Arkiv

Posts Tagged ‘SR-regeringens økonomiske politik’

Kun Fremskridtspartiet tør rydde op

21. januar 2012 4 kommentarer

Kun Fremskridtspartiet tør rydde op 

Ja, så har Folketinget haft jule- og nytårsferie – faktisk velfortjent, for uanset hvad man mener om det arbejde, der foregår i Folketinget, så foregår der et stort og tungt stykke arbejde med utrolig megen læsning, skrivning, debat, udvalgsmøder m.v., som sammenlagt giver meget lange arbejdsdage og det uanset hvilket parti, man tilhører. For landet som helhed der tror jeg, det er udmærket, når Folketinget holder pauser, så sker der trods alt færre og mindre ulykker fra den kant.

Aviserne og pressen har gjort et stort nummer ud af 3 ting de sidste par måneder og har gentagne gange sagt, at NU bliver der folketingsvalg o.s.v., men kære læser, det er kun for at lave en overskrift og for at få spændingen til at stige, så I måske læser hele teksten og får noget at snakke om. De 3 ting, jeg her tænker på, og som har været mest omtalt, er:

Nyrups radikale rådgiver

Niels Helveg Petersens (B) selvbiografi hvor han blandt andet skriver, at han var en slags rådgiver for Poul Nyrup (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.), inden han tog kampen op med Svend Auken  gav stor omtale og blev udråbt som den helt store mærkværdighed, men det kan den jo næppe være. Enhver, der vil forsøge at tage magten fra en anden, er nødt til at sondere terrænet for at finde ud af, hvad baglandet mener, og selv om det ikke har stået i Niels Helvegs bog, så vil jeg da regne med, at alle var klar over, at inden Nyrup tog kampen op med Svend Auken, så var det helt naturligt, at Nyrup både spurgte sine egne tillidsfolk til råds, men også de andre partier, han skulle kunne samarbejde med efter en eventuel sejr over sin partifælle Svend Auken.

Det er jo noget, enhver ved, og det er ikke blot på Christiansborg, det sker, men også andre steder. Hvis f.eks. en person ønsker at blive formand for en idrætsklub eller en lokal partiforening, så må han også sondere terrænet for at vælte den siddende formand.

Salman Rushdies danmarksbesøg

Sagen om Salman Rushdies besøg i Danmark gav jo også anledning til det store postyr i pressen, men jeg vil da gerne lige fortælle læserne, at mange har spurgt, om vi ikke havde andet at få tiden til at gå med, og hvordan vi har tid til at beskæftige os med sådanne bagateller. Her vil jeg gerne sige, at vi menige medlemmer af Folketinget ikke har brugt så meget som 2 minutter på Rushdie-sagen Det er kun lige de ministre, der har været involveret i sagen plus enkelte andre partiledere, der har udtalt sig.

Én ting må vi jo så støtte Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.) i, og det er, at hvis regeringen (A og B, red.) ikke havde udvist stor forsigtighed, og der måske under Rushdies besøg var sket en bombesprængning, hvorunder 2-300 danskere var omkommet, så ville regeringen jo blive bebrejdet, at den ikke havde taget eventuelle advarsler alvorligt. Selv om vi alle går ind for ytringsfrihed – også for Rushdie i hans hjemland – så må vi sige, at det han har skrevet er en hån imod den religion, der er gældende i hans land. Hvis en person skrev en meget, meget kritisk bog om kristendommen, den danske folkekirke og om den måde danskerne gebærder sig på inden for det kristne område, så ville der også være folk her, der ville reagere. Jeg husker endnu den kamp, der var for 5-10 år siden inden for Indre Mission her i landet bl.a. om kvindelige præster, om vielse af bøsser og lesbiske, gravpladser til muslimer o.s.v.

Religion er et ømtåleligt punkt for næsten alle folkeslag. Dette skriver jeg ikke for at forsvare muslimerne, for jeg synes selvfølgelig, det er helt urimeligt, at de bruger mordtrusler o.s.v. mod dem, der ytrer sig imod deres religion, men enhver sag skal altid ses fra to sider. Det viste sig, at Salman Rushdie ikke selv var særlig ydmyg eller taknemlig over, at regeringen arrangerede prisoverrækkelsen her i landet for EU. Rent faktisk havde vi ingen forpligtelser til at gøre det.

Finansloven

Den tredje ting, der har været meget omtalt som emne for udskrivningen af valg, har jo været finansloven, og som det er sket hver eneste gang i de otte år, jeg har siddet i Folketinget, så har oppositionen været meget kritisk over for den siddende regering og truet med både det ene og det andet og i samtlige år – fra 1993 og frem – hvor vi har haft en socialistisk regering, har Venstre og Konservative fire måneder før finanslovsvedtagelsen brystet sig i den ene avisartikel og Tv-udsendelse efter den anden med, at nu ville de rigtigt rette op på tingene, nu ville de finde besparelser, det var en uforsvarlig finanslov, regeringen fremlagde o.s.v., men hvert eneste år er de fuldstændig faldet til patten, og det vidste jeg allerede, da jeg så deres første udtalelse for fire måneder siden, at det ville de også gøre i år.

V og K farer op som trold af en æske for at prøve at bilde befolkningen ind, at de ønsker noget andet end socialisterne, men ved målstregen falder de ned og stemmer for hele den socialistiske finanslov. Det er altså mere et propagandanummer end et reelt ønske om forandringer, og vi må vel også sige, at selv om Mogens Lykketoft (A) som finansminister får megen skældud, så er han såmænd nok lige så hård over for sine egne kernevælgere, som en VK-regering ville være.

Det hjælper altså ikke, at hvis f.eks. Venstre alene bliver større, det er kun, hvis Venstre og Konservative sammen med Fremskridtspartiet får et flertal ved det kommende valg, at der virkeligt vil blive ryddet op, for hvis Fremskridtspartiet bliver en VK-regerings parlamentariske grundlag, så vil vi jo konstant holde den kurs, de lægger op til hvert eneste år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og op til et folketingsvalg.

Det bedste finanslovsforlig Danmark har haft, det var i 1990, hvor Fremskridtspartiet gik sammen med den daværende borgerlige regering. Der kom vitterligt forbedringer. Derfor kan jeg godt love allerede nu, at der ikke kommer folketingsvalg, (med mindre der sker noget helt uforudsigeligt), før september 1998. Grunden til at jeg tør forudsige det er, at den eneste der kan udskrive valg før den 21. september 1998, er statsminister Poul Nyrup Rasmussen, og det gør han ikke.

Hvorfor skulle han frivilligt udskrive valg, nu hvor han står til at miste 10-15 af sine folketingsmedlemmer?

CDs (Centrum Demokraterne, red.) udtræden af regeringen vil ikke fremprovokere et valg. CD er trådt ud af trekløveret for bedre at kunne profilere sig, men vil – for ikke at tvinge Nyrup til en Dronningerunde – gøre alt for at hjælpe S og R til at hutle sig igennem de næste halvandet år. Men samtidig vil CDs partiformand – Mimi Jacobsen – og partiets gruppeformand – Peter Duetoft – udtale sig kritisk om regeringens politik.

Det radikale Venstre (B) ønsker heller ikke et valg. Hvis de fremprovokerer et folketingsvalg, er de faktisk nødt til at skifte side – altså gå over til V og K igen.

Hvis Enhedslisten og SF går sammen med de borgerlige partier, så kan de vælte regeringen på enkelte lovforslag, men det er ikke ensbetydende med et valg.

Da V og K sad som regering, kom de også i mindretal ved afstemningen om flere lovforslag, f.eks. CO2-afgiftsloven, men da valgte VK-regeringen jo at lave en lov om CO2-afgift, selvom de selv var imod – altså i stedet for at udskrive folketingsvalg.

Hvis f.eks. de borgerlige plus SF og Enhedslisten fandt sammen om et mistillidsvotum til regeringen, så betød det heller ikke valg. Det ville blot betyde, at Nyrup var nødt til at foretage en ny Dronningerunde, hvor alle partier bliver inviteret for at anbefale, hvem der så skal danne regering. Derved ved både SF og Enhedslisten, at de vil komme i et dilemma. De er nødt til at pege på Nyrup igen, så derfor vil de ikke ydmyge sig selv ved at tvinge Nyrup til at foretage en Dronningerunde, som igen vil betyde, at et flertal vil pege på ham. Så derfor kære læser: alt det der med valgtrusler og valgrumlen har intet på sig. Det er, hvad jeg kalder et spil for galleriet.

Men fakta er, at Danmark har en samlet gæld på ca. 800 milliarder kroner, hvilket er ca. kr. 154.000 pr. indbygger. Og det er altså både det nyfødte barn og den 90-årige på plejehjemmet, der skal betale denne gæld, og der er reelt kun mellem 6-700.000, der arbejder i de produktive erhverv, som kan betale forrentning og afdrag på denne gæld. Derfor er det faktisk ikke så rosenrødt, som mange vil gøre det til.

Det eneste parti, der virkelig tør rydde op og gøre noget ved problemerne, er Fremskridtspartiet. Husk det, ved det kommende valg!

Hermed vil jeg ønske alle et godt nytår.

Aage Brusgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

Opsvinget soldet op

6. december 2011 14 kommentarer

Opsvinget soldet op

Regeringen (A og B, red.) har soldet opsvinget op. Med den yderste venstrefløj er regeringen blevet enig om at ramme danskeren på pengepungen med nye afgifter i milliardstørrelsen. Og ikke nok med det: Finansminister Mogens Lykketoft (A) har allerede bebudet indgreb i borgernes økonomi i forbindelse med efterårets finanslovsforslag.

De indgreb – der allerede er opnået enighed om – omfatter følgende:

  • Biler bliver dyrere. Det gælder især varevogne og særligt benzinforbrugende biler.
  • Afgiften for privat kørsel i varevogne forhøjes med 5.000 kroner årligt. Samtidig indføres en indeksering af afgiften med en årlig forhøjelse på 1,5 %.
  • Registreringsafgiften ændres fra en styk-afgift til en afgift efter værdi.
  • Vægtafgiften gøres miljøafhængig.
  • Fradraget for air bags nedsættes fra 9.000 til 2.300 kroner. Samtidig indføres der en speciel afgift for biler uden air bag.
  • Passagerafgiften på udenrigsfly sættes op fra 65 til 75 kroner og indføres på indenrigsfly.
  • Tinglysningsafgiften forhøjes fra 700 til 1.200 kroner.
  • Priserne for transport i visse busser og tog nedsættes med 10 %.

I en kommentar til indgrebet siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke:

– Regeringen fortsætter fuldstændig uhæmmet med at pålægge befolkningen nye skatter og afgifter. Dens appetit på skatteydernes penge er umættelig. Opsvinget er soldet væk. Det, der kunne være blevet Danmarks chance er bl.a. brugt på kolossale anlægsinvesteringer, på flygtninge og indvandrere og til et kolossalt overforbrug i den offentlige sektor. I stedet burde regeringen have foretaget de nødvendige besparelser. En sådan politik er desværre ukendt for regeringen, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Med de nye indgreb rammer man igen mobiliteten på arbejdsmarkedet. Masser af mennesker i de tyndt befolkede områder er afhængige af en bil bl.a. til og fra arbejde. De skal nu til at betale endnu mere for at passe deres job, som de også brandbeskattes af.

Afgiften på flyrejser rammer specielt erhvervslivet. Konsekvensen vil blive, at færre tager flyet, og derfor vil miljøbelastningen pr. passager blive større.

En forhøjelse af tinglysningsafgiften er også grotesk. Det er netop blevet dokumenteret, at staten tjener tykt på at folk handler bolig. Udgifterne hertil er langt højere i Danmark end i de fleste andre lande. Men hvad gør regeringen? Den sætter tinglysningsafgiften op, hvor den burde gøre det modsatte.

Regeringens påståede gulerod er så en nedsættelse af billetprisen i bus og tog. Konsekvensen heraf er, at den offentlige trafik får et endnu større underskud – et underskud der også skal hentes hjem fra skatteydernes lommer. Også derfor hænger tingene ikke sammen, siger Kim Behnke.

Fremskridtspartiet er modstander af disse indgreb. Vi ønsker i stedet opfattende besparelser, udliciteringer og privatiseringer. De skal danne basis for afdrag på gælden og skattelettelser. Der er råd til at gennemføre Fremskridtspartiets politik, men det kræver unægtelig, at der gennemføres en helt anden politik end regeringens. Lykketoft & Co. har hverken evnen eller viljen til at gennemføre de nødvendige besparelser.

Og det har de ikke, fordi Socialdemokratiet pr. definition ønsker alt styret og reguleret ned i mindste detalje. Det skaber kun ulykker og mismod. Derfor kan man med fuld ret betegne regeringen som befolkningsfjendsk.

Også af den grund er det en hovedopgave for Fremskridtspartiet at befri Danmark for den nuværende regering. Derfor kan man være helt sikker på, at regeringens forskellige raids mod befolkningens pegepung vil blive husket til den valgkamp, der dag for dag nærmer sig, fastslår Kim Behnke.

Rex og

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 25. årgang / maj 1997

På AV-fødselsdagen

27. oktober 2010 26 kommentarer

AV-fødselsdagen

AV-regeringens 1-års fødselsdag kan vi konstatere, at den opreklamerede baggrund for dannelsen af AV-koalitionen – at rette dansk økonomi op, at få et sporskifte i dansk økonomi – holdt ikke. Valutaunderskuddet på maksimalt 6,5 milliarder kroner i 1979 bliver omtrent dobbelt så stort. Udenlandsgælden vokser til svimlende højder (hvem fatter, hvad 70 tusinde millioner kroner i gæld egentlig vil sige for det danske samfund?).

Renten stiger som følge af stigende inflation og skatter. Nogle af AV-regeringens kunstgreb er indførelsen af førtidspension – også kaldet efterløn. Arbejdsløshedsministeren (Svend Auken, red.) har kaldt det succes. Et hvilket som helst menneske er sikker på succes, hvis han eller hun er i stand til at give naboen 80.000 kroner om året. Arbejdsløshedsministeren er særlig succesrig, for han tager genboens penge for at give dem til naboen!

Valutareservens vækst er også et kunstgreb. Vi låner D-mark og dollars i udlandet og putter nogle af dem ned i valutakassen, så har vi vækst. Det hele går så godt, at kronen er ved at falde ud af bunden af valutaslangen. Til gengæld har AK- og V indført prisstop, momsforhøjelse, skærpet indkomstbeskatning, højere afgifter på cigaretter, charterrejser, olie, benzin, gas og el. og endelig må vi jo ikke glemme, at ikke alene har AV ansvaret for stigende skatter og afgifter vedtaget af folketinget, men den samme koalition har ansvaret for stigende skatter i amter og kommuner, som AV-politikere i amter og kommuner gør alt, hvad de kan for at lægge ansvaret for over på deres partifæller i folketinget.

Denne dobbeltmoral er kun dikteret af AV-politikernes frygt for befolkningens reaktion ved det kommende kommunevalg. Det er så nemt, at skubbe ansvaret over på folketinget, når AVs amts- og kommunalpolitikere bygger paladser til sig selv. De gør det i håb om, at befolkningen glemmer, at AV-politikernes er de samme, hvad enten de sidder i folketinget eller i kommunen.

Overfor denne politiske ørkenvandring, hvor befolkningen er ved at gå i knæ på grund af de stigende byrder, må Fremskridtspartiet fastholde sin politik, som er det eneste alternativ til AV-regeringens politik. Men vi må samtidig erkende, at vi er nået til et tidspunkt, hvor vore kendte politiske synspunkter ikke overrasker eller giver fornyet styrke til vores politiske arbejde. Selv om intet i udviklingen har gjort, at vore synspunkter og forslag vil ændre landets dårlige økonomiske situation, er de ikke mindre rigtige i dag, end de var for seks år siden og vi må vedblive med at søge nye perspektiver i vort politiske arbejde.

De sidder på magtmidlerne

AV-partierne sidder på magtmidlerne TV, radio og dagspressen. Dette gør, at landets vanskeligheder ikke bliver alment kendt af befolkningen. I Radio og TV får man nærmest indtrykket af, at udlandet har vanskeligheder og at de er ufine folk nok til at overføre vanskelighederne til os. Fremskridtspartiet er i den situation, at vi ikke kan råbe de andre partier op – de andre partier vil ikke stoppe den katastrofale udvikling. Udviklingen skal løbe så langt og bliver så katastrofal, at vi får kniven på struben – så folk vågner op og forstår, at såfremt vi ikke slutter os sammen og gennemføre en politik, som medfører, at det igen kan betale sig at arbejde, så ender det med den rene katastrofe.

Vort politiske virke må derfor koncentrere sig om oprustning, der gør det muligt for os at bevare det moralske mod, der skal til for at gennemføre partiets politik, når sammenbruddet er en kendsgerning for gammelpartierne.

I den periode, vi befinder os i, er der rig lejlighed til indbyrdes ævl og kævl, der kun svækker partiets slagkraft. Vi må lære, at ønsker vi en bred tilslutning til partiet – en folkebevægelse, der skal samle mere end 500.000 vælgere – så må vi acceptere en spredning af synspunkter om, hvordan vi når vore politiske mål. Alle, som kan slutte op om partiets hovedsynspunkter er velkomne i det politiske arbejde. Vi har ikke råd til at afvise en eneste fremskridtsstemme på grund af indbyrdes uoverensstemmelser. Vi må være parate til at tage en bred debat om midlerne indbyrdes, men det må ikke udarte til angreb på vore egne, der kan bruges af vore politiske modstandere.

Fri os for den diskussion, om fremskridtsfolk, der stemmer på liste Z, er rigtige fremskridtsfolk. Alle tjener sagen og partiet efter bedste evne, når de erklærer sig som fremskridtsfolk. Blot det, at man erklærer at støtte Fremskridtspartiet kræver mod og viser, at man vil være med til at ændre den førte politik.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 7. årgang / 24. september 1979

Befolkningen straffes på grund af det offentlige overforbrug

9. juni 2009 5 kommentarer

Befolkningen straffes på grund af det offentlige overforbrug

Regeringens (A og B, red.) nyeste razzia ned i skatteydernes lommer for at pålægge dem nye afgifter, er det klokkeklare bevis på, at Nyrup & Co. ikke kender ordet besparelser. De nye afgifter skal efter planen give to mia. kroner, hvilket svarer til en halv pct. af statens udgifter. Det beløb evner regeringen desværre ikke at finde på budgetterne. Alene i finansloven for i år, er der ellers nok at tage fat på.

De offentlige udgifter til udlændinge er på 11,6 mia. kroner. Men hertil bortødsles yderligere milliarder til udgifter som ikke umiddelbart lader sig opgøre.

Regeringen hæver miljøafgifterne, fordi vi skal værne om miljøet. Når danskerne så ændrer adfærd, og gør det, regeringen siger, kvitterer den med at hæve miljøafgifterne. Derfor handler det reelt for regeringen om at skaffe flere penge.

Regeringen har ikke format til at gennemføre de nødvendige massive besparelser, der skal danne grundlag for skattelettelser og afdrag på gælden. Regeringen er uduelig og er kørt fast. Derfor er det for Fremskridtspartiet en hovedopgave, at befri Danmark for den nuværende regering.

Fremskridtspartiet arbejder for en ikke-socialistisk regering, der har evnen og viljen til at rette op på samfundet. Derfor er et folketingsvalg nødvendigt hurtigst muligt.

Resolution vedtaget på amtsrepræsentantmødet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 25. årgang / maj 1997 

Regeringens grønne afgifter blev alligevel en ekstra skat

5. februar 2009 24 kommentarer

Regeringens grønne afgifter blev alligevel en ekstra skat


– Trods regeringens (A og B, red.) påstande om det modsatte er CO2-afgiften blevet en ekstra skattebyrde på erhvervslivet. Dermed er de i forvejen hårdt plagede virksomheder atter forringet på konkurrenceevnen. Fremskridtspartiet kræver afgifterne fjernet straks. De har ingen nævneværdig betydning for miljøet, men skader til gengæld dansk erhvervsliv betragteligt. Det siger næstformanden for Folketingets miljøudvalg – Fremskridtspartiets miljøordfører Aage Brusgaard.


– Det er helt utilstedeligt, at regeringen løber fra sine løfter om at tilbagefører CO2-afgifterne til erhvervslivet, der frem til 1997 vil gå glip af næsten 700 millioner kroner. De penge havner i stedet i statskassen. Dermed er CO2-afgiften en skat som alle andre. Nøjagtig som Fremskridtspartiet hele tiden har påpeget.


Regeringens evindelige jagt på erhvervslivet er til skade for dansk økonomi og beskæftigelse. Fremskridtspartiet kræver lempelige vilkår for det erhvervsliv, der skal tjene penge hjem til regeringens overforbrug. Sker det ikke, vil det om få år se mere sort ud, end tilfældet er i dag, slutter Aage Brusgaard.


Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

Den ræverøde finanslov er selvmord

3. december 2008 16 kommentarer

Den ræverøde finanslov er selvmord

 

Nu skal den danske befolkning igen belemres med en finanslov sammensat af det røde rædselskabinet. Det er sket førtilbage i 1981, hvor Anker Jørgensen – ligesom den nuværende regering (A og B, red.) – forsøgte at pådutte danskerne rendyrket socialisme. Det vil den danske befolkning heldigvis ikke finde sig i. Dengang gik det røde kabinet ned med et brag, og det vil ske igen.

 

Danskerne kan nemlig sagtens gennemskue Lykketoft (Finansminister Mogens Lykketoft, A, red.) og hans talmagi. Folk undrer sig, når Lykketoft konstant maler skønmalerier over rigets stilling, for det stemmer overhovedet ikke overens med den virkelighed, som danskerne lever i.

 

På trods af højkonjunktur er ventelisterne stadig lige så lange, som da regeringen trådte til.

 

Regeringen har afsat sølle 250 millioner kr. til at reducere ventelister, men det er langt fra nok. På Fremskridtspartiets finanslov er der afsat 1 milliard kr. ekstra i 1997, hvilket er et tigerspring i ventelistespørgsmålet.

 

På trods af højkonjunktur er antallet af danskere på offentlig forsørgelse ikke faldet. D.v.s. ledigheden er bare skjult i alverdens offentlige kasser. Der er stadig ca. 1 million mennesker på passiv offentlig forsørgelse. Regeringen vil ikke tage det skridt, som alle nationale og internationale eksperter anbefaler nemlig skattelettelser. Det vil Fremskridtspartiet, og det er det eneste, som virkelig hjælper.

 

På trods af højkonjunktur er statsgælden på over 800 milliarder kr. Regeringen forsøger dog at camouflere underskuddet ved at indregne Den Sociale Pensionsfond i opgørelsen, hvorved man når “ned” på 620 milliarder kr. Fordeler man det ud på alle danske borgere, giver det over 140.000 kr. pr. person. Men da spædbørn jo ikke har betalingsevne, er det mere relevant at udregne beløbet pr. skatteyder, og så bliver det til ca. 200.000 kr. Hvor mange danskere har plads til denne gældspost i privatøkonomien?

 

Alene renteudgifterne af gælden er på 60 milliarder kr. om året er en møllesten for dansk økonomi. Til sammenligning kan nævnes, at de samlede hospitalsudgifter udgør 33 milliarder kr. om året. På grund af sin økonomiske uansvarlighed ekspederer regeringen derfor de kolossale gældsproblemer videre til de kommende generationer.

 

Derfor er der i dag lagt en enorm skattebyrde på endnu ufødte danskere for vi – der lever i Danmark i dag – har jo siden 1973 haft et overforbrug på 800 milliarder kr. Det skal betales tilbage, og siden vi blot bliver ved med at stifte gæld – gælden bliver ved med at stige også i 1997 -, er der ikke andre til at betale end de kommende generationer. Det mener Fremskridtspartiet ikke, vi kan være bekendt.

 

Derfor skal der spares på de offentlige budgetter. Det nytter ikke noget, at det røde rædselskabinet bliver ved med at poste penge ud i socialismens hellige navn. Besparelser er nødvendige, når der ikke er orden i økonomien som følge af flere års overforbrug. Vreden over besparelser skal ikke rettes mod Fremskridtspartiet, fordi vi foreslår dem, men derimod mod de partier, som har ansvaret for, at underskuddet er opstået. I juni 1989 udtalte Niels Helveg Petersen (B), at hvis Folketinget i 70´erne havde lyttet til Fremskridtspartiet, så havde statens gæld været 300 milliarder kr. mindre! Dette blev sagt i 1989, og i mellemtiden har de “ansvarlige” partier gældsat danskerne op over begge ører.

Fremskridtspartiet tør godt påvise besparelser og privatiseringer af statslige udgifter, hvorved vi skaber budgetforbedringer til nedbringelse af underskuddet og finansiering af skattelettelser. Det røde rædselskabinet er derimod på vej til at begå selvmord. Kabinettet har nu vedtaget en finanslov med skattestigninger, yderligere gældsætning og et stort milliardunderskud på statens budget. Regeringen ved godt, at det er uansvarligt. Den mangler blot mod til at informere vælgerne om hvilke økonomiske besparelser, der rent faktisk er nødvendige og efterfølgende gennemføre dem. Det vil vælgerne straffe, og det vil ske, når selv ikke Carlssons Klister kan holde regeringen på taburetterne.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

Sommerhusdom strider mod Grundloven

26. november 2008 9 kommentarer

Sommerhusdom strider mod Grundloven


– Højesterets dom vedrørende sommerhusudlejning er et alvorligt slag mod både sommerhusbranchen og Grundloven. Den vil føre til færre turister, svigtende indtægter og et fald i beskæftigelsen. Det siger Fremskridtspartiets miljøpolitiske ordfører – næstformand for Folketingets miljøudvalg, Aage Brusgaard – i en kommentar til dommen. Han finder det positivt, at dommerne ikke var enige. – Det viser, hvor svært det er at tolke planlovens bestemmelser, siger han.


– Jo færre uger sommerhusejerne må udleje deres huse i, des færre turister får vi til landet. Det vil føre til et fald i indtjeningen for restauranterne, forlystelser og udlejere og dermed i sidste ende den danske stat. Konsekvensen vil også være et fald i beskæftigelsen i de områder af landet, der lever af turisterne.


Under alle omstændigheder er planlovens bestemmelser i strid med Grundlovens ord om ejendomsrettens ukrænkelighed.


Fremskridtspartiet forlanger, at reglerne fjernes, så sommerhusejerne får fri råderet over egen bolig. Danmark har endda EU-Kommissionens ord for, at vinterudlejning ikke vil føre til, at Danmarks forbud mod salg af sommerhus til udlændinge ophæves.


Fremskridtspartiet finder det fuldt forståeligt, at politiet i flere og flere kommuner nægter, at kontrollere, om sommerhusejerne overholder planlovens grundlovsstridige bestemmelser. Politiet har masser af andet at give sig til end at jage uskyldige borgere, hvis eneste “forbrydelse” er, at de tror på Grundlovens ord om ejendomsrettens ukrænkelighed. Det er også positivt, at en stribe borgmestre i sommerhuskommunerne ikke vil udføre agentarbejde for at opklare påståede lovovertrædelser, slutter Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 25. årgang / maj 1997

%d bloggers like this: