Arkiv

Posts Tagged ‘Socialdemokratiet og den offentlige sektor’

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert?

21. august 2012 97 kommentarer

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert? 

Jeg tænker her på Socialdemokratiets politik m.h.t. den voldsomt store offentlige sektor, der har medført en forskel mellem udgifter og indtægter i milliardklassen.

Statsgælden kommer op på ca. 400 mia. kr. i 1983 som et resultat af mange års forsyndelser. Tallet sættes i relief, når man kan konstatere, at de personlige indkomster i 1983 forventes at udgøre 390,7 mia. kr., og de samlede skatter og afgifter vil beløbe sig til 234,3 mia. kr.

Hvis man havde ønsket, at der skulle være balance mellem statens indtægter og udgifter, skulle der have været opkrævet skatter og afgifter for yderligere ca. 400 mia. kr.

Man trykker statspapirer

Det turde Socialdemokratiet ikke. I stedet valgte man at trykke statspapirer, der kunne sælges – skulle man tro – til Socialdemokratiets politiske modstandere, nemlig kuponklipperne. For at dække underskuddet ind, måtte Socialdemokratiet give kuponklipningen imellem 10 til 20 mia. kr. i skattefri gevinster forlods, for at nogle overhovedet ville købe statspapirerne. Dernæst måtte Socialdemokratiet give kuponklipperne ca. 40 mia. kr. i renteindtægter. Altså en stensikker indkomst af passive investeringer der ikke har medvirket til nye produktive arbejdspladser.

Hvem skal nu betale denne statsgæld, kursgevinster og renteindkomster til kuponklipperne? Det skal de lønmodtagere, der ikke har mere i indkomst, end til at betale skatter, husleje og andre fornødenheder. Fremskridtspartiet finder, det er en ejendommelig fordelingspolitik, Socialdemokratiet fører. Dette parti tager fra de fattige og giver til de rige (kuponklipperne).

Det er ikke os, der er asociale

Når Socialdemokratiet skælder Fremskridtspartiet ud for at være asocialt, så kan Fremskridtspartiet melde hus forbi. I stedet for at skabe balance på de offentlige budgetter har Socialdemokratiet ved sin asociale politik yderligere skabt over 300.000 arbejdsløse i den private sektor. Det kan man da kalde fiasko på alle fronter.

Socialdemokratiet har haft travlt med at forsvare kuponklippernes, de finkulturelles, de højtlønnede offentligt ansattes interesser, frem for almindelige lønmodtageres interesser. Oven i alle de andre ulykker Socialdemokratiet har påført de mindre indkomster her i landet, har Socialdemokratiet forbitret bekæmpet Fremskridtspartiets idé med at hæve den skattefri bundgrænse. Socialdemokratiet vil kun være med til at forbedre statens budget ved at opkræve nye skatter og afgifter.

De lave indkomster skal ud af skattesystemet

Uanset hvordan man vender og drejer skattelovene, så må det være indlysende, at det er en fordel for de laveste indkomster, at de bliver løftet ud af skattesystemet. At hæve den skattefri bundgrænse er et udtryk for, at de laveste indkomster ikke kan bære skattebyrden.

Hvordan Socialdemokratiet kan få en sådan skattepolitik til at være asocial, kan kun være et udtryk for, at Socialdemokratiet har mistet enhver tillid til, at indkomstskatten er anvendelig til noget som helst.

Hvis det skulle være tilfældet, så støt Fremskridtspartiet i, at vi får afskaffet et asocialt skattesystem.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38 / 11. årgang / 28. oktober 1983 

Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Offentligt ansatte, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Personaleloftet er et falsum

31. marts 2012 3 kommentarer

Hækkerup tilstår: Personaleloftet er et falsum

Postbudenes næstformand, Robert Klestrup, har forholdt Per Hækkerup (A), at personaleloftet rent praktisk medfører, et betydeligt antal overarbejdstimer. Det er almindeligt, at et københavnsk postbud har 150-160 timers arbejde udover sine 179 overenskomstmæssige timer.

– Personaleloftet løser ikke spare problemet, tilstår Hækkerup, hvorpå han lancerer en fantastisk udtalelse om, at personaleloftet er en ganske god præventiv foranstaltning. Hvis loftet ikke var der, siger den begavede økonomiminister, ville man være tilbøjelig til at udvide personalestaben mere end strengt nødvendigt.

Og personaleloftet betyder, at de offentlige institutioner må føre absolutte beviser for, at de har brug for mere personale.

De offentlige institutioner har imidlertid god rutine i at bevise, at de har brug for mere personale og der er ingen tvivl om, at man fortsat gør, hvad man kan for at udvide sine butikker. Administrationsomsætningen forøges desuden i takt med lovgivningsaktiviteten, således at den bureaukratiske maskine stadig er godt kørende.

Når personaleloftets historie engang skal skrives af en humoristisk anlagt historiker, vil man opdage, at personaleloftet er et falsum. Det er nedskæring, der er brug for. Personaleloftet gavner ingenting i sig selv, for man har glemt, at det kun kan virke i forbindelse med et lovgivningsloft.

Neuf

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 1. årgang / oktober 1973 

%d bloggers like this: