Arkiv

Posts Tagged ‘Socialdemokratiske skandaler’

Landsformanden har ordet…april 1993

11. august 2009 2 kommentarer

Landsformanden har ordet

April 1993

Kære partifæller!

Hatten af for Pia Gjellerup (A), fordi hun så hurtigt tog konsekvensen af sin belastende rolle som bestyrelsesformand i ”Solhavegårdssagen”. Der er derimod ingen grund til at tage hatten af for regeringens (A, B,Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) indsats i dens to første måneder. Arbejdsløsheden er i rødkløverregeringens korte tid allerede steget med 18.000. en dårlig start for en regering, der prioriterer arbejdsløshedsbekæmpelse så højt.

Samtidig med at Indenrigsministeren (Birte Weiss, A, red.) fremfører den nye holdning, at nogle af de jugoslaviske flygtninge kan få lov til at blive her i Danmark, stiger tilstrømningen af jugoslaviske flygtninge så stærkt, at det nærmer sig 1.500 pr. måned. Det er derfor vigtigt at fastholde den særlige ”jugoslaverlov”, der fastslår, at de jugoslaviske flygtninge kun er her på midlertidigt ophold og skal hjem så hurtigt forholdene tillader det.

I øvrigt er der grund til at frygte, at den tåbelige flygtninge-, asyl- og indvandrerpolitik, vi har her i landet, lægger grunden til helt uoverskuelige etniske og racistiske problemer. I øjeblikket hjælper vi faktisk serberne med deres etniske udrensninger, og de kommende barakbyer til flygtninge kan meget hurtigt blive regulære ghettoer med den dårligst tænkelige mulighed for positiv udvikling af beboerne.

I skrivende stund blokerer de danske fiskere for fisketilførelser og landmændene er sammen med fiskerne begyndt på forskellige aktioner med det ene formål, at gøre opmærksom på de store problemer mange i disse vigtige erhverv kæmper med. Desværre har EF mere og mere udviklet sig til at blive et bureaukratisk, socialistisk kontrolsystem frem for det frihandelsområde som så mange erhvervsfolk, fiskere og landmænd forventede, skulle give dygtige, driftige erhvervsfolk stor udvikling og fremtidsmuligheder.

Den 18. maj 1993 skal vi danskere igen stemme JA eller NEJ til en politisk udvikling af det europæiske EF-samarbejde, som i dag med kvoter, restriktioner, direktiver, strafafgifter, braklægningsordninger, strukturfonde, lovharmoniseringer, miljøpolitik, kulturpolitik og meget, meget mere, absolut ikke har givet dansk erhvervsliv og det danske samfund de muligheder, som flertallet forventede.

I Fremskridtspartiet har vi altid været og er stadig tilhængere af EF med dets oprindelige idealer for frihandel, samarbejde, varer og arbejdskraftens frie bevægelighed.

Vi ønsker fortsat udvikling af EF-samarbejdet ud fra Fremskridtspartiets politiske synspunkter:

  1. Personlig frihed
  2. Mindre bureaukrati
  3. Forenklet lovgivning
  4. Lavere beskatning

Derfor respekterer vi også din personlige holdning i dette vigtige spørgsmål om JA eller NEJ den 18. maj 1993.

Det danske folketing har afsat 25 millioner kroner til EF-kampagnen forud for folkeafstemningen. Fremskridtspartiet fik, som en række andre partier, ikke andel i disse penge, men Junibevægelsen fik kr. 1.110.000, partiet SF fik kr. 760.000 og Venstres Ungdom fik kr. 220.500 til en kondom-JA kampagne. For fremskridtsfolk ville det være let at finde bedre anvendelsesmuligheder for disse millioner.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 21. årgang / april 1993

Socialdemokratiets store ord om moral er tom snak

16. april 2009 89 kommentarer

Socialdemokratiets store ord om moral er tom snak


Nyrup og hans rødkløverregering (A, B, CD og KrF, red.) har nu haft 18 måneder til at leve op til de store ord om en ny politisk moral, som han proklamerede ved sin tiltræden. Et tilbageblik viser, at Socialdemokratiet ikke har levet op til deres egne løfter.


Socialdemokraterne har intet gjort. Det var kun tomme ord, derfor har de også fået alle skandalerne i nakken som en boomerang, og selv om de blev advaret, gjorde de intet for at rydde op.


Det er sølle at se, hvordan Danmarks største parti, – der blev skabt for at skaffe bedre vilkår for “den lille mand”  gennem sit netværk i boligbevægelse, kooperation og fagbevægelse og med sit enorme pengeforbrug til alle mulige og særlig umulige formål – har påført  netop “den lille mand” enten for høje huslejer eller for høje skatter. Det er forargeligt. Det er endnu mere forargeligt, at man bruger alle kneb for, at undgå skandalerne bliver afsløret eller omtalt i valgkampen. Nyrup har sagt, at der ikke skal kastes med mudder i valgkampen. Han har herefter selv defineret, at “mudder” er enhver omtale af de socialdemokratiske skandaler. Det er uhørt. Fremskridtspartiet vil ikke undlade at tale om skandalerne. Vi advarede Nyrup, da han tiltrådte, men han hørte ikke efter.


I dag falder alle socialdemokrater – med statsministeren i spidsen – over hinanden for at tage afstand fra skandalerne i Lejerbo og andre boligselskaber, i Ungbo, i AOF Hovedstaden, i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Der er sjældent vasket så mange hænder på én gang, og det er karakteristisk, at alle udtaler, at de ikke havde noget kendskab til, hvad der foregik.


Det centrale moralske spørgsmål i forbindelse med dette omfattende socialdemokratiske netværk er, om det omgivende samfund kan acceptere sådanne forretningsmetoder. Hvis det ikke er muligt, hvad skal der så ske? Hvis Nyrup Rasmussens interesse for moral skal være andet end tom bragesnak, er det fair, at alle institutioner i det socialdemokratiske netværk kulegraves og undersøges med samme ihærdighed, som Bagmandspolitiet har brugt i sin jagt på private forretningsfolk.


Sådanne kulegravninger og undersøgelser skal ikke påbegyndes p.g.a. misundelse eller andre mindreværdige motiver, men udelukkende for, at offentligheden kan få indblik. En sådan viden er nødvendig for, at det kan besluttes, hvad der videre skal ske. De uetiske forretningsmetoder – som socialdemokraternes netværk og magtmonopoler benytter – skal stoppes, også selv om det indebærer en udbygget lovgivning på området.


Statsministeren blev af Fremskridtspartiet advaret allerede dagen efter sin tiltræden. Men der var ingen interesse for at se på moralen i den socialdemokratiske koncern. Og ganske få uger efter viste den første skandale sig.


Justitsminister Pia Gjellerup måtte gå p.g.a. Solhavegårdsagen. Senere kom skandalen om Himmerlandsbanken. Igen senere kom skandalen i AOF Hovedstaden og nu Lejerbo. Det er ikke småting på 18 måneder, og enhver ved, at den næste skandale ligger på lur. Ligesom de fleste husker de foregående skandaler helt tydeligt.


Skandalerne i Lejerbo er kun toppen af isbjerget i boligbevægelsen. Det er betegnende, at de i de fleste af de nylige socialdemokratiske skandalesager har det været koncernens egen revisorvirksomhed, “Revisionsinstituttet af 1920”, der har stået for revisionen. Mon ikke også statsministeren – nu hvor vi har valgkamp -, kan indse, at det ikke er betryggende, at samme økonomiske og ideologiske broderskab står bag kontrollen og revisionen af hinanden. Hvor er garantien for, at de almindelige mennesker og lønmodtagerne ikke bliver snydt, og pengene i stedet går til f.eks. koncernen, bevægelsen, partiet og pamperne?


Derfor var det godt, at vi endelig fik valget udskrevet. Fremskridtspartiet er overbevist om, at de ægte socialdemokrater, – som hverken har haft lod eller del i magtelitens pamperi for almindelige menneskers penge – vil tage afstand fra Socialdemokratiet og al dets væsen på valgdagen den 21. september.


Fremskridtspartiet vil have et ægte opgør med den socialdemokratiske koncern. Vi ønsker en lovgivning, der gør det umuligt at malke systemet for penge ved at have vennerne siddende på poster, hvor de kontrollerer sig selv, og andre venner sørger for, at ugerningerne føres ud i livet.


Efter valget kan et nyt Folketing og forhåbentlig en ny regering trække i arbejdstøjet. Fremskridtspartiet har meldt ud: Såfremt vælgerne giver VKZ flertal, vil vi straks sørge for, at det meste af rødkløverregeringens skattereform fjernes, vi vil genindføre den fulde folkepension, stramme udlændingeloven, samt vedtage en ansvarlig Finanslov for 1995.


Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. Valg ´94 / 22. årgang / september 1994

Kategorier:Politiske "ben" og skandaler, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Kan man have tillid til Socialdemokratiet?

5. september 2008 41 kommentarer

Kan man have tillid til Socialdemokratiet?

 

Socialdemokratiet viste for få år siden selvangivelsen i skraldespanden. Hvordan kan man have tillid til Socialdemokratiet mere?

 

Nej, næste gang skal vi gøre op med socialdemokratismen!

E. Therkildsen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5  / 10. årgang / 5. februar 1982

De ”onde” Hjortnæshensigter

31. august 2008 Skriv en kommentar

De ”onde” Hjortnæshensigter

Folketingets skatteudvalg har nu i henved tre måneder tumlet med Karl Hjortnæs´ (A) forslag om, at man skal til at finde ud af, hvad der er privat gæld, og hvad der er erhvervsmæssig gæld på grundlag af, hvad de lånte penge er anvendt til. Det har hobet sig hundredvis af forskellige eksempelgrupper op. Hovedkonklusionen er helt overensstemmende med, hvad der også er fremgået af de mange tidligere undersøgelser om problemet, nemlig at en sådan regel vil svare til, at Folketinget pålagde borgerne pligt til at adskille det varme og det kolde vand, efter at det er løbet ud i badekarret.

Dertil kommer, at der vil indtræde umådeligt mange urimeligheder ved rentefradragsomlægningen. For eksempel vil Karl Hjortnæs have, at der skal være fuld fradragsret for de private renter, som stammer fra lån, som har at gøre med at Statens Uddannelse ikke skal give fradrag.

Hjortnæs regner med, at det offentlige vil få 3.000 millioner kroner årligt af omlægningen. Disse beløb forventes at komme fra følgende (i millioner kroner):

Indtægtskilde Millioner kroner
Landbrugere 50
Andre selvstændige 150
Andre personer med ejerbolig 2.500
Andre personer uden ejerbolig 300
I alt de nævnte 3.000

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 8. årgang  / 3. marts 1980

Stribevis af politiske studehandler bag Dansk Folke-Feries millionformue

29. august 2008 3 kommentarer

Stribevis af politiske studehandler bag Dansk Folke-Feries millionformue 

Pampergeschæften Dansk Folke-Ferie – Danmarks største ferieforretning – har haft sugerøret 100 millioner kroner dybere i statskassen end hidtil kendt. 

Den fulde sandhed om, hvor mange millioner kroner pamperforetagendet Dansk Folke-Ferie har lettet statskassen for kommer næppe for en dag. Dertil er for mange af Folketingets gamle “ansvarlige” partier for involveret.

Nye undersøgelser har nemlig afsløret, at feriekoncernen først og fremmest kan takke en række mere eller mindre lyssky politiske studehandler for en væsentlig del af sin store millionformue. Samtidig viser det sig, at skatteyderne har måttet bøsse omkring 100 millioner kroner mere i folkeferiekassen end, hvad hidtil har været kendt.

Som i A-kasse-skandalen spiller også i millionsagen om Dansk Folke-Ferie Socialdemokratiets næstformand og politiske ordfører Svend Auken en rolle, nogen næppe vil betegne som hverken flatterende eller opbyggelig for hans politiske troværdighed.

Det hele er syltet ind i rente- og afdragsfrie lån, som reelt er gaver finansieret af skatteyderne, uigennemsigtige regnskaber samt beregninger uden informationsværdi.

Den pludselige rigdom

LO-organisationen Dansk Folke-Ferie har på få år skabt Danmarks største ferieorganisation ved hjælp af mindst 100 mil. kr. mere i offentlig støtte end hidtil antaget.

Endnu inden Rigsrevisionen er gået i gang med at undersøge omstændighederne bag Dansk Folke-Feries “lån” og tilskud på over 500 mil. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond, viser en analyse, Børsens Nyhedsmagasin har foretaget, at organisationen har skaffet sig mindst andre 100 mil. kr. fra offentlige kanaler: Beskæftigelsespenge, tilskud fra Kulturministeriet, støtte fra Dansk Tipstjeneste (i dag kaldet Danske Spil, red.), EFs sociale fond og den såkaldte kaffefond.

LO-organisationens pludselige rigdom er bemærkelsesværdig derved, at den er uhyre dårligt belyst af de enkelte kilder, og Dansk Folke-Feries egne offentlige regnskaber og beretninger må være chanceløse i konkurrencer om informationsværdi. Kilder på Christiansborg siger, at Dansk Folke-Feries rigdom bl.a. er et resultat af en stribe af “politiske studehandler”, hvor også “andre” har fået.

Auken skaffede penge

Dansk Folke-Ferie startede som en følge af ferieloven fra 1938.

Dansk Folke-Ferie var stadig en temmelig fattig organisation, da daværende miljøminister Ivar Nørgaard (A) i 1976 meddelte, at den socialdemokratiske regering fandt det ønskelige at etablere feriecentre på almennyttig basis.

Med arbejdsminister Svend Aukens tiltrædelse i 1977, kom der penge bag den socialdemokratiske idé. Løftestangen var en række tilskud og lån til “fremme af beskæftigelsen”. 13 mil. kr. til udbygning af feriecentret i Rødhus og 38,5 mil. kr. til feriecentre i Karlslunde, Sandvig og Karrebæksminde. Bagefter fulgte som efternøler et aktstykke om en stempelfritagelse på en mil. kr. – med et særdeles interessant følgebrev fra Folketingets Finansudvalg. Udvalget anmodede om, at man i fremtiden i tilsvarende sager “fra begyndelsen giver oplysning om samtlige økonomiske forhold, der har betydning for belysning af sagerne som helhed”.

De tre nye feriecentre fik nye “lån” på i alt 40 mil. kr. i 1981 og 1982, men allerede i 1980 havde Svend Auken skaffet Dansk Folke-Ferie det helt store økonomiske løft.

Auken og diskontoen

Auken sørgede i forlængelse af en ændring af administrationen af ferieloven for, at der pludselig årligt ville være langt større tilskud til Arbejdsmarkedets Feriefond, der er en selvejende institution, som administreres af Arbejdsministeriet. I netop de dage i august 1980 da den såkaldte dagpengeskandale for første gang blev kendt af offentligheden som fagbevægelsens “sugerør” i statskassen, skaffede Auken feriefonden en forrentning på diskontoen plus en procent for statens lån af feriepenge mellem ind- og udbetaling til rette ejere.

Ændringen af administrationen af feriefonden betød, at der nu pludselig var omkring 100 mil. kr. mere til rådighed til “ferieformål for lønmodtagere” – hvert år.

Dansk Folke-Ferie er ikke nævnt med ét eneste ord i aktstykker til Finansudvalget om ændringen, men virkningen blev, at mere end 95 procent af midlerne ny tilflyder OL-organisationen – angiveligt fordi andre ansøgere ikke på samme måde støtter “ferieformål for lønmodtagere”.

De såkaldte “lån” i både beskæftigelsesfremmeordningen og fra feriefonden er ikke blot rente- og afdragsfri i henholdsvis 15 og 25 år, men reelt gaver. Når perioden udløber, skal gælden “kvittes”, hedder det i aftalerne, og det betyder på almindeligt dansk “kvittes”.

Dansk Folke-Ferie fik efter 1980 virkelig kig på mulighederne i de offentlige kasser.

De seneste år har organisationen f.eks. skaffet sig billige lån fra Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (kaffefonden) til sit feriecenter på Malta, tilskud fra feriefonden til overtagelse af Danebu i Oslo (18 mil. kr.), et millionbeløb fra Kulturministeriet til “kulturformidlende virksomhed”, tilskud fra Dansk Tipstjeneste(I dag Danske Spil, red.) og senest i 1985 15 mil. kr. fra EF’s sociale fond. EF-pengene er ydet til støtte af “ekstra arbejdspladser til mennesker, som i henhold til bistandslovens paragraf 42 kan få hjælp til beskæftigelsesmæssig genoptræning”. En række kommuner har i øvrigt også givet pæne gaver til de nye feriecentre.

Pengestrømmen til Dansk Folke-Ferie lader sig ikke opgøre på grundlag af organisationens officielle regnskaber, der i øvrigt på driftssiden syv år i træk havde underskud og først i det senest offentliggjorte regnskab kunne melde et beskedent overskud.

I efteråret 1984 forsøgte bl.a. Centralforeningen af Hotelværter og Restauratører og Provinshandelskammeret at gøre opmærksom på, at konstruktionen var kritisabel. Det blev især fremhævet, at der er tale om en konkurrenceforvridning over for private feriecentre, som ikke har adgang til “rente- og afdragsfrie lån”, der endda reelt er gaver.

LO raser

Fagbevægelsen er rasende over, at der er sat fokus på Dansk Folke-Ferie. I september 1984 kommenterede LO´s formand Knud Christensen Morgenavisen Jyllands-Postens afsløringer om Dansk Folke-Ferie på denne måde:

” Pressen har nærmest fremstillet sagen, som om feriefondens midler er samfundseje, og som om Dansk Folke-Ferie har et sugerør dybt nede i kassen. Lad mig slå helt fast: Feriefondens midler er lønmodtagernes penge – og ingen andres. Midlerne er en del af fagbevægelsens samlede overenskomstresultat. Vi kan derfor ikke acceptere en politisk styret kampagne, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi har lov til at råde over disse midler eller ej. “

Studehandler i Folketinget

At en officiel undersøgelse af Dansk Folke-Feries forhold ikke er kommet tidligere, forklares af både socialdemokratiske og borgerlige kilder i statsadministrationen og på Christiansborg med sagens meget store indhold af “politiske studehandler”, som retfærdigvis så må frem i lyset.

Eksempelvis nævnes det, at den begyndende pengestrøm til Dansk Folke-Ferie er handlet med Venstre, der som modydelse fortsat fik meget store tilskud til konsulenter til land- og skovbrug, og med at Dansk Arbejdsgiverforening har sin store interesse i, at arbejderbevægelsen er tilfreds med Arbejdsmarkedets feriefond. Nemlig at de enkelte arbejdsgivere i kraft af deres valgte administrationsordning har så store rentefordele, at det pænt dækker f.eks. kontingenter til arbejdsgiverforeningerne” skriver journalist Eigil Evert i Børsens Nyhedsmagasin.

Z

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 14. årgang / 14. marts 1986

Hvor skal ansvaret placeres?

26. august 2008 4 kommentarer

Hvor skal ansvaret placeres?

Mange er vel nok ved at brække sig – populært sagt – ved stadig at høre om postskandalen. Men det er – jo mere der kommer frem – så skrækkeligt, at det egentlig bør nævnes hver dag. Var det så den eneste skandale, kunne man måske leve med det. Men det er jo kun et eksempel – ganske vist et af de slemme på offentlig styring og ledelse.

Den øverst ansvarlige embedsmand for dette farceagtige foretagende blev fyret, ja, men straks blev der konstrueret en ny, vellønnet, livsvarig stilling til ham. Hvor skal ansvaret placeres? Det er man naturligvis også uenige om. Det skal spredes mest muligt, for at der ikke ryger hoveder – gode socialdemokratiske hoveder. – Eller er der også andre hoveder?

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at det var helt galt med budgettet for 1980. Og den ansvarlige for dette budget var den så pæne og tilforladelige venstreminister Ivar Hansen. SV-regeringens budget er det mest forkerte, der er præsteret.

Men undersøgelsen viser jo andre skavanker, som man vel ikke i sin vildeste fantasi ikke kunne budgettere. Indkøringsproblemer vedrørende Københavns Postterminal 98,7 millioner, øget sygelighed 53,6 millioner, øget personaleudskrivning m.v. 16 millioner er kun nogle af de mange skævere, man har præsteret. Finansudvalget er vist nok ved at miste tålmodigheden, fordi man har ”glemt” at søge ekstra bevillinger på noget, der i alt ligner 377 millioner.

Der må i et ordnet samfund være grænser for, hvor dårligt højtlønnede embedsmænd og valgte toppolitikere må fungere. Men den nuværende trafikminister Risgaard Knudsen, A, er imod nedsættelse af en kommissionsdomstol eller en undersøgelseskommission nedsat af Folketinget. Han mener ikke, at der er grund til at rode mere op i skidtet. Han mener vel, at der ikke kan komme mere skidt frem, og deri har han forhåbentlig ret. Det er mere end nok, vi er blevet præsenteret for. Måtte man have lært lidt af denne uovertrufne skandale til skræk og advarsel for alle andre i den offentlige sektor. Og må man ønske visse medarbejdere i postetaten et bedre helbred, så de ikke behøver en sygedag for hver 7 arbejdsdage.

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 30 / 9. årgang / 4. september 1981

Hjortnæssificeringsforslaget

26. august 2008 5 kommentarer

Hjortnæssificeringsforslaget

Et folketingsmedlem ved navn Ole Maisted (Z) kunne ikke få et forbeholdt forslag godkendt, men et forbehold reddede Karl Hjortnæs (A). Dette gav Uffe Thorndahl inspiration til Hjortnæssificeringsforslaget.

Ideen i lovforslaget var at tilvejebringe sikkerhed for, at alle skatteydere kunne regne med samme behandling som Karl Hjortnæs, nemlig at det var helt konsekvensfrit at ”glemme” indtægter på selvangivelsen. Et sådant lovforslag er helt klart velegnet til at illustrere hykleriet i dansk politik. Socialdemokratiet havde inden forslagets første behandling kontaktet de øvrige partier for at få dem til at undlade at kommentere forslaget i Folketinget. Så ringe er dansk politik og dansk retsbevidsthed.

Bortset fra Fremskridtspartiet ønsker alle partier nemlig at holde befolkningen i uvidenhed om det kolossale magtmisbrug, som bl.a. benyttes til at hjælpe ledende socialdemokrater samtidig med, at man på den mest ynkelige måde forsøger at bilde befolkningen ind, at vi har lighed for loven her i Danmark.

Fremskridtspartiets forslag om Hjortnæssificering af Skattekontrolloven og Folketingets behandling af forslaget er endnu en god understregning at, at der i dag intet alternativ er til Fremskridtspartiet.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 9. årgang / 30. januar 1981

%d bloggers like this: