Arkiv

Posts Tagged ‘sundhed’

EPOXY-ode til Auken

16. juni 2012 3 kommentarer

EPOXY-ode til Auken 

Det er farligt at leve.

Så farligt, at vi alle under alle omstændigheder dør af det. Og mange livsforkortere er endda menneskeskabte: Biler, elektricitet, køkkenknive og tusindvis af andre foreteelser, som er nødvendige for, at vi kan leve det liv, vi har vænnet os til.

Det hører vor tid til, at tilværelsen er blevet spækket med hundredetusindevis af  uforståelige kemiske sammensætninger.

Rædslen for det ukendte medfører, at det er let at skabe ubegrundet frygt.

Det gælder også epoxyforbindelserne. Af dem er der i masser af år forekommet mere end 1.600 slags i den danske hverdag. For eksempel bruger tandlægen epoxy som fyld i vore tænder.

Nogle af epoxypræparaterne er så giftige, at det er fornuftigt at forbyde dem. Men mangfoldige frembyder ikke sådan en risiko. Overfor de ukyndige er det imidlertid let med skræmmekampagner på melodien, at ingen om nye produkter kan bevise, at de ikke under visse forudsætninger kan medvirke til at fremskynde den død, som vi alle før eller senere skal lide.

Når man således forurener debatten, afleder man opmærksomheden fra andre langt større farekilder (som for eksempel at ryge mere end 4 cigaretter om dagen eller at forurene Øresund, fordi det store Lynette rensningsanlæg ikke kan komme i funktion eller at lukke Rigshospitalet på grund af faglige møder eller på Lise Østergaard-facon, (A), at oppuste angrebslystne kræfter i den tredje verden).

Og der er jo altid samfundsgravere parate til, at deltage i hylekoret. For eksempel på diverse offentlige læreanstalter. Det er distanceblænderi, når man kalder sig ”Mutagengruppen på Danmarks farmaceutiske Højskole” eller henviser til de 197 læger, der averterede i Politiken. Faktum er, at ingen af disse har mere sagkundskab på området end en hvilken som helst forløben skoledreng eller andre, der ikke specielt har befattet sig med den rivende udvikling, som der har været på epoxyområdet og som af alle, der har studeret de dele nærmere, bedømmes sådan, at Svend Aukens epoxybekendtgørelse bestemt ikke er for lemfældig, når menneskelig sundhed skal beskyttes.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 7. årgang / 8. oktober 1979

Sundhedsvæsenet i en statsopgave

6. juni 2012 12 kommentarer

Sundhedsvæsenet i en statsopgave 

Personer og brancher, som nu om dage kommer ud for modgang klynker, at samfundet har pligt til at klare vanskelighederne.

Jo flere uselvstændige og ansvarsforskydende borgere des dårligere samfund. Des tungere bliver det for Folketinget at løse opgaverne. For besværlighederne gror sig store, mens statsapparatet bruger 5 år og en formiddag på at lægge kursen.

Når det endelig er sket, har den mellemliggende udvikling sørget for, at virkelighedens problemer er blevet helt andre, end hvad Christiansborg sammen med diverse komiteer og organisationer har tærsket langhalm på.

Et samfund der ikke holder fast ved, at ansvaret i næsten alle anliggender ligger hos det enkelte individ tømmes for mange af de kvaliteter, som i fortiden resulterede i mere hensigtsmæssig brug af de til rådighed værende ressourcer.

Men livet er mangfoldigt. Nok er det sund fornuft at henvise raske, arbejdsdygtige mennesker til – ved deltagelse i produktionen – selv at tjene til, hvad de vil forbruge.

Men vi har alle en risiko for, at fremtiden vil påføre os sygdom og invaliditet. Ingen ved, hvem, der rammes, og hvordan det sker. Det offentlige sundheds- og sygesikringsvæsen forøger derfor på praktisk måde den samlede nyttevirkning af samfundets kræfter.

Når indsatsen så endda krones med hel eller delvis helbredelse, er grunden dobbelt: Et bedre liv for vedkommende. Men da også ved, at samfundets arbejdskraftreserve genoprettes.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 15. årgang / 22. maj 1987

Den åndelige folkesundhed

31. maj 2012 Skriv en kommentar

Den åndelige folkesundhed 

Af hensyn til den åndelige folkesundhed må der gås kraftigt til værks, så tvangsinddrevne skatteyderpenge ikke fordufter til at undervisningssystemet – fra vuggestuer til universitetet – er i de samfundsødelæggende kvaksalveres vold.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 15. årgang / 10. april 1987

15 Fremskridt – for sundhedspolitikken

27. november 2011 49 kommentarer

15 Fremskridt – for sundhedspolitikken

  1. Ventelisterne og ventetiden ved sygehusene afskaffes.
  2. Helt frit valg mellem private og offentlige sygehuse.
  3. Sygehusene skal gøres fri af amtskommunerne.
  4. Færdigbehandlede patienter skal udskrives evt. på plejehjem.
  5. Egenbetaling for kosmetiske operationer, abort, inseminationer og andre behandlinger, der ikke er lægeligt begrundet.
  6. Hiv-smittede henføres under epidemilovgivningen og registreres.
  7. Fri etablering for apoteker med farmaceutisk personale.
  8. Helt fri prisdannelse på medicin.
  9. Skattefradragsret for private sygehusforsikringer.
  10. Styrket indsats for forebyggelse af sygdomme.
  11. Fri etableringsret for alle med godkendt sundhedsuddannelse.
  12. Nye saglige kampaner for at skaffe flere organdonorer.
  13. Stop for fagforeningernes ledelse på sundhedssektoren.
  14. Stop for tildeling af orlov til sundhedspersonale, så længe der er ventelister.
  15. Prioritering af de nødvendigste bevillinger til en bedre sundhedssektor.
—————————————————————————————————————————————————-

Det vigtigste indenfor sundhedsområdet er forebyggelse. Vi må gøre alt for at undgå, at mennesker bliver syge. Et godt og sundt liv uden høje skatter og med økonomisk stabilitet er væsentligt.

Bliver mennesker syge, skal der helbredes hurtigt og kvalificeret. Det sker bedst i et sundhedssystem, hvor patienterne er i centrum. Ventelister, patienter på gangene og utilfredse er blot få symptomer på, at vores sundhedssystem ikke fungerer godt.

FREMSKRIDTSPARTIET vil gennem reformer forbedre sundhedsvæsenet. Gode erfaringer fra udlandet skal bruges i Danmark. Politikere, embedsmænd og administratorer har haft chancen for at vise deres ledelsesevner, men de dumpede. Sundhedsvæsenet skal derfor frigøres for politikere og embedsmænd.

FREMSKRIDTSPARTIET har utrætteligt kæmpet for patienterne. Det gælder alt fra fjernelse af apoteksmonopolet til indførelse af frit sygehusvalg. Moderne mennesker har krav på kvalificeret behandling af sygdomme – også selvom det er kostbart.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

Problemer i sundhedsvæsenet

12. januar 2009 Skriv en kommentar

Kim Behnke svarer Viggo Corneliussen:

 

Problemer i sundhedsvæsenet

 

Fremskridtspartiet har gennem alle årerne været med helt fremme, når det gælder accept og godkendelse af alternative behandlingsformer. Fremskridtspartiet var med til at sørge for, at kiropraktorer blev godkendt, at akupunktur må anvendes legalt i behandling og en række andre godkendelser af såkaldte “alternative” behandlingsformer.

 

Det er det etablerede lægesystem, som oftest stritter imod nye metoder. Tager man akupunktur, så er det jo absurd at behandlingsmetoder, som i Kina er blevet anvendt i flere tusind år ikke måtte anvendes i Danmark indtil for få år siden.

 

I disse år er det zoneterapien, som er ved at være accepteret af lægeverdenen, og vi støtter dette initiativ.

 

Fremskridtspartiet støtter derfor, at man prøver alternative behandlingsformer. Der er selvfølgelig grænser, når man begynder på krystalpenduler, kobberarmbånd m.m. Der skal være tale om mærkbar forbedring af en patients situation, før metoden kan udnævnes til behandling.

 

Viggo Corneliussen skal derfor vide, at Folketingsgruppen følger disse forhold med interesse og har et åbent sind.

 

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 24. årgang / februar 1996

Hospitaler skal ikke være statsbyggeriforfængelighed

14. december 2008 3 kommentarer

Hospitaler skal ikke være statsbyggeriforfængelighed

 

Fremskridtspartiet afsætter 9,3 milliarder kroner til sygehusudgifter i 1975/76.

 

I øjeblikket ofrer det offentlige ca. 6,5 milliarder kroner om året på formålet. Godt 5 milliarder heraf af driftsudgifter, mens noget mere end den ene milliard går til byggeri. Der ligger imidlertid færdige bebyggelsesplaner for ca. 5 milliarder kroner. Gennemsnitligt plejer årsdriftsudgifterne at blive godt 35 % af anlægsudgifterne.

 

I løbet af oktober måned har Socialdemokratiet og Det radikale Venstre erkendt, at man ikke kan udvide så kraftigt. Derfor bliver 1975/76-tallet med gammelpartiernes politik næppe samlede sygehusudgifter på over 9 milliarder kroner.

 

I Norge er netop kommet en betænkning om hospitalsbyggeri. (Den har nr. 32 i 1973). Noget af dens vigtige indhold skal refereres her:

 

Da landets midler er begrænsede, må man i sundhedsvæsenet som på de andre punkter i samfundshusholdningen sige:

 

De ideelle krav er det opnåeliges fjende”. Det afgørende bliver derfor ikke ambitionsniveauet hos læger, arkitekter eller andre særgrupper. Ej heller befolkningens behov for sundhedstjeneste. Grænsen trækkes efter, hvad samfundet kan magte. Vi må have en rimelig hospitalsservice til alle i stedet for det ideelle tilbud til nogle og et ikke tilfredsstillende forhold for resten af de syge.

 

Interessant er det også, at betænkningen vender sig mod, at man nedlægger de små sygehuse til fordel for færre store sygehuspladser. En lang række overbevisende argumenter fører frem herfor. Økonomiske, menneskelige og praktiske. I forbindelse med den tiltagende vanskelighed med at mobilisere tilstrækkeligt personale (sygeplejersker m.v.) hæfter man sig bl.a. ved, at det vil være lettere at skaffe den nødvendige betjening og ekstrahjælp på mange små sygehuse fordelt ud over landet end til få store “upersonlige” anlæg.

 

Store transportudgifter

Rejseudgifter og fravær for patienter og/eller besøgende bliver væsentlig mindre, når afstanden til sygehuset er lille – et forhold, der vil blive af stigende betydning, idet en stadig større del af sygehusbehandlingen foregår ambulant, således at patienten overnatter hjemme og måske helt eller delvist passer sit arbejde sideløbende med, at vedkommende møder op på sygehuset nogle timer, når hospitalet er rede til at gå videre med at undersøge og behandle vedkommende. Men udover patienten må man også huske på de udgifter og den tid, der medgår til den daglige transport og personale og pårørende.

 

Stadig opføres sygehusbygninger, som om det var forter, der skulle bestå i over hundrede år – selv om man ved, at de i mange henseender vil være praktisk forældede efter højst 20-25 år – ja, ofte allerede ved færdiggørelsen!

 

Det er nok værd at overveje et væsentligt lettere byggeri – eventuelt med en let variabel rummæssig opdeling – og måske endda ved et brud med de traditionelle arkitektoniske husformer og statusbyggeriforfængelighed at give bygningerne en form, der kunne virke personalebesparende! Hver gang man skal i gang med et nyt sygehus, behøver man ikke at disponere som om det var verdenshistoriens første og aldeles enestående hospital, der nu skal laves. Både penge- og tidsmæssigt er det at foretrække, at anvende typehusprincipper på sygehusbyggeri, selv om de lokale lægekollegier, sygehusbestyrelser og arkitekter ikke derved opnår helt den samme berømmelse for at have præsteret originale individuelle skaberværker.

 

Sober planlægning

Det tidspunkt er vel efterhånden ved at nærme sig, hvor vi også her i Danmark bliver klare over nødvendigheden af, at sætte tæring efter næring. Folketinget må fiksere det beløb, der er til rådighed for sundhedsvæsenet og hermed sygehusbyggeriet. Herved fremkaldes en mere sober planlægning, så samfundets borgere får betydelig bedre valuta for pengene. Snarest bør det være slut med de skandaleprægede overskridelser af økonomiske bevillinger, som de seneste år har givet så mange eksempler på, især i Københavns Amt.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 1. årgang / 16. november 1973

Fremskridtspartiet er skansen for at bevare fri lægehjælp

13. august 2008 2 kommentarer

Fremskridtspartiet er skansen for at bevare fri lægehjælp

Med Rio Bravo-forliget fik Fremskridtspartiet forpurret, at der skal betales for behandling på sygehuse.

På mangfoldige områder bliver menneskene lykkeligere og mere velstående ved, at hver får lov til at være sin egen lykkes smed. Men det gælder kun dem, der har den fornødne udrustning. Derfor er den aller, allervigtigste opgave at sørge for, at folk kan bevare deres sundhed og blive hurtigt helbredt, når sygdom rammer dem. Sygdom er alle mands herre. Ingen kan på forhånd sige, om hun eller han bliver så heldig at gå rask og sygdomsuplaget gennem sin tilværelse.

Men regeringen (V, C, Centrum Demokraterne (D) og Krf, red.) og de radikale (B) har kig på at spare på de syge. Ved Rio Bravo-forliget fik Fremskridtspartiet forpurret, at der indtil videre skal betales for behandling på sygehus.

Sugekoppen i de offentlige kasser

Kommer en lægebetalingsordning, vil den utvivlsomt brede sig til alle befolkningsgrupper og med større og større betalingsbeløb.

Hellere sørge for de fornødne øjenoperationer, så mennesker bevarer synet end at betale for finkultur, ministerædegilder og de tusindvis af andre mindre væsentlige formål som har sugekopperne nede i de offentlige kasser.

Om dette udsagn går en reel skillelinje gennem det danske Folketing. De samme skattepenge kan ikke bruges to gange. Z sætter sundhedsudgifterne højst. Da vælgerne efter Rio Bravo-indsatsen formindskede Fremskridtsgruppen, forøgede de risikoen for tilbageskridt.

Også for syge mennesker.

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 33 / 12. årgang  / 28. september 1984

Fremtid – Rigdom – Forståels

13. august 2008 2 kommentarer

Fremtid – Rigdom – Forståelse

 

Kernefamilien er et af de allervigtigste elementer i samfundet.

 

Enhver nation, der vil sig eget bedste, bør gøre sit yderste for at beskytte og sikre familieenheden. Tryghed, velvære og trivsel starter her, – hårde arbejdsdage bliver mere end tålelige, når familien er sikret.

 

Det samfund, hvis lovgivning indeholder direkte eller skjulte anslag imod familieenheden, går støt og sikkert sin egen undergang i møde. Når økonomien kræver både mandens og kvindens arbejdsindsats, så har vi set den begyndende splittelse. Når hjemmets økonomi revner, følger sædvanligvis andre problemer med.

 

Skilsmissestatistikken, brudte forhold, antallet af alenemødre og børn, som ikke kender deres far, fortæller resten af historien. Opløsning, splittelse og menneskelige tab er resultatet. Prisen er alt for høj. Børnene er uforskyldt med til at betale.

 

Vore ældre

Med i familieenheden hører vores ældre. Samfundet, som roser sig til skyerne for social forståelse, behandler nærmest de ældre som en slags tilsidesatte overskudsindivider. Ligegyldigt om det hedder pensionistbolig eller fritaget fra arbejdsindsats er det forkert. Der er ingen større straf end at blive erklæret unødvendig.

 

Bedsteforældrene hører hjemme i nærheden af familien, og i kontakt med erhvervslivet. Der er ingen grund til at kassere den erfaringsmængde og viden, som er til rådighed her.

 

En behagelig tilværelse det er en selvfølge – men stadig en aktiv og nyttig del af familie og job. Det drejer sig ikke om at sætte mennesker ud af spillet, og der er mange, der fortsat kan og gerne vil hjælpe.

 

Børnene

Den eneste fremtid, denne planet har, er børn – den eneste sikring af fremtiden er børn. Et samfund, som negligerer dette, skaber sin egen katastrofe, og så er jeg ligeglad med, hvad der ellers investeres i. Tryghed, omsorg, sundhed og uddannelse er højest prioriteret.

 

Børn hører ikke til hos pædagoger i de første 6 år. Dette er en “løsning”, der er ligeså dårlig, som den er kostbar. De kvinder, der ikke vil bruge nogle år på at passe deres egne børn, skulle efter min mening aldrig have haft dem.

 

Nogle vil hyle af mig, men det vil være spildt ulejlighed. Hvis nogle fortsat vil fremhæve den igangværende “løsning”, så må de jo gå ind for ungdomskriminalitet, børne-druk, ungdomsselvmord og narkotika, som en følgevirkning af erstatnings-pædagogopdragelse. Jeg tvivler på, at det skulle være tilfældet.

 

Om dette kræver en holdningsændring – jeg vil hellere udtrykke det således, at der er en hel del, der trænger til at blive klogere.

 

Hvis den forståelse for sagen der har været udvist igennem de sidste 20 år giver problemer, så var det ikke forståelse, – og dansk standard er efter min mening ikke værd at fremvise.

 

Fremtiden er ikke en robot – og rigdomme ligger ikke i bankboksen.

 

Forståelsen, tja. Jeg ved ikke, hvor den har været, men i dag indeholder den ikke.

Om vi kan nå at ændre? Jeg kan kun se nødvendigheden. Resten er op til jer.

 

Claus Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 39 / 17. årgang / 24. november 1989

S U N D H E D S P O L I T I K

3. august 2008 9 kommentarer

Det vil Fremskridtspartiet

 

S U N D H E D S P O L I T I K

 

Fremskridtspartiet mener, at vores sundhedspolitik skal have fire væsentlige formål:

 

1. Sundhedssystemet skal give befolkningen tryghed.

2. Flest mulige sygdomme skal forebygges.

3. Syge skal helbredes hurtigst muligt.

4. Sundhedsvæsenet skal arbejde effektivt.

 

Sundhedspolitikken vedtaget i Folketinget. Det er derfor vigtigt, at vælgerne sammensætter Folketinget således, at der er politisk vilje til at føre en velfungerende sundhedspolitik – en sundhedspolitik, hvor trygheden har højeste prioritet. Amternes andel af sundhedsvæsenet skal tages fra dem.

 

Gennem alt for mange år har flertallet i Folketinget ført en utilstrækkelig sundhedspolitik. Befolkningen føler ikke længere tryghed ved sundhedsvæsenet. Danmark fremstår i dag som et samfund med lange ventelister til sygehusene, såvel for mindre lidelser og livstruende sygdomme. Sundhedsvæsenet er ved at drukne i bureaukrati til skade for patientbehandlingen. Det vil Fremskridtspartiet ændre på.

 

Tryghed – ved mindre politik og mere sundhed

Det er efter Fremskridtspartiets opfattelse på høje tid, at man sætter trygheden for borgerne i centrum, også når det gælder sundhedssektoren.

 

I 1988 fik Fremskridtspartiet en dagsorden vedtaget i Folketinget, som gik ud på, at der skulle arbejdes frem mod maksimum 3 måneders ventetid til behandling af syge mennesker. Dette er endnu ikke sket, tværtimod ser vi, at ventelisterne fortsætter.

 

Skiftende regeringer, både borgerlige og socialistiske har forhandlet med amterne om at få nedsat ventelisterne. Dette har man stadig ikke fået et tilfredsstillende resultat ud af. Fremskridtspartiet mener, at det er tid til at give amterne kniven – med andre ord: Stoppe al behandling, der ligger under amtsregi og føre sundhedssektoren ind under sundhedsministeren og Folketinget således, at disse får det direkte ansvar for den fejlførte sundhedspolitik.

 

Tryghed – med patienterne i centrum

De andre partier har man gang efter gang hørt udtale, at patienten skal i centrum og at der skulle gøres noget virkeligt gennemgribende for at fjerne ventelisterne. Med dybt alvorlige miner, taler de andre partier om, hvordan de skal løses. Op til valg hører man, at bare de får din stemme ved de forskellige valg, uanset om det er amts- eller folketingsvalg, så skal det nok blive meget bedre.

 

Det er ærligt talt ganske fantastisk at høre på. Specielt fordi de andre partier gennem en lang årrække har medvirket til det stik modsatte. De har desværre bidraget til at undergrave vort sundhedsvæsen med deres fejlslagne politik. Viljen hos de øvrige partier for at stoppe de helt uacceptable lange ventelister har reelt ikke været til stede.

 

Tryghed – hos sundhedsministeren

Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at man bør samle al økonomisk, organisatorisk og administrativt ansvar for hele sundhedsvæsenet hos sundhedsministeren og Folketinget. Udgifterne til sygehusene skal dækkes af Folketinget. Vi ønsker lovfæstede og juridiske rettigheder for den enkelte borger til den nødvendige pleje og omsorg igennem fastsatte frister, nemlig 3 måneders frister, hvad angår behandling.

 

Vi ønsker samtidig i Fremskridtspartiet, at det skal være slut med sundhedsvæsenets afhængighed af smarte politikere i kommuner og amter, der ikke kan få systemet til at virke ordentligt.

 

Vi ønsker ikke længere, at det skal være afhængigt af skiftende politiske flertal i amter, der skal afgøre, om der bliver etableret tilstrækkeligt med sengepladser på sygehusene.

 

Vi vil have et system, der er bygget op på samme måde som for eksempel sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. På disse områder er der, som bekendt, aldrig noget problem med at udbetale penge. Man kan så spørge, hvorfor det da skal være tilfældet indenfor sundhedssektoren.

 

Tryghed – med Fremskridtspartiet

Fremskridtspartiet har ofte fremsat konkrete forslag til, hvordan man skulle løse de problemer, som alle er enige om vi har i sundhedssektoren. Staten må overtage det økonomiske ansvar for sundhedssektoren.

 

Fremskridtspartiet har ved de alternative finanslovsforslag vist, at vi ønsker at tilføre sygehusene det, der er nødvendigt. Pengene må følge patienten, uanset om patienten ønsker at blive indlagt på et dansk offentligt sygehus/klinik, på privathospital/-klinik eller eventuelt udenlandsk sygehus. Pengene må patienten tage med uanset, hvor man ønsker at blive behandlet. Det, det handler om for Fremskridtspartiet er, at det er ligegyldigt, hvor patienten bliver behandlet, bare den syge hurtigst muligt bliver rask igen.

 

Tryghed – gennem forebyggelse

Når sundhedspolitik drøftes, er der en tendens til, at der fokuseres stærkt på sygehusene. Det er naturligvis relevant i diskussionen om, hvordan sundhedssektoren skal indrettes, men alligevel kommer de i anden række. Det primære er at satse på forebyggelse, så sygdomme ikke opstår. Det er naturligvis vigtigere at rette opmærksomheden mod, hvordan sygdom kan undgås.

 

Billedligt talt kan forholdet mellem sundhed, sygdomme, forebyggelse og helbredelse sammenlignes med en flod, der skal stoppes. Floden begynder som en kilde, der udspringer fra toppen af et bjerg. Jo længere kilden får lov at løbe, jo større bliver den. Efter en vis strækning er kilden blevet til en stor og kraftig flod. Floden er nemmere at stoppe, jo tættere på udspringet, der forsøges.

 

På samme måde forholder det sig med forebyggelse og helbredelse af sygdomme. Det mest optimale er, at den forebyggende indsats er så effektiv, at sygdom aldrig opstår. Hvis sygdom opstår skal den så vidt muligt behandles og kureres i begyndelsen. Hvis sygdommen får lov til at udvikle sig, kan det blive vanskeligt og ressourcekrævende at kurere den.

 

Fremskridtspartiet mener derfor, at der skal ofres meget mere opmærksomhed på, hvordan sygdomme kan afhjælpes gennem forebyggelse. Det er meget dyrt at drive vores moderne sundhedsvæsen. Kan forebyggelse spare udgifter til helbredelse, spares der både menneskelige lidelser og skattepenge.

 

Tryghed – i et sund samfund

Det er ikke muligt at give en nøjagtig beskrivelse af, hvilke forhold, der er optimale med hensyn til forebyggende indsats. Imidlertid står det fast, at mange elementer er afgørende for, hvor effektiv den forebyggende indsats kan blive. Forhold som personlig og psykisk ligevægt og økonomisk stabilitet er meget betydningsfulde for, at børn opnår udvikling og opvækst, der vil sikre, at de er psykisk og fysisk sunde.

 

Således giver forhold som: Skattesystemet og skatternes størrelse, arbejdsløshed, undervisningskvaliteten, boligmassens kvalitet m.m. et betydningsfuldt bidrag til den generelle helbredstilstand i samfundet. Derfor er det af stor betydning, at samfundet som helhed er “sundt”. Et “sundt” samfund medfører, at befolkningen bliver sund.

 

Tryghed – i den primære sundhedssektor

Den primære sundhedssektor – vores privatpraktiserende læger m.v. – kan reformeres således, at den vil komme til at fungere mere effektivt, hurtigere og med færre kødannelser og vil kunne komme til at levere ydelser af højere kvalitet.

 

I dag er store dele af den primære sundhedssektor detailreguleret fra politisk hold. Den primære sundhedssektor bør liberaliseres således, at ydelserne stadig finansieres af det offentlige, men at sektoren i øvrigt fungere på konkurrencemæssige betingelser.

 

Der skal indføres fri adgang til at etablere sig og udbyde sundhedsydelser for alle, der har anerkendte uddannelser. En fri etableringsret vil sikre et langt større behandlerudbud på alle niveauer i den primære sundhedssektor.

 

Der skal være fri prisdannelse på sundhedsydelser udført i den primære sundhedssektor. Det offentlige refunderer udgifter i overensstemmelse med et takstsystem, hvor priserne for alle ydelser på forhånd er aftalt på baggrund af gennemsnitsomkostningerne for ydelserne. Takstsystemet kendes allerede fra tandlægerne.

 

Den frie prisdannelse mellem behandler og patient vil betyde, at f.eks. yngre nyetablerede praktiserende læger vil kunne levere ydelser til meget lave priser for at tiltrække patienter, mens f.eks. ældre, erfarne læger vil kunne tillade sig at tage højere priser, fordi de er mere erfarne. Takstsystemet vil dog sikre, at det ikke vil blive profitabelt at tage ublu priser.

 

Da der er tale om priser, der er udregnet og aftalt på baggrund af gennemsnitsomkostninger, vil det være muligt at opnå en større indtægt ved at behandle billigere end forudsat. “Overskuddet” fra de billigere behandlinger vil økonomisk kompensere for behandlinger, der er dyrere end beregnet.

 

Den konkurrence, der vil opstå som følge af den frie etableringsret og den frie prisdannelse, styrker kvaliteten af de udbudte ydelser, samt giver behandleren tilskyndelse – f.eks. de alment praktiserende læger – til altid at levere ydelser af høj kvalitet og vedvarende holde sig orienteret om den nyeste medicinske og behandlingsmæssige udvikling.

 

Der skal indføres et fuldstændigt frit lægevalg, og -lægeskift samt fri speciallægeadgang, dog må patienten selv afholde eventuelle omkostninger i forbindelse med lægeskift. Patienterne skal have fri journalindsigt.

 

Tryghed – i den sekundære sektor

Fremskridtspartiet mener, at målsætningen for den sekundære sundhedssektor (hospitaler) er at give forbrugerne/patienterne mulighed for at vælge sundhedsydelser af så høj kvalitet og så lave priser som muligt.

 

For at opfylde dette formål er det nødvendigt at reformere det eksisterende sundhedssystem, således at det frie marked inddrages i stor udstrækning – og i langt højere grad end i dag.

 

Fremskridtspartiet ønsker at lade pengene følge patienten. Det, det handler om for os er, at der bliver behandlet flest mulige patienter i stedet for det nuværende system, der ikke er lykkedes. Man skal i sygehusene et incitament til at fuldføre flest mulige behandlinger. Jo flere, der bliver behandlet, desto flere penge tilføres det enkelte sygehus.

 

Det offentlige skal betale for samtlige sundhedsydelser, der udføres i sundhedssektoren, dog undtaget kosmetiske operationer, der ikke er lægeordinerede, inseminationer og andre handlinger, der ikke er strengt lægeligt begrundede.

 

Den sekundære sundhedssektor bør reformeres, så hospitalerne fungerer på selvstændige forretningsmæssige vilkår. Hospitalerne skal ikke modtage driftstilskud fra det offentlige. Offentlige driftstilskud fjerner tilskyndelsen til at levere effektive og omkostningsbevidste ydelser af høj kvalitet.

 

Efter en sådan reform af sundhedssystemet vil det eneste offentlige engagement i forbindelse med udførelsen af sundhedsydelser herefter være køb af ydelser udført af private hospitaler på et konkurrerende marked.

 

De eneste indtægter fra det offentlige, der kan komme på tale, er, at det offentlige tilfører hospitalsvæsenet betaling for sundhedsydelserne.

 

Patienter bør i forbindelse med alle behandlinger frit kunne vælge sygehus (behandlingsinstitution). Det frie sygehusvalg skal også omfatte privathospitaler og andre private behandlingsinstitutioner.

 

Tryghed – med ny finansiering

Fremskridtspartiet ønsker at reformere sundhedssektoren, så hospitalerne bliver selvstændige og private økonomiske enheder, der fungerer på almindelige forretningsmæssige vilkår.

 

Den reform af hospitalssystemet, som Fremskridtspartiets ønsker gennemført, vil indebære, at udbuddet af sundhedsydelser i hospitalssektoren vil foregå på et marked med konkurrence, dog vil udførelsen af ydelserne fortsat blive betalt af det offentlige.

 

Konkurrenceelementet vil tilskynde en konkurrence institutionerne imellem. Således vil hospitalerne presses til at udbyde ydelser til en kvalitet, der er konkurrencedygtig med konkurrenterne på markedet.

 

Tryghed – ikke i det eksisterende bevillingssystem

I den offentlige sundhedssektor er der i dag ingen tilskyndelse til at yde den bedst mulige behandling. Det eksisterende finansierings- og bevillingssystem er en grund til den ringe produktivitet og dårlige ressourceudnyttelse, der i dag finder sted i den offentlige sundhedssektor.

 

I det eksisterende rammebevillingssystem er der ingen krav om, hvor mange patienter, der skal behandles. Det eneste krav, der reelt eksisterer i den sammenhæng, er et krav om, at bevillingsrammerne skal overholdes. Derfor opfatter sygehusledelsen i dag patienterne som omkostninger, der “æder” bevillingerne.

 

Hvis det enkelte sygehus behandler “for mange” patienter, er der risiko for, at sygehuset overskrider budgettet. Ventelisterne opstår p.g.a. denne bevillingsform. Ved at nedprioritere f.eks. de operative behandlinger, kan der fremkaldes et “patientpres” mod politikerne med bøn om flere ressourcer.

 

Tryghed – med nyt “Stykpris-finansieringssystem”

På grund af den ineffektive og ødelæggende måde, de eksisterende rammebevillingssystemer eksisterer på, ønsker Fremskridtspartiet at ændre bevillingssystemet, således at bevillingssystemet i sig selv ikke bevirker, at hospitalerne leverer ineffektive ydelser af dårlig kvalitet.

 

Det er muligt at indføre et finansierings- og bevillingssystem, der har en langt bedre ressourceudnyttelse end det eksisterende. I den forbindelse peger Fremskridtspartiet på stykpris-finansieringssystemet. Ved stykpris-finansieringssystemet får sygehusene betaling i forhold til antallet af behandlinger. Herefter vil hver patient opfattes som en “indtægt” og således opstår der en direkte tilskyndelse til at foretage flest mulige operationer og behandlinger så effektivt som muligt og af så høj kvalitet som muligt.

 

Tryghed – på medicin- og lægemiddelområdet

Det eksisterende lægemiddelmarked er et af de mest regulerede markeder i Danmark. Den omfattende offentlige regulering bevirker, at der er store vanskeligheder forbundet med at etablere og drive et apotek. End ikke hvis man har en farmaceutisk uddannelse er det lovligt at etablere et apotek. Der må ifølge apotekerloven kun eksistere det antal apoteker som Sundhedsstyrelsen finder fornødent i Danmark.

 

Der skal være fri etableringsret af apoteker, således at det bliver muligt at købe medicin langt flere steder. Det eneste krav, der skal gælde til etablering af apoteker, er, at der på apoteket er minimum én ansvarlig ansat eller ejer med en farmaceutisk uddannelse.

 

Forbrugerne vil få store fordele af fri konkurrence på apotekerområdet. Det frie marked vil tvinge apotekerne til at holde omkostningsniveauet så lavt som muligt. Det vil bl.a. få betydning for den geografiske placering af apotekerne og forretninger med apotekerudsalg. Apotekerne må yde en service, prispolitik, kvalitetspolitik etc., som kunderne finder tilfredsstillende, og derfor vil efterspørge. Derfor må apotekerne placere sig der, hvor kunderne er.

 

Priserne og avancerne på apoteksområdet fastsættes i dag gennem forhandlinger mellem Danmarks Apotekerforening og sundhedsmyndighederne.

 

Tryghed – med sygeforsikringsordningerne

De private sygeforsikringer styrkes ved, at der gennemføres skattefradrag. Den eksisterende offentlige sygeforsikring har ingen tilskyndelse til at sikre, at ydelserne i sundhedssektoren bliver udført til lave omkostninger og til høj kvalitet. Derfor vil Fremskridtspartiet ændre den eksisterende sygesikring.

 

Der skal indføres frit valg af sygesikring. Forbrugerne, der mener, at en privat sygesikring kan tilbyde bedre og hurtigere behandlinger end den offentlige sygesikring, skal have lov til at benytte en privat i stedet for den offentlige.

 

Det offentlige skal stadig betale udgifterne til hver enkeltes sygesikring.

 

Gennem en sådan reform vil der stadig skabes et konkurrerende sygesikringsmarked, hvilket vil sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af de økonomiske ressourcer.

 

Tryghed – med akutberedskabet

I dag har flere amter besluttet, at bestemte private hospitaler og lignende institutioner af ideologiske årsager skal holdes uden for akutberedskabet.

 

Amterne skal ikke have kompetence til at beslutte, at bestemte hospitaler og lignende institutioner, der har udstyr og er indrettet til at foretage akutbehandlinger og -operationer, skal holdes uden for akutberedskabet.

 

Akutberedskabet bør eksistere på privat basis med private aftaler mellem hospitalerne og de eksisterende ambulancevirksomheder.

 

Det er ikke et politisk anliggende, hvilke kundskaber ambulanceførerne skal have, og hvorledes ambulancerne skal være indrettet. Disse anliggender må afklares gennem private aftaler mellem hospitalerne og anbulancevirksomhederne.

 

Flere undersøgelser viser, at det private Falck er bedre, billigere og mere effektivt end det kommunale brandvæsen i København. Brandvæsenet i København bør privatiseres.

 

Tryghed – ved præhospital behandling

I forbindelse med akut-behandlinger er de første minutter, efter en skade er indtruffet, de vigtigste for, at vedkommende ulykkespatient dels vil overleve dels få et liv uden handicaps.

 

Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt kan tilbydes uddannelse i at udføre førstehjælp. Forholdsvis enkle greb overfor ulykkesramte kan redde menneskeliv og samtidig være med til at give et værdigt liv efter ulykken.

 

Det er vigtigt, at der etableres et akutberedskab, hvor der er læger tilknyttet. Ambulanceberedskabet i de større byer kan forbedres med henblik på lægemedvirken i den præhospitale behandling.

 

Tryghed – også på hospices

Personer der er døende, skal have mulighed for at opholde sig i menneskevenlige omgivelser. I dag må mange døende, der opholder sig på hospitaler, leve deres sidste dage i kolde og kliniske omgivelser. Døende skal have mulighed for at få en værdig afslutning gennem ophold på hospices, der kan indrettes meget privat og personligt, idet der ikke er kliniske forhold at tage hensyn til.

 

Erfaringerne fra bl.a. Storbritannien og Finland viser, at en plads på hospices koster ca. det halve af den billigste sengeplads på et hospital.

 

Der skal derfor gives adgang til, at det offentlige kan betale ophold på hospices på lige fod med f.eks. hospitals- og plejehjemsophold.

 

Ovennævnte stammer fra Fremskridts-brochuren fra 1997:

Det vil Fremskridtspartiet: S u n d h e d s p o l i t i k

Dit dejlige Danmark….

2. august 2008 24 kommentarer

Dit dejlige Danmark…


Forsommeren i Danmark berettiger overskriften. Efter den grå og triste vinter med kulde, snesjap og tykt vintertøj er vi nået til den smukkeste årstid af alle – forsommeren –, hvor naturen gør, hvad den kan for at få os til at juble – med alt det grønne, som vælter op af jorden, træernes lysegrønne blade, blomstrende frugttræer og fuglesang.


Det må der gøres noget ved, siger de regerende politikere, vi kan ikke have al den lyksalighed. Den gør menneskene overmodige og alt for optimistiske.


Og det gør de så.


Hvem regerer

De sørger for, at halvblinde, gigtplagede – ja, endog kræftpatienter – vente i måneds- eller årevis på hospitalisering. Sundhedsvæsenet mangler nemlig adskillige millioner for, at kunne hjælpe dem. Folketinget forærer tusindvis af millioner til indere, negere, asiater og grønlændere. Et påbud fra FN – siger man,  som om det var FN, der regerede Danmark.


Vi mangler plejehjem til vore gamle, boliger til nygifte par og kollegieværelser til de studerende, men Folketinget inviterer krigeriske og voldelige mennesker til at komme og slå sig ned i landet, selv om de bekæmper hinanden og deres danske hjælpere så blodet det flyder. En dansk politibetjent – som i selvforsvar skyder en af de gale – slæbes for retten anklaget for drab.


Dygtige og initiativrige mennesker (Wilhelmsen, Bonde Nielsen) trækkes gennem retsmaskineriets søle, medens Folketinget legaliserer Nordeuropas største center for narkotikahandlere, voldsforbrydere og tyveknægte i Københavns centrum, og oven i købet forærer disse gangstere et par millioner.


I fængslerne danner fangerne fagforeninger og går i strejke, når forholdene ikke passer dem, og de vil i særdeleshed ikke finde sig i at fængselsmurerne spærres med pigtråd, så de ikke kan flygte uden at komme slemt til skade.


København ligner en svinesti – beskidt, overmalet og fyldt med menneskelige vrag, som sidder og ligger på alle gader med en bajer i hånden, hvis de da ikke drager hærgende gennem gaderne og smadrer ruder, så de kan stjæle de udstillede varer.


Ligger i ruiner

Folketingets medlemmer – med undtagelse af Fremskridtspartiets – bevilger sig selv et årligt gagepålæg på 70.000 kroner, medens pensionisterne – de mennesker, der opbyggede velfærdssamfundet – må leve for mindre end 50.000 kroner om året.


Danmarks militære forsvar ligger i ruiner, materiellet er udslidt, der er ikke penge til ammunition, og officererne flygter ud til det private erhverv, fordi lønningerne er for ringe.


Og Folketinget har ulovliggjort samkvem med Sydafrika, medens det er helt i orden at omgås Sovjetunionen venskabeligste vis – historiens mest brutale og truende diktatur. Hvis politik for øvrigt koster os adskillige milliarder om året i nødvendige forsvarsudgifter.


En anden ordning

25-30 års misregime har omskabt Danmark fra et velfungerende samfund til en tilstand af ufattelig hæslighed – plaget af narkotikamisbrug og alkoholisme. Et kulturforfald der savner sidestykke i landets historie.


Ja, det er dit ”dejlige Danmark” og det bliver værre endnu, hvis der ikke kommer en anden ordning.


Måtte det ske snart – helst i eftermiddag!

Claus Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 14. årgang / 6. juni 1986

%d bloggers like this: