet blandt vælgere, der stemmer til højre for Socialdemokratiet, nemlig 44 % for, 32% imod og 24% ved ikke.

Kun Fremskridtspartiet har talt for ordningen og er således det eneste parti, der er i overensstemmelse med befolkningsflertallet. Alle de øvrige partier har – endnu! – slået syv kors for sig og sagt grimme ting om forslaget. Men man kan jo da håbe, at de efter undersøgelsen bliver klogere.

Z-grupper er klar med et lovforslag om ordningen om få uger.

T. Zinglersen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 37 / 26. oktober 1984 / 12. årgang

Det er latterligt at ville forbyde virkeligheden

30. august 2008 2 kommentarer

Det er latterligt at ville forbyde virkeligheden

Så sikkert som Tv-avisens tekniske uheld opstår med mellemrum. Et par af Gyngemosens sarte mimoser bliver stødt på manchetterne, og straks har vi balladen.

Jeg tænker på problemet omkring reklamerne på sportsarenaer, der via fjernsynstransmissioner fra badmintonstævner, fodboldkampe, nævefægteopgør, gynmastikopvisninger eller andre idrætsbegivenheder ryger med på skærmen ude omkring i de små hjem. Hvilken helligbrøde mener mimoserne, der slår syv kors for sig og truer med aflysning, sort skærm og gabestok.

Har man ikke opfattet, at en stor del af Tv-kiggerne enten fordi de bor, så Tyskland kan tages direkte, eller fordi de er tilsluttet en antenne/kabelordning daglig får reklamer på skærmen. Og ved man ikke, at flere og flere også af de hjemlige idrætsgrene har bevæget sig over i professionalisme, og at reklame- og sponsorordninger er grundlaget for, at idræts”forretningen” kan køre rundt. Det er nu i øvrigt også for mange af de idrætsgrene, der ikke (endnu) har bekendt sig til professionalismen.

Fremfor at stille sig an som det er tilfældet, skulle Danmarks Radio være lykkelig for idrætslivets sponsorordninger og reklamer. Tog frivillige og ulønnede ledere sig ikke også denne opgave på og derved – ved timeres og dages indsats – skabte et økonomisk fundament, måtte monopolet betale helt andre beløb end de ofte rene spotpriser, der i dag er tale om for at sikre sig – og seerne – noget af det bedste fjernsynsunderholdningsstof, der gives nemlig topidræt af mange slags.

Hvad vi dog har oplevet

Hvad har vi så oplevet i den seneste tid? En DR-sportschef – Finn Heiner -, der ifølge Berlingske Tidende, siger: ”Blot én eneste ulovlig reklame… giver sort skærm”. ”Vi har politisk opbakning til at sørge for, at EBU-reglerne bliver overholdt. Danmarks Radio vil sende en medarbejder til Rom for at påse, at det sker. Skulle nogen annoncør bryde reglerne, overvejer man i DR, om man skal ”hænge synderen” ud, inden man går i sort”.

Fulgt op af en Radiorådsformand, Ole Espersen (A) der overfor Politiken i oktober har tilkendegivet: ”… ansvaret for reklamerne og den mulige afbrydelse af transmissionen ligger hos de firmaer, der formidler dem”.

Man tør påstå, at her er der ikke alene tale om magtfordrejning, så det klodser, men også om statsmonopolet ligefrem truer enkeltpersoner eller dele af det frie danske erhvervsliv med gabestokken. Tiltalende, ikke!

Den politiske opbakning

Beklageligvis må man medgive Finn Heiner, at han har den ”politiske opbakning”. På programudvalgsmødet den 14. oktober forlangte jeg spørgsmålet taget op – også i lyset af, at en planlagt transmission fra en uofficiel badmintonlandskamp mod de fremragende kinesere, på det tidspunkt var truet (og senere kun blev gennemført, fordi Badmintonforbundet bøjede sig for et urimeligt DR-krav og dermed led en økonomisk bet). Jeg ønskede at konstatere, hvem der stod bag ”opbakningen”.

At det først og fremmest var formanden for Arbejdernes Radio- og Fjernsynsforbund – Bøge E. Nielsen -, og hele den fløj af socialister overrasker ikke. Men at Rådets PR-syge næstformand – Venstres Jørgen Kleener -, der ellers forsøger at score billige points ved at rejse land og rige rundt og forkynde Venstreevangeliet: Bryd monopolet, opret et frit TV 2, var med i Heiners opbakningsgruppe vil måske undre én og anden. Men sådan kendes Venstre jo. Der siges eet på vælgermøderne, men stemmes for noget helt andet, når beslutning skal træffes. Efter PU-mødet udtalte Kleener til pressen (citat efter Aktuelt den 15. oktober): “Reklamefolkene skal ikke lege kispus med DR længere. Nu må de have at vide, at de er årsag til transmissionsstop, hvis de ikke holder op.

EBU bureaukrati

At Jørgen Kleener på mødet henviste til nogle EBU-regler (EBU = Den europæiske Radiounion) gør ikke stort. Dels er det velkendt, at andre lande gør, hvad der passer dem, dels burde det vel også, (navnlig) for en repræsentant fra et parti, der vedkender sig det ”nære samfund” være indlysende, at nogle tilfældige EBU-bureaukrater – siddende rundt omkring i deres elfensbenstårne – ikke skal kunne diktere, hvad danske licensbetalere kan tåle at se på skærmen.

“Kan vi dog ikke snart blive fri for al det pjat og alle de barnagtigheder, som emsige og bedrevidende beskyttere af folket stabler sammen under foregivende af at ville håndhæve nogle principper, som den civiliserede verden har lagt bag sig? Det er latterligt at ville forbyde virkeligheden.”

For nu afslutningsvis at citere en leder i Jyllands-Posten.

T. Zinglersen

Medlem af Radiorådet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 9. årgang / 23. januar 1981

Ven af Schlüter og Foighel slipper for tiltale i million-skattesag

30. august 2008 10 kommentarer

Ven af Schlüter og Foighel slipper for tiltale i million-skattesag

Der var ingen smalle steder, da Mogens Glistrup skulle kanøfles.

I titusindvis af arbejdstimer og millioner af kroner af det offentliges sparsomme ressourcer blev forlods reserveret til Fremskridtsbevægelsens stifter og overhoveds fjorten års lange tur gennem retsvæsenets vridemaskine.

Anderledes sparsommelighed med offentlige midler lægges tilsyneladende for dagen, når det gælder venner af de borgerlige magthavere, som har vovet sig ud i skattetænkeriet.

Det afslører den seneste tids avisomtale af skattevæsenets millionstudehandel med DMK-leasings bestyrelsesformand, advokat og skatteekspert Robert Koch-Nielsen.

50 millioner kroner kontant “efterbetaler” Koch-Nielsen, og så skulle den sag være ude af verden. Mener aviserne at vide. For skattevæsenet, politiet, anklagemyndigheden og retsvæsenet har ikke ressourcer til at gennemføre en omfattende sag. SÅDAN!

Mistænkeligt

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Fremskridtspartiets folketingsgruppe vil følge den sag med den allerstørste interesse, siger Pia Kjærsgaard. Ikke på grund af den skattetænkning der ligger til grund for sagen, men fordi der er mistænkelige tegn på, at der afgjort ikke er lighed for i skattesager her i landet.

Når man oplevede, hvordan skattevæsenet og retsvæsenet kunne afsætte mandskab og penge af til i årevis at føre sag mod Mogens Glistrup, må det undre, hvis en skattetænker med nær tilknytning til den borgerlige regering kan undgå at få sin sag bedømt og afklaret efter samme recept, siger Pia Kjærsgaard.

Advokat Robert Koch-Nielsen har i skattelovstekniske spørgsmål ved flere lejligheder været både rådgiver og pennefører for den konservative skatte- og afgiftsminister Isi Foighel.

Fire spørgsmål

I anledningen af sagen har Pia Kjærsgaard i Folketinget stillet fire spørgsmål til Isi Foighel:

  • Vil ministeren be- eller afkræft, at DMK-leasings bestyrelsesformand – Robert Koch-Nielsen – undgår tiltale i forbindelse med en konstateret skatteunddragelse, fordi en skattesag vil belaste skattevæsenet og retsvæsenet?
  • Hvilke fortilfælde kan ministeren oplyse, der har været, hvor en konstateret skatteunddragelse i millionklassen er endt med forlig om efterbetaling uden strafforfølgning og/eller bøde?
  • Har ministeren for nylig gjort brug af Koch-Nielsens indsigt i skattelovene ved forarbejdet til nye skattelove?
  • Vil ministeren oplyse om Koch-Nielsens ekspertise vil kunne komme i betragtning i fremtidige udvalg, ministeren har tanker om at nedsætte til udarbejdelse af nye skattelove?

I sine begrundelser fremhæver Pia Kjærsgaard, at det er vigtigt, at folk med indsigt og ekspertise er med til udarbejdelsen af nye love på skatteområdet. Hvis ministeren meddeler, at han ikke længere vil gøre brug af Koch-Nielsens indsigt bedes oplyst hvorfor ikke, skriver Pia Kjærsgaard.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 37 / 13. årgang / 25. oktober 1985

Socialdemokratisk MF`er sælger skatte”fiduser”

29. august 2008 31 kommentarer

Socialdemokratisk MF’er sælger skatte”fiduser”

Det sker samtidig med at han og hans parti fører hetz mod og jagter alle, der forsøger at kurere folkesygdommen ondt i skatten – og mens Glistrup er dømt uværdig og buret inde.

Fremskridtspartiets landsformand Helge Dohrmann har formentlig ret, når han med sit forslag om at få offentliggjort samtlige skatteregistre forventer, at der vil komme artige afsløringer frem af, folketingsmedlemmer, ministre, borgmestre og andre, der i tide og utide foregiver at få moralske opstød af danskernes opfindsomhed mod sygdommen ondt i skatten, selv har tilsigtede fradrag af en størrelsesorden, der ligger over gennemsnittet.

I hvert fald er det nu afsløret, at en af Socialdemokratiets virkelige topfolk, økonomiprofessor Erling Olsen, selv er med til at sælge skattelettelser til de hårdt plagede danske skatteydere.

Har selv købt

Den forhenværende socialdemokratiske boligminister, der fortsat er medlem af Folketinget, har nemlig siden maj 1984 været næstformand i det nyoprettede selskab SDS-Invest, der indtil årsskiftet havde solgt investeringsbeviser for 526 millioner kroner i portioner på 20.000, 4.000 eller 1.000 kroner.

For sin ulejlighed har Erling Olsen modtaget et honorar på 30.000 kr., som dog formentlig ikke har fået hans skat til at stige. Olsen har nemlig været så fornuftig selv at købe skattelettelsesbeviser i invest-foretagenet, oplyser Ekstra Bladet.

SDS-Invest er et selskab under Sparekassen SDS, der fortrinsvis arbejder med de såkaldte akkumulerede investeringsbeviser. Der udbetales ikke udbytte, man akkumulerer – opsamler – gevinsten, der efter tre år er skattefri.

Indrømmer skattetænkning

SDS-Invests formålsparagraf lyder: “Foreningens formål er at anbringe medlemmernes midler i danske og udenlandske aktier og obligationer og andre værdipapirer eller lignende for derved at opnå en passende risikospredning og tilfredsstillende afkast eller formue”.

Erling Olsen er mandfolk nok til overfor bladet at indrømme, at der er en god portion skattetænkning forbundet med hele foretagendet.

Den socialdemokratiske toppolitiker skal selvfølgelig ikke have utak for, at han hjælper danskerne mod folkesygdommen ondt i skatten. Det er kun dobbeltrollen i det spegede spil, der er forargelig.

Glemmes skal det heller ikke, at Erling Olsen to gange har været med til at dømme Mogens Glistrup uværdig til at indtage sin retmæssige plads i Folketinget.

Hvem sagde dobbeltmoral?

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 13. årgang / 18. januar 1985

Skidt med demokratiske rettigheder: STOP Glistrup

29. august 2008 1 kommentar

Skidt med demokratiske rettigheder: S T O P Glistrup

Ny justitsministeriel svinestreg betyder negativ særbehandling af Fremskridtspartiets EF-spidskandidat.

Erik Ninn-Hansen (C), justitsminister, Folketingets beneficerede forsvarsadvokat, burde naturligvis være at finde forrest i kampen for at sikre enhver dansk borger hans demokratiske rettigheder. Sådan er det ikke!

Firkløverregeringens (VCCD og KrF, red.) øverste chef for justits- og fængselsvæsenet går den stik modsatte vej. I al fald, når det gælder hans politiske ærkefjende, Fremskridtspartiets leder og EF-spidskandidat Mogens Glistrup.

Glem reglerne

Til sin forlængede arm i Horserød, fængselsinspektør Helle Hald har Ninn-Hansen givet ordren: Stop Glistrup, se bort fra demokratiets spilleregler, glem alt om almindelige bestemmelser for indsattes frihed, kort sagt: Glistrup må under ingen omstændigheder få mulighed for at gøre sig gældende i EF-valgkampen.

Så farlig er Fremskridtsbevægelsen og dens politiske ledere altså blevet.

Efter forårsrengøringen.

Efter befrielsen fra femtekolonnefolkene.

Et cadeau til Glistrup, hans idéer, hans politik og hans gennemslagskraft – den mand er jo farlig! – men naturligvis først og fremmest et gement slag mod Glistrups grundlæggende borgerlige, demokratiske rettigheder.

Uden særbehandling

Som omtalt i sidste uges FREMSKRIDT havde Mogens Glistrup ansøgt om en måneds strafafbrydelse for, på lige fod med EF-valgets øvrige kandidater, at kunne føre valgkamp. Det nægtede Ninn-Hansen, at give tilladelse til.

Glistrup var derfor indstillet på, i lighed med praksis op til folketingsvalget i januar og uden at opnå særbehandling af nogen art, udelukkende at anvende opsparede udgange fra fængslet i Horserød til at føre valgkamp. Med de begrænsninger i forhold til i øvrigt opstillede spidskandidater det giver.

Også dette har den konservative justitsminister på ureglementeret vis spændt ben for.

Det er ganske enkelt – i strid med tidligere anvendte regler for indsattes gøremål under orlov – meddelt Glistrup, at det vil blive betragtet som misbrug, hvis han anvender fritimer udenfor Horserød til valgkampslignende formål.

For andre fangers vedkommende blander fængselsvæsenet sig ikke i, hvad de foretager sig under udgang, blot de ikke begår kriminalitet.

Ens for alle

Hvad man end kan mene om ordningen med, at straffefanger bevilges frihed af kortere eller længere varighed, kan der ikke herske tvivl om, at når den slags muligheder gives, skal reglerne administreres så de virker ens for alle.

Det er derfor en ny grov svinestreg af den Fremskridtshadende Ninn-Hansen, at han har beordret negativ særbehandling af Mogens Glistrup.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 /  12. årgang / 25. maj 1984 

Schlüter vildleder Folketinget i spørgsmål om antallet af offentligt ansatte

29. august 2008 11 kommentarer

Schlüter vildleder Folketinget i spørgsmål om antallet af offentligt ansatte


Statsministeren “pyntede sig” med 12.000 færre i den offentlige sektor. Kendsgerningerne viser noget helt andet. Nu klager Pia Kjærsgaard over Schlüters vildledning i Folketinget.


Statsminister Poul Schlüter (C) har vildledt Folketinget. Det har Fremskridtspartiets Pia Kjærsgaard dokumentation for.

Sagen skriver sig tilbage til begyndelsen af maj måned i år, hvor Kristen Poulsgaard stillede statsministeren et spørgsmål om antallet af offentligt ansatte. I sit svar oplyste Schlüter, at der igennem årerne med firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.) – fra 1983 til 1985 – er sket et fald på omkring 12.000. Men den oplysning står i skærende modstrid med de faktiske kendsgerninger, som blandt andet står at læse i beretninger fra Økonomiministeriet samt i finansministerens budgetredegørelse for 1985. Her tales først om et fald på 5.000 offentligt ansatte – altså under det halve af Schlüters optimistiske 12.000 – senere om, at “der forventes lige så mange ansatte i 1985 som i 1983”.


Dokumentationen

Pia Kjærsgaard har i Folketinget givet statsministeren to lejligheder til at korrigere sine fejlagtige oplysninger, men det er ikke sket.


Statsministerens tal er klart urigtige, det er dokumenteret af hans egen finansministers budgetredegørelse. Og jeg vil ikke finde mig i, at statsministeren sådan uden videre skal kunne stå i Folketinget og afgive urigtige oplysninger og så et spørgsmål, der har vital interesse for Fremskridtspartiet. Statsministeren har nu haft muligheder nok for at rette tallet, men det har han ikke ønsket. Nu må jeg så klage til Folketingets udvalg for forretningsordenen, siger Pia Kjærsgaard, der anser sagen for at være principiel.


Klagens ordlyd

I sin klage til Folketingets udvalg for forretningsorden anfører Pia Kjærsgaard blandt andet: Danmark har efterhånden hen ved 1 million offentligt ansatte. Når regeringen skal oplyse tallet, bruger den en formel, så tallet bliver noget mindre. Man siger, at man omregner til hvor mange, der arbejder fuld tid. På dette grundlag var der 678.550 i 1983.


1985-tallet anslog regeringen til 678.520 i sin budgetredegørelse fra maj 1984. Tallet var forøget til 681.121 i budgetredegørelsen af maj i 1985.


Faldet fra 1983 til 1985 var altså først beregnet til ca. 8.000, men senere til kun godt 5.000. Og nu i juni 1985 spår økonomiministeriets lovmodelberegning, at der kommer lige så mange offentligt ansatte i 1985 som i 1983.


Ikke desto mindre fortalte statsministeren den 15. maj 1985, at der kom et fald på “ca. 12.000” (Folketingstidende spalte 10.037).


Statsministeren har haft to lejligheder – folketingsspørgsmål S 1194 og S 1244 – til at forklare sig nærmere om sine 12.000 eller undskylde, hvis han måtte erkende at have begået en fejl. Hans svar af 28. maj og 7. juni 1985 føjer imidlertid intet nyt til de forannævnte oplysninger.


Det må herefter fastslås, at statsministerens 12.000 er mere end dobbelt så højt et tal end det virkelige. Dette er jo ikke nogen bagatel. 12.000 svarer til hele befolkningen i en pæn stor dansk by. Og hvis det af statsministeren til Folketinget oplyste tal havde stået til troende, havde den positive virkning været endnu større. Regeringens omregningsformel er nemlig sammenstrikket sådan, at den giver udtryk for færre offentligt ansatte, end vi har. De 12.000 ville derfor i virkelighedens verden svare til ca. 15.000.


Må indskærpes

Og Pia Kjærsgaard slutter sin klageskrivelse således:


Det er selvsagt af stor vigtighed for hele folkestyrets funktion, at ministrene giver korrekte oplysninger til Folketinget. På den anførte baggrund må Folketingets udvalg for forretningsorden derfor indskærpe overfor regeringen at give korrekte svar, når den besvarer spørgsmål og at den, – når fejl alligevel måtte være indløbet -, klart dementere disse.


Jeg beder herved udvalget om at foretage en sådan skærpelse.


T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25  / 13. årgang / 28. juni 1985

Regeringen bryder forlig om skattelettelse på 485 millioner kroner

28. august 2008 28 kommentarer

Regeringen bryder forlig om skattelettelse på 485 millioner kroner

Schlüter og kompagni på vej til aftalebrud om skattelettelsen for børnefamilier der var en forudsætning for Rio Bravo-forliget fra oktober 1983.

Firkløverregeringen (VC, CD og KrF, red.) er nu – i uskøn samdrægtighed med de radikale – ved at begå groft aftalebrud. Og samtidig tyvstjæle en samlet skattelettelse på omkring 485 millioner kroner op af lommen på landets børnefamilier.

Det fremgår ikke alene sort på hvidt af forslaget til finanslov for 1985, som nu behandles i Folketinget, men bekræftes også af udtalelser af firkløverregeringens skatte- og afgiftsminister Isi Foighel (C).

Fremskridtspartiets gruppesekretær, Pia Kjærsgaard, fastslår om situationen:

Efter de udtalelser skatteminister Isi Foighel nu fremkommer med, er det nu helt sikkert, at regeringen og de radikale ikke alene agter at bryde Rio Bravo-forliget, men også vil snyde de familier med børn, der i henhold til aftale med Fremskridtspartiet skulle have en mærkbar skattelettelse fra 1984 og fremover.

Forhøjelse af personfradraget

Blandt forudsætningerne for at Fremskridtspartiets folketingsgruppe i oktober 1983 indgik det såkaldte Rio Bravo-forlig var en klar aftale om, at personfradraget for familier med børn skulle forhøjes med 4.000 kr. pr. barn under 10 år. Fordi forskudsregistreringen var så langt fremme, at man af rent administrative årsager ikke kunne nå at indarbejde forhøjelsen af bundfradraget allerede i 1984, blev det i år i stedet til den så omtalte og velkendte 800 kroners “charmecheck fra onkel Schlüter”. Men, at skattelettelsen i form af det forhøjede personfradrag skulle gælde med fuld virkning for 1985 og fremover fremgår sort på hvidt af selve forligsaftalen.

Pia Kjærsgaard: –Skatteminister Isi Foighels nu fremsatte påstande om at det hele skulle drøftes i forbindelse med en skattereform, er det rene opspind. Aftalen om at personfradraget for børnefamilier skal forhøjes med 4.000 kr. pr. barn under 10 år fremgår ganske klart af de skriftlige løfter, der blev givet Fremskridtspartiet i forbindelse med indgåelsen af Rio Bravo-forliget. Så enkelt er det.

Gammelgaards løgne

Ikke alene skatte- og afgiftsminister Isi Foighel har forsøgt at bortforklare og lægge røgslør over regeringen Schlüters nyeste fupnummer. Også Lars P. Gammelgaard – politisk ordfører for Det konservative Folkeparti – har forsøgt sig. Med lige så håbløst og latterligt et resultat.

I udsendelsen Radiotinget fremsatte Lars P. Gammelgaard – hårdt presset af Pia Kjærsgaard – gentagende gange den påstand, at skattelettelsen til børnefamilierne er indregnet for 1985. Det skulle fremgå af Udskrivningsloven.

Det er løgn!

Det fremgik tydeligt af “økonomisk Oversigt”, der er udarbejdet og publiceret i oktober måned i år af regeringens eget organ “Det økonomiske Sekretariat”. Et værk som Lars P. Gammelgaard som politisk ordfører for det ledende regeringsparti naturligvis ikke alene er bekendt med, men endog er yderst velbevandret i. Heri står det ordret at læse: “Det må nævnes, at der med en nu vedtagen udskrivningslov for 1985 ikke regnes med et særligt nedslag i statsindkomsten for børnefamilier til afløsning af de såkaldte “børnechecks”, som blev udbetalt i år”.

Hvabehar, hr. Gammelgaard!

Også af forslaget til finanslov for 1985 fremgår Schlüters og hans firkløversammenrands fup- og aftalebrudsnummer.

På side 45 i “Anmærkninger 2 til § 1.01” står under “Indbetalinger af indkomst- og formueskat af personer” anført: “Særlig udbetaling til børnefamilier: 1984 skøn – 485 mil. kr., 1985 skøn -“.

Altså intet at tage fejl af: Ingen skattelettelse i 1985 for familier med børn. Trods løftet og aftalen med Fremskridtspartiet.

Svindel og bedrageri

At gloserne “svindel og bedragerihører til dem Z-gruppens medlemmer anvender, når situationen i disse dage skal beskrives, er der vist intet at indvende imod.

For at få sagen belyst og “flyttet” ned i selve folketingssalen har Pia Kjærsgaard stillet skatteminister Isi Foighel følgende spørgsmål: Ministeren bedes oplyse, hvor meget den skattefri bundgrænse i 1985 er større for familier med børn under 10 år sammenlignet med for familier med børn over 10 år?

Den har hr. Foighel endnu ikke givet svar på.

Forliget brudt

Hvor alvorligt Z-gruppen ser på sagen fremgår af følgende udtalelse af gruppe- og landsformand, Helge Dohrmann, der som forhandler og underskriver var tættest på Rio Bravo-forliget, da det i sin tid blev indgået:

Regeringen er meget tæt på at bryde indgåede aftaler. Ved Rio Bravo-forliget blev det aftalt, at der skulle indføres et særligt statsligt personfradrag på 4.000 kr. pr. barn til forældre med børn under 10 år. Af praktiske grunde blev der i 1984 udsendt en check på 800 kroner, fordi forskudsregistreringen var så fremskreden, at man af administrative grunde ikke kunne indarbejde forhøjelsen af bundfradraget for 1984.

Men det er helt klart aftalt, at for 1985 og fremover skal der gives skattelettelser svarende til 800 kr. pr. barn under 10 år. Hvis regeringen og de radikale ikke medvirker til at gennemføre dette eller efter aftale med Fremskridtspartiet indrømmer andre skattelettelser, er forliget brudt.

En konsekvens heraf kan blive, at andre dele af Rio Bravo-forliget – for eksempel den såkaldte sodavandsafgift – vil blive foreslået ophævet”.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 42 / 12. årgang / 30. november 1984

%d bloggers like this: