Arkiv

Posts Tagged ‘religiøse fanatikere i danmark’

Mekka på Amager

11. september 2009 3 kommentarer

Mekka på Amager

Danske myndigheder har givet tilladelse til opførelse af et muslimsk kulturcenter med moske på Amager. Er Danmark på vej til at kapitulere og stryge flaget for IslamKulturcentret vil da være en god begyndelse.

Må jeg minde om et par gamle ordsprog:

1) Godt begyndt er allerede halvt fuldendt.

2) Rækker man en vis mand en lillefinger, tager han hele hånden.

Er det mon muslimernes mening at få skabt et Nordens Mekka på Amager – måske hele København – med valfart af 10.000-vis pilgrimme?

Tilladelsen til centret er – efter min mening – en grov hån mod enhver kristen dansker og vor kristne tro. Vi vil ikke flere gange dagligt høre skrig og skrål fra en muslimsk moske, men kun den blide klang af klokkerne fra den danske kirke.

Højtærede danske politikere. Sig stop, og brug den store grund til et fornuftigt dansk formål. Et kollegium vil være passende i nærheden af Universitetet på Amager, et plejehjem eller et dagcenter for vore danske børn, men en sådan dansk luksus er det formentlig ikke råd til, når der henses til al den kostbare udadvendte hjælp som Danmark har påtaget sig. Riget fattes penge, og så undrer man sig ikke for at begynde at sælge ud af mit kristne fædreland Danmark, som vi har fået som et kostbart arvegods. Kan man tillade sig at sælge betroet dansk arvegods til fremmede? Nej.

Skam få den der handler ilde med Danmark.

Hvilke berigelser vil centret give den danske befolkning? Det er talrige gange lovet, at ”de fremmede” vil bringe Danmark mange goder og velsignelser, men jeg har endnu ikke set en eneste af de lovede herlighedertværtimod.

Bagsiden af medaljen kender vi.

E. Larsen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 18. årgang / marts 1990

Danmark – et demokratisk fyrtårn

1. december 2008 8 kommentarer

Danmark – et demokratisk fyrtårn


Ambassadører, industribaroner, fhv. udenrigsministre, Bill Clinton og FN har kritiseret os, for et par uskyldige tegninger. Man hævder, at Danmark har lidt et renommé-tab som følge af profetballaden. Og “når et godt image først er ødelagt, er det næsten umuligt at genoprette”. Selv Anders Fogh Rasmussen (V) tager nu initiativ til at “reparere Danmarks image”.


Ødelagt image? Fordi Jyllands-Posten testede intimideringen? Proportionerne er absurde. Den danske regering (V og C, red.) er ikke belastet af mafiaforbindelser eller korruptionsskandaler, som det ses i det sydlige Europa. Den danske stat sanktionerer ikke brugen af tortur, således som det foregår i halvdelen af klodens lande. Danske dommere modtager ikke kontant betaling for at favorisere særlige interesser, som det sker selv i visse NATO-lande. Danske pressefolk bliver ikke fængslet for at skrive om følsomme emner. Overfanger voldtager ikke systematisk underfanger i vore fængsler. Danske aviser bliver ikke lukket af statsmagten. Der bliver ikke svindlet ved danske valg.


Skulle der være civiliserede lande, hvor man finder, at vore renommé er belastet, trænger deres egen integritet nok til et eftersyn. Profetsagen handler om civilisationen kontra mørkevælde. De sårede følelser var et propagandanummer.


I 2002 udbrød der brand i en pigeskole i Saudi Arabien. Det religiøse politi spærrede udgangene, fordi pigerne ikke bar slør. 14 indebrændte, men ingen sårede og krænkede muslimer fyldte gaderne. Her i 2006 havde særligt Egypten, Syrien, Iran og Palæstina alvorligt brug for en sag, der kunne aflede opmærksomheden fra andre problemer. Og balladen blev lanceret i Saudi Arabien, hvor ingen politisk manifestation finder sted uden at være dirigeret af magthaverne.


Til sidst var der muslimer, der slog muslimer ihjel i vrede over tegninger, de aldrig havde set, i en avis de aldrig havde hørt om, i et vantro land, hvor man avler svin og spiser deres kød, og hvor kvinderne bestemmer over mændene.


I profetsagen fremstår Danmark som et demokratisk fyrtårn, vi kan være stolte af, ligesom Mærsk-skibene, der fortsatte med at føre flaget, da det var værst. Tanke- og ytringsfrihed følges ad. Vore fremskridt skyldes den bestandige udfordring af gamle ideer. Barbariet må ikke vinde en millimeter på denne sag. Derfor er det beklageligt, at statsministeren vil til at “reparere vort image”. Han giver dermed barbariet en lillefinger. Vi håber, at han beholder hovedet.



O. Gerstrøm

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 34. årgang / juli 2006

Tak for denne gang

29. november 2008 2 kommentarer

Tak for denne gang


Dette lille land højt mod nord har taget imod flere hundrede tusinde af de rettroende flygtninge, har givet dem mad, bolig, uddannelse, sundhedsvæsen, ubegrænset taletid i Danmarks Radio, religionsfrihed og statsbetalte imamer. Alt sammen for talrige milliarder af kroner leveret af hårdtarbejdende skatteydere, der ikke modtager nogen tak for deres indbetaling.


Landet er demokratisk, og man har ytringsfrihed. Flygtningene bliver beskyttet mod vold af landets myndigheder. Der udøves ikke tortur, og fængslede risikerer ikke at blive fløjet til en ukendt fangelejr i et fjernt land. Man bliver stillet for en dommer inden 24 timer, og i fængslerne får man mad 3 gange dagligt. En fængselsimam afholder fredagsbøn.


Alligevel rejste den ledende imam – Abu Laban – med følge Mellemøsten tyndt. Han foreslog ikke takkebønner, men ophidsede til vrede og had mod det land, der havde vist en venlighed, der ikke kendes i noget Mellemøstligt land, hvor man ikke selv modtager flygtninge til trods for ufattelige olieindtægter.


Og imam Abu Laban fik med sine løgne oppisket en stemning i de Mellemøstlige lande, så imamer og statsligt TV tordnede imod danskernes gode sunde eksportprodukter, og man afbrændte danskernes flag på gaden. Imam Abu Laban hævder, at han repræsenterer tusinder. Er det ikke på tide, at imamen og disse tusinder bliver udstyret med en enkeltbillet til et rettroende område, og at vi så siger selv tak og tak for denne gang?


O. Gerstrøm

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 34. årgang / februar 2006

%d bloggers like this: