Arkiv

Posts Tagged ‘Skatteyder’

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner

5. juli 2012 68 kommentarer

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner 

Udgiftsreduktionerne fra 124.000 til 91.000 millioner kroner kører ad otte hovedveje: 

Fra én kasse til en anden                                                                                                             

En del af de milliardbeløb borgerne indbetaler i den ene offentlige kasse, får de samme borgere senere udbetalt af en anden offentlig kasse. Havde skattevæsenet blot ladet folk i fred, havde de selv været i stand til at betale deres egne udgifter. Både økonomisk og menneskeligt vil det være langt bedre. Ud fra denne synsvinkel spares for eksempel børnetilskud, fritidsundervisning, boligsikring og teaterstøtte.

Forældede udgifter                                                                                                                     

Det offentlige har gennem årerne påtaget sig at betale for et væld af aktiviteter, hvor Fremskridtspartiet under nutidens forhold prioriterer indkomstskatteafviklingen højere end fortsat skatteyderfinansiering. Nye udgiftsområder (f.eks. forureningsbekæmpelse) og vækst på gamle (folkepension og sygelønnens overgang fra arbejdsgiver til stat) bevirker, at man for ikke at havne i uacceptable skatteresultater må bortsanere offentlige udgiftsfelter, der er groet op under andre samfundsforhold end de nu rådende. Eksempelvis kan nævnes diplomatiske repræsentationer, store dele af biblioteksvæsenet, erhvervstilskud, Ribe, Roskilde og Aalborg Universitets Centre og uddannelser i sociologi, psykologi og snesevis af luksusuddannelser.

Urimelige udgifter                                                                                                                     

Staten og kommunerne har for skatteborgernes penge indladt sig på at yde tilskud til formål, om hvilke der er vidtstrakt uenighed. Fremskridtspartiet mener, at den enkelte selv må afgøre, hvad hun eller han vil bidrage til. Derfor bør man ikke skatteyderfinansiere f.eks. ulandsbistand, idræt og kunstfonds.

Kirken                                                                                                                                         

Med indkomstskatteafviklingen forsvinder kirkeskatten pr 1. januar 1978. Menighederne får herefter økonomisk selvstyre. Ved at gøre statens kirke til folkets kirke modvirkes den ligegyldighedspræst, der på lidt længere sigt truer den lutherske kirke.

Færøerne og Grønland                                                                                                                              

Færøerne og Grønland er ikke naturlige områder under Danmark. Ønsker færinger eller grønlændere at flytte til Danmark, skal de være velkomne, men at fortsætte med at styre disse områder fra Syddanmark, er hverken i den færøske eller den grønlandske nations interesse.

Offentlige lønninger                                                                                                                    

Indkomstskatteafvikling vil især være en fordel for de offentligt ansatte. I praksis rammes de nemlig særlig hårdt af indkomstskatten.  Dette er nok en del af baggrunden for, at der sideløbende med indkomstskattens himmelflugt i de sidste 12-14 år er sket større forhøjelser i de offentligt ansattes arbejdsvederlag pr. effektiv arbejdstime, end de privatansatte har opnået. Alle, der forbliver i offentlig tjeneste, vil få mindre bruttoløn efter alternativ Z. Forskellen bliver minimal for de lavtlønnede tjenestemænd og så meget desto større for de højtlønnede overenskomstansatte. Gennemsnitsnedsættelsen bliver på 14 %. Med den samtidige indkomstskattereduktion skulle alligevel næsten alle få levestandardsfremgang, men det offentlige sparer ca. 9 % af de 33.000 millioner kroner, der skal findes.

Det er naturligvis ikke de offentligt ansatte som mennesker, Fremskridtspartiet har noget imod. Det, vi går i krig mod er, at vi i Danmark fejlanvender vort vigtigste råstof, arbejdskraften. Det har vi simpelthen ikke råd til at fortsætte med. Slet ikke efter at stigende råvarepriser og den unødvendige arbejdsløshed har gjort os fattigere. I de næste par år bør man nok holde op med at øge antallet af offentligt ansatte med ca. 2500 om måneden og i stedet mindske det med omkring 4300. Den gradvise mindskning skal først og fremmest ske ved, at man undlader at foretage nyansættelser ved naturlig afgang. Der bliver jo rigeligt med beskæftigelsesmuligheder i det private erhvervsliv i et samfund, hvor indkomstskatten er under afvikling. Egentlige afskedigelser kommer der nok kun ca. 100 af pr. måned (mindre end 1/7000 del af de offentligt ansatte).

Ens pension                                                                                                                                 

Den skatteyderfinansierede pension til tidligere offentligt ansatte må i længden ikke være større end andre borgers folkepension. Som led i overgangsordningen nedskæres aktuelle tjenestemandspensioner med 55 %, samtidig med indkomstskatteafviklingens iværksættelse den 1. januar 1978. Dette betyder, at det disponible pensionsbeløb bliver nogenlunde uændret for den enkelte tjenestemandspensionist. I og med forhøjelsen af den almindelige folkepension ophæves særpensionsordningerne såsom ATP og den til 1979 planlagte tillægspension fra den sociale pensionsfond.

Mindre administration

Fremskridtspartiets lovforenklingsindsats vil medføre, at det administrative personale – også i den offentlige sektor – bliver formindsket meget væsentligt. Herved spares naturligvis ikke blot lønudgifter til de pågældende, men også alle de mange følgeudgifter, som det nuværende kontoriusseri fører med sig.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 4. årgang / 18. november 1976 

Boganmeldelse – Om å bruke andres penge

21. juni 2012 60 kommentarer

Boganmeldelse: Om å bruke andres penge

Juraprofessoren Fridtjof Frank Gundersen stiller op i tilslutning til Fremskridtspartiet ved stortingsvalget i næste måned. Han har netop udsendt artikelsamlingen: Om å bruke andres penge. En innføring i norsk parasittiøkonomi.

Her skildrer han bl.a. den norske problemstilling således: ”Jeg ser det som min vigtigste opgave at forsvare den enkelte skatteborger og forbruger mod det øgede magtmisbrug for organisationer i nærings- og arbejdsliv, den offentlige forvaltning og erhvervspolitikere med fælles næringsinteresser på tværs af partigrænserne. Et vigtigt led i denne kamp er at afsløre organisationernes og politikernes argumentation, når denne tager form af propaganda, som tager sigte på at føre vælgerne bag lyset.

Da kommer man ikke udenom at afsløre Højre, når partiet i Stortingsperioden ikke markere klare alternativer til Arbejderpartiets politik. Men så snart valgene nærmer sig, sætter Højre i gang med en voldsom ordduel med Arbejderpartiet. De to partier forsøger – ved hjælp af en enorm mere eller mindre partibunden presse og mangfoldige millioner kroner i statsstøtte og kollektive bidrag – at dele vælgerne i to grupper.

Ved dette valg skal illusionen personificeres ved at stille Kåre op mod Gro. Arbejderpartiet og Højre har faktisk fælles interesser af at have hverandre at skræmme vælgerne med. Højre er lige så afhængige af Arbejderpartiet som Arbejderpartiet af Højre. På samme måde som LO ville være meningsløs uden at have N.A.F. at kæmpe mod. Jeg ser det som en opgave at afsløre de velorganiserede forsøg på at markedsføre kunstige modsætninger i norsk politik.

Hulheden viser sig bedst, når vi ser, at Højre i praktisk politik ikke seriøst og konkret går ind for at reducere de offentlige udgifter.

Skal Norge reddes uden ren statskapitalisme, må vi støtte et parti, som har mod til at afstå fra at forsøge at købe sig stemmer på skatteborgernes bekostning, og som i stedet søger at skaffe sig vælgere ved at foreslå betydelige nedskæringer i offentligt forbrug og indtægtsoverførsler. Fremskrittspartiet er ikke ligesom Højre indvævet i en masse bånd og forpligtelser til de mægtige organisationer i norsk nærings- og arbejdsliv. Partiet har den uafhængige basis, som er nødvendig for at fremlægge et alternativ til forvaltningsstaten. De, som i det store og hele er enige i de grundtanker bør se det som en vigtig politisk opgave at sikre, at Fremskrittspartiets tanker bliver repræsenteret på Stortinget. Hvis ikke, vil vi komme til at opleve en stærkt amputeret politisk debat fremover. Højre vil i en sådan situation, uden at frygte stemmetab, kunne bevæge sig endda længere i retning af samarbejdspartierne, når det gælder foreksempel landbrugs-, fiskeri- og kommunalpolitik. De vil ikke risikere nogen kritik fra Stortingets talerstol. Og Fremskrittspartiet er jo praktisk talt uden presse”.

Hele bogen er på godt 200 sider og kan erhverves for 50 danske kroner hos forfatteren på adressen:

xxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxx

Forholdene er så ligeartede i Norge og Danmark, at Gundersens kan gennemarbejdes som en lærebog også i dansk Fremskridtspolitik – og udgøre en fortrinlig inspirator ved læserbrevsskrivning.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 30 / 9. årgang / 4. september 1981

”Skatteburhøns”

18. april 2012 3 kommentarer

”Skatteburhøns”

Stavnsbåndet blev ophævet i 1788 til stor glæde for de mange bønder, der led under stavnsbåndets svøbe.

199 år senere agter en såkaldt ”borgerlig-liberal” regering (V, C, CD og KrF, red.) at indføre ”skattestavnsbåndet” for de danske borgere, så muligheden for at kunne nyde ”høsten” af sit livsværk under skattevenlige himmelstrøg nu effektivt stoppes, så skattefolket svinestavnsbindes til at fylde det stenalder politikerfyldte gælds-danaidernes kar.

På trods af den misregerende skatteminister Isi Foighel (C) udtalelser om at han ikke vil være med til at omdanne Danmark til en form for skattefængsel, indfører han et 14-punkts program, der skal sikre, at ”malkekøerne” holder sig inde i folden. Trøstende udtaler ”skatteprofessoren” dog, at skattestavnsbåndslovene” ikke skal have tilbagevirkende kraft.

Når det drejer sig om ”burhøns”, er bølgerne jo gået meget højt for at beskytte de stakkels kræ, så de kan få en rimelig tilværelse at leve i.

Når det gælder skattefolket, er der ingen grænser for hvor lille et rådighedsrum, der levnes dem.

Der er i sandhed tale om ”skatteburhøns”.

LO 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 15. årgang / 30. januar 1987

Væk med gamle småskattesager

4. april 2012 13 kommentarer

Fremskridtsforslag: Væk med gamle småskattesager

Mogens Glistrup redegør for lovforslag, der skal afskaffe umådeligt tidsspilde for offentligt ansatte, skatteborgerne og deres rådgivere, fordi skattevæsenet har alt for travlt med unødvendige småkorrektioner af skatteregningen.

Samfundsmæssigt er det rent spild af beslaglagte ressourcer til indkomstskattevæsenet. Herved tilvejebringes intet trivselsskabende. Danmarks kosteligste råstof – arbejdskraften – bør derfor ikke benyttes til bureaukrati ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at opretholde nødvendige funktioner.

Faktum er imidlertid, at umådelig megen tid bruges både af de offentligt ansatte, skatteborgerne og deres rådgivere til noget så nyttelyst som at korrigere skatteligningen. Under alle omstændigheder vil den være skrigende uretfærdig, fordi indkomstskattesystemet ikke kan tilpasses det moderne samfund, og fordi den danske indkomstskattelovgivning er så rædselsfuld dårlig.

Lovforslaget

Fremskridtspartiet har derfor i folketinget fremsat følgende lovforslag om begrænsning af skattesagernes antal:

”Har en skatteyder (fysisk person) ikke senest den 8. november i det efter indkomståret følgende år fået meddelelse om iværksættelse af forhøjelse af ansættelsen af hans skattepligtige indkomst, formue eller særlige indkomst, kan sådan forhøjelse ikke senere ske, medmindre den udløser skattekrav for de pågældende indkomstår på mindst 40.000 kroner.

En sådan ordning vil medføre større tryghed i danske hjem og stærkt nedsætte skattevæsenets personalebehov. Den vil næppe medføre noget nævneværdigt nettoprovenuetab og ej heller forøge skatteuretfærdighederne.

Et af degenerationselementerne i indkomstskattesystemet ligger i myndighedernes overnidkærhed med skønsvilkårlige indkomstforhøjelser, for eksempel vedrørende et længst udrundet års befordring, privatforbrug og overarbejdsfradrag. I det offentliges mangemilliardforretning er det småpenge. Men skatteyderen rejser børster. Og hurtigt har sagen slugt mere til administration m.v., end skattekravet udgør. Og ingen ved, om det rejste krav eller det oprindeligt selvangivne, er det mindst ukorrekte for en millimeterretfærdig optimus vir (juridisk for en idealperson som er i besiddelse af den højeste viden på et givet livsområde, red.).

Landsskatteretten overdynges med sager i forhold til, hvad den på sit nuværende ineffektivitetsniveau har kapacitet til at behandle og afgøre. Skattemyndighedernes tilbøjelighed til at gå tilbage i tiden for at foretage småreguleringer er en af hovedkilderne til overbebyrdelse af landsskatteretten.

Om ”8. november”

Når skattevæsenet skriver til skattesubjekterne om forhøjelser af skatteindkomsten, plejer man at anføre, at svar skal være meddelt i løbet af nogle få dage eller uger.

Man kunne – hvis det var nødvendigt – selvfølgelig opstille endnu kortere frister for det arbejde, som skattevæserne skal udføre. Deres folk er jo specialister, heldagsbeskæftigede og professionelle på skatteområdet.

Imidlertid er det for en hensigtsmæssig måde at tilrettelægge ligningsarbejdet på ikke nødvendigt at være så skrap over for eksperterne, som de er over for menigmand.

Man kan vente helt frem til begyndelsen af november måned med at forlange, at eksperterne skal være færdige med den selvangivelse som de har modtaget for 5-10 måneder forinden.

Fra 8. november er der cirka tre måneder til, at det næste års selvangivelser begynder at strømme ind. Disse tre måneder kan anvendes til afholdelse af ferier for skatteembedsmændene, færdiggørelse af de sager, som er rejst før 8. november for det foregående indkomstår og forberedelse af ligningsarbejdet for det nye år.

Dette sidste må så ske på en sådan måde, at nogle skatteydere eller skatteydergrupper ikke år efter år begunstiges ved at blive sat nederst i rækken, så deres selvangivelser er dårligere gennemgået end andre i perioden før 8. november.

Kernen er, at skattepersonalet under alle omstændigheder skal klare ét indkomstår på ét års arbejde. I stedet for inden for det enkelte år at beskæftige sig med mange indkomstår er det langt mere befolkningsvenligt til stadighed kun at beskæftige sig med det sidst indkomne hold selvangivelser.

Om ”40.000 kroner”

Hovedbetragtningerne bag det stillede lovforslag og hensynet til enkelhed i lovgivningen ville føre til, at tidsfristen 8. november var absolut.

Mange af betragtningerne taber imidlertid i vægt, hvis den enkelte sag drejer sig om et noget større skattebeløb.

Fremskridtspartiet mener derfor, at der i sådanne tilfælde skal kunne ske en afvigelse fra 8. november-grænsen.

Det er vigtigt, at få en helt skarp og klar grænse. Langt vigtigere end at man herved udsætter sig for ioniseringer vedrørende den, der ligger lige under grænsen i forhold til den, der ligger lige over grænsen. Sådanne angreb plejer socialdemokrater (herunder VCQMBF´ erne) at svælge i, men ret beset er de blot afkom af den lille misundelse over i den tarveligste og tommeste Christiansborgtone.

De 40.000 kroner er ikke noget helligt tal og for at kunne fremme med nytænkningen og lade denne chance for at vise sine velsignelser i praksis, vil Fremskridtspartiet gerne forhandle om et mindre grænsebeløb, som vi altid har været og altid vil være kompromisvillige, når blot udviklingen går i den rigtige retning.

En lav grænse vil imidlertid føre til, at mange gamle sager kommer op på ny. Sager, der ellers højst kunne føre til skatteforhøjelser på 8.000, 10.000 eller 12.000 kroner, undersøges. Fejlanvendelse af arbejdskraft finder derved sted, og man presser måske til syvende og sidst forhøjelser svarende til 15.000 kroner i merskat igennem, hvis grænsen for eksempel blev lagt på dette beløb.

Om ”strafbare forhold”

Det har været overvejet, om man ud over den objektive afgrænsede undtagelse på de 40.000 kroner, også skulle have en subjektivt afgrænset undtagelse, så strafbare forhold skulle føre til, at man under alle omstændigheder kunne foretage forhøjelser.

Herved ville man hidføre en enorm social ubalance. Det ville blive en undtagelse, som ramte rengøringskonen, den der privat udlejer sit sommerhus og andre ikke-skatteakrobater. Derimod er det typiske for den, der med Nureddin-mentalitet snu lægger sine skatteforhold til rette – eventuelt med revisorbistand – at hans skatteunddragelser bevæger sig uden for det strafbare område.

Dertil kommer, at dansk skattestrafferet er udformet så tilfældigt og vilkårligt, at myndighederne uden noget særligt overbevisende grundlag somme tider lader en sag falde inden for det strafbares område og til andre tider lader en ganske tilsvarende sag falde uden for.

Dette er tilfældighedernes hasardpræg over for skattevæsenshverdagen ville blot yderligere blive sat i skarp sovs, hvis der blev indført en undtagelse for strafbare forhold. Man ville meget vel kunne risikere, at skattevæsenerne i deres jagt på at få nogle flere personaleomkostninger ville undergrave hele lovens formål ved blot at kalde meget mere end nu for strafbart. I så fald ville man ikke nå den tilsigtede betydelige begrænsning af skattesagernes antal.

Selve lovforslaget og mere om spørgsmålet kan fås på folketingsgruppens kontor.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 7. årgang / 19. marts 1978

Nej til forhøjelse af punktafgifter

28. marts 2012 Skriv en kommentar

Nej til forhøjelse af punktafgifter

Fremskridtspartiet vender sig på det kraftigste mod regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) planer om at finansiere rabatkort til de studerende over en forhøjelse af afgifterne på øl, vin og spiritus. Det siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke.

– Punktafgifterne er en skjult skat, og Fremskridtspartiet vil under ingen omstændigheder være med til at skatteskruen får endnu et nøk opad. Tværtimod. Danskerne er verdens mest skatteplagede folk, og fordi regeringen nu føler sig presset til at give de studerende rabat på deres transport til og fra skole, skal det ikke gå ud over den øvrige del af befolkningen.

Ordet ”spare” indgår desværre ikke i regeringens ordbog. Man tvivler nogle gange på, om de overhovedet kan stave til det. Hvis de studerende skal have mulighed for at komme til og fra skole – billigere end nu – så må der findes tilsvarende besparelser for denne udgift.

Det nytter ikke, at hver gang regeringen vil have finansieret et af sine påhit, så skal pengene finansieres over skatter, afgifter eller gebyrer. Befolkningen er i forvejen ved at kvæles af det alt for høje skatteniveau, der slår ethvert initiativ ihjel.

Fremskridtspartiet kræver, at regeringen sætter sig ned og finder kompenserende besparelser, hvis de studerende skal have et rabatkort og ikke bare blindt vælte udgifterne over på skatteyderne, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 24. årgang  / maj 1996 

Folketingets ombudsmand hylder embedsmændene

26. december 2011 1 kommentar

Folketingets ombudsmand hylder embedsmændene 

Ombudsmanden Lars Nordskov Nielsen har i en overflødig tale i Ringsted for nylig bragt sin varme hyldest til Danmarks embedsmænd

Man kan sige meget om dansk administration, udtaler hr. Nielsen. Men man kan ikke kalde dem for en samling skrankepaver. Der er tværtimod investeret overordentlig meget i at gøre det muligt for dem at træffe de rigtige afgørelser.

Det kunne have været meget interessant at høre, hvad det var for noget “meget”, man kan sige om dansk administration. Et og andet har Nielsen altså lagt mærke til under sin virksomhed som ventil for skatteborgernes stigende harme. Og det er ærgerligt, at han lader sin kritik blive ved en overbærende antydning.

Imidlertid har han ubetinget ret i, at der er investeret overordentlig meget i, at gøre det muligt for statens- og kommunernes embedsmænd at træffe den rigtige afgørelse. Det vil aldrig kunne benægtes, at der i de administrative mørkekamre spildes oceaner af tid på at fremkalde afgørelser af direkte skadevoldende betydning for staklerne, der skal administreres.

Neuf

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 1. årgang / 23. november 1973

Barske realiteter

23. oktober 2011 2 kommentarer

Barske realiteter 

Det er nogle barske realiteter, der blotlægges for skatteborgerne, når Rigsrevisionens beretninger tilstilles statsrevisorerne. Det seneste grelle eksempel er revisionens bemærkninger til den såkaldte ”filmstøtte” fra Statens Filminstitut. Heraf fremgår det at tre fjerdedele af de projekter, der får ”manuskriptstøtte” ryger lige i papirkurven!

Den fjerdedel som ”overlever” og udmøntes i en film overlever kun i kraft af en skatteborgerbetalt statsstøtte på op til 939 kroner pr. solgt billet!

I en konklusion hedder det:

Filmstøtte – som en statsopgave under Filminstituttet – ser Rigsrevisionens som udtryk for en konstant tilbagegang siden 1960´erne – i tilskuertallet med faldende entreindtægter til følge!

Nu er det desværre sådan, så Rigsrevisionen kun har den beføjelse at kunne uddele ”næser” til de implicerede skattekronemisbrugere. Der skal ikke mange skatteborgerovervejelser til for at finde ud af, hvor ”næserne” skal placeres. Dels hos de ansvarlige politikere som har bevilget 46 millioner skattekroner til filmstøtten dels hos de uansvarlige i Statens Filminstitut, som har bevilget samme beløb til støtte for noget makværk, som ingen publikumsinteresse har.

LO

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 15. årgang / 16. januar 1987

Big Brother-staten er lige om hjørnet

4. november 2008 2 kommentarer

Big Brother-staten er lige om hjørnet

Venstre og Socialdemokrater foreslår ændring i skattekontrolloven, der fører os lige ind i statsovervågnings-helvedet.

Får finansminister Anders Andersen (V) og hans embedsmænd magt, som de har agt, må alle landets skatteborgere se sig indfanget i et Big Brother-samfund, hvor intet – selv ikke de personlige forhold – straffrit kan forholdes statsmagtens forlængede arm – det altid glubende, grådige og videbegærlige skattevæsen.

Rædselsmanende fremtidsperspektiver om en fantasistat á la Orwells´ “1985”? Nej – foruroligende, uimodsigelige kendsgerninger om Danmark 1. januar anno 1975!

Årsagen til dette nye og meget lange skridt endnu dybere ind i det uhyggelige bureaukratiske Big Brother-system er seks små ord, som tilhængerne af dette overvågnings-helvede nu ønsker slettet i skattekontrolloven.

Efter denne lovs § 2 har skattevæsenet hidtil kunnet forlange at få alle oplysninger “af betydning for skattesættelsen og skatteberegningen“. Det er disse seks ord, man nu forsøger at få slettet.

Sker det, er det ikke én stavelse for stærkt sagt, at danske skatteborgere da vil befinde sig i Big Brothers uheldsvangre favntag.

Uden den begrænsning der ligger i den nugældende lovs ord om, at det alene er oplysninger “af betydning for skattesættelsen og skatteberegningen”, vil skattevæsenet have frit slag. Intet vil mere være helligt og høre privatlivet til. Under straffeansvar vil man være pligtet til at skulle svare på alt, eksempelvis oplysninger til Danmarks Statistik, stemte De på Venstre ved sidste valg? o.s.v, o.s.v.

Eksperterne har advaret

Denne voldtagelse af det danske samfund har – som så megen anden vildførelse, (naturligvis) – sit udspring i socialdemokratiske idéer. På tværs af alle undersøgelser og analyser i ind- og udland, som klart har bevist, at en sondring mellem, hvad der er privat gæld, hvad der er forretningsmæssig gæld, og hvad der er gæld i fast ejendom (parcelhuse og lign.) ikke kan lade sig gøre, har Henry Grünbaum (A) nu for 117. gang i Ligningsrådet hyppet de socialdemokratiske kartofler for at få indført en regel herom.

Af uforklarlige årsager er Venstre – Danmarks liberale Parti og vist også den ellers så besindige Ib Stetter (C) – hoppet på den Grünbaumske reklamevogn.

Mogens Glistrup:

– Alle sagkyndige har advaret og erklæret, at en opdeling af gæld på den måde ikke lader sig gøre. Alligevel vil man nu fra lovgivningensmagtens side forlange, at borgerne – under strafansvar – skal foretage en sådan opdeling…

Det bliver travle tider for landets domstole -.

T.  Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 2. årgang / 19. november 1974

Kategorier:Skat og afgifter, Socialdemokratiet, Velfærdsstaten, Venstre Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Center for EU-affald skal ikke til Danmark

16. august 2008 Skriv en kommentar

Center for EU-affald skal ikke til Danmark


Et eventuelt kommende center for EUs strategi og politik på affaldsområdet skal ikke placeres i Danmark.

Det siger Fremskridtspartiets miljøordfører – næstformanden i Folketingets miljøudvalg Aage Brusgaard -, som derved lægger sig på linje med Miljøstyrelsen, der har samme opfattelse. Styrelsen mener, at Danmark godt kan få afgørende indflydelse uden at kontoret ligger i Danmark. Tværtimod vil driften koste mange penge, penge vi skal betale, hvis kontoret ligger i Danmark.


– Danmark skal holde fingrene helt væk fra den sag. Vi skal ikke have kontoret og påføre skatteyderne yderligere udgifter. Vi skal også først se på, om det blev et positivt eller negativt træk, at EUs miljøagentur blev placeret i København. Agenturet udsender desværre i øjeblikket den ene rapport efter den anden, som ingen gider læse.


Det er en grundlæggende fejl, at EU nu skal til at blande sig i affaldspolitik. Danmark har i forvejen et fortrinligt system, og det skal ikke underlægges nogen form for kontrol fra bureaukraterne i Bruxelles. Fremskridtspartiet ønsker, at vi også bevarer kontrollen over affald ved vore landegrænser. Hvis et affaldscenter placeres i Danmark har vi på forhånd sagt ja til, at EU nu også skal til at have indflydelse på det område.


Det er ikke fine og dyre nye EU-institutioner, der er brug for. Der er brug for, at få EU til at fungere og til at bekæmpe svindel og humbug, siger Aage Brusgaard.


Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 25. årgang  / april 1997

Tvind skal politianmeldes

16. august 2008 2 kommentarer

Tvind skal politianmeldes

– Fremskridtspartiet har bedt Undervisningsministeren (Ole Vig Jensen, B, red.) om at indgive politianmeldelse mod Tvindkoncernen. Hvis ikke Undervisningsministeren selv vil indgive anmeldelsen, vil Fremskridtspartiet tage initiativ til at gøre det, siger Kim Behnke.

Jyllands-Posten har kunnet fremvise interne papirer, som viser at de 24 Tvindskoler, der er under oprettelse ikke er selvstændige og uafhængige. Det har de ellers hårdnakket påstået overfor Undervisningsministeriet. Papirerne viser, at både Tvindkoncernens ubestridte leder Mogens Amdi Petersen og lærergruppen er dybt indvolveret i både oprettelse og drift af de nye skoler.

– På baggrund af afsløringen af Tvindledelsens klare centrale styring af Tvindskolerne, må det være slut med Undervisningsministerens forsigtige holdning. Tvindkoncernen har alt for længe malket det offentlige for skatteydernes midler. Danske skatteydere kan ikke længere være tjent med, at sagen trækker ud, og Tvindkoncernen får lov til at have snablen nede i statskassen. Tvindkoncernen skal politianmeldes nu. Vil Undervisningsministeren ikke selv, skal Fremskridtspartiet sikre, at det sker, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 25. årgang / marts 1997

%d bloggers like this: