Arkiv

Posts Tagged ‘Socialdemokratiets skattepolitik’

Socialdemokratisk plan giver øget skattetryk

27. august 2012 Skriv en kommentar

Socialdemokratisk plan giver øget skattetryk 

Grundlag

Socialdemokratiet har fundet ud af, at Danmark – der er socialdemokratiets ejendom – har brug for fuld beskæftigelse i 90´erne.

Ved bevidst at forveksle aktivitet og beskæftigelse med hinanden, har socialdemokratiet på bedste planøkonomiske vis befalet armsving og dybe knæbøjninger til enhver.

Når vi rokker med hovedet og danser Thaidans, er der fuld beskæftigelse i Danmark! Så enkel er den socialdemokratiske tankegang. Desværre koster den socialdemokratiske underholdning mange penge. Penge, der skal hentes hos de virksomheder, der skaber beskæftigelse og ikke blot aktivitet. Men også penge fra de ansatte i virksomhederne.

Øget beskatning og øget offentlig aktivitet er den socialdemokratiske plans “bidrag” til fuld beskæftigelse!

Planen

…tager udgangspunkt i den vrangforestilling, at “der kun er én måde at gribe chancen på”! Dermed er der fra den socialdemokratiske minaret udgået befaling om at forkaste ethvert alternativ til øget beskatning og øget offentlig aktivitet. Der er ikke tale om en “ensrettet” beslutningsproces, men alene om et “nødvendigt” valg af “den eneste mulighed”: A-koncernens befaling“! Amen!

Indhold

Efter mange års bevidst ødelæggelse af det danske samfund og dets eksistensgrundlag, mener hovedskurken i og hovedinspiratoren til denne ødelæggelse, at tiden nu er inde til yderligere indsats under følgende “overskrifter”:

Mål

  • Fra sommeren ´90: 8.000 ekstra praktikpladser.
  • 12.000 nye ordinære studiepladser ved de videregående uddannelser inden 1994.
  • Alle unge skal have uddannelses- eller arbejdsgaranti indtil 25-års-alderen.
  • Ordningen skal være gennemført senest ved udgangen af 1993.
  • 200.000 flere pr. år, end i dag, skal i midten af 90´erne på efteruddannelse.
  • Inden udgangen af 1995 skal der derfor etableres yderligere 50.000 årselevpladser indenfor efteruddannelsesområdet. Uddannelses-emnerne skal spænde fra almindelig opdragelse til fagligt stof.
  • Den enkelte lønmodtager skal have adgang til uddannelses-dagpenge fra A-kasse.
  • Kommunerne skal have mulighed for at deltage i selskabsdannelser med bl.a. skatteyderbetalt “ansvarlig kapital”.

Pris

Offentlige merudgifter pr. år skønsvist opgjort til ca. 5.000.000.000 kr. i 1995.

Hensigten

… er i virkeligheden indførelse af “borgerløn” til mindst alle mellem 16 og 25 år!

Resultatet vil blive en “fin” tilværelse som ung – i hvert fald til det 25. år! – Derefter vil man “hakke” i det resten af livet!

Z-syn

Det er naturligvis et positivt træk, at socialdemokratiet ønsker fuld beskæftigelse i 90´erne.

Det burde have været forberedt allerede i 60´erne… men en årlig merbelastning af erhvervslivet og dets ansatte på mindst 5.000.000.000 kr., kan ikke give ønsket om fuld beskæftigelse reelt indhold, med mindre uddannelsers art, omgang, form og indhold modsvarer erhvervslivets faktiske behov!

Derfor skal uddannelsers og ansættelsers omfang bestemmes af erhvervslivets vilkår / behov.

Derfor skal erhvervslivets vilkår forbedres med den ønskede og for landets befolkning nødvendige ekspansion som følge.

Derfor skal den offentlige sektor nedskæres og de frigjorte ressourcer komme befolkningen og dermed erhvervslivet til gode.

Derfor skal efteruddannelsers omfang og indhold bestemmes ud fra behov for omskoling fra offentlig til privat ansættelse – og fra bureaukratisk til frigjort brug af vore dages højteknologi og dennes muligheder.

Derfor skal de videregående uddannelsers omfang og indhold “trimmes” gennem omlægninger og anden tilpasning – i stedet for at vokse vildt og målløst på socialistisk vis.

Derfor skal videnskabeligt forskningsarbejde i langt højere grad udføres som kontraktforskning.

Målet må være, at de enkelte erhvervsbrancher selv tilrettelægger, planlægger og financierer den nødvendige uddannelse uden indblanding fra den fordyrende offentlige sektor!

Kun derved opnås mulighed for varige bidrag til fuld beskæftigelse. Gennem en afbalanceret, erhvervsbestemt uddannelsesaktivitet!

Socialdemokratiets plan “Alle igang” bør rettelig hedde “Gang i alle”. Den plan kan ikke bidrage til varig fuld beskæftigelse, men kun til varig gældsætning gennem en øget offentlig styret arm- og bensvingende nikkedukkebefolkning.

Det er der ikke brug for.

Derfor må socialdemokratiets seneste mirakelplan omgående afsløres og afvises.

J. Herkild

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 18. årgang / oktober 1990

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert?

21. august 2012 97 kommentarer

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert? 

Jeg tænker her på Socialdemokratiets politik m.h.t. den voldsomt store offentlige sektor, der har medført en forskel mellem udgifter og indtægter i milliardklassen.

Statsgælden kommer op på ca. 400 mia. kr. i 1983 som et resultat af mange års forsyndelser. Tallet sættes i relief, når man kan konstatere, at de personlige indkomster i 1983 forventes at udgøre 390,7 mia. kr., og de samlede skatter og afgifter vil beløbe sig til 234,3 mia. kr.

Hvis man havde ønsket, at der skulle være balance mellem statens indtægter og udgifter, skulle der have været opkrævet skatter og afgifter for yderligere ca. 400 mia. kr.

Man trykker statspapirer

Det turde Socialdemokratiet ikke. I stedet valgte man at trykke statspapirer, der kunne sælges – skulle man tro – til Socialdemokratiets politiske modstandere, nemlig kuponklipperne. For at dække underskuddet ind, måtte Socialdemokratiet give kuponklipningen imellem 10 til 20 mia. kr. i skattefri gevinster forlods, for at nogle overhovedet ville købe statspapirerne. Dernæst måtte Socialdemokratiet give kuponklipperne ca. 40 mia. kr. i renteindtægter. Altså en stensikker indkomst af passive investeringer der ikke har medvirket til nye produktive arbejdspladser.

Hvem skal nu betale denne statsgæld, kursgevinster og renteindkomster til kuponklipperne? Det skal de lønmodtagere, der ikke har mere i indkomst, end til at betale skatter, husleje og andre fornødenheder. Fremskridtspartiet finder, det er en ejendommelig fordelingspolitik, Socialdemokratiet fører. Dette parti tager fra de fattige og giver til de rige (kuponklipperne).

Det er ikke os, der er asociale

Når Socialdemokratiet skælder Fremskridtspartiet ud for at være asocialt, så kan Fremskridtspartiet melde hus forbi. I stedet for at skabe balance på de offentlige budgetter har Socialdemokratiet ved sin asociale politik yderligere skabt over 300.000 arbejdsløse i den private sektor. Det kan man da kalde fiasko på alle fronter.

Socialdemokratiet har haft travlt med at forsvare kuponklippernes, de finkulturelles, de højtlønnede offentligt ansattes interesser, frem for almindelige lønmodtageres interesser. Oven i alle de andre ulykker Socialdemokratiet har påført de mindre indkomster her i landet, har Socialdemokratiet forbitret bekæmpet Fremskridtspartiets idé med at hæve den skattefri bundgrænse. Socialdemokratiet vil kun være med til at forbedre statens budget ved at opkræve nye skatter og afgifter.

De lave indkomster skal ud af skattesystemet

Uanset hvordan man vender og drejer skattelovene, så må det være indlysende, at det er en fordel for de laveste indkomster, at de bliver løftet ud af skattesystemet. At hæve den skattefri bundgrænse er et udtryk for, at de laveste indkomster ikke kan bære skattebyrden.

Hvordan Socialdemokratiet kan få en sådan skattepolitik til at være asocial, kan kun være et udtryk for, at Socialdemokratiet har mistet enhver tillid til, at indkomstskatten er anvendelig til noget som helst.

Hvis det skulle være tilfældet, så støt Fremskridtspartiet i, at vi får afskaffet et asocialt skattesystem.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38 / 11. årgang / 28. oktober 1983 

Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Offentligt ansatte, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Skatteskorpionerne

19. juni 2012 6 kommentarer

Skatteskorpionerne

Sagesløse skatteydere har gentagne gange gjort den erfaring, at hver eneste gang regeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.) indgår en aftale med Socialdemokratiet, er dette ensbetydende med, at skatteskruen bliver strammet en ekstra omgang.

Det vakte berettiget opsigt, da disse grådige partier for kort tid siden – under stor pressemæssig dækning – meddelte, at der nu var enighed om at lempe realrentebeskatningen, så den højst kunne udgøre 56 %.

Glæden i Fremskridtspartiet varede dog kun, til forslaget lå på tryk i folketingssalen, og vi således fik mulighed for at læse, hvad det egentlig var Isi Foighel (C) og Mogens Lykketoft (A) – med opbakning fra deres fem respektive partier – havde brygget sammen og formentlig ”glemte” at orientere offentligheden rigtigt om.

Det viser sig nemlig, at det der ved første blik ser ud som en skattelettelse på ca. 3 milliarder kroner i 1988 – for dem, der har sparet op – allerede i 1989 udarter sig til en skattestigning på ca. 5 milliarder kroner, ligesom årene fremover med en forventet stigende inflation også vil være ensbetydende med, at sparerne vil blive flået i skat.

Førstebehandlingen i Folketinget var nærmest pinlig. Ordførerne fra regeringspartierne takkede hjerteligt skatteministeren (Isi Foighel, C, red.) uden, at det egentlig kom frem, hvad det var, man mente Isi Foighel fortjente tak for.

Eneste afveksling var, da SFs ordfører – Jens Toft – i lighed med sit indlæg i Jyllands-Posten den 18. maj nærmest knugede såvel Venstre som Konservative til sit bryst i begejstring over, at dem der har sparet lidt op nu igen får et spark og bliver straffet, fordi de har fulgt skiftende regeringers opfordringer om at sætte lidt til side, og dermed har givet afkald på at bruge rub og stub af deres disponible indtægter.

Skattealliancen mellem regeringen og Socialdemokratiet er nu så langt ude, at SF begejstret roser de forlig, der indgås. Dermed er bunden formentlig nået i retning af politisk uvederhæftighed fra regeringspartiernes side.

Helge Dohrmann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 15. årgang / 29. maj 1987

Skattefri statsstyring

20. marts 2009 12 kommentarer

Skattefri statsstyring

Socialdemokratiets ”fond til støtte for usunde virksomheder” får den skattefrihed, andre har brug for.

Socialdemokratipamperne ser ofte at de erhvervsvirksomheder, de kæledækker for, bliver dødssejlere og derfor ikke kan få bankkreditter.

I juni fik partiet imidlertid lusket igennem Folketinget en lov om ”statslig bistandsfond”, så disse firmaer kunne låne statspenge via en fond. Fremskridtspartiet stemte selvfølgelig imod.

Efter sommerferien havde regeringen (Socialdemokratiet, red.) så den frækhed at foreslå, at denne fond skulle være skattefri.

Herimod skrev Fremskridtspartiet i udvalgsbetænkningen:

“Ændringsforslaget vedrører den af socialdemokraterne i juni 1975 gennemtrumfede fond, der skal bidrage med skatteyderpenge (foreløbig 100 millioner kroner) til at forlænge dødskampen for urentable foretagender, som det er politisk bekvemt for Socialdemokratiet, at holde i live noget længere end efter det tidspunkt, hvor man burde se sandheden i øjnene.

Der er absolut ingen grund til at begunstige denne fond, som ganske givet i praksis vil komme til at skade meget mere, end den vil gavne, derved at fonden holder liv i et vilkårligt udsnit af virksomheder inden for branchen, dels, når de til syvende og sidst går fallit, forvolder større tab for kreditorerne, end tilfældet ville have været, hvis de havde fået lov til at dø en naturlig død. Der er såmænd ingen særlig grund til at forvente, at fonden nogensinde vil indtjene et skattepligtigt overskud, medmindre den ad skattefidusvejen lægger andre indtægter ind til modregning af det underskud, den er dømt til at give.

Det kan derfor ikke set ud fra nogen som helst synsvinkel forsvares, at fonden skattestilles anderledes end de banker og sparekasser, den måske i et vist omfang kan komme til at konkurrere med, ligesom der er al mulig grund til, at den misskabning, som fonden er, bliver underkastet alt det overadministrationsdjævelskab, som man bliver udsat for, når man bliver skattepligtig.”

Alle de andre ni partier stemte imidlertid for, at fonden skulle skattefrihedspriviligeres.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 4. årgang / 29. januar 1976

Ulykkestoften

12. februar 2009 17 kommentarer

Ulykkestoften

For et par måneder siden gik en prås op for Hans Excellence Statsministeren (Poul Schlüter, C, red.): “Vort indkomstskattesystem er pilråddent“.

Denne mageløse opdagelse har efterplaprerne siden gentaget igen og igen.

Men Schlüter har nu præsteret det hartad umulige: At gøre et pilråddent skattesystem endnu mere pilråddent.

Bevares, også på skatteområdet har Optimist-Poul det som den nok som bekendte Admiral: Andres tanker er ham mere end nok.

Og hans faste tænketank i skattespørgsmål hedder Kong Mogens (Mogens Lykketoft, A, red.). Ulykkeligvis med Lykketoft som efternavn. Han fulgte Schlüter blindt, da det gjaldt at plyndre selvpensionisterne med realrenteskatten. Selskabsskatteforhøjelsen og den lede tvangsopsparing groede også i Lykketofts ukrudts-urtegård. Og nu gjorde Schlüter så alle dårlige gange tre ved mindre end tre måneder efter den seneste kæmpefadæse råt at sluge den daværende socialdemokratiske regerings skattereformoplæg fra maj 1982.

Hovedstrategiener den gammelkendte: Folketinget jævner befolkningens fradragschancer med jorden. Når skatteborgeren først en gang for alle har mistet sit forsvarsværk, vil presset på de offentlige udgifter med uomgængelig sikkerhed hurtigt udløse, at skattedoseringen igen når op i de alt for velkendte galskabshøjder. Men nu udskrives de høje procenter vel at mærke på en større indkomstsum, så slutresultatet bliver langt større skatteplyndring.

Når de gammelparti-ræve taler for de gæs, fortier de, at dette er deres hovedformål.

Kuponklippere skal slippe billigere end dem, der går på arbejde. Fremtidig beskattes arbejdsindkomst med 48,5 % op til 106.000, så 50 % til 130.000, 56 % til 200.000 og 68 % derudover, mens kapitalafkastprocenten indtil videre “kun” bliver 50. Fordi man siger, at det skal betale sig at spare op. Men opsparing – udskudt forbrug – er ikke livets lyst. Den økonomiske side af tilværelsen trives ved øget produktion. Og det kræver et lavere skattetryk.

Derfor måles en skattereforms fortræffelighed først og fremmest i, hvor meget den nedsætter skatten. Lykketoft er just ikke skattenedsætter. Og derfor er firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.) det heller ikke.

“Argumentet” mod skattenedsættelser er det puritanske: Det vil da være forfærdeligt at øge folks forbrug. Nej og atter nej. Det er da kun pragtfuldt, hvis det sker. Orden i økonomien – den ønskede forbrugsbegrænsning – skal opnås ved, at det offentlige nedsætter sit overforbrugs-vanvid. Men det behager ikke socialdemokratteknokrat-herskerklassen. Og derfor behager det heller ikke den firkløverregering, som har vist sig ikke at være noget skift fra socialdemokratstyret – blot et socialdemokratisk alternativ.

Efter den sorte 19. juni-forligsdag kan man med endnu større styrke end tilforn fastslå, at Danmark har brug for et stærkt Fremskridtsparti. Måske kommer vi et spadestik dybere end at tale om en Lykketoftsreform ved at kalde det en V. A. Jakobsen/Uffe Thorndahl-reform. Havde de ikke ved deres partisplitning gjort Fremskridtspartiet midlertidigt svagt, var katastrofen aldrig indtruffet. Da Fremskridtspartiet var rigtig stærkt – 1974 og følgende år – faldt indkomstskattetrykket. Da vi svækkedes kunne vi holde skattetrykket uændret. Da Schlüteristispesten hærgede os, begyndte skattetrykket at stige. Og nu da vi for en tid ligger på sottesengen, kommer så denne ulykkelige skattereform.

Men 19. juni-udspillet er ikke endnu blevet lov i Danmark. En hurtig vækst af Z-partiet vil forskrække de andre – som vi forskrækkede dem uden at have flertal for 10-12 år siden. Dengang fik vi bragt dem over mod dydens smalle vej. Det kan vi nå igen.

Der er i al fald ikke nogen som helst anden redningsmulighed end at aktionere stærkt for at genskabe ånden fra 1973. Der er alt at tabe og intet at vinde ved at støtte et af forligspartierne. Der er alt at vinde og intet at tabe ved at storme over til Holger Danskes Fremskridts Parti.

Men tro ikke enfoldigt,at dette befolkningens eneste selvforsvar kommer af sig selv. Hvert eneste Z-menneske må gøre en målbevidst, arbejdsom, selvopofrende og disciplineret indsats.

Den sædvanlige underlødige gammelparti-snedighed udfolder sig bl.a. i, at 19. juni-papiret bevirker, at staten fra 1. januar 1987 vil pumpe kæmpemilliardbeløb ud i dagligdagsomsætningen. Under etiketten børnetilskud. Den øjeblikkelige virkning heraf bliver, at folk tror, at nu har gammelpartierne gjort det godt for dem, mens de ikke tilstrækkeligt erkender, at de selv kommer til senere mangefold at betale regningen.

Efteråret 1987 er af stemmekøbsfidusmageren Poul Schlüter gentagne gange udpeget som næste valgtermin.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 13. årgang / 28. juni 1985

Socialdemokratiets fantasteri-finanslov

16. december 2008 Skriv en kommentar

Socialdemokratiets fantasteri-finanslov

 

Socialdemokratiets oplæg til dette års finanslov er at lægge en ny skat på handel med aktier og obligationer. De forventer at få 1,5 mia. kr. hjem på denne nye konto. Auken og Co. glemmer at virksomhederne vil søge til udlandet, hvis der gøres alvor af denne nye afgift.

 

På udgiftssiden er der også interessante ting at læse:

 

Projekt Kroner
Kapitalindskud i de almennyttige boligselskaber 76 millioner
Oplysningskampagne om flygtninge 10 millioner
Forbrugerområdet 4 millioner
Turistplanen 25 millioner
Monopoltilsynet 10 millioner
Danmarks Turistråd 25 millioner
Statens kunstfond 10 millioner
Daghøjskolerne 10 millioner
Betalt frihed til uddannelse 50 millioner
Christiania 15 millioner
Penge til at fjerne dæmningen ved Hjarbæk Fjord 15 millioner
Patientbiblioteket på Rigshospitalet 1,7 millioner
Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske 1,5 millioner
Next stop Sovjet”kampagnen 100.000
ANC´s kontor i København 600.000

Og sådan fortsætter Socialdemokratiets løsning af landets alvorlige problemer. Og det hele bygger på, at man kan lægge denne nye ekstra skat på aktier og obligationer!

 

Og så kalder man Fremskridtspartiet for urealistisk!

 

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 40 / 16. årgang / 2. december 1988

Big Brother-staten er lige om hjørnet

4. november 2008 2 kommentarer

Big Brother-staten er lige om hjørnet

Venstre og Socialdemokrater foreslår ændring i skattekontrolloven, der fører os lige ind i statsovervågnings-helvedet.

Får finansminister Anders Andersen (V) og hans embedsmænd magt, som de har agt, må alle landets skatteborgere se sig indfanget i et Big Brother-samfund, hvor intet – selv ikke de personlige forhold – straffrit kan forholdes statsmagtens forlængede arm – det altid glubende, grådige og videbegærlige skattevæsen.

Rædselsmanende fremtidsperspektiver om en fantasistat á la Orwells´ “1985”? Nej – foruroligende, uimodsigelige kendsgerninger om Danmark 1. januar anno 1975!

Årsagen til dette nye og meget lange skridt endnu dybere ind i det uhyggelige bureaukratiske Big Brother-system er seks små ord, som tilhængerne af dette overvågnings-helvede nu ønsker slettet i skattekontrolloven.

Efter denne lovs § 2 har skattevæsenet hidtil kunnet forlange at få alle oplysninger “af betydning for skattesættelsen og skatteberegningen“. Det er disse seks ord, man nu forsøger at få slettet.

Sker det, er det ikke én stavelse for stærkt sagt, at danske skatteborgere da vil befinde sig i Big Brothers uheldsvangre favntag.

Uden den begrænsning der ligger i den nugældende lovs ord om, at det alene er oplysninger “af betydning for skattesættelsen og skatteberegningen”, vil skattevæsenet have frit slag. Intet vil mere være helligt og høre privatlivet til. Under straffeansvar vil man være pligtet til at skulle svare på alt, eksempelvis oplysninger til Danmarks Statistik, stemte De på Venstre ved sidste valg? o.s.v, o.s.v.

Eksperterne har advaret

Denne voldtagelse af det danske samfund har – som så megen anden vildførelse, (naturligvis) – sit udspring i socialdemokratiske idéer. På tværs af alle undersøgelser og analyser i ind- og udland, som klart har bevist, at en sondring mellem, hvad der er privat gæld, hvad der er forretningsmæssig gæld, og hvad der er gæld i fast ejendom (parcelhuse og lign.) ikke kan lade sig gøre, har Henry Grünbaum (A) nu for 117. gang i Ligningsrådet hyppet de socialdemokratiske kartofler for at få indført en regel herom.

Af uforklarlige årsager er Venstre – Danmarks liberale Parti og vist også den ellers så besindige Ib Stetter (C) – hoppet på den Grünbaumske reklamevogn.

Mogens Glistrup:

– Alle sagkyndige har advaret og erklæret, at en opdeling af gæld på den måde ikke lader sig gøre. Alligevel vil man nu fra lovgivningensmagtens side forlange, at borgerne – under strafansvar – skal foretage en sådan opdeling…

Det bliver travle tider for landets domstole -.

T.  Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 2. årgang / 19. november 1974

Kategorier:Skat og afgifter, Socialdemokratiet, Velfærdsstaten, Venstre Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
%d bloggers like this: