Arkiv

Posts Tagged ‘skat på arbejde’

Alle skatter er hæslige!

30. maj 2012 8 kommentarer

Alle skatter er hæslige!

Fremskridtspartiets udgangspunkt er, at alle former for skatter og afgifter er hæslige. Skat og afgift betyder jo, at der frastjæles nogle værdier fra en borger eller gruppe af borgere, for derefter at bruge pengene til at begunstige en anden borger eller gruppe af borgere. Det skattepolitiske mål må derfor være at reducerer skatterne og afgifterne til et absolut minimum.

Minimal offentlig sektor

Absolut minimum er de penge, som skal til for at opretholde en minimal offentlig sektor, der kun skal varetage nogle få afgrænsede opgaver. For Fremskridtspartiet er de vigtigste fælles-opgaver bl.a. følgende: Sundhed, alderdom, uddannelse, politi, domstole, demokratiet (Folketinget, byråd o.s.v. ), veje, forsvar og social sikring af de få, der absolut ikke kan klare sig selv. Der kan selvfølgelig nævnes nogle få andre opgaver, men hovedudgangspunktet er, at det meste bør foregå i privat regi.

Disse minimumsopgaver skal så betales i form af skat eller afgifter. Spørgsmålet er så, hvilken skal eller afgift, der har den mindste samfundsskade. Vurderingen er, at afgifter på forbrug (moms, punktafgifter o.s.v.) er de mindst skadelige skatteformer.

Den skadelige indkomstskat

I den modsatte ende er skatten på arbejde – indkomstskatten – den mest skadelige skat. Det er der flere grunde til:

1) Indkomstskat betyder, at arbejdsgiveren dels skal betale den løn som medarbejderen har brug for at kunne leve, og så derudover betale en skat. Skatten virker således omkostningsforøgende og dermed konkurrenceødelæggende.

2) Indkomstskatten, uanset, hvordan den sammenstrikkes, har også den virkning, at borgerne foretrækker sort arbejde. Og en lønmodtager må kikke på sin skattebillet før han siger ja til ekstra arbejde. Skatteskalaens hop betyder, at en enkelt ekstra tjent krone kan give et direkte tab!

3) Indkomstskatten, eller skat på arbejde betyder, at man straffer folk for at berige samfundet. Uanset om man er renovationsarbejder, maskinsnedker eller købmand, så er den daglige arbejdsindsats med til at gøre samfundskagen større. Da det er til alles bedste, at samfundskagen vokser, skal man ikke straffe, men belønne arbejdsindsatser.

I landet med verdens højeste skattetryk, kan det virke aldeles udsigtsløst, når borgeren først betaler en høj indkomstskat, derefter betaler 22 pct. moms på forbrug og derefter også betaler punktafgifter. Dertil kommer en mangfoldighed af: Ejendomskatter, lejeværdi af egen bolig, formueskat, arveafgift, miljøafgifter, selskabsskat o.s.v. Der er ikke mange øre tilbage af den tjente krone.

Væk med mine skatter

Man fristes derfor til at forlange skatter og afgifter fjernet i den rækkefølge, som girokortene dukker op i postkassen.

Men er det nu også den rigtige rækkefølge?

Mange gør med rette oprør mod den uretfærdige skat, der kaldes noget så usympatisk som lejeværdi af egen bolig. Spørgsmålet er imidlertid, om denne skat skal stå øverst på ønskesedlen?

Hvad er bedst – at få fjernet lejeværdien eller at få sin løn forhøjet (gennem indkomstskattenedsættelser) så meget, at det svarer til lejeværdien? For privatøkonomien er det ligegyldigt. Men for vores konkurrenceevne og vores samfundsøkonomi er det bestemt ikke ligegyldigt.

For hver milliard det er muligt at skrabe sammen til skattelettelser, da anvendes disse penge bedst på lempelser i indkomstskatten – eftersom det giver forøget konkurrenceevne. At lempe lejeværdien giver ingen konkurrenceforbedring!

EF´s indre marked med harmoniserede skatter og afgifter kan betyde, at forbrugsafgifter, som vi mener, er den bedste kilde til finansiering af en begrænset offentlig sektor, kan blive tvunget ned. Det giver behov for, at opkræve skatter og afgifter på områder, der ikke er omfattet af EF-harmoniseringer – vel at mærke stærkt reduceret skattetryk da indkomstskattens bortreduktion fortsat er målet.

Opretholdelsen af f.eks. ejendomsskatter og lejeværdi af egen bolig skal ses i det perspektiv, at der er gennemført væsentlige reduktioner i andre skatter og afgifter.

Gælden skal betales tilbage

Med en samfundsgæld på over 300 milliarder kroner til udlandet, må enhver skattelettelsesaktion gå på at skabe konkurrenceforbedring – kun gennem øget eksport kan vi fjerne udlandsgælden.

Kommer Fremskridtspartiet derfor i den behagelige situation at skulle afgøre, hvorvidt nogle milliarder kroner skal anvendes til lempelser af indkomstskatten eller lempelser af lejeværdien af egen bolig, så må det være soleklart, at indkomstskatten i bred forstand kommer først.

Men som fastslået i indledningen, så er alle skatter hæslige. Og derfor skal enhver fornuftig skattenedsættelse støttes.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / årgang 18 / april 1990

15 Fremskridt – for lavere skatter

24. november 2011 14 kommentarer

15 Fremskridt for lavere skatter

  1. Den skattefri bundgrænse forhøjes til 60.000 kroner.
  2. Bruttoskatten afskaffes hurtigst.
  3. Topskatten på 15 % nedsættes til 10 %.
  4. Repræsentationsfradraget genindføres fuldt ud.
  5. Skattereformens skadelige virkninger ophæves.
  6. Selskabsskatten nedsættes til under EU-gennemsnittet.
  7. Aktieomsætningsafgiften fjernes.
  8. Der gives adgang til frem- og tilbageføring af virksomhedsunderskud.
  9. Regelforenkling af skattelovene genoptages.
  10. Den skærpede frynsegode beskatning ophæves herunder beskatning af erhvervsbiler.
  11. Lejeværdien afvikles og boligbeskatningen lempes.
  12. Vedligeholdelsesfradraget forhøjes.
  13. Beskatning af ejedomsavancer afskaffes.
  14. Momsligestilling for hotelog restaurationsydelser.
  15. Momsregistreringensgrænsen forhøjes til 40.000 kroner.
—————————————————————————————————————————————————

Det danske indkomstskatteniveau er alt for højt. Særlig skat på arbejde er med til at skabe arbejdsløshed. Der er desuden markant brug for forenkling af skattesystemet. Skatten ødelægger samfundsøkonomien og den enkeltes privatøkonomi.

Derfor skal skatten nedsættes, og indkomstskatten afskaffes helt over en årrække. Det er påkrævet med betydelige offentlige besparelser og privatiseringer til finansiering af de store skattelettelser.

FREMSKRIDTSPARTIET vil kæmpe for nedsættelse af alle skatter og afgifter, men særlig hårdt vil vi arbejde for at få ophævet de mange skadelige virkninger af skattereformen. Ny vækst og fremgang i danske erhvervsliv kommer ikke gennem tilskud, men gennem store målrettede skattelettelser.

FREMSKRIDTSPARTIET vil ikke medvirke til skatteomlægninger, men kræver at skatterne nedsættes til glæde for befolkningen og til styrkelse af beskæftigelsen og den private sektor.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

 


Mangel på arbejde?

25. oktober 2011 Skriv en kommentar

Mangel på arbejde?

Det er en misforståelse, at summen af arbejde skulle være konstant. Forholdet er det modsatte: Der er uendelige mængder af arbejde, som trænger sig på for at blive udført.

Problemet er derfor ikke at skaffe arbejde. Problemet er ene og alene prisen på arbejdskraft. Når det er særlig svært at sælge arbejdskraft i Danmark, skyldes det, at der hertillands er lagt en alt for høj skat på arbejde – indkomstskatten. Man solgte mindre snaps, da man indførte spiritusskatten. Tilsvarende vil man sælge mere arbejdskraft – også en overbeskæftigelse –, hvis man sætter indkomstskatten ned.

Fuld beskæftigelse kan kun genvindes ad én vej:

Ved at styrke indkomstskattenedsættelsesparti nummer et – Fremskridtspartiet.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25  / 15. årgang / 14. august 1987

Væk med indkomstskatten

12. maj 2011 107 kommentarer

Væk med indkomstskatten 

For længst har man gradvist flyttet skatten over på forbruget, det har vi alle mærket, men alligevel beholdt den helt urimelige indkomstskat til skade for erhvervene og betalingsbalancen og til glæde for de ca. 200.000 offentligt ansatte, der uproduktivt beskæftiger sig med kontrol og statistik af de færre og færre, der endnu prøver at passe deres produktive arbejde trods det, at de godt ved, at en stor del af deres indtjening går til administrationsudgifter.

Det kan undre, at der stadig strejkes og forhandles om større lønninger, der kun medfører flere ansatte i den offentlige sektor i form af flere skattekroner, det offentlige får ind ad denne vej.

Strejkede man for mindre skattetryk, ville nok flere kunne tilslutte sig disse protester.

For den almindelige lønmodtager har man dog fundet en mellemløsning, idet arbejdsgiveren bliver pålagt at tilbageholde den del af lønnen, der beregnes som skat. På den måde ”opdager” lønmodtageren ikke, hvor meget han aflades for, og bortset herfra har han vel fået en vis kompensation for det tilbageholdte i form af opnåede ”lønforhøjelser, så det udbetalte efterhånden tangerer den faktiske løn, og skatten dermed et overset problem.

Men tilbage bliver de selvstændige.

De må stadig betale efter de gamle normer, dvs. har man et nogenlunde år – arbejdsmæssigt set, falder ”straffen” for dette året efter, der måske er mindre godt. Så opstår der skattegæld, som må afdrages sammen med nye tilkommende skatter og besværligheder såsom at skulle føre tilsyn med momsopkrævning, trække skat for de ansatte og i det hele taget være underlagt nye uhyrligheder, som det offentlige pålægger disse selvstændige, der ofte er mindre håndværkere og næringsdrivende med en ikke ubetydelig arbejdsdag sammenlignet med den timenedsættelse, deres personale har opnået. I alles interesse bør en retfærdig skattelovgivning tilstræbes. Den nuværende skattelov er uforståelig for menigmand og meget besværlig at arbejde efter.

Systemet favoriserer de, der via en god revisor eller lignende kan finde ”smuthuller” i form af fradragsberettigede investeringer og andre specielle goder, ligesom den nedværdigende mistanke hele systemet bygger på reduceres ved en revisors mellemkomst.

Lovgivningen forhindrer også mange nye arbejdspladser i at opstå, da den almindelige mening er, at det er for besværligt, og ”dårligt kan betale sig” at tage en unødig risiko med de ulemper, der følger med systemet.

Ved skat på forbrug alene opnås en simplere skattefordeling, idet den enkelte kommer til at råde over egen indtjening.

Herved frigøres en meget stor del af den stab af kontrollanter, der koster mange penge for det uproduktive arbejde, ligesom det skader det private erhvervs mulighed for at beskæftige sig med det, der skal betale landets valutagæld nemlig produktivitet og eksport.

Det er helt sikkert, at man ved at overgå til den reelle forbrugsskat vil se hele prisniveauet og arbejdslønnen dale til det halve af det nuværende provenu eller sagt på en anden måde: Til den reelle varepris som udbud og efterspørgsel bestemmer. Og dermed vil den frie konkurrence igen være herskende på hele markedet til gavn for samfundet som helhed.

En stor del af den offentlige forsorg kan samtidig reduceres, idet enhver – uden alt for store anstrengelser – bør kunne tjene til dagen og vejen i modsætning til nu, hvor man overvejer, om det kan ”betale sig at arbejde”. Der vil igen kunne opstå mindre servicefag, ligesom mange vil finde det attråværdigt at starte egen virksomhed, når ”sort” arbejde er legalt.

Vi skal lære at tænke selvstændigt

Hvad borgerne vil bruge deres penge til, bør være det offentlige uvedkommende. Det nuværende system vil ingen savne. Det koster ikke mindst administration i form af penge, der igen kan omsættes til tid, kræfter og risiko.

Vi har kun ét liv, og det skal udnyttes uden, at andre ”snager” i anvendelsen.

Der vil altid være sociale tabere, det kan man ikke se bort fra, og de må hjælpes, men de bør være undtagelserne.

De ældres pension må naturligvis ikke nedskæres, det har altid været Fremskridtspartiets mening.

Kun med stemmesedlen kan vi ændre systemet.  Det er enhvers ret.

Vi tiltror den danske befolkning så megen sund fornuft, at den kan omstilles til selv at administrere. Det ses tydeligt, hvor megen magt regeringen (V, C, CD og KrF, red.) har til i dag at manipulere med priser og værdier ved at tage fra nogle forbrugsvarer og helt umotiveret at lægge højere pris på andre.

Det gør man kun i nød.

Regeringen er i nød!

Lad os benytte denne konstatering og ændre denne del af tilværelsen til fordel for os selv.

H. Knudsen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 15. årgang / 14. august 1987

Samfundets trækdyr

17. januar 2010 4 kommentarer

Samfundets trækdyr

Det er fuldstændig misvisende, når LO og Mogens Lykketoft (A) angriber de selvstændige for under ét at have forøget deres privatforbrug p.g.a. skattefri kursgevinster. De selvstændige er ikke en ensartet gruppe, men består af mange hundrede tusinde små selverhvervende og få store og de førstnævnte spekulerer ikke i aktier eller statspapirer, idet de har mere end nok at gøre med at skaffe penge til lønninger, skatter og afgifter til de offentligt ansatte.

For det meste ligger deres indkomster ikke højere end deres ansattes.

Derimod er det de højere lønnede funktionærer, der har haft kapital og glæde af at spekulere i kursgevinster på aktier og statspapirer, som f.eks. Mogens Lykketoft og topfunktionærerne hos LO, der har haft økonomiske muligheder for at opnå skattefri gevinster og derved øge deres privatforbrug, og ikke de små selvstændige, der er samfundets trækdyr.

Men selvfølgeligskal det hilses velkomment, at LO nu vil kulegrave problemet: De skattefri gevinster, idet en belysning af dette problem uvægerligt må føre til den konklusion, at det er endnu et bevis på, at vort skattesystem har spillet fallit. Uanset hvilke reformer der gennemføres, kan indkomstskattesystemet ikke retfærdiggøres. De befolkningsgrupper, der har de største indkomster, kommer altid til at betale de mindste skatter, mens de befolkningsgrupper, der har til dagen og vejen, må betale den højeste andel af deres indtægt i skat. Den bedste skattereform vil være at afvikle skat på arbejde.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10  / 12. årgang / 9. marts 1984

Træk i arbejdstøjet

28. oktober 2009 Skriv en kommentar

Træk i arbejdstøjet

Folketingets sommerferie – og dermed befolkningens fredningsperiode – er forbi.

Og nu er vi på vej ud i en overenskomstsituation.

Højden af de næste års lønomkostninger bliver afgørende for, hvordan Danmark klarer arbejdsløshed og valutagæld.

Det er ikke fagforeningernes eller arbejdsgiverforeningens sag at redde Danmarks økonomi. De får deres kontingentindtægter for at varetage deres egne medlemmers interesser. Og det handler de da også så ganske klart efter. Derimod er Folketinget valgt til at sørge for, at Danmarks økonomi kommer i orden.

Enhver – som tænker sig lidt om – vil ud fra de sidste 12 års erfaringer vide, hvad der er galt. Skatten på arbejde – også kaldet indkomstskatten – er kommet alt for højt op. Vore virksomheder er blevet bastet og umyndiggjort af statslige barnepigeordninger. Derfor kan de ikke fuldt ud opfylde deres opgave – under de internationalt gældende konkurrencevilkår – at beskæftige landets arbejdskraft og sørge for at produktionen bliver stor nok til stadig levestandardfremgang.

Hverken Dansk Arbejdsgiverforening, LO eller nogen som helst anden organisation kan imidlertid sænke skatterne eller ophæve de mange restriktionslove.

De økonomiske problemer løses kun eet eneste sted. Nemlig der, hvor de er skabt: Folketinget, Christiansborg, 1218 København K.

Men her er der kun eet parti, som konsekvent lader alle sine enkelthandlinger bestemme af, at de skal indgå i nødvendighedens helhedsmønster.

”38.000 kr. skattefri bundgrænse i 1981 og i 1982 60.000 kr. samt enhedsskat på 50 % af indtægt derudover” er Z-nøglen til løsning af overenskomsterne for perioden forår 1981 – nytår 1982/83.

Det kræver nok så store offentlige besparelser. Hæderligt udmønter Z-gruppen i disse uger ajourføringen af vort finanslovsforslag.

Men Fremskridtspolitik kræver mange andre lovændringer. Som noget nyt er gruppen nu i gang med at opstille et lovkatalog.

Her er arbejde for alle Fremskridtsfolk ud over landet. Få katalogmaterialet tilsendt. Giv et nap med at gøre det en tak bedre på det område, du særligt interesserer dig for.

Masser af andre opgaver venter også på den, der vil være med til at redde Danmark: Flere abonnenter og annoncører til FREMSKRIDT ,læserbreve , indlæg på lokale møder,  egen dygtiggørelse ved selvstudium af den omfattende Fremskridtslitteratur, deltagelse i de kurser, FPU arrangerer og skaffe penge til vort kirkerottefattige parti.

Og måske allermest påtrængende: 17. november 1981 er der kommunalvalg. Det er ikke én dag for tidligt, at du i din kommune finder den størst mulige kreds af velanskrevne mennesker, som er villige til Z-opstilling – folk fra alle erhvervsgrupper, alle dele af kommunen, alle aldre og begge køn. Gode folk tryller man ikke op af jorden lige den dag, opstillingsmødet finder sted. Det er et stort slid, som må klares gennem lang tid forinden.

Kommunalvalgskampsforberedelse kræver også, at alle Fremskridtsfolk sætter sig grundigt ind i sin kommunes problemer og på basis heraf sender læserbreve og deltager i møder.

Men lad være at deltage i den navlebeskuende selvoptagethed med at ændre om på Fremskridtspartiets vedtægter.

De kræfter, som spildes herpå, skaber erfaringsmæssigt blot splid og utilfredshed.

Når Danmark stander i våde, er det næsten helt blasfemi at hengive sig til interne Fremskridtskævlerier.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 8. årgang / 13. oktober 1980

Indkomstskatten er ubrugelig

1. juli 2009 67 kommentarer

Indkomstskatten er ubrugelig

Den er samfundsskadelig og uretfærdig.

Det er en grundtanke i fremskridtspolitikken, at de samlede offentlige udgifter skal nedsættes kraftigt, så borgerne skal af med mindre i samlede skatter og afgifter.

De samlede skatter og afgifter består af så forskelligartede ydelser som f.eks. indkomstskat, moms, ejendomsskat, told, A/S skat, afgift på øl, spiritus og tobak o.s.v., o.s.v.

En beskæring af de offentlige udgifter ville derfor kunne udmøntes i lempelser af mange slags skatter og afgifter.

Skat på arbejdsindsats

Fremskridtspartiet mener imidlertid, at det frem for alt er indkomstskatten, der skal lettes eller fjernes, fordi den i bund og grund er en skat på arbejde og på den indsats, hvorved arbejdspladser skabes. Da indfrielse af udlandsgælden og fortsat velfærdsfremgang først og fremmest kræver arbejdsindsats, er det særdeles uforstandigt, at bevare denne skatteform.

En 1903-model

Dertil kommer, at indkomstskatten hører til i tidligere tiders stillestående, let overskuelige samfund. Det er aldeles umuligt, at udforme den på hæderlig vis i det samfund, der nu er under udvikling. Dels udspecialiserer indtægtsdannelsen sig på mange forskellige arbejdsområder, så det ikke lader sig gøre for et embedsmandsapparat at foretage en rimelig og ligelig bedømmelse. Dels bevirker den stigende internationalisering, at kontrolarbejdet umuliggøres mere og mere for flere og flere skatteydere.

Indkomstbegrebet kunne bruges i det prisstabile, enkle samfund, vi havde ved indkomstskattens indførelse i 1903. Manglerne trådte ikke så skarpt frem, fordi satserne var så små – toppen lå på 2½ % og skavankerne var derfor ikke til at få øje på.

Uanvendelig

På baggrund af sit lektorat i skatteret ved Københavns Universitet og sin erfaring fra praktisk skattearbejde er Mogens Glistrup nået til den entydige konklusion, at indkomstskattebegrebet er aldeles uanvendeligt som beskatningsgrundlag under nutidens forhold.

Forslagene om at rydde op i fradragsjunglen hører kun hjemme hos ukyndige romantikere og hos kynikere, der ønsker et øget skattetryk.

Indkomstskatten er direkte samfundsskadelig, idet den beskatter arbejdsindsats og til trods for mange års ihærdigt arbejde på at gøre den millimeterretfærdig, er resultatet kun blevet en uoverskuelig jungle af regulativer, som til trods for et enormt administrationsapparat ikke giver retfærdighed.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 4. årgang / 4. november 1976

%d bloggers like this: