Arkiv

Posts Tagged ‘sundhed’

EPOXY-ode til Auken

16. juni 2012 3 kommentarer

EPOXY-ode til Auken 

Det er farligt at leve.

Så farligt, at vi alle under alle omstændigheder dør af det. Og mange livsforkortere er endda menneskeskabte: Biler, elektricitet, køkkenknive og tusindvis af andre foreteelser, som er nødvendige for, at vi kan leve det liv, vi har vænnet os til.

Det hører vor tid til, at tilværelsen er blevet spækket med hundredetusindevis af  uforståelige kemiske sammensætninger.

Rædslen for det ukendte medfører, at det er let at skabe ubegrundet frygt.

Det gælder også epoxyforbindelserne. Af dem er der i masser af år forekommet mere end 1.600 slags i den danske hverdag. For eksempel bruger tandlægen epoxy som fyld i vore tænder.

Nogle af epoxypræparaterne er så giftige, at det er fornuftigt at forbyde dem. Men mangfoldige frembyder ikke sådan en risiko. Overfor de ukyndige er det imidlertid let med skræmmekampagner på melodien, at ingen om nye produkter kan bevise, at de ikke under visse forudsætninger kan medvirke til at fremskynde den død, som vi alle før eller senere skal lide.

Når man således forurener debatten, afleder man opmærksomheden fra andre langt større farekilder (som for eksempel at ryge mere end 4 cigaretter om dagen eller at forurene Øresund, fordi det store Lynette rensningsanlæg ikke kan komme i funktion eller at lukke Rigshospitalet på grund af faglige møder eller på Lise Østergaard-facon, (A), at oppuste angrebslystne kræfter i den tredje verden).

Og der er jo altid samfundsgravere parate til, at deltage i hylekoret. For eksempel på diverse offentlige læreanstalter. Det er distanceblænderi, når man kalder sig ”Mutagengruppen på Danmarks farmaceutiske Højskole” eller henviser til de 197 læger, der averterede i Politiken. Faktum er, at ingen af disse har mere sagkundskab på området end en hvilken som helst forløben skoledreng eller andre, der ikke specielt har befattet sig med den rivende udvikling, som der har været på epoxyområdet og som af alle, der har studeret de dele nærmere, bedømmes sådan, at Svend Aukens epoxybekendtgørelse bestemt ikke er for lemfældig, når menneskelig sundhed skal beskyttes.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 7. årgang / 8. oktober 1979

Sundhedsvæsenet i en statsopgave

6. juni 2012 12 kommentarer

Sundhedsvæsenet i en statsopgave 

Personer og brancher, som nu om dage kommer ud for modgang klynker, at samfundet har pligt til at klare vanskelighederne.

Jo flere uselvstændige og ansvarsforskydende borgere des dårligere samfund. Des tungere bliver det for Folketinget at løse opgaverne. For besværlighederne gror sig store, mens statsapparatet bruger 5 år og en formiddag på at lægge kursen.

Når det endelig er sket, har den mellemliggende udvikling sørget for, at virkelighedens problemer er blevet helt andre, end hvad Christiansborg sammen med diverse komiteer og organisationer har tærsket langhalm på.

Et samfund der ikke holder fast ved, at ansvaret i næsten alle anliggender ligger hos det enkelte individ tømmes for mange af de kvaliteter, som i fortiden resulterede i mere hensigtsmæssig brug af de til rådighed værende ressourcer.

Men livet er mangfoldigt. Nok er det sund fornuft at henvise raske, arbejdsdygtige mennesker til – ved deltagelse i produktionen – selv at tjene til, hvad de vil forbruge.

Men vi har alle en risiko for, at fremtiden vil påføre os sygdom og invaliditet. Ingen ved, hvem, der rammes, og hvordan det sker. Det offentlige sundheds- og sygesikringsvæsen forøger derfor på praktisk måde den samlede nyttevirkning af samfundets kræfter.

Når indsatsen så endda krones med hel eller delvis helbredelse, er grunden dobbelt: Et bedre liv for vedkommende. Men da også ved, at samfundets arbejdskraftreserve genoprettes.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 15. årgang / 22. maj 1987

Den åndelige folkesundhed

31. maj 2012 Skriv en kommentar

Den åndelige folkesundhed 

Af hensyn til den åndelige folkesundhed må der gås kraftigt til værks, så tvangsinddrevne skatteyderpenge ikke fordufter til at undervisningssystemet – fra vuggestuer til universitetet – er i de samfundsødelæggende kvaksalveres vold.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 15. årgang / 10. april 1987

15 Fremskridt – for sundhedspolitikken

27. november 2011 49 kommentarer

15 Fremskridt – for sundhedspolitikken

  1. Ventelisterne og ventetiden ved sygehusene afskaffes.
  2. Helt frit valg mellem private og offentlige sygehuse.
  3. Sygehusene skal gøres fri af amtskommunerne.
  4. Færdigbehandlede patienter skal udskrives evt. på plejehjem.
  5. Egenbetaling for kosmetiske operationer, abort, inseminationer og andre behandlinger, der ikke er lægeligt begrundet.
  6. Hiv-smittede henføres under epidemilovgivningen og registreres.
  7. Fri etablering for apoteker med farmaceutisk personale.
  8. Helt fri prisdannelse på medicin.
  9. Skattefradragsret for private sygehusforsikringer.
  10. Styrket indsats for forebyggelse af sygdomme.
  11. Fri etableringsret for alle med godkendt sundhedsuddannelse.
  12. Nye saglige kampaner for at skaffe flere organdonorer.
  13. Stop for fagforeningernes ledelse på sundhedssektoren.
  14. Stop for tildeling af orlov til sundhedspersonale, så længe der er ventelister.
  15. Prioritering af de nødvendigste bevillinger til en bedre sundhedssektor.
—————————————————————————————————————————————————-

Det vigtigste indenfor sundhedsområdet er forebyggelse. Vi må gøre alt for at undgå, at mennesker bliver syge. Et godt og sundt liv uden høje skatter og med økonomisk stabilitet er væsentligt.

Bliver mennesker syge, skal der helbredes hurtigt og kvalificeret. Det sker bedst i et sundhedssystem, hvor patienterne er i centrum. Ventelister, patienter på gangene og utilfredse er blot få symptomer på, at vores sundhedssystem ikke fungerer godt.

FREMSKRIDTSPARTIET vil gennem reformer forbedre sundhedsvæsenet. Gode erfaringer fra udlandet skal bruges i Danmark. Politikere, embedsmænd og administratorer har haft chancen for at vise deres ledelsesevner, men de dumpede. Sundhedsvæsenet skal derfor frigøres for politikere og embedsmænd.

FREMSKRIDTSPARTIET har utrætteligt kæmpet for patienterne. Det gælder alt fra fjernelse af apoteksmonopolet til indførelse af frit sygehusvalg. Moderne mennesker har krav på kvalificeret behandling af sygdomme – også selvom det er kostbart.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

Problemer i sundhedsvæsenet

12. januar 2009 Skriv en kommentar

Kim Behnke svarer Viggo Corneliussen:

 

Problemer i sundhedsvæsenet

 

Fremskridtspartiet har gennem alle årerne været med helt fremme, når det gælder accept og godkendelse af alternative behandlingsformer. Fremskridtspartiet var med til at sørge for, at kiropraktorer blev godkendt, at akupunktur må anvendes legalt i behandling og en række andre godkendelser af såkaldte “alternative” behandlingsformer.

 

Det er det etablerede lægesystem, som oftest stritter imod nye metoder. Tager man akupunktur, så er det jo absurd at behandlingsmetoder, som i Kina er blevet anvendt i flere tusind år ikke måtte anvendes i Danmark indtil for få år siden.

 

I disse år er det zoneterapien, som er ved at være accepteret af lægeverdenen, og vi støtter dette initiativ.

 

Fremskridtspartiet støtter derfor, at man prøver alternative behandlingsformer. Der er selvfølgelig grænser, når man begynder på krystalpenduler, kobberarmbånd m.m. Der skal være tale om mærkbar forbedring af en patients situation, før metoden kan udnævnes til behandling.

 

Viggo Corneliussen skal derfor vide, at Folketingsgruppen følger disse forhold med interesse og har et åbent sind.

 

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 24. årgang / februar 1996

Hospitaler skal ikke være statsbyggeriforfængelighed

14. december 2008 3 kommentarer

Hospitaler skal ikke være statsbyggeriforfængelighed

 

Fremskridtspartiet afsætter 9,3 milliarder kroner til sygehusudgifter i 1975/76.

 

I øjeblikket ofrer det offentlige ca. 6,5 milliarder kroner om året på formålet. Godt 5 milliarder heraf af driftsudgifter, mens noget mere end den ene milliard går til byggeri. Der ligger imidlertid færdige bebyggelsesplaner for ca. 5 milliarder kroner. Gennemsnitligt plejer årsdriftsudgifterne at blive godt 35 % af anlægsudgifterne.

 

I løbet af oktober måned har Socialdemokratiet og Det radikale Venstre erkendt, at man ikke kan udvide så kraftigt. Derfor bliver 1975/76-tallet med gammelpartiernes politik næppe samlede sygehusudgifter på over 9 milliarder kroner.

 

I Norge er netop kommet en betænkning om hospitalsbyggeri. (Den har nr. 32 i 1973). Noget af dens vigtige indhold skal refereres her:

 

Da landets midler er begrænsede, må man i sundhedsvæsenet som på de andre punkter i samfundshusholdningen sige:

 

De ideelle krav er det opnåeliges fjende”. Det afgørende bliver derfor ikke ambitionsniveauet hos læger, arkitekter eller andre særgrupper. Ej heller befolkningens behov for sundhedstjeneste. Grænsen trækkes efter, hvad samfundet kan magte. Vi må have en rimelig hospitalsservice til alle i stedet for det ideelle tilbud til nogle og et ikke tilfredsstillende forhold for resten af de syge.

 

Interessant er det også, at betænkningen vender sig mod, at man nedlægger de små sygehuse til fordel for færre store sygehuspladser. En lang række overbevisende argumenter fører frem herfor. Økonomiske, menneskelige og praktiske. I forbindelse med den tiltagende vanskelighed med at mobilisere tilstrækkeligt personale (sygeplejersker m.v.) hæfter man sig bl.a. ved, at det vil være lettere at skaffe den nødvendige betjening og ekstrahjælp på mange små sygehuse fordelt ud over landet end til få store “upersonlige” anlæg.

 

Store transportudgifter

Rejseudgifter og fravær for patienter og/eller besøgende bliver væsentlig mindre, når afstanden til sygehuset er lille – et forhold, der vil blive af stigende betydning, idet en stadig større del af sygehusbehandlingen foregår ambulant, således at patienten overnatter hjemme og måske helt eller delvist passer sit arbejde sideløbende med, at vedkommende møder op på sygehuset nogle timer, når hospitalet er rede til at gå videre med at undersøge og behandle vedkommende. Men udover patienten må man også huske på de udgifter og den tid, der medgår til den daglige transport og personale og pårørende.

 

Stadig opføres sygehusbygninger, som om det var forter, der skulle bestå i over hundrede år – selv om man ved, at de i mange henseender vil være praktisk forældede efter højst 20-25 år – ja, ofte allerede ved færdiggørelsen!

 

Det er nok værd at overveje et væsentligt lettere byggeri – eventuelt med en let variabel rummæssig opdeling – og måske endda ved et brud med de traditionelle arkitektoniske husformer og statusbyggeriforfængelighed at give bygningerne en form, der kunne virke personalebesparende! Hver gang man skal i gang med et nyt sygehus, behøver man ikke at disponere som om det var verdenshistoriens første og aldeles enestående hospital, der nu skal laves. Både penge- og tidsmæssigt er det at foretrække, at anvende typehusprincipper på sygehusbyggeri, selv om de lokale lægekollegier, sygehusbestyrelser og arkitekter ikke derved opnår helt den samme berømmelse for at have præsteret originale individuelle skaberværker.

 

Sober planlægning

Det tidspunkt er vel efterhånden ved at nærme sig, hvor vi også her i Danmark bliver klare over nødvendigheden af, at sætte tæring efter næring. Folketinget må fiksere det beløb, der er til rådighed for sundhedsvæsenet og hermed sygehusbyggeriet. Herved fremkaldes en mere sober planlægning, så samfundets borgere får betydelig bedre valuta for pengene. Snarest bør det være slut med de skandaleprægede overskridelser af økonomiske bevillinger, som de seneste år har givet så mange eksempler på, især i Københavns Amt.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 1. årgang / 16. november 1973

Fremskridtspartiet er skansen for at bevare fri lægehjælp

13. august 2008 2 kommentarer

Fremskridtspartiet er skansen for at bevare fri lægehjælp

Med Rio Bravo-forliget fik Fremskridtspartiet forpurret, at der skal betales for behandling på sygehuse.

På mangfoldige områder bliver menneskene lykkeligere og mere velstående ved, at hver får lov til at være sin egen lykkes smed. Men det gælder kun dem, der har den fornødne udrustning. Derfor er den aller, allervigtigste opgave at sørge for, at folk kan bevare deres sundhed og blive hurtigt helbredt, når sygdom rammer dem. Sygdom er alle mands herre. Ingen kan på forhånd sige, om hun eller han bliver så heldig at gå rask og sygdomsuplaget gennem sin tilværelse.

Men regeringen (V, C, Centrum Demokraterne (D) og Krf, red.) og de radikale (B) har kig på at spare på de syge. Ved Rio Bravo-forliget fik Fremskridtspartiet forpurret, at der indtil videre skal betales for behandling på sygehus.

Sugekoppen i de offentlige kasser

Kommer en lægebetalingsordning, vil den utvivlsomt brede sig til alle befolkningsgrupper og med større og større betalingsbeløb.

Hellere sørge for de fornødne øjenoperationer, så mennesker bevarer synet end at betale for finkultur, ministerædegilder og de tusindvis af andre mindre væsentlige formål som har sugekopperne nede i de offentlige kasser.

Om dette udsagn går en reel skillelinje gennem det danske Folketing. De samme skattepenge kan ikke bruges to gange. Z sætter sundhedsudgifterne højst. Da vælgerne efter Rio Bravo-indsatsen formindskede Fremskridtsgruppen, forøgede de risikoen for tilbageskridt.

Også for syge mennesker.

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 33 / 12. årgang  / 28. september 1984

%d bloggers like this: