Arkiv

Posts Tagged ‘regeringer under Poul Nyrup Rasmussen’

Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal

30. september 2012 18 kommentarer

Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal 

Når hovedparten af landets erhvervsledere og andre med tilknytning til den private sektor holder ferie, er der grund til, at den bliver brugt til grundigt at overveje, hvorledes udviklingen skal være efter efterårets folketingsvalg. Som alt står i øjeblikket, vil Socialdemokratiet kun kunne fortsætte, hvis de danner regering med støtte fra SF. Er det ønskeligt for dansk erhvervsliv? Eller vil man hellere prøve den mulighed, som meningsmålingerne har vist i mere end et år – et VKZ-flertal?

At VKZ ikke længere blot er teoretiske drømme, vidner Socialdemokratiets adfærd om. De er bange, meget bange, for at miste regeringsmagten. De ved, at hvis Nyrup må forlade statsministerposten og blive formand for et mindre folketingsudvalg, da vil Socialdemokratiet ikke komme i regering mere i dette årtusind.

Derfor er de bange, og derfor har de allerede givet smagsprøver på, hvorledes de vil søge at skabe et ekstremt skræmmebillede af, hvad et VKZ-flertal vil betyde. Det er der ingen grund til at blive skræmt over.

Fakta er, at den væsentligste opgave for et VKZ-flertal bliver at flytte centrum for den økonomiske udvikling i samfundet tilbage til den private sektor. Mens den nuværende regering (A, B, CD og KrF, red.) har brugt alle midler for at flytte vækstcentrum ind i staten, så skal et VKZ-flertal bruge ændrede skattelove, erhvervslove, arbejdsmarkedslove, finanslove m.v. til at flytte væksten over, hvor den er samfundsgavnlig, nemlig i den private sektor.

Den nuværende regering har mødt ethvert problem i samfundet med nye love, flere regler, flere embedsmænd og mere planøkonomi. Den nuværende regering tror på, at det er politikere og kommissærer, som skal styre udviklingen. Konsekvensen er blevet stigende skatter, afgifter og gebyrer for erhvervslivet til skade for erhvervsfriheden, konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Det er på trods af, at den nuværende regering lovede, at den ikke ville forringe konkurrenceevnen. Hvordan tror man så, det vil blive, hvis CD og KrF bliver skiftet ud med SF?

Mange (alt for mange) ledere i erhvervslivet har valgt den typiske danske “lad-os-nu-se” holdning over for regeringens politik. De meget betydelige flytninger af ideologiske hegnspæle, som regeringen har gennemført – specielt inden for erhvervsområdet, har ikke alle vist deres sande ansigt endnu. Kommuners adgang til privat erhvervsdrift, ødelæggelse af udligningscirkulæret, statslige fonde til erhvervsinvesteringer m.v. er initiativer, som først om nogle år vil vise, hvor planøkonomiske og socialistiske de er. I mellemtiden rinder sandet ud af den private sektors timeglas. Erhvervsledere må derfor tænke lidt længere end til næste termin. De må bruge sommerferien til grundigt at tænke over hvilket politisk klima, de ønsker i Danmark.

Vil man have den planøkonomiske “tredje vej” med den snigende socialdemokratisme, der efter værste salamimetode skærer sig ind på erhvervslivets frihed? Eller vil man have et politisk flertal, hvis hovedmålsætning er at skabe fornyet vækst i den private sektor? VKZ vil møde problemer i samfundet ved at fjerne love, afbureaukratisere og deregulere til fordel for friheden og mangfoldigheden.

Den nuværende regering har gennemført hovedparten af sine initiativer for lånte midler. Væksten i den offentlige sektor har vi slet ikke haft råd til. Alene statens gæld vil i år runde 700 milliarder kroner. Hvor tror man, disse penge skal komme fra? Er det ved at ansætte flere embedsmænd i ToldSkat? Ved at lave nogle kulturprojekter? Ved at systemeksportere vores børnehaver til Østeuropa? Nej, midlerne kan kun komme fra den private sektor. Det bliver den private sektor, som gennem de næste mange år skal afdrage den store gæld. Skal det gøres muligt, må erhvervslivet have vækstfrihed og forbedret konkurrenceevne. Det hjælper jo ikke, at der bliver færre om at løfte byrden!

Ledere og beskæftigede i alle private erhverv fra fiskere, landmænd, industri, transport og håndværk, for slet ikke at tale om handel og service, må derfor bruge sommerferien til – meget grundigt – at overveje, hvad de vil satse på til efteråret. Det er en vigtig beslutning, måske den vigtigste. Det er langsigtede investeringer, der foretages, når Folketinget sammensættes ved efterårets valg.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 22. årgang / august 1994

Reklamer
Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Erhvervspolitik, Folkestyre/demokrati, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Nye skatter hele tiden

23. juni 2012 216 kommentarer

Nye skatter hele tiden

Regeringen (A og B, red.) har siden 1993 indført nye skatter og afgifter, som betyder, at vi i dag – efter bare 6 år – betaler 100.000 millioner kroner mere i skatter og afgifter. I samme periode er der indført 75 nye skatter og afgifter. Hvis de offentlige udgifter var blevet holdt i ro over de 6 år, så kunne vi i dag have klaret os med f.eks. 15 pct. moms, eller 5 pct. point lavere indkomstskat. Men det seneste år er det med Pinsepakken gået rigtigt hurtigt.

Alene vores boligejere vil komme til at betale 3.300 millioner kroner mere i skat i 1999. Når Pinsepakken er helt gennemført i år 2002 vil boligejerne betale 10.000 millioner kroner mere om året end før Pinsepakken.

En familie som bor i eget hus, har bil og en kapitalpension vil – når Pinsepakken er helt gennemført – komme til at betale 25.000 kr. mere om året i skatter og afgifter. For hele befolkningen er det 22.000 millioner kroner!

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridtspartiets nyhedsbrev nr. 1 / 18. marts 1999  

Slut med favorable skatteordninger

22. april 2012 13 kommentarer

Slut med favorable skatteordninger 

Omfattende beslutningsforslag fra Fremskridtspartiet skal sikre normal beskatning af politikere.

Fremskridtspartiet har i Folketinget fremlagt et forslag til folketingsbeslutning, der drejer sig om, at politikerne m.fl. der modtager betaling i forbindelse med Danmarks internationale aktiviteter, skal underlægges normal dansk beskatning.

Forslaget indeholder følgende fire hovedelementer:

1. Politikere, med bopæl i Danmark, som er valgt eller udpeget til varetagelse af hverv i internationale fora, skal underlægges normal dansk beskatning af den betaling, de modtager for varetagelse af hvervet.

2. Politikere, med bopæl i udlandet, som er valgt eller udpeget fra dansk side til varetagelse af danske interesser, og som modtager betaling for hvervet fra danske skatteyder-finansierede kilder skal underlægges normal dansk beskatning.

3. Personer, med bopæl i Danmark, som er ansat til varetagelse af officielle danske interesser i danske eller internationale organer, skal underkastes normal dansk beskatning.

4. Pensionsordninger, med bidrag fra dansk eller international skatteyderkilde for de under punkt 1, 2 og 3 nævnte personer skal underkastes normal dansk beskatning af pensionsordningen.

I bemærkningerne til forslaget hedder det:

Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at det er ganske urimeligt, at en række politikere m.fl. som er ansat eller valgt til varetagelse af hverv i forbindelse med Danmarks internationale aktiviteter opnår meget mild eller slet ingen beskatning af de særdeles favorable betalinger, de modtager for deres hverv.

Fremskridtspartiet mener ikke, det er rimeligt, at den danske lønarbejder eller anden lavindkomstgruppe skal betale over 50 pct. i indkomstskat af deres løn. Derfor skal indkomstskatten afvikles fuldstændigt og helst gennem forhøjelse af den skattefri bundgrænse. Indtil skatterne bliver nedsat, må der være rimelighed i skattebyrden.

Mens regeringen (A, B og CD, red.) og ikke mindst skatteministeren (Carsten Koch, A, red.), bruger mange ressourcer på at jagte danske lønarbejdere for at pine flere skattepenge ud af deres kørselsfradrag eller forhøje afgiften på forbrug af el eller vand, så er samme regering totalt passiv, når det gælder beskatning af de politikere m.fl., som modtager enorme honorarer for de internationale hverv, de er valgt eller ansat til.

Regeringen har jagtet såkaldte frynsegoder i dansk erhvervsliv samtidig med, at man ser gennem fingrene med, at politikere f.eks. i EU-systemet skovler skattefri frynsegoder ind hver måned. Det er ikke rimeligt.

Derfor dette forslag.

Fremskridtspartiet ønsker med forslaget at få kortlagt, hvordan de 179 folketingsmedlemmer stiller sig. Det spørgsmål, som Folketinget kommer til at stemme om er:

Skal toppolitikere have markant lavere skat end danske lønmodtagere?

Hvis svaret er nej, så skal man vedtage dette pålæg til regeringen.

Bemærkninger til de enkelte punkter:

ad1) Politikere, som er valgt til eller udpeget til at varetage hverv i f.eks. EU-systemet, herunder Europaparlamentet og EU-Kommissionen, FN og alle underorganer, OSCE, Nordisk Råd, Europarådet m.v., og som bor her i landet skal betale normal skat af det vederlag eller den løn, de får for hvervet. Det gælder uanset, hvem der er den officielle “arbejdsgiver” og udbetaler lønnen. Uanset om det er danske skatteyderkilder, eller det er EU-skatteyderkilder, så skal der betales normal dansk skat.

ad2) Politikere, som er udstationeret fra Danmark til varetagelse af danske interesser i internationalt fora, men som har valgt at flytte bopæl til udlandet skal også betale normal dansk skat, såfremt de modtager deres betaling fra danske skatteyderkilder.

ad3) Da det ikke kun er politikere, som varetager hverv i internationale organer, så er det vigtigt, at reglerne også kommer til at omfatte de personer (som ikke er politikere), som er ansat eller udpeget til at varetage et dansk hverv i et internationalt organ. Det gælder f.eks. ansatte ved EU-kommissionens kontor i Danmark, ansatte ved UNICEF og andre FN underorganers kontor i Danmark, EU’s Miljøagentur og alle øvrige lignende internationale organers medarbejdere med bopæl i Danmark. Det er aldeles urimeligt, at en person, som går på arbejde i en dansk virksomhed skal betale over 50 pct. indkomstskat, mens de ansatte i nabobygningen, som tilfældigvis er EU-kommissionens kontor bliver beskattet meget mildere. De ansatte ved EU-kommissionen m.fl. har jo samme adgang til sygehushjælp, skoler, biblioteker og de andre offentlige goder, som finansieres af skatterne.

ad4) Et er den løn eller det vederlag, man får for at varetage de i forslagets omfattende hverv. Men mange af disse hverv er med tilknyttende særdeles favorable pensionsordninger. EU-parlamentsmedlemmer og EU-kommissærer modtager meget store særpensioner, der ikke beskattes på normal vis. Det er meget urimeligt, eftersom almindelige danskere brandbeskattes af deres pensionsordninger.

Økonomiske konsekvenser og omfang:

Fremskridtspartiet har gennem spørgsmål via Folketingets Skatteudvalg, til skatteministeren søgt at få afdækket omfanget af de i dette forslag omfattende personer. Selvom spørgsmålene er stillet på bilag 540 fra den 15. august 1996, så er de til dato ubesvarede. På grund af ny Folketingssamling har vi endda været nødsaget til at genstille spørgsmålene. Når skatteministeren afgiver fyldestgørende svar, vil der kunne sættes antal og økonomi bag de punkter, som dette forslag omfatter.

Folketinget har tidligere medtaget komplette lister over, hvilke fhv. ministre der modtager pension, hvor stor den er, og hvor længe de har fået den m.v. Det er altså muligt at opgøre omfanget af disse horrible ordninger, hvis viljen er til stede. Vi forventer, at der i forbindelse med udvalgsbehandlingen af dette forslag vil kunne ske yderligere afklaring af, hvor mange der er med i den “gyldne båd”, og hvor meget skatteyderne går glip af.

Fremskridtspartiet har gennem svar på spørgsmål i Folketingets Finansudvalg bilag 09-01 af 14. oktober 1996, fået dokumenteret, at når f.eks. Folketingsmedlemmer tager deres ægtefælle med på rejse til udlandet (f.eks. FN), så er denne rejse skattefri for ægtefællen! Mens ministeren slår fast, at f.eks. en privat ansat vil være skattepligtig, hvis der medtages ægtefælle på rejse betalt af firmaet.

Disse urimeligheder skal nu bringes til ophør. Derfor dette forslag.

Er det muligt at lave de nødvendige ændringer:

Det er ofte blevet fremført, at honorar, løn, frynsegoder eller pension for disse grupper ikke kan underkastes normal beskatning, eftersom de udfører helt specielle hverv og derfor er omfattet af andre regler. Dette forslag er derfor heller ikke kun et påbud om at ændre dansk lovgivning, men i lige så høj grad et påbud til regeringen om, at de øvrige regler som forvalter dette område bliver ændret. Det er muligt, at sagen skal rejses i EU’s Ministerråd. Det er muligt, sagen skal rejses i FN og andre relevante steder. Hvis det er tilfældet, må regeringen påtage sig opgaven.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 24. årgang / november 1996

Nej til forhøjelse af punktafgifter

28. marts 2012 Skriv en kommentar

Nej til forhøjelse af punktafgifter

Fremskridtspartiet vender sig på det kraftigste mod regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) planer om at finansiere rabatkort til de studerende over en forhøjelse af afgifterne på øl, vin og spiritus. Det siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke.

– Punktafgifterne er en skjult skat, og Fremskridtspartiet vil under ingen omstændigheder være med til at skatteskruen får endnu et nøk opad. Tværtimod. Danskerne er verdens mest skatteplagede folk, og fordi regeringen nu føler sig presset til at give de studerende rabat på deres transport til og fra skole, skal det ikke gå ud over den øvrige del af befolkningen.

Ordet ”spare” indgår desværre ikke i regeringens ordbog. Man tvivler nogle gange på, om de overhovedet kan stave til det. Hvis de studerende skal have mulighed for at komme til og fra skole – billigere end nu – så må der findes tilsvarende besparelser for denne udgift.

Det nytter ikke, at hver gang regeringen vil have finansieret et af sine påhit, så skal pengene finansieres over skatter, afgifter eller gebyrer. Befolkningen er i forvejen ved at kvæles af det alt for høje skatteniveau, der slår ethvert initiativ ihjel.

Fremskridtspartiet kræver, at regeringen sætter sig ned og finder kompenserende besparelser, hvis de studerende skal have et rabatkort og ikke bare blindt vælte udgifterne over på skatteyderne, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 24. årgang  / maj 1996 

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne

24. marts 2012 20 kommentarer

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne

I en kommentar til regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) økonomiske oversigt siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, at den eneste måde at øge den danske konkurrenceevne på er at give skattelettelser.

– Hvis regeringen lover arbejdsmarkedets parter at hæve bundfradraget til gengæld for en opløsning ved overenskomstforhandlingerne, vil dansk erhvervsliv få nedbragt omkostningerne og derved få styrket konkurrenceevnen. Det er samtidig den eneste vej frem, hvis vi skal skabe reelle arbejdspladser, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Regeringen forventer en stigning i inflationen. Også derfor skal der styr på de offentlige budgetter. Inflation er som en tyv om natten. Ingen har gavn af mere i lønningsposen, når priserne også stiger. Derfor skal der gøres alt for at holde inflationen nede.

– Når regeringen siger, at den forventer 10.000 flere i arbejde til næse år, er der tale om et skønmaleri. Kun fordi regeringen har opfundet alle mulige orlovsordninger, kan den få det til at se ud som om, at ledigheden er faldet. Kendsgerningerne viser desværre noget helt andet, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11  / 24. årgang / november 1996

Landsformanden har ordet Januar 1994

10. marts 2012 Skriv en kommentar

Landsformanden har ordet

Januar 1994

Kære partifæller!

Så er de nye amts- og byråd trukket i arbejdstøjet og fordelingen af formands- og udvalgsposter samt et utal af bestyrelses- og andre småposter er blevet fordelt. For såvel nye som genvalgte fremskridtsfolk bliver der tilstrækkeligt af arbejdsopgaver i de kommende år. Det er imidlertid vigtigt, at vi ikke totalt opsluges af de mange problemer, der er forbundet med arbejdet i de kommunale udvalg og bestyrelser, men fastholder en overordnet fremskridtsindstilling til de mange opgaver og beslutninger. Ofte er der i det kommunalpolitiske arbejde behov for nytænkning og en anderledes prioritering af de forhåndsværende økonomiske midler.

Privatisering, rationalisering, udlicitering, prioritering og ikke mindst sund fornuft er gode ledeord for fremskridtsfolk i det kommunalpolitiske arbejde.

I de fleste amter og kommuner vil der i de kommende år blive stillet betydelige krav på mange områder. Det gælder bl.a. forholdene for vore ældre, afskaffelse af ventelisterne til sygehusene og man kan sikkert også forvente nye krav fra indenrigsministeren (Birte Weiss, A, red.) til kommunerne om oprettelse af endnu flere asylcentre og flygtningelandsbyer.

Landspolitik er det her i valgåret 1994 særdeles vigtigt at forstå, at valgkampen er begyndt! Samtlige partimedlemmer må sætte alle sejl til, så vi i et positivt og konstruktivt samarbejde får fremført markante, nærværende og klare fremskridtssynspunkter om tidens aktuelle og store problemer:

1. Flygtninge/indvandrerproblematikken.

2. En forbedret ældreforsorg.

3. Væk med sygehusventelisterne.

4. Skattereformfiaskoen.

5. Rigsretsskandalen.

6. Sidst – men ikke mindst – den katastrofale store arbejdsløshed og regeringens (A, B, Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) tåbelige løsningsforslag.

Valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 1994 er også Fremskridtspartiet et vigtigt valg, der som optakt til folketingsvalget senest i december 1994 derfor gerne skulle vindes.

1994 bliver således for os alle et krævende arbejdsår. Lad os i et snævert samarbejde løse opgaverne.

Godt nytår!

Johannes Sørensen

Fremskridtspartiets landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 22. årgang / januar 1994

Krav om stop for dansk forberedelse til ØMU´en

6. marts 2012 14 kommentarer

Krav om stop for dansk forberedelse til ØMU´en

– Den danske befolkning har ved en folkeafstemning i 1993 sagt nej tak til deltagelse i EU-unionens ØMU-projekt. Derfor er det en skandale, at regeringen (A, B og CD, red.) arbejder videre, som om Danmark skal deltage, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører Kim Behnke.

– Den danske regering er i direkte modstrid med, hvad befolkningen besluttede den 18. maj 1993, når den arbejder videre på at forberede Danmark på deltagelse i ØMU´ens 3. fase. Der har Danmark ikke noget at gøre, og derfor er det skandaløst, at særligt økonomiminister Marianne Jelved (B) arbejder videre mod ØMU´en og Unionen.

Det seneste eksempel på at unionstilhænger Marianne Jelved modarbejder det danske folk er, at Danmarks Statistik nu skal lave ekstra opgørelser over danske nøgletal til brug for ØMU-projektet. Da Danmark ikke skal være med i ØMU´en, kan dette arbejde kun være at betragte som undergravende virksomhed over for befolkningens ønsker, siger Kim Behnke.

Han har derfor i et spørgsmål til økonomiministeren bedt om, at alle yderligere forberedelser mod dansk deltagelse i ØMU´en bliver bragt til standsning øjeblikkeligt.

Kim Behnke

Pressemeddelelse     

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 24. årgang / januar 1996

%d bloggers like this: