Arkiv

Posts Tagged ‘reducer den offentlige sektor’

Dansk dynamik – En helt ny vækststrategi

20. maj 2013 9 kommentarer

Dansk dynamik – En helt ny vækststrategi

Kilde:

DANSK DYNAMIK – En helt ny vækststrategi.

Er udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe 1993

Må gengives med fuld kildeangivelse

 ———————————————————————————–

Forord

Det danske samfund oplever en ulykkelig situation, hvor arbejdsløsheden er steget uafbrudt siden 1987. I samme periode er beskæftigelsen faldet, hvilket påviser, at arbejdsløsheden ikke alene skyldes aftagende økonomisk vækst og vigende efterspørgsel. Adskillige undersøgelser og analyser har dokumenteret, at ledigheden fortrinsvis skyldes en forkert indretning af vort dagpengesystem kombineret med et skattesystem, som straffer den aktive indsats.

Såvel dagpengesystemet som skattesystemet er indrettet under helt andre forhold end de nuværende i 90´ernes Danmark. Dagpengereglerne er ikke tilpasset en ledighed på over 300.000 helårspersoner. Og skattesystemet er ikke indrettet på den internationalisering, vores økonomi er blevet udsat for.

Der er derfor brug for en grundlæggende revision af den del af de systemer, som i dag udgør en barriere for at få genskabt en kraftig velstandsskabende vækst i vores erhvervsliv og hele samfund.

Politiske forlig i Folketinget er præget af her-og-nu løsninger uden perspektiv og uden vilje til at ændre på grundlæggende forhold.

Mange udvalg har været nedsat, mange rapporter er blevet skrevet, og endnu flere politiske forhandlinger har været ført uden, at det har fået et flertal i Folketinget til at foretage de fornødne ændringer i lovgivningen og den administrative praksis.

Resultatet er blevet, at ledigheden er steget, statens gældsætning er forøget, og det samlede skatteniveau er forhøjet. Det vil Fremskridtspartiet ikke affinde sig med.

Siden Fremskridtspartiet første gang kom i Folketinget den 4. december 1973, har Fremskridtspartiet fremlagt grundige forslag til, hvordan det danske samfund kan rettes op – økonomisk og velfærdsmæssigt. Dette forslag er ikke gammel vin på nye flasker, men derimod en helt ny vækststrategi for det danske samfund. Vækststrategien er dog fortsat baseret på det veldokumenterede rigtige synspunkt, at vejen til mindre arbejdsløshed og mere velfærd går gennem markant lavere personskatter (skat på arbejde) og en kraftigt reduceret offentlig sektor.

Visse skattelettelser giver ikke indkomsttab for det offentlige, eftersom de er så vækstskabende, at de bliver selvfinansierende. Andre skattelettelser giver indkomsttab for det offentlige. I stedet for at kompensere dette tab med andre indtægter (nye skatter og afgifter) foreslår Fremskridtspartiet i dette udspil, at der gennemføres beskæftigelsesneutrale besparelser i den offentlige sektor. Det vil sige, at de offentlige budgetter reduceres betydeligt uden at der, som en netto-betragtning, gennemføres afskedigelser.

Fremskridtspartiet har med interesse læst Socialdemokratiets udspil ”Den gode cirkel” og KV-regeringens udspil ”Vejen til fuld beskæftigelse”. Dette er et udspil fra Fremskridtspartiet, som skal modsvare de to andre udspil. Hvor de andre partiers udspil ikke gør op med den fejlslagne politik, så gør Fremskridtspartiets udspilEn helt ny vækststrategi.

Det er ganske enkelt Dansk dynamik.

Fremskridtspartiets folketingsgruppe, 1993

 ———————————————————————————————————————————————-

Dansk dynamik

Vejen til øget beskæftigelse går via øget produktion. Denne erkendelse er udgangspunktet for Fremskridtspartiets udspil til løsning af de to helt grundlæggende problemer i det danske samfund: Lav vækst og høj ledighed.

Fremskridtspartiets udspil er et angreb på de væksthæmmende barrierer, som i dag bidrager til at fortrænge produktion og beskæftigelse:

  • Arbejdsmarkedsuddannelserne, der ikke er i overensstemmelse med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov.
  • Dagpengeydelserne, der sammenpresser lønstrukturen på arbejdsmarkedet og i praksis virker som en politisk fastsat minimumsløn.
  • Beskatningen, der både reducerer udbuddet af arbejdskraft, opsparing og investeringer og påvirker virksomhedernes risikovillighed og lokaliseringsovervejelser negativt.
  • Statsgælden, der beslaglægger en stadig større andel af udlånsmassen og bidrager til et højt renteniveau.
  • Reguleringen, der hæmmer den fri etableringsret og erhvervsudøvelse.

Ved at sammenkæde en række politiske tiltag der enten fjernes eller reducerer disse fortrængningseffekter, præsenterer Fremskridtspartiet en helt ny vækststrategi, der sigter mod en grundlæggende forbedring af erhvervs- og beskæftigelsesvilkår i Danmark.

Vækststrategien er et opgør med de myter og forestillinger, der har præget den politiske og økonomiske debat i Danmark i de sidste 30 år. Det er et brud med den økonomiske politik, som har søgt at reducere ledigheden ved at fjerne visse personer fra arbejdsmarkedet, øget beskatningen og belastet erhvervslivet med omfattende detailregulering.

Ambitionsniveauet er højt, men ikke urealistisk. Stort set alle OECD-lande har i 80´erne gennemført samfundsmæssige forandringer, der er lige så vidtgående, som det foreliggende udspil. Og selvom enhver omstilling kræver opofrelse, så behøver det rent faktisk ikke at gøre ondt, før det bliver godt. Det hele afhænger alene af hvilke midler, der tages i anvendelse.

1.1  Alternativet

De fleste politiske partier er bekymrede over den store arbejdsløshed. Det er Fremskridtspartiet også, men vi ønsker at gøre noget ved det. Ikke ved at forøge statens underskud og anvende midlerne til fremrykning af offentlige anlægsinvesteringer, institutionaliseret uddannelse- og erhvervsstøtte, som Folketingets øvrige partier har foreslået. Det er traditionelle instrumenter, som hidtil har vist sig fuldstændig virkningsløse.

Intet tyder på, at de anførte instrumenter er blevet tilført nogen ny magisk kraft – snarere tværtimod.

For det første er offentlige anlægsinvesteringer i dag underlagt EF´s licitationsregler, hvilket på forhånd tilslører den beskæftigelsesmæssige virkning.

For det andet har de hidtidige offentlige uddannelses- og beskæftigelsespolitiske foranstaltninger ikke haft nogen dokumenteret effekt, der berettiger til en forøget indsats. Og endelig er erfaringerne med selektiv erhvervspolitik så dårlige, at påstanden om en mulig beskæftigelsesgevinst kan afvises.

Forventninger om at de traditionelle virkemidler vil resultere i mere beskæftigelse er således grundløse. Men hertil kommer de utilsigtede virkninger af et stadigt større statsunderskud. Det offentliges lånebehov vil føre til rentestigninger, idet en større andel af udlånsmassen skal anvendes til finansiering af statsunderskuddet. Det vil fortrænge ellers rentable private investeringer og derved øge både ledighed og statsunderskuddet yderligere.

KV-regeringens og Socialdemokratiets udspil – ”Vejen til fuld beskæftigelse” og ”Den gode cirkel” – vil således ikke bidrage til øget vækst og beskæftigelse, men nærmere forstærke de problemer, vi står over for i dag. Fremskridtspartiet ønsker med det foreliggende udspil at præsentere et alternativt forhandlingsoplæg, der bygger på velstandsskabelse i stedet for fattigdomsforståelse. Vi har nemlig ikke mistet troen på, at der kan gøres noget effektivt for at reducere den høje ledighed.

1.2  Den nye vækststrategi

Udspillet består af fire hovedhjørnestene, som samlet set vil bidrage til en øget vækst og beskæftigelse, samtidig med, at der tilstræbes balance på statsregnskabet.

– Arbejdsmarkedets strukturelle stivheder nedbrydes og erstattes med mere dynamiske tilpasningsmekanismer. Dagpengesystemet erstattes af understøttelsesordninger, der både hviler på individuelle og kollektive forsikringsprincipper. Det nye dagpengesystem bygger på frivillighed og er omkostningsneutralt for alle virksomhedstyper.

– Personbeskatningen reduceres. Den skattefri bundgrænse øges til 60.000 kr., dels med det formål at give en indkomstforbedring for alle og dels for at eliminere de såkaldte samspilsproblemer. Marginalskatten på 6 % fjernes for at øge arbejdsudbud, opsparing og investeringer. Der etableres en særlig fradragsordning for virksomheder, så alle uddannelsesinvesteringer kan afskrives med 125 %. Og endelig bortfalder de evt. ejendomsbeskatninger som følge af nye vurderinger.

– En række beskæftigelsesneutrale udgifter justeres som følge af de strategiske skattelettelser. Arbejdsmarkedsuddannelserne afvikles og erstattes af virksomhedsrelaterede uddannelsesordninger, ligesom tilbageværende erhvervsstøtteordninger ophæves. På længere sigt – når den private sektors efterspørgsel efter arbejdskraft øges – nedbringes antallet af offentligt ansatte, så der etableres flere permanente besparelser.

– Statslige aktie- og ejendomsbesiddelser afhændes og en række udvalgte statsinstitutioner udbydes til salg. De frigjorte éngangsindtægter og løbende driftsbesparelser anvendes til henholdsvis nedbringelse af statsgælden og til skattelettelser. Samtidig gennemføres der liberaliseringer på en række infrastrukturelle områder. Det drejer sig bl.a. om energi-, transport- og boligsektoren.

Det overordnede motiv bag udspillet er at flytte ressourcer fra den offentlige til den private sektor. Det er her fremtidens vækst og arbejdspladser skal skabes, og derfor er det nødvendigt at reducere skattetrykket væsentligt, så der både er tilskyndelse og fornøden likviditet til beskæftigelseslovende investeringer.

Vækststrategien er imidlertid underlagt en tidshorisont, der strækker sig over flere finansår. For eksempel udskydes reduktionen i antallet af offentligt ansatte, indtil den private sektor kan opsuge den offentlige sektors overkapacitet.

13 er lykketallet i Californien

1. august 2012 15 kommentarer

13 er lykketallet i Californien 

Kaj Mieritz skrev den 11 januar 1980 om den lykkelige situation Californien er kommet i, efter at lov nr. 13 blev vedtaget.

Vi citerer direkte, hvad Mieritz skrev i dagbladet Børsen.:

” I Californien er tallet 13 lykke. Det er lovforslag nr. 13 fra 1978, der er skyld i, at Californiens økonomi udvikler sig langt bedre end i nogen anden af USA’s stater.

For os i Danmark er lovforslag 13 anskuelsesundervisning i, at økonomisk nytænkning betaler sig. Den økonomiske udvikling i Californien i de sidste 18 måneder burde være pligtstof for økonomer i Danmark. Først og fremmest dem der rådgiver regeringen.

Opskriften i lovforslag nr. 13 er ganske enkelt: Sæt skatten ned i stedet for ustandseligt at skrue den i vejret. Når folk får flere penge mellem hænderne vil aktiviteten stige, produktionen og beskæftigelsen lige så. Lavere skat betyder ganske vist færre ansatte i den offentlige sektor – og måske hen ad vejen et forringet serviceniveau. Men forringelsen kan begrænses ved eksempelvis at genindføre betaling for en række offentlige ydelser.

Et gode

Ifølge det britiske tidsskrift The Economist er der bred enighed blandt økonomer og andre akademikere, finanseksperter, erhvervsledere og endog statsansatte om, at lovforslag nr. 13 har været et overbevisende gode for staten og en vældig stimulans for økonomien.

Vedtagelsen af lovforslag nr. 13 i Californien betød, at de californiske ejendomsbesiddere fik reduceret deres ejendomsskatter med 55%. Det betød, at statens indtægter fra ejendomsskatter i 1979/1980 bliver reduceret fra 12.400 millioner dollars til 5.400 millioner dollars.

Dertil kommer, at lovforslag nr. 13 er blevet fulgt op af endnu en restriktiv skattelov i november i fjor: Et flertal på tre fjerdedele af stemmerne har bestemt, at der aldrig mere må ske nogen reel stigning i de offentlige udgifter pr. indbygger. De offentlige budgetter kan altså kun sættes i vejret i takt med inflation og befolkningstilvækst.

For den offentlige sektor i Californien har skatteændringen fået voldsomme følger. Antallet af offentligt ansatte fladt i året mellem maj 1978 og maj 1979 med 103.000 job – en reduktion på 7 pct. Det var især undervisningssektoren, der blev ramt. Der lever 22.25 million mennesker i Californien.

En målestok

Tallet sættes klart i relief af udviklingen op til skattelovens vedtagelse: I årerne op til 1978 steg antallet af offentlige ansatte årligt med 8,6 pct., mens statens befolkningstal kun voksede med 3,3 pct. Hvis tendensen var fortsat i 1979, ville der i stedet for være blevet oprettet 226.000 flere. En forskel på 329.000.

På trods af at der på et år blev 103.000 færre stillinger i den offentlige sektor, måtte kun 20.000 direkte afskediges, skriver The Economist. Af de øvrige gik en hel del på tidlig pension, mens flertallet blev optaget i et ekspanderende privat erhvervsliv.

For det er først og fremmest erhvervslivet, som nyder godt af skatteomlægningen og især den del af erhvervslivet, som ejer betydeligt fast ejendom. Standard Oil of California (Chevron) fik således en skattereduktion på mellem 12 og 24 millioner dollars (afhængig af lovens fortolkning), og Bank of America skulle betale 7 millioner dollars mindre i ejendomsskat. Pacific Gas and Electric, der forsyner hovedparten af indbyggerne i Nord-Californien, fik formindsket sin skatteregning med 60 millioner dollars. Her forlangte myndighederne dog, at besparelserne blev brugt til at nedsætte forbrugerpriserne.

Forbedring 

To professorer ved University of California har (stadig ifølge The Economist) undersøgt 68 californiske virksomheders præstationer og sammenlignet dem med tilsvarende virksomheder andre steder i USA. I perioden maj 1977 til maj 1979 (lovforslag nr. 13 blev vedtaget midtvejs), var de californiske firmaers præstationer i gennemsnit 8,4 pct. bedre end konkurrenternes.

Serviceniveau

Det er formentlig lidt for dristigt at fastslå, at den gunstige udvikling i Californien udelukkende skyldes lovforslag nr. 13. Det hører med til det korrekte billede, at staten også før skattelovene og stoppet for de offentlige udgifters stigning var inde i en bedre økonomisk udvikling end de fleste andre amerikanske stater.

Men skattelovene accelererede denne udvikling.

Det store spørgsmål er nu, hvilken indflydelse nedskæringen i den offentlige sektor vil få på det offentlige serviceniveau.

Den første reaktion har været indførelse af betaling af en række tidligere gratisydelser. I de første seks måneder efter lovens vedtagelse indførte californiske byer vederlag for 130 millioner dollars. Nu skulle der betales for at benytte biblioteker, svømmebade, zoologiske haver, tennisbaner, museer etc. Og de husejere der nu slipper billigere i ejendomsskat skal til gengæld betale for affaldshentning og brandværn.

I nybygningsområder er kommunerne begyndt at pålægge bygherrerne afgifter til etablering af veje, kloak, el, politi og brandværn, mens gader og parker i gamle byområder begynder at blive ringere vedligeholdt end før.

Stadig flere offentlige tjenesteydelser udliciteres til private virksomheder, således at det offentliges pensionsforpligtelser holdes nede.

Og hvad virkningerne bliver for de fattige og børnene står endnu tilbage at se.

Men mange i forretningsverdenen er enig med professor Arthur Laffer fra University of Southern California, som siger til The Economist:

“Det bedste vi kan gøre for de fattige er, at få økonomien til at vokse så stærkt, at der bliver en større kage at fordele og job til de fattige. Det er bedre end socialhjælp.”

Kommentar

Som i Californien-fremgang gennem skattelettelser – således har Fremskridtspartiet talt for fremgang til Danmark siden partiets start. Fremskridtspolitikken er altså afprøvet med held.

Hvornår bliver der flertal for også at prøve i Danmark?

Børsen &

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 8. årgang / 17 marts 1980

Finans- og skattelov

2. juni 2012 38 kommentarer

Finans- og skattelov

Her ved begyndelsen af skattereformens år nr. 1 kunne det være nyttigt at genopfriske, hvordan situationen ville have tegnet sig, såfremt det i stedet havde været Fremskridtspartiets skatteår nr. 1.

Fremskridtspartiets skattepolitik går ud på, at der over en 6-årig periode sker en fuldstændig afvikling af selve begrebet indkomstskat.

Det ville have startet med, at alle fra 1. januar i år havde fået et skattekort med en skattefri bundgrænse på 48.000 kroner samt, at sømandsskatten var blevet ophævet helt lige som kapitalvindingsskatten. Fra næste år ville den skattefrie bundgrænse ligge på 60.000 kroner og med en maksimal skat på 50 % af indkomst derudover.

Fra 1989 vil bundfradraget være 75.000 kroner og i 1990 hele 100.000 kroner samtidig med, at selskabsskatten bliver ophævet. I 1991 hæves bundgrænsen til 125.000 kroner, og endelig i 1992 skal der slet ikke betales indkomstskat. Samme år bliver formueskatten også ophævet. Og så endelig fra 1993 kan skattevæsenet helt nedlægges.

Planen har eksisteret i alle Fremskridtspartiets leveår og er altid blevet kritiseret. Hovedargumentet er: Hvor skal pengene så komme fra? De fleste glemmer for det første, at der ikke længere vil være den samme offentlige sektor, og at der udover indkomstskat er andre former for skat. For Fremskridtssamfundet vil forbrugerafgifter som 22 % moms og punktafgifter være en væsentlig del af finansieringen af skoler, sygehuse, folkepension og de andre opgaver, som det offentlige fortsat skal løse.

En af goderne (set fra det offentliges synspunkt) ved at afvikle indkomstskatten er, at befolkningen får flere penge i hænderne. Det gør igen at forbruget øges eller flyttes til dyre varer og med moms og punktafgifter, vil det give ekstra penge i statskassen.

For finansloven 1987 ville det have set således ud, såfremt Fremskridtspartiet havde bestemt:

Regeringens (V, C, CD og Krf, red.) skatteudskrivning 1987: 350 milliarder kroner. Heraf udgør indkomstskatten de 200 milliarder kroner.

Vi ønsker at afvikle indkomstskatten, og det første år med 48.000 kroner skattefrit ville vi miste 30 milliarder i indkomstskat. Når disse 30 milliarder kommer ud til privatforbrug, vil forbrugsskatterne stige med omkring 8 milliarder kroner. Derudover kommer reaktioner i erhvervslivet m.v. som skatter (selskabs-, ejendoms,- formueskatter o.s.v.), vil komme ca. 6 milliarder yderligere ind til det offentlige. Det giver et samlet resultat på en fremskridtsfinanslov med 334 milliarder kroner for 1987. Fremskridtspartiet har en række forslag til forbedringer i den offentlige sektor. Fjernelse af ventelister, bedre pension o.s.v. Ting der koster ekstra penge. Disse – samt den nævnte mindskelse af indkomstskatten – vil betyde besparelser. Her gælder det i første omgang kulturministeriet, udenrigsministjenesten, statslig ulandsbistand, erhvervstilskud og ikke mindst millioner af blanketter og skemaer, som ikke længere skal trykkes og udfyldes.

For interesserede så giver bogen ”Ud af skattereformfælderne (af Mogens Glistrup, red.) det samlede billede af et lykkeligt 1987 fremskridtssamfund.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 15. årgang / 16. januar 1987

Bidrag til spare-oprustningen

9. februar 2012 2 kommentarer

Bidrag til spare-oprustningen 

Enhver med sugerør i statskassen og hans organisation har opbygget et enormt beredskab til at forsvare netop sit eget område mod offentlige besparelser. Det vælter frem med argumenter, som foregiver alene at tage hensyn til samfundets ve og vel.

Den slags må virkelige fædrelandsvenner ruste sig imod ved at være tilstrækkeligt tykhudede og firkantede. I det virkelige Almenvels interesse. De samlede offentlige udgifter skal hurtigst tvinges betragteligt ned. Og det bliver de ikke, hvis folketingsflertal falder for lobbyisters røverhistorier eller er alt for nænsomme med gavmilde overgangsordninger for ikke for hårdt at ramme såkaldte velerhvervede positioner.

Den, der i årevis har suget til sig af offentlige midler skal tværtimod være taknemmelig over, at det er gået for ham så længe. Og det forhold at netop han har haft særfordele kan ikke begrunde, at netop han fortsat skal nyde godt af noget sådant.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 15. årgang / 13. februar 1987

%d bloggers like this: