Arkiv

Posts Tagged ‘skattesystem’

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert?

21. august 2012 97 kommentarer

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert? 

Jeg tænker her på Socialdemokratiets politik m.h.t. den voldsomt store offentlige sektor, der har medført en forskel mellem udgifter og indtægter i milliardklassen.

Statsgælden kommer op på ca. 400 mia. kr. i 1983 som et resultat af mange års forsyndelser. Tallet sættes i relief, når man kan konstatere, at de personlige indkomster i 1983 forventes at udgøre 390,7 mia. kr., og de samlede skatter og afgifter vil beløbe sig til 234,3 mia. kr.

Hvis man havde ønsket, at der skulle være balance mellem statens indtægter og udgifter, skulle der have været opkrævet skatter og afgifter for yderligere ca. 400 mia. kr.

Man trykker statspapirer

Det turde Socialdemokratiet ikke. I stedet valgte man at trykke statspapirer, der kunne sælges – skulle man tro – til Socialdemokratiets politiske modstandere, nemlig kuponklipperne. For at dække underskuddet ind, måtte Socialdemokratiet give kuponklipningen imellem 10 til 20 mia. kr. i skattefri gevinster forlods, for at nogle overhovedet ville købe statspapirerne. Dernæst måtte Socialdemokratiet give kuponklipperne ca. 40 mia. kr. i renteindtægter. Altså en stensikker indkomst af passive investeringer der ikke har medvirket til nye produktive arbejdspladser.

Hvem skal nu betale denne statsgæld, kursgevinster og renteindkomster til kuponklipperne? Det skal de lønmodtagere, der ikke har mere i indkomst, end til at betale skatter, husleje og andre fornødenheder. Fremskridtspartiet finder, det er en ejendommelig fordelingspolitik, Socialdemokratiet fører. Dette parti tager fra de fattige og giver til de rige (kuponklipperne).

Det er ikke os, der er asociale

Når Socialdemokratiet skælder Fremskridtspartiet ud for at være asocialt, så kan Fremskridtspartiet melde hus forbi. I stedet for at skabe balance på de offentlige budgetter har Socialdemokratiet ved sin asociale politik yderligere skabt over 300.000 arbejdsløse i den private sektor. Det kan man da kalde fiasko på alle fronter.

Socialdemokratiet har haft travlt med at forsvare kuponklippernes, de finkulturelles, de højtlønnede offentligt ansattes interesser, frem for almindelige lønmodtageres interesser. Oven i alle de andre ulykker Socialdemokratiet har påført de mindre indkomster her i landet, har Socialdemokratiet forbitret bekæmpet Fremskridtspartiets idé med at hæve den skattefri bundgrænse. Socialdemokratiet vil kun være med til at forbedre statens budget ved at opkræve nye skatter og afgifter.

De lave indkomster skal ud af skattesystemet

Uanset hvordan man vender og drejer skattelovene, så må det være indlysende, at det er en fordel for de laveste indkomster, at de bliver løftet ud af skattesystemet. At hæve den skattefri bundgrænse er et udtryk for, at de laveste indkomster ikke kan bære skattebyrden.

Hvordan Socialdemokratiet kan få en sådan skattepolitik til at være asocial, kan kun være et udtryk for, at Socialdemokratiet har mistet enhver tillid til, at indkomstskatten er anvendelig til noget som helst.

Hvis det skulle være tilfældet, så støt Fremskridtspartiet i, at vi får afskaffet et asocialt skattesystem.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38 / 11. årgang / 28. oktober 1983 

Reklamer
Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Offentligt ansatte, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

500 millioner kr. for at kunne klare skatte”reformen”

27. juni 2012 14 kommentarer

500 millioner kr. for at kunne klare skatte”reformen”

Kommunerne vil ansætte 600 nye medarbejdere på skattekontorerne.

Kommunerne forlanger 100 millioner kroner af staten til nye medarbejdere og omskoling af gamle, for at kunne opfylde kravene i skatte”reformen”.

Berlingske tidende skriver: ”Der er katastrofestemning på skattekontorerne. Medarbejderne flygter, og resten skal på kursus for at sætte sig ind i den nye skatteopkrævnings-reforms mysterier. Der skal mindst 600 nye medarbejdere til!

Spørgsmålet er, hvem der skal betale for de flere nye medarbejdere, som er nødvendige. Der er over de næste fem år tale om en udgift på 500 millioner kroner. Kommunerne siger, at deres økonomi er så anstrengt, at de ikke har mulighed for at betale. De mener, det må være statens opgave”.

Et bogholderispørgsmål

Til det sludder har Ekstra Bladet denne kommentar: ”Nu er der heldigvis ikke tale om en naturkatastrofe, men en menneskeskabt. Det havde været muligt at forme et forenkelt skattesystem, men i stedet valgte politikerne at sammenflikke en ny serie revisorbeskæftigelses-venlige regler. Det skal nok blive et skattefestligt 1987.

Det er ret misvisende at spørge, hvem der skal betale. Der er kun én gruppe: Skatteyderne. Om det bliver via stats- eller kommuneskat er alene et bogholderispørgsmål”.

Ekstra Bladet og

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 14. årgang / 20. juni 1986

Velkommen Lykketoft som chef for det danske skattevæsens lovjungle

20. juni 2012 5 kommentarer

Velkommen Lykketoft som chef for det danske skattevæsens lovjungle

Steen Danø bød Lykketoft (A) velkommen som skatteminister ved at gøre ham opmærksom på ”at den danske skatteadministration er et enormt roderi. Sandsynligvis er en skandale af større omfang end postskandalen under opsejling i løbet af et års tid eller to”.

Han fulgte op med at skrive:

”Igennem de senere år har jeg såvel privat som i kraft af min stilling oplevet en række enkeltsager indenfor forskellige områder af skatteadministrationen hvor fejl, mangler, koordineringssvigt, langsommelighed og manglende kommunikation har været så fremherskende, at jeg ikke har kunnet undgå at få en fornemmelse af, at der er roderi og slendrian.

Sommetider har jeg reflekteret over, om jeg er særlig uheldig eller måske bevidst overfor sådanne sager. Det tror jeg ikke, men på den anden side, kan man ikke se bort fra, at hele skattesystemet med sine magtbeføjelser virker overvældende og dominerende på en række enkeltindivider, der simpelthen opgiver at kæmpe imod og i stedet for falder hen i sløvhed. Er det sådan en befolkning, vi skal have i Danmark, hvis vi skal have gang i foretagsomheden og have udryddet arbejdsløsheden?

Gennem min forfølgelse af en række sager har jeg gjort den observation, at skatteadministrationerne hænger sammen som ærtehalm og på alle mulige måder forsøger at dække over deres fejl. Denne observation kunne være en årsag til at de analyserer, man naturligvis foretager internt ikke bliver rigtige, og at ledelsen ikke har en klar fornemmelse af, hvad der foregår (jf. postskandalen).

Jeg er temmelig hårdhudet og står nok til kampen med myndighederne, men hvad med de lidt mere følsomme og undselige borgere i vort samfund uden hvis forståelse, uaccept og positive medvirken, der ikke skabes fornyet fremgang”.

P.S.

Hvad sagde Z-manden for 5 år siden, for 10 år siden og nu?

Steen Danø og

Z-manden 

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 9. årgang / 1. maj 1981

Helveg-Petersen som retfærdighedens vogter

3. februar 2012 5 kommentarer

Helveg-Petersen som retfærdighedens vogter 

Det var pudsigt at se, hvorledes hykleriet blomstrede med skammens røde roser i kinderne, da Niels Helveg-Petersen (B) kom i TV for at udtale sin mening om, hvorvidt folketinget skal tilsidesætte vælgernes ønske om, at have Glistrup i tinget. 

De radikale har som bekendt – og mange vil mene med fuld ret – fundet det uretfærdigt, at en af deres egne fremtrædende politikere – hvis navn skal være unævnt her (Arnold Chr. Normann, red.) – af tinget blev kendt uværdig til, at være medlem efter en dom for en alvorlig færdselssag.

Der er endog skrevet bøger om det uretfærdige i, at denne radikale blev stemt ud af folketinget af sine politiske modstandere, og det var derfor lidt vanskeligt for Helveg-Petersen at forlange, at Glistrup også skulle udelukkes, især da Glistrup jo ikke har været årsagen til nogens død eller slået nogen ung dame til invalid for livstid. Glistrups brøde består som bekendt i, at han ganske åbenlyst fremlagde sin vurdering af egne skatteforhold og fik dem først godkendt af myndighederne og siden underkendt, men som dommer Kistrup understregede, Glistrup har hele tiden lagt alle kort på bordet.

Hvordan kunne Helveg-Petersen klare den? Partiet hænger ved den yderste tåspids over afgrunden og forsøger at gøre sig til et modstykke til Fremskridtspartiet. Helveg forklarede da, at så længe Glistrup ikke var dømt ved den sidst mulige instans, ville det være i strid med respekten for retten til at sige det mindste om, hvorvidt Glistrup, hvis byretsdommen blev den endelige, skulle forblive i folketinget.

Det lyste ud af ham, at det ville være uanstændigt, at netop de radikale ville nægte et folkevalgt medlem ret til at udøve sit mandat, og han undlod derfor det ganske naturlige at sige, hvorledes de radikales stilling til Glistrups forbliven ville være – om partiet stadigvæk delte den anskuelse, som professor Anders Øllegård har fremført i Berlingeren, at det naturligvis kun er vælgerne, der skal bestemme, hvem der skal sidde i folketingssalen, eller om man mener, at dette synspunkt skal gælde, når det er en radikal forhenværende minister, der har kørt nogle mennesker ihjel, men ikke skal gælde, når det er en mand, der har vist at skattesystemet er forældet.

Helveg-Petersen vil ikke bide hovedet af al skam, før det er nødvendigt, og til den tid vil han nok finde på et eller andet, der skal sætte skel mellem hans eget udstødte partimedlem og Glistrup.

Himmel, hvor er det radikalt!

Orbiter

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 6. årgang / 20. marts 1978

Vi burde have lyttet til Glistrup

13. februar 2009 1 kommentar

Vi burde have lyttet til Glistrup

Mogens Glistrup kunne have givet os et bedre skattesystem, hvis vi havde lyttet til ham i tide, mener Thorkil Kristensen tidligere Venstrefinansminister. På et møde i går i København med økonomiske journalister sagde Thorkil Kristensen:

“Jeg har tænkt en del på, hvad der var sket, hvis vi for 15 år siden havde engageret Glistrup som skatteekspert. Jeg tror, at resultatet havde været et bedre og mere enkelt skattesystem end det, vi har i dag. Samtidig havde vi nok også undgået, at Fremskridtspartiet var blevet stiftet.”

Thorkil Kristensen har lagt navn til det udvalg, som har lavet et oplæg til en ny renteskat. På mødet sagde han, at hele skattesystemet vil blive væsentligt forbedret, hvis renteskatten faldt helt bort.

Thorkil Kristensen oplyste i den forbindelse, at skatteminister Mogens Lykketoft (A) havde planer om at pille ved andre fradrag på selvangivelsen end rentefradragene, når der til efteråret skal laves en skattereform i samarbejde mellem Socialdemokratiet, de radikale (B) og SF.

Fremskridtspartiet og

Thorkil Kristensen (V)

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 24 / 10. årgang / 25. juni 1982

Tre FRP-krav til ny skattereform

15. november 2008 23 kommentarer

Tre FRP-krav til ny skattereform


– Når de radikales Jørgen Estrup siger, at regeringen (A og B, red.) må stå sammen om en ny skattereform, er der al mulig grund til at være på vagt, så skatterne ikke stiger yderligere, siger Fremskridtspartiets gruppeformand Kim Behnke.


Hvis Fremskridtspartiet skal medvirke i en skattereform, skal følgende tre krav opfyldes:


1. Det samlede skattetryk skal lempes.


2. Skattereglerne skal forenkles.


3. Skatten på lønindkomst skal nedsættes.


– Både i 1986 og 1993 blev der vedtaget skattereformer. Begge gange oplevede mange mennesker, at skatten steg. Det skal ikke ske igen, siger Kim Behnke og fortsætter:


– Samtidig har vi et skattesystem, der er så indviklet, at borgerne er magtesløse. Det er uholdbart, at advokater og revisorer snart er de eneste, der kan finde ud af det.


Fra international side har man gentagne gange peget på, at det er nødvendigt at nedsætte skatten på lønindkomster, hvis der skal flere i arbejde, og konkurrenceevnen skal forbedres. Bl.a. OECD og EU har sagt det.


Jørgen Estrups idé om at hæve de grønne afgifter er asocial. Disse afgifter vender den tunge ende nedad, for også de svage grupper skal betale for vand og varme.


Fremskridtspartiet ser frem til regeringens udspil. Og vi i er i givet fald klar til at føre valgkamp med skattepolitikken som et af elementerne, siger Kim Behnke.



Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

500 mill. kr. for at kunne klare skatte”reformen”

19. oktober 2008 Skriv en kommentar

500 mill. kr. for at kunne klare skatte”reformen”

Kommunerne vil ansætte 600 nye medarbejdere på skattekontorerne

Kommunerne forlanger 100 millioner kroner af staten til nye medarbejdere og omskoling af gamle, for at kunne opfylde kravene i skatte”reformen”.

Berlingske tidende skriver:

Der er katastrofestemning på skattekontorerne. Medarbejderne flygter og resten skal på kursus for at sætte sig ind i den nye skatteopkrævnings-reforms mysterier. Der skal mindst 600 nye medarbejdere til!

Spørgsmålet er, hvem der skal betale for de flere nye medarbejdere, som er nødvendige. Der er over de næste fem år tale om en udgift på 500 millioner kroner. Kommunerne siger, at deres økonomi er så anstrengt, at de ikke har mulighed for at betale. De mener, det må være statens opgave.

Et bogholderispørgsmål

Til det sludder har Ekstra Bladet denne kommentar:

Nu er der heldigvis ikke tale om en naturkatastrofe, men en menneskeskabt. Det havde været muligt, at forme et forenkelt skattesystem, men i stedet valgte politikerne at sammenflikke en ny serie revisorbeskæftigelses-venlige regler. Det skal nok blive et skattefestligt 1987.

Det er ret misvisende at spørge, hvem der skal betale. Der er kun én gruppe: Skatteyderne. Om det bliver via stats- eller kommuneskat er alene et bogholderispørgsmål.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 14. årgang / 20. juni 1986

%d bloggers like this: