Arkiv

Posts Tagged ‘Samfundsøkonomien under SR-regeringen’

Kun Fremskridtspartiet tør rydde op

21. januar 2012 4 kommentarer

Kun Fremskridtspartiet tør rydde op 

Ja, så har Folketinget haft jule- og nytårsferie – faktisk velfortjent, for uanset hvad man mener om det arbejde, der foregår i Folketinget, så foregår der et stort og tungt stykke arbejde med utrolig megen læsning, skrivning, debat, udvalgsmøder m.v., som sammenlagt giver meget lange arbejdsdage og det uanset hvilket parti, man tilhører. For landet som helhed der tror jeg, det er udmærket, når Folketinget holder pauser, så sker der trods alt færre og mindre ulykker fra den kant.

Aviserne og pressen har gjort et stort nummer ud af 3 ting de sidste par måneder og har gentagne gange sagt, at NU bliver der folketingsvalg o.s.v., men kære læser, det er kun for at lave en overskrift og for at få spændingen til at stige, så I måske læser hele teksten og får noget at snakke om. De 3 ting, jeg her tænker på, og som har været mest omtalt, er:

Nyrups radikale rådgiver

Niels Helveg Petersens (B) selvbiografi hvor han blandt andet skriver, at han var en slags rådgiver for Poul Nyrup (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.), inden han tog kampen op med Svend Auken  gav stor omtale og blev udråbt som den helt store mærkværdighed, men det kan den jo næppe være. Enhver, der vil forsøge at tage magten fra en anden, er nødt til at sondere terrænet for at finde ud af, hvad baglandet mener, og selv om det ikke har stået i Niels Helvegs bog, så vil jeg da regne med, at alle var klar over, at inden Nyrup tog kampen op med Svend Auken, så var det helt naturligt, at Nyrup både spurgte sine egne tillidsfolk til råds, men også de andre partier, han skulle kunne samarbejde med efter en eventuel sejr over sin partifælle Svend Auken.

Det er jo noget, enhver ved, og det er ikke blot på Christiansborg, det sker, men også andre steder. Hvis f.eks. en person ønsker at blive formand for en idrætsklub eller en lokal partiforening, så må han også sondere terrænet for at vælte den siddende formand.

Salman Rushdies danmarksbesøg

Sagen om Salman Rushdies besøg i Danmark gav jo også anledning til det store postyr i pressen, men jeg vil da gerne lige fortælle læserne, at mange har spurgt, om vi ikke havde andet at få tiden til at gå med, og hvordan vi har tid til at beskæftige os med sådanne bagateller. Her vil jeg gerne sige, at vi menige medlemmer af Folketinget ikke har brugt så meget som 2 minutter på Rushdie-sagen Det er kun lige de ministre, der har været involveret i sagen plus enkelte andre partiledere, der har udtalt sig.

Én ting må vi jo så støtte Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.) i, og det er, at hvis regeringen (A og B, red.) ikke havde udvist stor forsigtighed, og der måske under Rushdies besøg var sket en bombesprængning, hvorunder 2-300 danskere var omkommet, så ville regeringen jo blive bebrejdet, at den ikke havde taget eventuelle advarsler alvorligt. Selv om vi alle går ind for ytringsfrihed – også for Rushdie i hans hjemland – så må vi sige, at det han har skrevet er en hån imod den religion, der er gældende i hans land. Hvis en person skrev en meget, meget kritisk bog om kristendommen, den danske folkekirke og om den måde danskerne gebærder sig på inden for det kristne område, så ville der også være folk her, der ville reagere. Jeg husker endnu den kamp, der var for 5-10 år siden inden for Indre Mission her i landet bl.a. om kvindelige præster, om vielse af bøsser og lesbiske, gravpladser til muslimer o.s.v.

Religion er et ømtåleligt punkt for næsten alle folkeslag. Dette skriver jeg ikke for at forsvare muslimerne, for jeg synes selvfølgelig, det er helt urimeligt, at de bruger mordtrusler o.s.v. mod dem, der ytrer sig imod deres religion, men enhver sag skal altid ses fra to sider. Det viste sig, at Salman Rushdie ikke selv var særlig ydmyg eller taknemlig over, at regeringen arrangerede prisoverrækkelsen her i landet for EU. Rent faktisk havde vi ingen forpligtelser til at gøre det.

Finansloven

Den tredje ting, der har været meget omtalt som emne for udskrivningen af valg, har jo været finansloven, og som det er sket hver eneste gang i de otte år, jeg har siddet i Folketinget, så har oppositionen været meget kritisk over for den siddende regering og truet med både det ene og det andet og i samtlige år – fra 1993 og frem – hvor vi har haft en socialistisk regering, har Venstre og Konservative fire måneder før finanslovsvedtagelsen brystet sig i den ene avisartikel og Tv-udsendelse efter den anden med, at nu ville de rigtigt rette op på tingene, nu ville de finde besparelser, det var en uforsvarlig finanslov, regeringen fremlagde o.s.v., men hvert eneste år er de fuldstændig faldet til patten, og det vidste jeg allerede, da jeg så deres første udtalelse for fire måneder siden, at det ville de også gøre i år.

V og K farer op som trold af en æske for at prøve at bilde befolkningen ind, at de ønsker noget andet end socialisterne, men ved målstregen falder de ned og stemmer for hele den socialistiske finanslov. Det er altså mere et propagandanummer end et reelt ønske om forandringer, og vi må vel også sige, at selv om Mogens Lykketoft (A) som finansminister får megen skældud, så er han såmænd nok lige så hård over for sine egne kernevælgere, som en VK-regering ville være.

Det hjælper altså ikke, at hvis f.eks. Venstre alene bliver større, det er kun, hvis Venstre og Konservative sammen med Fremskridtspartiet får et flertal ved det kommende valg, at der virkeligt vil blive ryddet op, for hvis Fremskridtspartiet bliver en VK-regerings parlamentariske grundlag, så vil vi jo konstant holde den kurs, de lægger op til hvert eneste år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og op til et folketingsvalg.

Det bedste finanslovsforlig Danmark har haft, det var i 1990, hvor Fremskridtspartiet gik sammen med den daværende borgerlige regering. Der kom vitterligt forbedringer. Derfor kan jeg godt love allerede nu, at der ikke kommer folketingsvalg, (med mindre der sker noget helt uforudsigeligt), før september 1998. Grunden til at jeg tør forudsige det er, at den eneste der kan udskrive valg før den 21. september 1998, er statsminister Poul Nyrup Rasmussen, og det gør han ikke.

Hvorfor skulle han frivilligt udskrive valg, nu hvor han står til at miste 10-15 af sine folketingsmedlemmer?

CDs (Centrum Demokraterne, red.) udtræden af regeringen vil ikke fremprovokere et valg. CD er trådt ud af trekløveret for bedre at kunne profilere sig, men vil – for ikke at tvinge Nyrup til en Dronningerunde – gøre alt for at hjælpe S og R til at hutle sig igennem de næste halvandet år. Men samtidig vil CDs partiformand – Mimi Jacobsen – og partiets gruppeformand – Peter Duetoft – udtale sig kritisk om regeringens politik.

Det radikale Venstre (B) ønsker heller ikke et valg. Hvis de fremprovokerer et folketingsvalg, er de faktisk nødt til at skifte side – altså gå over til V og K igen.

Hvis Enhedslisten og SF går sammen med de borgerlige partier, så kan de vælte regeringen på enkelte lovforslag, men det er ikke ensbetydende med et valg.

Da V og K sad som regering, kom de også i mindretal ved afstemningen om flere lovforslag, f.eks. CO2-afgiftsloven, men da valgte VK-regeringen jo at lave en lov om CO2-afgift, selvom de selv var imod – altså i stedet for at udskrive folketingsvalg.

Hvis f.eks. de borgerlige plus SF og Enhedslisten fandt sammen om et mistillidsvotum til regeringen, så betød det heller ikke valg. Det ville blot betyde, at Nyrup var nødt til at foretage en ny Dronningerunde, hvor alle partier bliver inviteret for at anbefale, hvem der så skal danne regering. Derved ved både SF og Enhedslisten, at de vil komme i et dilemma. De er nødt til at pege på Nyrup igen, så derfor vil de ikke ydmyge sig selv ved at tvinge Nyrup til at foretage en Dronningerunde, som igen vil betyde, at et flertal vil pege på ham. Så derfor kære læser: alt det der med valgtrusler og valgrumlen har intet på sig. Det er, hvad jeg kalder et spil for galleriet.

Men fakta er, at Danmark har en samlet gæld på ca. 800 milliarder kroner, hvilket er ca. kr. 154.000 pr. indbygger. Og det er altså både det nyfødte barn og den 90-årige på plejehjemmet, der skal betale denne gæld, og der er reelt kun mellem 6-700.000, der arbejder i de produktive erhverv, som kan betale forrentning og afdrag på denne gæld. Derfor er det faktisk ikke så rosenrødt, som mange vil gøre det til.

Det eneste parti, der virkelig tør rydde op og gøre noget ved problemerne, er Fremskridtspartiet. Husk det, ved det kommende valg!

Hermed vil jeg ønske alle et godt nytår.

Aage Brusgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

Sommerhusdom strider mod Grundloven

26. november 2008 9 kommentarer

Sommerhusdom strider mod Grundloven


– Højesterets dom vedrørende sommerhusudlejning er et alvorligt slag mod både sommerhusbranchen og Grundloven. Den vil føre til færre turister, svigtende indtægter og et fald i beskæftigelsen. Det siger Fremskridtspartiets miljøpolitiske ordfører – næstformand for Folketingets miljøudvalg, Aage Brusgaard – i en kommentar til dommen. Han finder det positivt, at dommerne ikke var enige. – Det viser, hvor svært det er at tolke planlovens bestemmelser, siger han.


– Jo færre uger sommerhusejerne må udleje deres huse i, des færre turister får vi til landet. Det vil føre til et fald i indtjeningen for restauranterne, forlystelser og udlejere og dermed i sidste ende den danske stat. Konsekvensen vil også være et fald i beskæftigelsen i de områder af landet, der lever af turisterne.


Under alle omstændigheder er planlovens bestemmelser i strid med Grundlovens ord om ejendomsrettens ukrænkelighed.


Fremskridtspartiet forlanger, at reglerne fjernes, så sommerhusejerne får fri råderet over egen bolig. Danmark har endda EU-Kommissionens ord for, at vinterudlejning ikke vil føre til, at Danmarks forbud mod salg af sommerhus til udlændinge ophæves.


Fremskridtspartiet finder det fuldt forståeligt, at politiet i flere og flere kommuner nægter, at kontrollere, om sommerhusejerne overholder planlovens grundlovsstridige bestemmelser. Politiet har masser af andet at give sig til end at jage uskyldige borgere, hvis eneste “forbrydelse” er, at de tror på Grundlovens ord om ejendomsrettens ukrænkelighed. Det er også positivt, at en stribe borgmestre i sommerhuskommunerne ikke vil udføre agentarbejde for at opklare påståede lovovertrædelser, slutter Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 25. årgang / maj 1997

Budgetoversigten er ren talmagi

3. oktober 2008 2 kommentarer

Budgetoversigten er ren talmagi

 

– Når regeringen (A og B, red.) i sin budgetoversigt frejdigt påstår, at det går bedre med økonomien, er der tale om ren talmagi. Kendsgerningerne viser desværre, at det går rigtigt dårligt, siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke.

 

– Regeringen påstår, at der vil ske en forbedring i de offentlige finanser. Det holder ikke. Der er reelt tale om en række bogholderitekniske kneb. Således fremrykkes a-skatten fra stat og kommuner. Det giver 9 mia. kr. Fem mia. kommer fra fremrykning af a-skat af feriepenge. To mia. kr. skaffes ved at sløjfe krigsforsikringen for danske skibe. De kommunale naturgasselskaber bidrager med 500 mio. kr. Renteindtægter fra Arbejdsmarkedets Feriefond giver godt 100 mio. kr., og sådan er det hele vejen igennem, siger Kim Behnke og fortsætter:

 

– Budgetoversigten er derfor dokumentation for, at regeringen ikke evner at foretage de nødvendige og vedvarende besparelser. Statsgælden er på over 800 milliarder kr., og den kan finansminister Mogens Lykketoft (A) ikke komme uden om uanset, hvor mange tricks han bruger.

 

Alene renteudgiften af gælden på godt 60 milliarder kr. er en møllesten om dansk økonomi. Og på grund af sin økonomiske uansvarlighed, ekspederer regeringen derfor de kolossale gældsproblemer videre til de kommende generationer. Derfor er der i dag reelt lagt en enorm skattebyrde på endnu ufødte danskere, fastslår Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

Det sku´ være så godt ….

3. august 2008 108 kommentarer

Det sku´ være så godt …

 

Regeringen (A og B, red.) – og i særlig grad finansminister Mogens Lykketoft (A) – er ved at boble over af stolthed. Aldrig før har det gået så godt for dansk økonomi. Aldrig før har Socialdemokratiet vist så flotte resultater. Det er nogle af de overskrifter, der blev brugt af regeringen i forbindelse med præsentationen af finanslovsforslaget for 1998.

 

I ubehagelig propagandastil har finansministeren brugt skatteyderpenge på at få fremstillet en prale-brochure om regeringens “fantastiske” politik. Dertil kommer, at finansministeren bruger billeder af smarte unge på Miami Beach som omslag til det ene hæfte.

 

Jeg bliver vred, når jeg ser den type propaganda og manipulering. Jeg bliver vred på vegne af de mange tusinder i det danske samfund, som ikke oplever at leve i et velfærdssamfund. Hvorfor bruger Lykketoft ikke et billede af en gammel hjemløs posedame, der leder efter tomme flasker i skraldespanden foran Det Kgl. Teater? Hvorfor brugte Lykketoft ikke et billede af en sindslidende, som er blevet efterladt i en lejlighed og går amok med en brødkniv efter at have taget forkert medicin? Hvorfor brugte Lykketoft ikke et billede af grædende pårørende til den syge mand, der døde, mens han var på venteliste? Hvorfor brugte Lykketoft ikke et billede af en ensom gammel dame i en beskidt lejlighed, hvor hjemmehjælpen ikke har været i flere uger på grund af faglige møder og dårlig arbejdsplanlægning? Hvorfor brugte Lykketoft ikke et billede af 2. generationsindvandrere på Nørrebro i København, som skriger “ud med danskerne”, mens de kaster sten efter politiet?

 

Alle ovenstående forslag til billeder på finanslovsforslaget er helt aktuelle billeder fra dagens Danmark. Men i stedet vælger regeringen at bruge smarte unge fra USA. Det er, fordi regeringens politik er falsk og udtryk for et glansbillede af Danmark, som ikke passer til virkeligheden. Lykketoft, Nyrup (A) og Jelved (B) vil helst ikke mindes alt for meget om virkeligheden, når de har dyr regeringsmiddag på Marienborg. De vil helst ikke konfronteres med virkeligheden uden for de tonede ruder i den store BMW-ministerbil.

 

Virkelighedens Danmark er, at der i disse år ansættes et uhyggeligt stort antal nye offentligt ansatte. Kommuner, amter og staten nyansætter som aldrig før. I 1994 var regeringens eget skøn, at der frem til år 2.000 skulle nyansættes ca. 25.000 personer. Nu har vi ved udgangen af 1997 allerede nået ca. 75.000 nye medarbejdere i det offentlige. De skal alle have skrivebord, computer og et kontor, hvorfor der også nybygges og indkøbes i uansvarligt omfang. Men hvad meget værre er, så vil hver eneste af disse folk fremover plage danskerne med bureaukrati og regulering. Hver eneste af dem vil finde på nye love og regler for at berettige sin egen stilling. Det bliver ikke rart.

 

Virkelighedens Danmark er også, at regeringen – nu gennem flere år med opsving i Danmark – ikke har formået at få nedbragt den 800 mia. kr. store statsgæld. Tvært imod så stiger gælden fortsat. Man har nemlig brugt en række engangsindtægter til at holde driftsudgifterne nede. Men driftsudgifter – som løn til medarbejdere og sociale ydelser – skal jo ydes hvert år fremover. Regeringen skubber derfor en udgiftspukkel foran sig på ca. 22 mia. kroner,  som bliver finansieret fra engangsindtægter.

 

I 1998 er det salg af aktier, opstramninger af kredittider for landbruget og restanceinddrivelse, som vil pynte på budgettet. Lykketoft hævder, at vi får overskud på statens driftsbudget i 1998. Sandheden er, at det aner han ikke noget om. For det første så vil salget af aktier måske slet ikke blive til noget i 1998  eller måske først i slutningen af året, hvorved driftsudgifterne for længst er afholdt. For det andet så har regeringens skøn over orlov, efterløn, delpension m.v. vist sig ikke at holde de seneste år. Skønnet holder givet heller ikke i 1998, og så er der underskud igen.

 

Noget af det sikre på finansloven er ulandspengene og pengene til miljø- og katastrofer i udlandet. Hele 17 mia. kr. vil flertallet dræne Danmark for i 98. Det er fortsat KUN Fremskridtspartiet, som stemmer imod bevillingerne! Snik snak fra Venstre og Konservative (C) krydret med pressemeddelelser er intet værd, når de fortsat stemmer JA i Finansudvalget.

 

Det er også sikkert, at kulturbudgetterne stiger, lige som der fortsat ydes store summer til de politiske partier, erhvervstilskud og andre unødvendige udgifter.

 

Skatter og afgifter vil foreløbigt blive forhøjet med 800 mio. kroner.  Man har ikke endnu besluttet sig for, hvad der skal forhøjes, regeringen og socialisterne skal dog nok nå til enighed. Miljøskatterne har nu nået 60 mia. kr. om året – og stiger fortsat. Kun en brøkdel går til forbedring af miljøet. Resten går til flygtninge, bureaukrati og andre unødvendige udgifter.

 

Vi får derfor et meget spændende efterår, hvor vi igen har som vigtigste opgave i Fremskridtspartiet at kæmpe imod Lykketofts budgetter. At stille forslag om forbedringer til de svageste i vores samfund og udstille regeringens elendige politik for befolkningen. Politiken bliver nemlig ved med at være elendig, indtil vi får en ny regering. Først når hele befolkningen i kor råber: Nyrup, Jelved og Koch – nu har vi fået nok, kan vi få en finanslov, som er ansvarlig.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 25. årgang / september 1997

Kategorier:Det radikale Venstre, Socialdemokratiet, Velfærdsstaten Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
%d bloggers like this: