Arkiv

Posts Tagged ‘tjenestemandspension’

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner

5. juli 2012 68 kommentarer

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner 

Udgiftsreduktionerne fra 124.000 til 91.000 millioner kroner kører ad otte hovedveje: 

Fra én kasse til en anden                                                                                                             

En del af de milliardbeløb borgerne indbetaler i den ene offentlige kasse, får de samme borgere senere udbetalt af en anden offentlig kasse. Havde skattevæsenet blot ladet folk i fred, havde de selv været i stand til at betale deres egne udgifter. Både økonomisk og menneskeligt vil det være langt bedre. Ud fra denne synsvinkel spares for eksempel børnetilskud, fritidsundervisning, boligsikring og teaterstøtte.

Forældede udgifter                                                                                                                     

Det offentlige har gennem årerne påtaget sig at betale for et væld af aktiviteter, hvor Fremskridtspartiet under nutidens forhold prioriterer indkomstskatteafviklingen højere end fortsat skatteyderfinansiering. Nye udgiftsområder (f.eks. forureningsbekæmpelse) og vækst på gamle (folkepension og sygelønnens overgang fra arbejdsgiver til stat) bevirker, at man for ikke at havne i uacceptable skatteresultater må bortsanere offentlige udgiftsfelter, der er groet op under andre samfundsforhold end de nu rådende. Eksempelvis kan nævnes diplomatiske repræsentationer, store dele af biblioteksvæsenet, erhvervstilskud, Ribe, Roskilde og Aalborg Universitets Centre og uddannelser i sociologi, psykologi og snesevis af luksusuddannelser.

Urimelige udgifter                                                                                                                     

Staten og kommunerne har for skatteborgernes penge indladt sig på at yde tilskud til formål, om hvilke der er vidtstrakt uenighed. Fremskridtspartiet mener, at den enkelte selv må afgøre, hvad hun eller han vil bidrage til. Derfor bør man ikke skatteyderfinansiere f.eks. ulandsbistand, idræt og kunstfonds.

Kirken                                                                                                                                         

Med indkomstskatteafviklingen forsvinder kirkeskatten pr 1. januar 1978. Menighederne får herefter økonomisk selvstyre. Ved at gøre statens kirke til folkets kirke modvirkes den ligegyldighedspræst, der på lidt længere sigt truer den lutherske kirke.

Færøerne og Grønland                                                                                                                              

Færøerne og Grønland er ikke naturlige områder under Danmark. Ønsker færinger eller grønlændere at flytte til Danmark, skal de være velkomne, men at fortsætte med at styre disse områder fra Syddanmark, er hverken i den færøske eller den grønlandske nations interesse.

Offentlige lønninger                                                                                                                    

Indkomstskatteafvikling vil især være en fordel for de offentligt ansatte. I praksis rammes de nemlig særlig hårdt af indkomstskatten.  Dette er nok en del af baggrunden for, at der sideløbende med indkomstskattens himmelflugt i de sidste 12-14 år er sket større forhøjelser i de offentligt ansattes arbejdsvederlag pr. effektiv arbejdstime, end de privatansatte har opnået. Alle, der forbliver i offentlig tjeneste, vil få mindre bruttoløn efter alternativ Z. Forskellen bliver minimal for de lavtlønnede tjenestemænd og så meget desto større for de højtlønnede overenskomstansatte. Gennemsnitsnedsættelsen bliver på 14 %. Med den samtidige indkomstskattereduktion skulle alligevel næsten alle få levestandardsfremgang, men det offentlige sparer ca. 9 % af de 33.000 millioner kroner, der skal findes.

Det er naturligvis ikke de offentligt ansatte som mennesker, Fremskridtspartiet har noget imod. Det, vi går i krig mod er, at vi i Danmark fejlanvender vort vigtigste råstof, arbejdskraften. Det har vi simpelthen ikke råd til at fortsætte med. Slet ikke efter at stigende råvarepriser og den unødvendige arbejdsløshed har gjort os fattigere. I de næste par år bør man nok holde op med at øge antallet af offentligt ansatte med ca. 2500 om måneden og i stedet mindske det med omkring 4300. Den gradvise mindskning skal først og fremmest ske ved, at man undlader at foretage nyansættelser ved naturlig afgang. Der bliver jo rigeligt med beskæftigelsesmuligheder i det private erhvervsliv i et samfund, hvor indkomstskatten er under afvikling. Egentlige afskedigelser kommer der nok kun ca. 100 af pr. måned (mindre end 1/7000 del af de offentligt ansatte).

Ens pension                                                                                                                                 

Den skatteyderfinansierede pension til tidligere offentligt ansatte må i længden ikke være større end andre borgers folkepension. Som led i overgangsordningen nedskæres aktuelle tjenestemandspensioner med 55 %, samtidig med indkomstskatteafviklingens iværksættelse den 1. januar 1978. Dette betyder, at det disponible pensionsbeløb bliver nogenlunde uændret for den enkelte tjenestemandspensionist. I og med forhøjelsen af den almindelige folkepension ophæves særpensionsordningerne såsom ATP og den til 1979 planlagte tillægspension fra den sociale pensionsfond.

Mindre administration

Fremskridtspartiets lovforenklingsindsats vil medføre, at det administrative personale – også i den offentlige sektor – bliver formindsket meget væsentligt. Herved spares naturligvis ikke blot lønudgifter til de pågældende, men også alle de mange følgeudgifter, som det nuværende kontoriusseri fører med sig.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 4. årgang / 18. november 1976 

Reklamer

Overvejelser omkring tjenestemandspensionen

20. april 2012 14 kommentarer

Overvejelser omkring tjenestemandspensionen

Forskellige indlæg i dagspressen viser, at Fremskridtspartiet endnu ikke har oplyst nok om tanker og overvejelser vedrørende tjenestemandspensionens fremtid. 

Udgangspunktet er, at det nu er urimeligt, at to 74-årige medborgere nu får vidt forskellige månedspensionsbeløb udbetalt fra det offentlige, fordi den ene i sine aktive år har været ansat som tjenestemand, mens den anden har været smed eller fisker. De skatteydermidler, der kan afses til alderspensioner, må fordeles således, at der ikke gøres forskel efter, hvilken arbejdsplads de gamle i sin tid var beskæftiget på.

Fire grupper

Gennemførelsen af dette grundsynspunkt kan naturligvis ikke ske fra den ene dag til den anden. Der må overgangsregler til. Det er dem, der for tiden tumles med.

Tjenestemændene opdeles i fire grupper:

1) De, som allerede er blevet pensionister, vil blive ramt særligt hårdt, hvis der skulle ske en reel beskæring af deres pensionsrettigheder. Vi vil derfor indskrænke os til godt og vel, at halvere den nuværende pension. Dette betyder, at tjenestemandspensionister typisk beholder realværdien af den nuværende pension. Indkomstskatten bortfalder jo samtidig. Hvis månedspensionen efter nedskæringen er for eksempel 2.000 kr., stiger den ikke, før samfundet er blevet så rigt, at den almindelige folkepension kommer op over 2.000 kr.

2) De tjenestemænd, der er født i 1914 eller tidligere, har i vidt omfang indrettet deres tilværelse på, at de vil opnå en tjenestemandspension. De får derfor en pension på fra 1 til 40 % af den nuværende, gradueret efter fødselskvartalet.

3) De, der bliver ansat efter ordningens gennemførelse, vil ikke få nogen særlig pension.

4) Tilbage er så de allerede tjenestemandsansatte, som er født efter 1914. De har ikke nogen kontraktmæssig ret til at opnå større pension end den almindelige folkepension. Juridisk er de underkastet den til enhver tid gældende tjenestemandslovgivning, men den bør naturligvis udformes rimeligt. Imidlertid betyder indkomstskattefjernelsen netop for denne gruppe så umådelig meget, at der herved gives rigelig kompensation for den “lønnedgang“, som ligger i, at de pågældende til sin tid må affinde sig med den samme folkepension som andre.

Ingen forventning

Som viceskoleinspektør Erik Kamper helt rigtigt garanterer i B.T. den 18. juni, er der heller ikke under det nuværende styre mange midaldrende tjenestemænd, der venter nogensinde at få udbetalt mere i alderspension, end deres medborgere får.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 1. årgang / august 1973

Røg af en brand

3. marts 2012 2 kommentarer

Røg af en brand 

Det mener Zmann om Ralph tusindben og andre ben! 

Danmarksmesteren i bengnaveri – Ralph Lysholt Hansen (A) – fik ved indgangen til 1978 ordentligt ørene i maskinen af den samlede dagspresse, fordi han havde det ene store ben efter det andet. Man skal love for, at han havde fået sugesnablen stukket godt ned i de offentlige pengekasser. Alt dette kunne såmænd være gået et godt stykke tid endnu, hvis ikke Lysholt Hansen var blevet fornærmet over, at han muligvis – på lige fod med andre – skulle skrive en ansøgning til direktørstillingen i Indbindingscentralen. Dette blev alligevel for meget for borgerskabet. Selv borgmesteren og borgerne i hans hjemby – Nykøbing Falster – skreg svineri.

Nogle gik endda så vidt, at de til Ekstra Bladet udtalte, at han burde smides ud af folketinget. Så gik ”jernanker” (Anker Jørgensen, red.) til telefonen og forklarede Ralph tusindben, at det var skadeligt for Socialdemokratiets omdømme i befolkningen.

Den lille, tætte og flittige mand overgav sig så. Trak sig som formand for finans- og kulturudvalget. Fra Det kongelige Teaters tilsynsråd o.s.v. Nu sidder han så derhjemme i Nykøbing ved vinduet og filosoferer over, hvorfor det gik ham så ilde. Hvorfor skulle 28 års tro tjeneste i socialismen og lighedens navn ende på denne måde?

Svaret kan han få ved at kigge i det forslag, som Fremskridtspartiet nu for fjerde gang har lagt på folketingets bord. Lige fra Fremskridtspartiets indtog på Christiansborg har det tordnet imod alle disse ben og dobbeltlønninger til folketingets medlemmer. Mod ministerventepenge, mod ministerpensioner, mod ministerdobbeltvederlag m.m. De andre havde kun en hånlig latter tilovers for Fremskridtspartiet og frydede sig over, at partiets protester over dette meningsløse pampervælde ikke vandt genklang.

Nu siger de imidlertid, at det er umoralsk, at tjenestemænd kan oppebære en tredjedel løn for ikke at bestille noget, medens de er medlem af Folketinget. Ja, de kappes nærmest over det, hvilket klart er kommet til udtryk i dagspressen og radiotinget lørdag den 14. januar.

Det bliver nu spændende at se, hvordan de øvrige partier vil sno sig for ikke at skulle støtte det forslag, som Fremskridtspartiet atter har lagt frem, og som de ved tidligere lejligheder hånede og kaldte et sammenrend mod de offentligt ansatte.

Sagen er ikke stor – set i relation til de mange øvrige kæmpeuretfærdigheder, der plager vort samfund – men den viser, at Fremskridtspartiet atter fik ret. Den viser, at det ikke er en hetz mod nogen befolkningsgruppe, når Fremskridtspartiet fremlægger sine renlivede forslag. Den viser, at statsministerens (Anker Jørgensen, red.) beskyldninger om egoisme i Fremskridtspartiet gik efter parolen, ”angreb er det bedste forsvar”. Hr. statsminister, fri os for fremover for den slags hørm fra grebningen.

Lysholt Hansens tilbagetog skal vi heller ikke beklage, og han kan heller ikke finde trøst i det gamle ordsprog: ”Det er en dårlig trøst, at de andre også har gjort det ilde”.

Z-mann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 6. årgang / 23. januar 1978

Pinligt at regeringen manipulerer med statens gældsforpligtigelser

23. oktober 2009 33 kommentarer

Pinligt at regeringen manipulerer med statens gældsforpligtigelser

Regeringens (A, B, Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) forsøg på at manipulerer sig til en lavere statslig gæld går ikke og må afvises totalt, siger Fremskridtspartiets finansordfører Kim Behnke i en kommentar til regeringens seneste finansredegørelse.

Vi har tidligere oplevet, siger Kim Behnke, at den borgerlige regering pludselig fratrak Den sociale Pensionsfond i opgørelsen af statens gæld, for at pynte på tallene. Men med finansminister Mogens Lykketofts (A) nye manipulationer med statens gæld, hører al anstændighed op.

At indregne endnu ikke opkrævede skatter i statens ”formue” er forkasteligt. Særligt uhyrligt er det, når regeringen i forvejen snyder i opgørelsen af statens gældsforpligtigelser, eftersom der overhovedet ikke er hensat midler til de mange tjenestemands– og øvrige pensioner.

Ej heller landets kommuner har sat penge til side for pensionsforpligtelser. Derfor ligger der en tikkende udgiftsbombe under alle de offentlige budgetter.

Fremskridtspartiet afviser talmanipulationen og efterlyser bare ét eneste ærligt initiativ fra regeringen. Den regering der taler om moral, men som på en helt umoralsk måde jonglerer med statens gæld, siger Kim Behnke, der opfordrer finansministeren til at tage et kursus i elementær regnskabsteknik, så han igen kan komme ind i virkelighedens verden.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 21. årgang / december 1993

Højere folkepension til alle fra nytår 1975

30. oktober 2008 3 kommentarer

Højere folkepension til alle fra nytår 1975

 

Nyt Z-lovforslag til sanering af hele folkepensionskomplekset vil sikre pensionisterne to milliarder kroner mere om året. Ingen straf for ægteskab og ekstraindtægter.

 

Allerede i efteråret 1973 og under valgperioden op til folketingsvalget i december samme år, gjorde Fremskridtspartiet opmærksom på, at reglerne om skatteyderbetalte alderspensioner i høj grad trænger til ændringer og en økonomisk á jourføring.

 

Mens der på langt de fleste områder bør ske nedsættelser af de offentlige udgifter, hører folkepensionsfeltet efter Fremskridtspartiets opfattelse til et af de få områder, hvor lovgivningen ikke i tilstrækkeligt omfang er fulgt med i den velstandsudvikling, der er skabt af det private erhvervslivs og teknikkens mægtige indsats gennem den fredsperiode, som nu har varet hen ved 30 år i vor del af verden. Der bør derfor nu gøres en bevidst indsats fra lovgivningsmagtens side for at rette op på det misforhold og snarest ske en forhøjelse af folkepensionsniveauet.

 

Som yderligere begrundelse for nu at få foretaget en virkelig sanering og forbedring af hele lovgivningen omkring folkepensionsspørgsmålet er også det faktum, at lovgivningen som den er i dag, er alt for indviklet, med det uheldige resultat, at pensionsudbetalingerne svinger op og ned. Det skaber utryghed hos de pensionsberettigede og går stik imod ordningens hovedsigte. Derudover tilvejebringes rig grobund for en omfattende administration, som samfundsmæssigt hører til det mest unyttige, der forekommer her i landet.

 

Alle favoriseringer må fjernes

Hertil kommer, at fra gammel tids forestillingsverden slæbes rundt på en ordning, hvorefter skatteyderbetalte alderspension ofte er væsentligt højere til dem, der har været ansat i offentlig tjeneste og hverv end til dem, der har arbejdet i det private erhvervsliv. Denne forskelsbehandling er blevet fastholdt og til dels uddybet som følge af den alt for store indflydelse, som de offentligt beskæftigedes interesseorganisationer har haft på lovgivningens udvikling. Her, som andetsteds, er det et vigtigt formål for lovgivningsmagten i 1970´erne at foretage en justering ved at bryde de særfavoriseringer, som de offentligt beskæftigede, har opnået. De økonomiske muligheder for at foretage denne nedbrydning igennem en rimelig, men kortvarig overgangsordning forbedres ved forhøjelse af det almindelige folkepensionsniveau. Reglen i Grundlovens § 27, stk. 2 er ikke til hindrer for, at særreglerne om pensionering af tjenestemænd praktisk talt afskaffes over en kortere periode.

 

En gennemførelse af lovforslaget forventes at medføre merudgifter for det offentlige på ca. 500 millioner kroner i finansåret 1974/75, ca. 1,8 milliarder kroner i 1975/76 og ca. 2 milliarder kroner i 1976/77.

 

Ingen straf for ægteskab og ekstraindtægt

I bemærkningerne til lovforslaget anfører folketingsgruppen, at Fremskridtspartiet finder det vigtigt, at folkepensionsbeløbet fastsættes til et enhedsbeløb, som står fast over en længere periode. De nuværende regler om straf på ægteskab og nedsættelser ved ekstraindtægter findes at være urimelige. Direkte forkert er det at gennemføre reglerne i lov nr. 270 af 4. juni 1970 om at komplicerer folkepensionsordningen med en særlig tillægspensionsordning. Fremskridtspartiet vender sig også imod det ventetillæg, hvorom der er opnået enighed i sekspartiaftalen af 18. september 1974. Det er direkte utiltalende, at de ældre mennesker skal tvinges ud i en ordning, hvor de skal spille hasard om, hvorvidt det kan betale sig for dem at udskyde tidspunktet for opnåelse af folkepension.

 

Folkepensionsordningen bør være et rent statsligt anliggende, idet dette giver den mindste administration.

Ugevis folkepension har den fordel, at de pensionsberettige får en hjælp til at klare økonomien, også hvor alderdomssvækkelse eller andre forhold medfører, at de er lette bytter for bedragere, tyve og letsindighedsdispositioner. Med nutidens EDB-teknik vil ugevis udbetaling af ensartede beløb til stort set de samme mennesker ikke medføre særlige administrative fordyrelser. For modtagerne er bank- og sparekassevæsenet nu så veludbygget, at ulemper kan undgås også for de pensionister, der har svært ved at komme hjemmefra, eller som er på rejse.

 

Løsagtige budgetter

Om § 2 hedder det, at det i forbindelse med den budgetreform, som Fremskridtspartiet arbejder for, og som bl.a. finder udtryk i notatetHvad koster 60.000 kr. skattefrit“, vil det nok være hensigtsmæssigt at gå over til en ordning, hvor antallet af folkepensionister ligger fast for hvert finansår ad gangen. Så længe det offentlige offentliges budgetsystemer er så løsagtige, som forholdet nu er, er der imidlertid ikke fundet fuldt tilstrækkelig grund til, at forlade det hævdvundne system grundet på aldersgrænser.

 

Slutteligt siges det i bemærkninger til § 3, at folkepensionssystemet bør forbeholdes de ældste medborgere. Den hjælp, man fra samfundets side skal yde til de medborgere, som endnu ikke er kommet op mellem de ældste, bør tilrettelægges efter transgskriterier, bedst efter systemet med sociale sikringsvagter.

 

Imidlertid må man i den overgangsperiode, der hengår før førtidspensionister opnår 67 års alderen, respektere “velerhvervede rettigheder”, ligesom pensionsbeløb, der måtte overstige de i forslagets § 1 anførte beløb, må udredes, indtil den almindelige folkepensionssats kommer op på samme eller højere niveau.

 

Sociale ydelser til borgere i andre EF-lande eller andre udlændinge bør holdes udenfor folkepensionsloven.

 

Mogens Glistrup og 

T.  Zinglersen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 2. årgang / 5. november 1974

 

Fremskridtspartiets forslag til lov om folkepension

 

§ 1

I 1975 udbetaler staten hver onsdag 350 kr. til hver folkepensionist. I perioden 1. januar 1976 – 31. marts 1977 forhøjes beløbet til 400 kr.

 

§ 2

Ret til at oppebære de i § 1 nævnte beløb opnås af personer, som senest den onsdag, beløbet forfalder til betaling, er fyldt 67 år og har været optaget i dansk folkeregister som bosat her i landet i de sidste 10 år. Den, der således har erhvervet ret til folkepension, bevarer denne ret til og med den sidste onsdag, hun eller han lever.

 

§ 3

Andre, som senest i 1974 har opnået ret til folkepensionsbeløb, bevarer denne ret.

 

§ 4

Denne lov træder i kraft den 1. januar 1975

—————————————————————————————————————————

Har vi verdens bedste sociallov?

13. august 2008 21 kommentarer

Har vi verdens bedste sociallov?


Vi har hørt flere ledende politikere sige, at vi har verdens bedste sociallov. Socialministeren (Palle Simonsen, C, red.) sagde for nylig, at bistandsloven kostede samfundet 80 mia. kr. Vi ved, at underskuddet på finansloven i 1983 er omkring 63,5 mia. kr.


Sammenholder man disse beløb kunne man sige, at vi låner i udlandet til at opretholde det sociale system herhjemme.

Foruden at bistandsloven er en dyr lov, er den uhyre administrationskrævende. Der kunne spares mange penge, såfremt man i stedet for skønsprincippet i bistandsloven fik faste ydelser indført. Der kunne spares meget personale og de mange personer, der i dag føler sig snydt ved skønsprincippet, ville føle sig mere tilfredse, såfremt de vidste, at der var tale om faste ydelser således, at surheden og misundelsen ikke ville blive så udtalt.


Bistandsloven er opbygget således, at det er de yngre og unge familier, der får den største del af “kagen”. Det er den yngre generation, der er mest krævende, og derfor opnår de største ydelser. Pensionisterne er de dårligst stillede. Vi kan også sige, at pensionisterne ikke har været vant til så megen luksus, og de nøjes gerne med lidt, mens de unge er vokset op under andre vilkår og således er vant til mere luksus.


Nu er vi nået til en tid, hvor vi må skære ned, og hvad er mere naturligt, end at de yngre må skære ned, og samfundskagen bør uddeles til fordel for den ældre generation, som har lagt grunden til de bedre levevilkår.


Mennesker fra andre folkeslag ser med væmmelse på, hvordan vi her i Danmark behandler vore børn og ældre. De undres over, at vi i et oplyst land sender vore børn og ældre på institution i stedet for, at de var i familien og hjalp med i husholdningen.


Det er såre let at få bistandshjælp

Bistandsloven har tilsyneladende ikke gjort folk lykkeligere eller mere tilfredse. Vi oplever mange selvmord endog blandt den ældre generation. De unge bruger alkohol og narkotika for at glemme dagligdagens kedsomhed, der er mange ulykkelige familieforhold, og mange børn anbringes udenfor hjemmet. Så der er meget, der indikerer, at vi ikke har verdens bedste sociallov, men den kostbareste sociallov er altså næppe den bedste.


Mange opdager, at det er såre let at få bistandshjælp, og de udbetalte beløb kan for en bistandsmodtager være større end for en person, som har en arbejdsindtægt. Dette er ikke særligt befordrende for at søge arbejde.


For den ældre generation er bistandslovens bestemmelser om sociale ydelser et sandt uforståeligt mareridt. Det er en håbløs opgave for en kommende pensionist at tilrettelægge sin alderdom, idet bestemmelserne i den sociale lov og skattelovene er så indviklede, at der tales om samspilsproblemer, som bør løses, men som ingen socialminister endnu har haft mod til at løse. På det seneste er der dog blevet lovgivet om, at laveste invalidepension skal bortfalde, og at en del af de sociale ydelser til pensionister skal indgå i en samlet ydelse.


Som pensionslovene fungerer i dag, kan en pensionist uden indtægt opnå store fordele ved flere sociale ydelser i forhold til den pensionist, der har sparet lidt op.


Reglerne for indkomstbeskatning og regler om indkomstaftrapning for sociale ydelser kan i visse situationer bevirke, at en lille stigning i pensionisternes bruttoindkomst ved modtagelse af en eller flere sociale ydelser – når der er indtægt udover pensionen – giver til slutresultat, at pensionistens disponible indkomst er faldet i forhold til tidligere. F.eks. kan en folkepensionist med flere sociale ydelser, såsom pensionstillæg, boligydelse, hjemmehjælp og diverse personlige tillæg få op til 50.000 kr. mere om året. Det vil sige, at ydelserne kan opnås, når pensionisten ingen anden indtægt har mens den pensionist, der har lidt ekstra ikke kan opnå alle disse gratisydelser. (Oplysningen stammer fra en betænkning om samspilsproblemer fra 1982).


Foruden at der er tale om forskellig sammensætning af sociale ydelser for den enkelte pensionist, tages der også hensyn til forskellige former for beregning i skattemæssig henseende. Der regnes i nogles tilfælde efter socialindkomst, når betalingen for ydelsen beregnes.


I andre tilfælde ser man på husstandsindkomsten, og i flere tilfælde tales der om skattepligtig indkomst.


Når de ældre kommer på plejehjem

Ikke blot pensionisten, men også lovgiverne kan have vanskeligt ved at overskue problemstillingen for den enkelte pensionist. Der er også tale om, at nogle af de sociale ydelser er skattefrie, mens andre indgår i den skattepligtige indkomst.


Nogle ydelser aftrappes jævnt, mens andre aftrappes i spring. Det værste sker, hvis den 67-årige pensionist har erhvervsindtægt, eller hustruen har arbejdsindtægt ved siden af mandens pension. Det kan også hænde, at pensionisten med deltidsarbejde ikke opmuntres til at beholde dette hvis det slutresultat, som han opnår i kroner er mindre, end resultatet ville være uden ekstra indtægt, når pensionisten har behov for en eller flere omtalte ydelser udover pensionen.


Beboere på plejehjem kan komme til at betale 60 % af deres evt. renteindtægt (efter skatten er trukket), foruden at deres pension inddrages, når de tager ophold på plejehjem. Beboeren får så et mindre beløb til personlige fornødenheder.


En pensionist kan få lån til betaling af ejendomsskatter, såfremt der ikke er likvid formue, lånet optages som en prioritet i huset. Pensionisten kan få varmehjælp og andre ydelser til medicin, bustransport og andet, men for dem alle gælder det, at den ældre skal oplyse om sine økonomiske forhold til en sagsbehandler, hvilket er ubehageligt for mange ældre.


Derfor undlader mange ældre at anmode om hjælp, det er også en af årsagerne til, at mange gamle har dårlige levevilkår.


De unge, som har levet med behandlersamfundets indgriben i personlige forhold, vil næppe være utrygge, når de i alderdommen skal bede om hjælp, hvis der da til den tid er penge i landet til dem. Vi husker alle, hvorledes en venstreminister for nogle år siden lovede bedre forhold for landets pensionister, idet de skulle få en større pension, når de indbetalte et beløb hver måned til den sociale pensionsfond, men alle de pensionister er blevet snydt af staten, idet pengene ikke blev udbetalt, men en ændret lov bestemte, at restrenten skulle tildeles pensionisterne til varmehjælp m.m., men først efter en ansøgning om behov. Det store beløb der står i den sociale pensionsfond, som i virkeligheden tilhører landets pensionister, er aldrig kommet til udbetaling. Det er utroligt, at pensionisterne ikke for længst har gjort oprør.


Vedr. samordningsfradrag

Hvad har man gjort ved tjenestemandspensionen? Jo, man har ladet tjenestemændene betale deres fulde bidrag til deres pension i deres tjenestetid. De har også måtte høre på, at de var bedre stillede i alderdommen i kraft af deres pension, og derfor har de ofte måttet nøjes med ringere lønstigninger end andre grupper. Omkring 1970 fandt man så på, at tjenestemandspensionister skulle bidrage med det fulde beløb til folkepensionen, således at de ved deres fyldte 67 år kunne få del i den sociale pension og de ydelser, der gives udover pensionen. Tjenestemændene får en andel af folkepensionens grundbeløb, når de fylder 67 år. Det vil sige, at grundbeløbet reduceres med 2 % for hvert år, tjenestemanden har været ansat – dog højst 37 år –  således at 74 % af grundbeløbet fra folkepensionen højest kan fratrækkes og resten udbetales oveni tjenestemandspensionen. Det er dét, man kalder et samordningsfradrag.


Tjenestemanden har så andel i de sociale ydelser, som folkepensionisten kan få – dog med de betalingsregler -, der gælder. Det vil i de fleste tilfælde betyde, at tjenestemanden med den højere pension kommer til at betale fuldt ud for de ydelser, han har brug for, og slutresultatet for en tjenestemand kan nemt blive, at han er langt dårligere stillet i økonomisk henseende end den folkepensionist, der uden indtægt kan få diverse sociale ydelser gratis.


Problemerne er således store for landets pensionister, og løsningen må for det første være, at hele pensionen er skattefri, og at der opnås en pension for alle personer i landet, en pension som er ens ved det fyldte 67. år. De sociale ydelser – der har tilknytning til pensionistens helbredstilstand -, bør være gratis for alle, mens alle andre tilskud til forhøjelser selv betales af pensionisten.


I dag ofres der utrolig mange penge på fornøjelser for pensionisterne. Alt for få tager del i dette, og mange flere får meget lidt at leve af, derfor højere pension og pensionisten kan selv bestemme over sine levevilkår.

N. Pedersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 30 / 11. årgang / 2. september 1983

Kategorier:Social- & sundhedspolitik Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
%d bloggers like this: