Arkiv

Posts Tagged ‘tilskud’

Statens Kunstfond

16. oktober 2012 28 kommentarer

Statens Kunstfond

Bør ikke læses af folk med dårligt hjerte.

Af Peter Rindal, medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab.

Statens Kunstfond (SK) disponerer årligt med ca. 30 mio. kroner, som uddeles til noget, der kaldes kunst. Det foregår som følger:

SK sorterer under Kulturministeren (Grethe Rostbøll, C, red.). Den daglige ledelse er hos sekretariatet, der forvalter og udbetaler de penge, der realiseres. Tilsyn med dette har repræsentantskabet, der består af ca. 30 medlemmer, valgt af de politiske partier, kunstneriske organisationer, universiteter samt amts- og byrådsorganisationer.

Dette repræsentantskab vælger 6 tremandsudvalg, som hver får stillet et beløb til rådighed, som de kan uddele efter forgodtbefindende.

Udsmykningsudvalget

Udsmykningsudvalget giver tilskud til udsmykning af private og offentlige bygninger. Det er ofte uhyrlige summer, der udbetales til noget, man ikke behøver at være tynget af talent for at udføre. F.eks. har en maler smurt nogle potter maling på 2 dørpartier og 4 søjler i Snapstinget og modtager kr. 200.000, siger og skriver to hundrede tusind, derfor. Enhver kan gå ned i Snapstinget og overbevise sig om, at det behøver man ikke engang at være udlært maler for at udføre.

Indkøbsudvalget futter rundt og ser på malerudstillinger og køber af og til noget maling på et stykke lærred, der kunne være fremstillet i enhver skoleklasse eller af en sprøjtemaler og så tør jeg godt påstå, at det ikke har noget med kunst at gøre og at man skal være i besiddelse af ganske andre evner end kunstneriske for at få kastet slæverne ind i de uddelende udvalg.

F.eks. har man i 1990 købt “Malerier” af kunstmaleren, Henrik Have, for kr. 255.000. For et par år siden købte man 4 stk. krøllet papir i ramme for kr. 38.000. Der er mange eksempler på de skandaler, dette udvalg igennem årerne har gjort sig skyldig i, for maling på et stykke lærred er ikke en sag, som staten skal blande sig i.

4 øvrige udvalg

De øvrige 4 udvalg tilgodeser forfattere, komponister, kunsthåndværk og arkitekter. Pengene uddeles som engangsydelser, 3-årige stipendier og rejselegater, hvilket skal læses som ferierejser. Endvidere bruges der et beløb til “Ældre fortjente kunstnere” samt til understøttelse for “efterladte efter kunstnere”, disse mennesker har jo større behov for offentlige tilskud end manden, der har slidt sig til et dårligt helbred i samfundets tjeneste.

207 ydelser

Det er ved lov fastslået, at der i Danmark findes 207 mennesker, som har krav på en årlig ydelse. Det er dét man tidligere kaldte, at komme på finansloven. Disse mennesker indstilles af og vælges af repræsentantskabet og 3-mandsudvalgene. Fornylig er en mærkelig person som Jørgen Nash kommet på finansloven og kan nu, indtil sin død, hæve 62.000 kr. årligt.

SK blev startet i 1964 med et beløb på 4 mio. kr. Dette var indtil 1982 reguleret til 9 mio. kr., men siden den nuværende regering (V og C, red.) trådte til, har der været mere fart over bevillingerne og beløbet er nu ca. 30 mio. kr. Det skyldes mest radikal deltagelse i regeringen.

Nye forslag

Statens Kunstfond har forberedt en revision af loven til næste års finanslov, og man stiller krav om følgende:

  • Rådighedsbeløbet kræves forhøjet til 60 mio. kr.
  • Antallet af livsvarige ydelser kræves forhøjet fra nuværende 207 til 600 samt at disse gøres skattefri, idet de bør betragtes som hædersgaver for exceptionel indsats til gavn for det danske folk.
  • Endvidere kræves 3-mandsudvalgene at være alene om at vælge hvem, der skal tildeles disse livsvarige ydelser og det folkelige islæt udelukkes.

Der skal ret kraftige udtryk til, for at sige, hvad jeg mener om det, men trods det at jeg mener at have en meget væsentlig del af befolkningens synspunkter bag mig, har jeg kun en stemme i denne forsamling, som jeg har været medlem af i over 10 år.

Det er vanskeligt at få øje på, at SK har haft nogen gavnlig indflydelse i det danske samfund i de 26 år, den har eksisteret. Derimod er den gået fra den ene skandale til den anden, uden at det har påvirket folketingets medlemmer, der jo i sidste ende er skyld i denne uhensigtsmæssige omfordeling af skatteydermidler.

Dette er kun er brøkdel af de udskejelser, som SK har gjort sig skyldig i til gavn for ingen, men til skade for mange. Hvis nogen ønsker yderligere oplysninger, er jeg altid til tjeneste.

P. Rindal

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 19. årgang / juni 1991

EUs tilskudssystem bryder sammen ved optagelse af Østlande

14. september 2012 2 kommentarer

EUs tilskudssystem bryder sammen ved optagelse af Østlande 

– Hvis ikke EU´s tilskudssystem ændres, bryder det sammen, når de østeuropæiske lande optages. Fremskridtspartiet kræver, at regeringen (A og B) under den igangværende regeringskonference arbejder for, at ordningerne aftrappes og at opbygningen ændres. Det siger formanden for Fremskridtspartiets Folketingsgruppe, Kim Behnke. Han oplyser, at Fremskridtspartiet har rejst en forespørgselsdebat om sagen, til afholdelse torsdag den 20. februar 1997.

– De nye demokratier i øst vil med de nuværende ordninger suge så mange penge ud af tilskudsordningerne, at EU vil gå fallit. Trods løfter fra Kommissionen om det modsatte, stiger den samlede EU-støtte markant. Det er ødelæggende for europæisk økonomi. De frie markedskræfter er reelt sat ud af spillet.

Fremskridtspartiet vil under forespørgselsdebatten søge Folketingets flertal for at pålægge regeringen at arbejde for en aftrapning og markant ændring af tilskudsordningerne. EU skal koncentrere sig om frihandel. Det skal ikke være en tilskudsklub, hvor kunstige tilskud koster skatteyderne dyrt og ødelægger de frie markedskræfter, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

Nej til 8 nye livsvarige ydelser

3. september 2012 3 kommentarer

Nej til 8 nye livsvarige ydelser 

Der er i dag blevet tildelt 8 danske kunstnere hver en årlig ydelse på 62.000 kr. af Statens Kunstfond. Medlem af Statens Kunstfond, Peter Rindal (Z), mener, at det er moralsk forkert at tildele disse en lovsikret ydelse på livstid.

Peter Rindal siger:

– Det er en sjofelhed, at man på finansloven, hvert eneste år, tildeler i alt 217 kunstnere, som ofte i forvejen oppebærer en høj årsindkomst, en fast ydelse på hver 62.000 kr. Vaclav Havel, digterpræsidenten fra Tjekkoslovakiet, afskaffede al støtte til kulturen med argumentet om at statsstøtte ensretter og gør kunsten til et redskab for magthaverne.

Peter Rindal slutter:

– Folkets kunst har kun spire i uafhængighed og selvstændighed. Det må være folks frie valg, der afgør hvilken slags kunst, der skal overleve. Et statsfinansieret organ som Statens Kunstfond kan ikke erstatte eller varetage folkets forskelligartede kunstsmag, hvorfor det moralsk set bør nedlægges.

Peter Rindal, medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 19. årgang / juni 1991

Rindal har skrevet til samtlige folketingsmedlemmer

14. august 2012 3 kommentarer

Rindal har skrevet til samtlige folketingsmedlemmer således:

Da loven om Statens Kunstfond blev ført ud i livet i 1965, rejste der sig en bred tværpolitisk folkelig protest, hvilket næppe kan have undgået Folketingets opmærksomhed.

Siden har de midler, der stilles til rådighed for kunst og kultur givet anledning til megen kritik, mens man absolut ikke kan se nogen positive resultater. Kun nye og større grupper angler efter flere ufortjente penge.

I disse dage bruger Statens Kunstfond således 700-800.000 kroner på at udstille, hvad der er indkøbt de sidste 16 år. Det er ganske vist småpenge for jer, som sidder på Christiansborg og jonglerer med helt andre beløb, men for os, som skal betale, er beløbet betydeligt, når det kun drejer sig om noget maling på et stykke lærred plus lidt oplæsning af egne skriverier.

Når talen falder på kunst og kultur, rører der sig i de fleste af os noget ved hjerterødderne, som vi bliver stumme overfor og står som folket om kejseren uden klæder og tør næppe udtrykke vor inderste mening. Bl.a. derfor er denne lov farlig for den frie kunstudøvelse og kulturdannelse idet dem, der bliver valgt til at forestå uddelingen af midlerne har tendens til at tilgodese deres nærmeste omgivelser, ligesom det hele samler sig i bestemte kredse, som efterhånden har eneret på at bestemme, hvad der er god kunst i Danmark, og således skal honoreres med penge hentet i det producerende samfunds lønningsposer.

Derfor tillader jeg mig høfligst, men indtrængende at anmode DIG om at anse os, der jo kaldes for trækdyr for alligevel at være så voksne, at vi godt selv kan bestemme, hvor stor en del af vores indtægt der skal ofres på kunstens alter. Det er kun meget få af DINE VÆLGERE, der har givet DIG fuldmagt til at vælge for os på dette område, og derfor beder jeg DIG i Kunsten, kulturens, folkets og retfærdighedens navn – om, at medvirke til at loven om Statens Kunstfond afskaffes, som den fejltagelse den er.

P. Rindal

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 9. årgang / 30. januar 1981

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner

5. juli 2012 68 kommentarer

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner 

Udgiftsreduktionerne fra 124.000 til 91.000 millioner kroner kører ad otte hovedveje: 

Fra én kasse til en anden                                                                                                             

En del af de milliardbeløb borgerne indbetaler i den ene offentlige kasse, får de samme borgere senere udbetalt af en anden offentlig kasse. Havde skattevæsenet blot ladet folk i fred, havde de selv været i stand til at betale deres egne udgifter. Både økonomisk og menneskeligt vil det være langt bedre. Ud fra denne synsvinkel spares for eksempel børnetilskud, fritidsundervisning, boligsikring og teaterstøtte.

Forældede udgifter                                                                                                                     

Det offentlige har gennem årerne påtaget sig at betale for et væld af aktiviteter, hvor Fremskridtspartiet under nutidens forhold prioriterer indkomstskatteafviklingen højere end fortsat skatteyderfinansiering. Nye udgiftsområder (f.eks. forureningsbekæmpelse) og vækst på gamle (folkepension og sygelønnens overgang fra arbejdsgiver til stat) bevirker, at man for ikke at havne i uacceptable skatteresultater må bortsanere offentlige udgiftsfelter, der er groet op under andre samfundsforhold end de nu rådende. Eksempelvis kan nævnes diplomatiske repræsentationer, store dele af biblioteksvæsenet, erhvervstilskud, Ribe, Roskilde og Aalborg Universitets Centre og uddannelser i sociologi, psykologi og snesevis af luksusuddannelser.

Urimelige udgifter                                                                                                                     

Staten og kommunerne har for skatteborgernes penge indladt sig på at yde tilskud til formål, om hvilke der er vidtstrakt uenighed. Fremskridtspartiet mener, at den enkelte selv må afgøre, hvad hun eller han vil bidrage til. Derfor bør man ikke skatteyderfinansiere f.eks. ulandsbistand, idræt og kunstfonds.

Kirken                                                                                                                                         

Med indkomstskatteafviklingen forsvinder kirkeskatten pr 1. januar 1978. Menighederne får herefter økonomisk selvstyre. Ved at gøre statens kirke til folkets kirke modvirkes den ligegyldighedspræst, der på lidt længere sigt truer den lutherske kirke.

Færøerne og Grønland                                                                                                                              

Færøerne og Grønland er ikke naturlige områder under Danmark. Ønsker færinger eller grønlændere at flytte til Danmark, skal de være velkomne, men at fortsætte med at styre disse områder fra Syddanmark, er hverken i den færøske eller den grønlandske nations interesse.

Offentlige lønninger                                                                                                                    

Indkomstskatteafvikling vil især være en fordel for de offentligt ansatte. I praksis rammes de nemlig særlig hårdt af indkomstskatten.  Dette er nok en del af baggrunden for, at der sideløbende med indkomstskattens himmelflugt i de sidste 12-14 år er sket større forhøjelser i de offentligt ansattes arbejdsvederlag pr. effektiv arbejdstime, end de privatansatte har opnået. Alle, der forbliver i offentlig tjeneste, vil få mindre bruttoløn efter alternativ Z. Forskellen bliver minimal for de lavtlønnede tjenestemænd og så meget desto større for de højtlønnede overenskomstansatte. Gennemsnitsnedsættelsen bliver på 14 %. Med den samtidige indkomstskattereduktion skulle alligevel næsten alle få levestandardsfremgang, men det offentlige sparer ca. 9 % af de 33.000 millioner kroner, der skal findes.

Det er naturligvis ikke de offentligt ansatte som mennesker, Fremskridtspartiet har noget imod. Det, vi går i krig mod er, at vi i Danmark fejlanvender vort vigtigste råstof, arbejdskraften. Det har vi simpelthen ikke råd til at fortsætte med. Slet ikke efter at stigende råvarepriser og den unødvendige arbejdsløshed har gjort os fattigere. I de næste par år bør man nok holde op med at øge antallet af offentligt ansatte med ca. 2500 om måneden og i stedet mindske det med omkring 4300. Den gradvise mindskning skal først og fremmest ske ved, at man undlader at foretage nyansættelser ved naturlig afgang. Der bliver jo rigeligt med beskæftigelsesmuligheder i det private erhvervsliv i et samfund, hvor indkomstskatten er under afvikling. Egentlige afskedigelser kommer der nok kun ca. 100 af pr. måned (mindre end 1/7000 del af de offentligt ansatte).

Ens pension                                                                                                                                 

Den skatteyderfinansierede pension til tidligere offentligt ansatte må i længden ikke være større end andre borgers folkepension. Som led i overgangsordningen nedskæres aktuelle tjenestemandspensioner med 55 %, samtidig med indkomstskatteafviklingens iværksættelse den 1. januar 1978. Dette betyder, at det disponible pensionsbeløb bliver nogenlunde uændret for den enkelte tjenestemandspensionist. I og med forhøjelsen af den almindelige folkepension ophæves særpensionsordningerne såsom ATP og den til 1979 planlagte tillægspension fra den sociale pensionsfond.

Mindre administration

Fremskridtspartiets lovforenklingsindsats vil medføre, at det administrative personale – også i den offentlige sektor – bliver formindsket meget væsentligt. Herved spares naturligvis ikke blot lønudgifter til de pågældende, men også alle de mange følgeudgifter, som det nuværende kontoriusseri fører med sig.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 4. årgang / 18. november 1976 

Masser af Z-stemmer

3. maj 2012 Skriv en kommentar

Masser af Z-stemmer 

Fra nu af og til valgaftenen kl. 20 drejer det sig om, at hver eneste af os bruger alle sine kræfter, tid, opfindsomhed og al sin energi på at overbevise de ca. 97 % af uoplyste, der ifølge meningsmålingsmålingerne i øjeblikket er i den danske vælgerbefolkning.

Vi skal slås for den gode Z-sag med al den kraft, vi overhovedet kan aktivere. Idealet er, at vi brugte 168 timer om ugen på at score flest mulige Z-stemmer. Det kan ingen selvsagt klare. Men så må vi bruge så megen tid, som vi overhovedet kan overkomme til den for fremtiden vigtige opgave, at der kommer flest mulige liste Z-krydser i valgurnerne.

Den eneste begrænsning er, at vi ikke skal synke ned på niveau med de andre partier, som blot er interesserede i stemmekøb ved at love alt godt fra havet ved, at Big Brotherstat hjælper med tilskud her og tilskud der. Tilskudsdillen formindsker katastrofalt udfoldelsesmulighederne for alle nulevende 5,1 million danskere og deres børn og børnebørn.

Selv om mange – der har gået i Danmarks Radios fordummelsesskole – er blevet hjernevasket til at tro, at det at de får offentlige tilskud er til gavn for dem er sandheden, at tilskuddene virker som en rusgift. Som den, der indtager alkohol, narko eller andre dopings midler i et umådeholdent omfang, virker tilskuddene i første omgang tilsyneladende livgivende, men de er dræbende på længere sigt.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 15. årgang / 20. marts 1987

Bureaukratmuldvarpen æder af børnepengene

23. december 2011 3 kommentarer

Bureaukratmuldvarpen æder af børnepengene 

Selvfølgelig skal samfundet sørge for, at alle børn får en ordentlig skoleuddannelse. Og selvfølgelig skal ingen børn helbredsmæssigt lide nød. Men hvorfor i al verden skal borger Petersen betale 1.100 kroner over havehækken til borger Jensens børn og borger Jensen give 1.100 kroner tilbage til borger Petersens afkom?

Tåbeligheden springer skarpt i øjnene, når man erindrer, at dette bytte kræver en stor administration – at der under hækken ligger en bureaukratmuldvarp, som – haps – æder en hundredekroneseddel fra både Jensen og Petersen, så de kun hver for sig får ti hundredekronesedler sendt i børnetilskud, hver gang de betaler 1.100 kroner mere i skat, for at staten kan betale tilskud.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 7. årgang  24 / september 1979

Slut med statsbetalt ferie og orlov

21. december 2011 1 kommentar

Slut med statsbetalt ferie og orlov

Regeringen (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) har med sin seneste analyse af udviklingen i den offentlige forsørgelse dokumenteret, at det nu må være definitivt slut med at sende titusinder på statsbetalt ferie og orlov hvert år, siger Fremskridtspartiets finansordfører Kim Behnke.

– I mere end 10 år har et flertal i Folketinget sendt stadig flere arbejdsduelige personer væk fra arbejdsmarkedet og over på statsbetalt ferie eller orlov. Fremskridtspartiet har advaret imod denne blindgyde – vores advarsler var og er berettigede.

 – Regeringen tegner nu i sin seneste budgetredegørelse et fremtidsbillede, hvor stadigt flere personer flyttes over på statsbetalt overførselsindkomst samtidig med, at de danske skatter vil stige til helt urealistiske højder. Dansk økonomi vil kollapse, eftersom produktionen ikke vil kunne bære dette åg. Det må derfor være slut med snak og bortforklaringer, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Folketinget må allerede til efteråret vedtage en afvikling af statsbetalt orlov, vedtage stop for tilgang af efterlønsmodtagere samt en sanering af bistandslovens gavebod. Belært af erfaringer fra New Zealand må tiden være inde til at få vedtaget en overlevelsespakke for det danske velfærdssamfund. Den New Zealandske erfaring siger, at fjernelse af offentlige tilskud samtidig med en markant nedsættelse af indkomstskatterne er vejen frem mod en sund økonomi og flere i beskæftigelse. Fremskridtspartiets politik er ikke længere blot teori, men veldokumenteret succes fra kiwiens hjemland.

 – Vækst i den private sektor med nye virksomheder og flere i rigtig beskæftigelse er den eneste farbare vej for et fortsat velfærdssamfund i Danmark. Regeringen har med sine egne analyser dokumenteret behovet for en markant ændring af den gældende politik. Fremskridtspartiet medvirker gerne til at bringe dansk økonomi og velfærd ind på rette vej, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 24. årgang / juni 1996

15 Fremskridt – for trafikpolitik

28. november 2011 7 kommentarer

15 Fremskridt – for trafikpolitik 

  1. Nyinvesteringer skal primært gavne privatbilismen.
  2. Registreringsafgiften på biler skal nedsættes.
  3. Hastigheden på motorvejene sættes op til 120 km/t.
  4. Rutebilsdrift skal gøres til et frit erhverv uden offentlig regulering.
  5. Tilskud til kollektiv trafik skal afvikles samtidig med, at de offentlige busselskaber privatiseres.
  6. DSB skal deles op i flere private firmaer gennem privatisering.
  7. Alle færgeforbindelser skal overgå til privat drift, ligesom rederier frit skal kunne besejle havnene.
  8. Danair/SAS´ monopol på indenrigsflyvning skal ophæves.
  9. Statens beholdning af aktier i SAS (DDL) skal afhændes.
  10. Stop bygningen af forbindelsen over Øresund.
  11. Vejafgifter skal kunne forekomme, hvis andre bilskatter reduceres med mindst tilsvarende beløb.
  12. Stop for favorisering af godstransport med tog på bekostning af lastvogne.
  13. Lastvognsbranchen skal lempes for regler og skatter således, at erhvervet får forbedret konkurrenceevnen.
  14. Transport af handicappede og ældre skal ske med taxa-bon ordningen frem for kostbare offentlige busordninger.
  15. Afgifterne benzin og diesel skal ikke sættes op, med mindre der samtidig sker nedsættelser af  vægtafgiften med samme beløb.

 —————————————————————————————————————————————————-

Det moderne samfund kan kun fungere med en billig og effektiv transport af mennesker og gods. Private er bedst til at forestå denne transport, derfor må alle områder inden for transport og trafiksektoren i videst muligt omfang privatiseres.

De offentlige transportmidler koster store skatteydertilskud. Alene DSB bliver årligt tilført 3.800 millioner kroner i tilskud. Kollektiv transport må konkurrere på lige fod med private biler.

Investeringer i vejnettet må hvert år afpasses efter de økonomiske forhold. Investeringer i vejnettet skal primært gavne privatbilismen. Der er ikke offentlige midler til at bygge fast forbindelse over Øresund eller Fehmern.

FREMSKRIDTSPARTIET ser det som sin vigtigste opgave at få trafiksektoren privatiseret mest muligt. Det offentlige skal derfor afvikle sit engagement i trafik og transport.

FREMSKRIDTSPARTIET vil have reduceret beskatningen af bilfolket.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

%d bloggers like this: