Arkiv

Posts Tagged ‘propaganda’

Røde hunde

15. august 2012 14 kommentarer

Røde hunde 

Jamen, det er jo sådant noget, der optager de unge. Det er den slags de beskæftiger sig med, interesserer sig for og taler om.

Sådan omtrent lyder det fra cheferne i Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdeling og Kultur- og Samfundsafdelingen, Mogens Vemmer og Jørgen Vedel-Petersen, og fra andre af statsmonopolets magthavere, når det veldokumenteret påpeges, at de i deres ivrige socialiserings-håndlangervirksomhed – og i strid med radioloven! – overdoserer med alt deres freds-, BZ-, antiatom-, antiraket-, antiamerikansk- og såmænd også antidansk – præk. Eller fylder æteren med reklamegas for snart den ene, snart den anden venstrefløjsdomineret “græsrodsbevægelse“.

Men det er ikke den slags undergravningsvirksomhed, der optager nutidens unge. De har sundere interesser. I hvert fald langt de fleste af dem.

Vi andre har vist det hele tiden, og nu har æterforurenerne fået syn for sagn.

En ny opinionsundersøgelse foretaget af Gallup og offentliggjort i Berlingske Tidende fastslår nemlig, at kun fem procent af de unge, det vil sige i aldersgruppen 15 til 29 år, er medlem af en af disse såkaldte græsrodsbevægelser, og de kommer hovedsageligt alle fra venstrefløjspartierne VS, SF og Danmarks kommunistiske Parti.

Hertil kommer, at undersøgelsen fortæller, at kun fjorten procent af de unge på et tidspunkt overhovedet har overvejet at melde sig ind i en græsrodsbevægelse.

Sådanne tørre tal burde selvsagt få monopolets undergravningsledere til at stikke fløjten ind, eller i hvert fald få Radiorådet til at belære dem om, at linjen skal lægges om, så lovens ord om alsidighed efterleves. Men se om det sker.

Et tidligere Z-medlem af Radiorådet mente engang at kunne konstatere, at en række af DR`s medarbejdere var stærkt angrebet af børnesygdommen Røde Hunde. En vist meget præcis diagnose.

Ledelsen dalrer videre uden at lede, og Radiorådets flertal svigter sit ansvar, så kuren er endnu ikke indledt.

Og imens breder sygdommen sig.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 36 / 12. årgang / 19. oktober 1984

Reklamer

Boganmeldelse – Om å bruke andres penge

21. juni 2012 60 kommentarer

Boganmeldelse: Om å bruke andres penge

Juraprofessoren Fridtjof Frank Gundersen stiller op i tilslutning til Fremskridtspartiet ved stortingsvalget i næste måned. Han har netop udsendt artikelsamlingen: Om å bruke andres penge. En innføring i norsk parasittiøkonomi.

Her skildrer han bl.a. den norske problemstilling således: ”Jeg ser det som min vigtigste opgave at forsvare den enkelte skatteborger og forbruger mod det øgede magtmisbrug for organisationer i nærings- og arbejdsliv, den offentlige forvaltning og erhvervspolitikere med fælles næringsinteresser på tværs af partigrænserne. Et vigtigt led i denne kamp er at afsløre organisationernes og politikernes argumentation, når denne tager form af propaganda, som tager sigte på at føre vælgerne bag lyset.

Da kommer man ikke udenom at afsløre Højre, når partiet i Stortingsperioden ikke markere klare alternativer til Arbejderpartiets politik. Men så snart valgene nærmer sig, sætter Højre i gang med en voldsom ordduel med Arbejderpartiet. De to partier forsøger – ved hjælp af en enorm mere eller mindre partibunden presse og mangfoldige millioner kroner i statsstøtte og kollektive bidrag – at dele vælgerne i to grupper.

Ved dette valg skal illusionen personificeres ved at stille Kåre op mod Gro. Arbejderpartiet og Højre har faktisk fælles interesser af at have hverandre at skræmme vælgerne med. Højre er lige så afhængige af Arbejderpartiet som Arbejderpartiet af Højre. På samme måde som LO ville være meningsløs uden at have N.A.F. at kæmpe mod. Jeg ser det som en opgave at afsløre de velorganiserede forsøg på at markedsføre kunstige modsætninger i norsk politik.

Hulheden viser sig bedst, når vi ser, at Højre i praktisk politik ikke seriøst og konkret går ind for at reducere de offentlige udgifter.

Skal Norge reddes uden ren statskapitalisme, må vi støtte et parti, som har mod til at afstå fra at forsøge at købe sig stemmer på skatteborgernes bekostning, og som i stedet søger at skaffe sig vælgere ved at foreslå betydelige nedskæringer i offentligt forbrug og indtægtsoverførsler. Fremskrittspartiet er ikke ligesom Højre indvævet i en masse bånd og forpligtelser til de mægtige organisationer i norsk nærings- og arbejdsliv. Partiet har den uafhængige basis, som er nødvendig for at fremlægge et alternativ til forvaltningsstaten. De, som i det store og hele er enige i de grundtanker bør se det som en vigtig politisk opgave at sikre, at Fremskrittspartiets tanker bliver repræsenteret på Stortinget. Hvis ikke, vil vi komme til at opleve en stærkt amputeret politisk debat fremover. Højre vil i en sådan situation, uden at frygte stemmetab, kunne bevæge sig endda længere i retning af samarbejdspartierne, når det gælder foreksempel landbrugs-, fiskeri- og kommunalpolitik. De vil ikke risikere nogen kritik fra Stortingets talerstol. Og Fremskrittspartiet er jo praktisk talt uden presse”.

Hele bogen er på godt 200 sider og kan erhverves for 50 danske kroner hos forfatteren på adressen:

xxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxx

Forholdene er så ligeartede i Norge og Danmark, at Gundersens kan gennemarbejdes som en lærebog også i dansk Fremskridtspolitik – og udgøre en fortrinlig inspirator ved læserbrevsskrivning.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 30 / 9. årgang / 4. september 1981

Et typisk socialforskningsprodukt

28. februar 2012 Skriv en kommentar

Et typisk socialforskningsprodukt

Under lederskab af cand.psyk – Eszter Körmendi har det skatteyderbetalte Socialforskningsinstitut i maj 1984, august 1984 og oktober 1985 spurgt 2.000 danskere om deres syn på de fremmede i landet.

Resultatet er blevet en ligeledes skatteyderbetalt bog (Socialforskningsinstituttets skrift nr. 153), der hadsk tager anti-danskeres parti ved hele tiden at betegne fædrelandets venner som ”negative”. TV og andre medier har selvsagt slugt produktet råt og forgyldt det.

At optræde så uneutralt og forhåndsværdiladet gør selvsagt bogen til et propagandanummer. Videnskabeligt set er det også et makværk: Man har konstrueret nogle udsagn, som man beder folk sige ja eller nej til. Men det er udformet så prokuratorfiffigt, at mange af os der er negative – efter fru Körmandis mening – må give et svar, som kun kan henføres til sin positivkategori.

Et eksempel – blandt mange – er: Hvis arbejdsløsheden stiger, bør vi så tvinge de fremmede til at rejse hjem? Jeg vil erklære mig uenig heri, fordi jeg ikke mener, at arbejdsløshedsstigning skal føre til ændret udvisningspraksis. Derfor vil Socialforskningsinstituttet sige, at jer er, hvad de kalder positiv overfor de fremmede i Danmark, selv om jeg selv med stolthed vil hævde, at i Socialforskningssagsbehandlernes opfattelsesverden, er jeg udpræget negativ.

Men hvis mit job var at udfinde, hvordan den danske befolkning fordeler sig mellem de anti-muhammedanergræsrødder, som jeg anser for fædrelandsvenner, og de jeg betragter som Danmarksødelæggere, ville jeg selvsagt ydmygt gå til opgaven uden, at min egen personlige holdning på nogen måde ville have så meget som en millidøjts indflydelse.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 15. årgang / 20. februar 1987

Psykologisk valgkamp

11. september 2011 Skriv en kommentar

Psykologisk valgkamp 

Før kampen over i fjendens lejr!

          Forslag til plakater, klistermærker og annoncer:

  • Ønsker du et nyt ”stavnsbånd” for bønderne, må du give ”firkløveret” eller socialisterne din stemme.
  • De ”borgerlige” har øget Danmarks gæld til 500.000.000.000 kroner (5 milliarder). Vi kan få den fordoblet en gang til, hvis du stemmer på dem eller socialisterne.
  • Synes du, at det er rigtigt, at 50.000 ”flygtninge” hver får 200.000 kroner, medens danske folkepensionisternøjes med 50.000? Jamen, så stem på de ”gamle” partier.
  • Ønsker du strejke og uro på sygehusene og lange ventelister, skal du stemme socialistisk.
  • Finder du det rimeligt, at ”flygtningene” har fortrinsret til boliger, kommunale og billige lån? Så skal du stemme ”firkløveret” eller socialisterne.
  • Danmark har 800.000 embedsmænd, 300.000 arbejdsløse og snart 100.000 flygtninge. Hvis du synes, vi skal have flere, skal du stemme på ”firkløveret” eller socialisterne.
  • Synes du, det er rigtigt, at de indtrængende ”flygtninge” koster hver eneste danske familie 1.000 kroner årligt? Jamen, så skal du stemme på de ”gamle partier”.
  • Vil du hjælpe Danmark til endnu flottere verdensrekord i skatteplyndring, skal du stemme på et af de ”gamle partier”.

Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 8. maj 1987 / 15. årgang

Folkeskolen

29. april 2009 Skriv en kommentar

Folkeskolen

I april 1978 skal der være valg til skolenævn for en ny fireårig periode og netop nu vælges ved forældremøder landet over forældrerepræsentanter for de enkelte klasser.

Skolenævnene vælges af og blandt alle forældre, der har børn i den pågældende skole. Forældrerepræsentanterne for de enkelte klasser vælges af og som regel blandt de fremmødte til forældremøderne.

Det må tilrådes fremskridtsfolk at møde frem til disse forældremøder og forsøge at blive valgt til forældrerepræsentanter, idet disse har større mulighed for at føle kandidaterne til folkeskolenævnsvalget ”på tænderne” og for siden hen at bedømme deres arbejde. Det vil naturligvis være endnu bedre, om fremskridtsfolk kunne blive indvalgt i selve skolenævnene, der blandt andet har til opgave at medvirke ved læreransættelser og at godkende undervisningsmateriale og læseplaner i de pågældende skoler – en opgave, der bør tages mere end alvorligt efter Ritt Bjerregårds (A) krystalklare udtalelser om, at socialiseringen skal gennemføres blandt andet gennem folkeskolen og efter, at andre ruster sig til et maccarthyistisk felttog mod samme skole.

Som demokrater – der selv har mærket af svøben – må vi tage afstand fra den hetz, der er under optræk mod lærerne i den danske folkeskole. Vore grundlovssikrede rettigheder gælder også for folkeskolelærere, hvorfor ethvert retsbevidst menneske må bekæmpe de tendenser til ”Berufsverbot”, der lurer under overfladen. Fremskridtsfolk i skolenævn må sikre, at den personlige frihed ikke krænkes – at ingen ”dømmes” på deres sindelag. Sindelagskontrol hører ikke hjemme i et demokratisk samfund.

Den samfundsgavnlige undervisning – som Fremskridtspartiet ønsker – står ikke blot i indlæring af nyttige kundskaber, men også i saglig og bred orientering om alle livets og samfundslivets forhold i både historisk og nutidigt, nationalt og globalt perspektiv. En sådan undervisning vil give vore børn de nødvendige ”redskaber” til siden hen at kunne deltage – med alsidig kritisk sans – i et demokratisk samfundsliv. Vore medlemmer i skolenævn bør derfor påse, at undervisningsmaterialet danner basis for en sådan saglig og bred orientering – at alsidighed levner plads til både Maos lille røde og Det ny Testamente. Først der, hvor oplysning afløses af ren propaganda, bør vi sige stop, hvad enten det kommer fra venstreekstremister, socialdemokrater eller fremskridtsfolk, ellers vil viden blive afløst af fordummelse.

Fremskridtspartiet mener, at demokratiets bedste forsvar er demokratiet selv. Derfor vil vi bekæmpe såvel en ”rød skole” som en ”sort skole” men kæmpe for en skole med lys og luft for ånd og viden, med ”frihed for Loke, såvel som for Thor” og med samtidig indlæring af nyttige kundskaber. En sådan skole kan vi, men først og fremmest vore børn, være tjent med.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 5. årgang / 21. november 1977

Socialdemokrati-programmet

20. februar 2009 10 kommentarer

Socialdemokrati-programmet 

Den solidariske vej er usolidarisk.

George Orwell forudsagde, at magthaverne fra 1984 ville nedtromle folket ved at misbruge den moderne psykologis mangfoldige propagandaindoktrineringsmidler til at indterpe, at krig er fred, at fattigdom er velfærd o.s.v.

Socialdemokraterne lever nu om dage op til profetien med deres evindelige appelleren til andre om at vise solidaritet. Kikker man nøjere efter på dem, der hyler op om solidaritetskravene, afsløres det, at de hermed mener, at andre skal være noget for dem selv og deres nærmeste, mens øvrige befolkningsgruppers vilkår og helhedens tarv rager dem en papand.

Solidaritetsprædikanterne sælger deres egointeresser og er ikke fællesskabshensyntagere.

Men i den situation, hvor Danmark er bragt, er vi alle først og fremmest afhængige af løsning af fællesskabets problemer. Midlet hertil – og dermed til velstand og sociale forbedringer – er stærkt forøget international konkurrencedygtighed for vor produktionsliv.

Opnås det ikke, er vi alle til rotterne.

Lykkes kraftanstrengelsen for at nå det, bliver alle danske politiske problemer meget, meget lettere at løse. Vi er alle i samme båd.

Men det er fagforbunds-egoisterne ikke meget for at indrømme.

De fortsætter syndebuks-udhængning på grundlag af pirring af folks misundelsestilbøjelighed.

Mogens Glistrup

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 13. årgang / 15. februar 1985

Sporene er skræmmende

29. december 2008 120 kommentarer

Sporene er skræmmende

 

Når 1980`ernes fædrelandshistorie skal skrives, bliver en kendingsmelodi: Årtiet, hvor Danmark gik i stykker på midten. Tidligere dominerede ensartede holdninger det lille puslingeland. Afstandene er små. Geografisk såvel som mellem de forskellige familiers levevilkår.

 

Opsplitningen af fordums harmoni skyldes først og fremmest, at 1968-studenterne er vokset op til bestemmende manddomsalder, men har fastholdt blomsterbørnsforkastelsen af, at de økonomiske naturlove kommer dem ved.

 

Overalt er sangen den samme: Dette og hint må virkelig betales af staten. Med den konservative Poul Møller som ideologisk inspirator indpiskes, at økonomiske sammenhænge er noget kedeligt underordnet noget, som man virkelig ikke skal beskæftige sig med.

 

I stedet gælder det over statsbudgettet – uden grænser for vækst – at smide penge ud på de sektorer, hvor 1968-gøgeungerne færdes: Universiteterne, ministerierne, daginstitutionerne, ulandshjælpen, forureningsbekæmpelsen o.l.

 

Metoden består i vidt omfang i at skubbe klientgrupper foran sig. Et – blandt mange eksempler – er muhammeddanertilstrømningen. Med flygtningekoncernchef Hans Gammeltoft-Hansen som murbrækker, allierede man sig med Erik Ninn-Hansen (C), som så i 1983 skaber lovgrundlaget for at prisgive Danmarks grænser for tilstrømningen udefra. Den virkelige drivkraft er, at hver portion på 10.000 bekvemmelighedsflygtninge – fordelt over mangfoldige eksotiske folkeslag – kræver langt flere sagsbehandlere end 10.000 fynboer.  De fremmede i landet skal passes på alle ledder og kanter: Lejrpersonale, køkkentjeneste, kultursociologer, rengøring, tolke, sproglærere (både i dansk og hjemmesprog, boligservice, socialrådgivere, psykologer, støttepædagoger o.s.v., o.s.v. Jo større kolonner des flere faciliteter og alle de livsvarende frynsegoder (rejser, kursusdeltagelse o.s.v.), som den nye herskende klasse benytter i stedet for sort arbejde for at få en luksustilværelse uden om vor tids grusomme skatteplyndringslove.

 

Det offentliges forkælelse og forsørgelse af BZ`ere, Christianitter, rockere og andre voldsbøller udgør nogle af de mange tilsvarende eksempler.

 

Når Danmarks Radio skummer over i vrede mod sociale nedskæringer, gælder forargelsen aldrig de hårdtslidende landmænds faldende svineafregningspriser.

 

Diskret og fintfølende forbigås Svend Aukens uretmæssige milliardfodringer af A-kasser til fordel for den fagbevægelse, som Socialdemokratiet lever af. Helt anderledes aggresivitetshetzes mod landbruget, uanset at det hverken kan gøre fra eller til med hensyn til havforureningen, der først og fremmest skyldes Tjekkoslovakiet, Polen og Østtyskland. Men det er jo socialistvennerne, så det forties.

 

Omvendt vægtede man ved Tjernobylulykken. Den spillede ingen reel rolle for Danmark. Strålingen oversteg intetsteds, hvad enhver sygehusrøntgenfotografering indebærer. Bornholmsk granit giver større baggrundsstråling, end hvad der kom fra Ukraine. Men hvornår har statsmonopolet Danmarks Radios røde lejesvende bragt katastrofereportager om udenrigshandelstallene i stil med flimmerkassens manipulerende propaganda-spærreild om død og dommedag, der forurenede det meste af den danske skærsommer 1986?

 

For enhver, der gider interesserer sig for Danmarks tarv, står imidlertidig klart, at de betydende farer for vore børn og børnebørn ligger i valutagæld, skatteverdensrekord og alle de andre miserabiliteter, som bankerot truer landets fremtid, fordi vore herskere lader hånt om samfundsøkonomiens mustkrav. Dræberbakterien er oplagt, at den offentlige sektor er svulmet alt for kraftigt som summen af 1968-aktivisternes krav.

 

Det kan derfor forekomme mærkeligt, at 175 af Folketingets 179 medlemmer år efter år støtter den uomtvistelige, skinbarlige fædrelandsødelæggelse.

 

Forklaringen er, at whiskybæltshæren råder over en atombombe, som er alle andre våben overlegen.

 

De besidder medierne. Først og fremmest det mest afgørende: Statsmonopolet Danmarks Radio, hvis fjernsyn og øvrige afdelinger er overbefolket med og totaldomineret af snæversynede, ukyndige, fordomsfyldte ensidigheds-missionærer.

 

De skjuler ikke, hvem der efter deres opfattelse må autoriseres som gode helte, og hvem der er dumme og afskyelige skurke.

 

Og vælgerne må jo nødvendigvis stemme efter, hvordan de tror, at forholdene ligger. Over for forførende nedtromling af deres selvstændige tankekraft er det ligegyldigt, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.

 

Fra årle morgen til sen nat vil de, som åbner for Danmarks Radio,  blive indoktrineret flade med propaganda, som bestandig går ud på at bilde lyttere/seere ind, at det og det område skal det offentlige tage sig af. Udtrykkene “positivt”, “godt nyt” og tilsvarende bemærkninger bruges bestandigt om tiltag, der afføder flere skatteyderudgifter.

 

At spørge om hvor pengene skal komme fra eller belyse spørgsmål om det enkelte menneskes frihed i forhold til embedsmandsknusemaskinen, ligger det alsidigheds-fornægtende medium fjernt. Hvad der ud fra TV-programsekretærens indskrænkede horisont forekommer aparte skal kanøfles. Drengen i Keiserens Ny Klæder havde ikke fået sit budskab frem, hvis han havde levet i Lasse Jensen-alderen (programchef på DR, red.).

 

I stedet for at befatte sig med almindelige menneskers problemer bortødes det ene hundredtal af sendetimer efter det andet på AIDS´ere, ANC`ere, NOAH-folk og lignende egocentrede afvigersærgrupper. I 1986 blev det ikke blot 1. maj, men for eksempel også de populære decembermorgenjuleudsendelser, som kom i de ondes lommer både på, før og efter fandens fødselsdag. I alt væsentligt godtages kun tyranklassens vaner og synspunkter som noget, der kan viderebringes. Med alskens krumsprings-undskyldninger og bortforklaringer ekskluderes personer og synspunkter, der vil varetage danskernes tarv alle 365 døgn som ikke-eksisterende. Til trods for at al fremadrettet, sprudlende, socialkonstruktiv nytænkning på så at sige alle områder i de sidste 16 år er kommet fra netop den side, som dagsordens-besætterne i TV m.v. med så stor uføje har sortstemplet som ultra-højre.

 

Forbrugerrådsjammerkommodens nedsabling af det sunde og gode produktionsliv gør danskerne vrede og nedtrykte, hvor USA`erne går løs på livet med  glæde og optimisme bibragt dem af oplysningerne i fjernsynsreklamernes positive oplysninger om hvilke gode nye varer, der nu er fremstillet til favorable priser og kreditvilkår. Det er forbrugeroplysning, så det basker. Modsat hvad danskerne belemres med.

 

Med genudsendelse hver lørdag underviser Hanne Reintoft hver onsdag i, hvordan man via sociallovene trækker penge ud af det offentlige system. I stedet for denne programflade,som har kørt i årtier, var der samfundsmæssigt meget mere brug for at belære om, hvordan folk via skattetænkning kan beholde pengene i egne lommer. Og de tusindvis af udsendelser, som går ud på, hvordan stat og kommune kan bruge flere penge burde omlægges til pres for at ophæve urimeligheder i skattelovgivningen.

 

Trods al omvæltning af befolkningens hverdag lever mange endnu tilbage fra de gamle dyders tid. Flittige, samvittighedsfulde, pligtopfyldende og sparsommelige. Men det er fortidslevninger, som under det ydre pres har stor risiko for at uddø som andre truede raritetsdyrearter rundt om på kloden. Det omgivende klima kan blive så barsk, at nok så megen nøjsomhed og arbejdsomhed ikke forslår til at slide føden i hus.

 

Efterhånden som de skabende, producerende og kreative trænges væk af flommen af statskassesnyltere, punkterer disse de kuvørser, som de selv ligger og fjerer sig i. For på lang sigt beror Danmarks velstand, velfærd og frihedsbasis på, at netop de produktive og nyttige bliver forkælet. Vi kan ikke leve af at sagsbehandle hinanden.

 

Men det kortsigtede,som ikke rækker ud over egen næsetips øjebliks forherligelse, råder hos landets nye herremænd og ditto damer, som i indeværende årti gør deres kæmpefremstød til at sætte sig på den altdominerende magt med deres bagudrettede ideologi, der ene og alene baseres på, at alle universets problemer partout skal løses ud fra deres beskuelser af egne navler.

 

Menneskeheden havde fortsatkravlet rundt på samme niveau som for en halv milliard år siden, hvis folk som 1980`ernes danske journalister havde bestemt, da der fremkom forslag om at gå på to ben og at bruge ilden, hjulet, elektriciteten, bilen, og hvad der nu ellers i den mellemliggende tid har været af fremskridt.

 

Måtte 1990`ernes reaktion blive en genopdagelse af hele den brogede verden med ytringsadgang, ikke blot for Loke, men også for de Thorskikkelser, som vil lade forskellighederne blomstre i frihed for statskontrol og statsstyring.

 

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 15. årgang / 23. januar 1987

Kategorier:Økonomi, Danmarks Radio, Den offentlige sektor, Mogens Glistrup, Personlig frihed, Pressen, Skat og afgifter, Tossegode Danmark, Velfærdsstaten Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
%d bloggers like this: