Arkiv

Posts Tagged ‘Privatisering’

Privatisering – Dansk dynamik

20. maj 2013 42 kommentarer

5. Privatisering

Kilde:

DANSK DYNAMIK – en helt ny vækststrategi.

Udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe 1993

Må gengives med fuld kildeangivelse

 ——————————————————————————-

For at forstå privatiseringens bidrag som finansieringskilde er det nødvendigt at understrege, at der ikke tale om en entydig model. Teknisk set er der tale om et utal af metoder, men i denne sammenhæng behandles kun tre former:

  • Total-privatisering.
  • Frasalg af aktie- og ejendomsbesiddelser.
  • Udlicitering.

5.1. Total-privatisering

Den mest direkte form for privatisering er et regulært salg af statslige institutioner og virksomheder. Som eksempel kan nævnes salg af Statsanstalten for Livsforsikring, som blev afhændet til Baltica i 1990 og indbragte 4,2 mia. kroner i statskassen. Denne total-privatisering behøver dog ikke blive et isoleret tilfælde. Der eksisterer en lang række offentlige institutioner, som kan privatiseres efter tilsvarende mønster.

I den kommunale sektor findes en række virksomheder, der fungerer som fælleskommunale selskaber. Det gælder fx Kommunekemi A/S, Kommunernes gensidige forsikringsselskab, Tarco A/S, Kommunedata A/S, Kommunal Leasing A/S. I de enkelte kommuner optræder også en lang række aktiviteter, som i fuld form kan overlades til private virksomheder. Det drejer sig fx om el- vand- og varmeforsyning, biografer, campingpladser, haller, havne, konferencefaciliteter, vandlande, golfbaner osv.

I den statslige sektor er der lignende privatiseringsmodne aktiviteter.

Det drejer sig om bl.a. om følgende institutioner:

  • Statens Planteavlsforsøg
  • Statens Husdyrbrugsforsøg
  • Statens Jordbrugsøkologiske Institut
  • Statens forstlige Forsøgsvæsen
  • Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium
  • Kort- og Matrikelstyrelse
  • Statshavnene
  • Forbrugerrådet
  • Eksportkreditrådet
  • Statens Bilinspektion
  • Retsinformation
  • Statens Filmcentral
  • Det Kongelige Teater
  • Forsvarets Bygningstjeneste
  • Dansk Tipstjeneste (Idag Danske Spil, red,)
  • Danmarks Statistik
  • DSB (helt eller delvist)
  • Post og Telegrafvæsenet

Fælles for de nævnte institutioner er, at de uden nævneværdige problemer kan overgå til fuldstændig privat drift. I det omfang det offentlige har brug for den service, de enkelte institutioner udbyder, kan de købe dem på lige vilkår med andre brugere.

Den form for total-privatisering giver mindst to fordele:

  • Der opnås en varig driftsbesparelse på offentlige budgetter, som finansierer skattelettelser.
  • Der opnås en éngangsindtægt, som kan finansiere de statslige og kommunale gældsafdrag.

 

5.2 Frasalg af statslige aktie- og ejendomsbesiddelser

Den anden type af privatisering er slag af offentlige aktiver, dvs. bygninger, jordarealer og materiel såvel som aktier og andre værdipapirbeholdninger. Kommunerne har således betydelig jord- og ejendomsbesiddelser, der udmærket kunne sælges som led i en sanering af den kommunale økonomi.

Staten har siden 1989 frasolgt jord og bygninger for om mod 4 mia. kroner. Det er imidlertid helt utilstrækkeligt, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at få nedbragt statsgælden på 633 mia. kroner. Derfor skal frasalget af ejendomsbesiddelser intensiveres i finansåret 1993.

Det samme skal frasalget af den statslige aktie- og værdipapirbeholdning i følgende selskaber:

  • Det Danske Luftfartsselskab (SAS)
  • Det Danske Stålvalseværk A/S
  • Bella Center A/S
  • A/S Storebæltsforbindelsen
  • Dansk Olie og Naturgas A/S
  • GiroBank A/S
  • TeleDanmark A/S
  • Københavns Lufthavn A/S
  • Padborg Godsregistrereing A/S
  • Crown Tours ApS
  • A/S Regnecentralen
  • Dyrehavsbakken A/S
  • Dampskibsselskabet Øresund
  • TV2-Reklame A/S

Afhændelsen af de statslige aktier i disse virksomheder vil kunne indbringe et milliardbeløb, der også kan anvendes til gældsafdragelse. Samtidig vil der være tale om en liberalisering for de pågældende selskaber, idet staten ikke længere har bestemmende indflydelse på deres drifts- og ledelseskultur.

5.3. Udlicitering

Den sidste type af privatisering er såkaldt udlicitering, hvor finansieringen stadig er offentlig, mens private virksomheder i fri konkurrence tilbyder at løse opgaverne for det offentlige. Der er med andre ord tale om en privatisering af udbuds- eller produktionssiden.

En række af de opgaver, som i dag løses i kommunalt regi, vil umiddelbart kunne udbydes i fri licitation. For eksempel brandslukning, gaderenovation, kantinedrift, bespisningsordningen, miljøforanstaltninger, parkvæsen, reparation, vedligeholdelse, rengøring og rensningsanlæg. Inden for staten eksisterer de samme muligheder for at udlicitere opgaver til privat drift:

  • Statens Indkøb
  • Fængselsvæsnet
  • Miljøopgaver
  • Rengøring
  • Besejling af småøer
  • Statens Informationstjeneste
  • Sundheds- og uddannelsesinstitutioner
  • Trykkeriopgaver
  • Affaldshåndtering
  • Skovdrift
  • EDB-opgaver
  • Etc.

I Udliciteringsudvalgets rapport er der opført i alt 260 mulige licitationsopgaver (16).

Formålet med at udlicitere de omtalte opgaver er at opnå en effektivitetsgevinst. Ifølge ”Rapport om privatisering og markedsføring af offentlige aktiviteter” vil der kunne opnås en gennemsnitlig driftsbesparelse på 20 % (17). Det er også i overensstemmelse med de hidtidige erfaringer.

5.4. Fordele ved privatisering

Ud over at være provenukilde til finansiering af skattelettelser og gældsnedbringelse, er privatisering forbundet med en række meget væsentlige fordele, der i sig selv gør dem attraktive.

  • Privatiseringer øger den personlige frihed, både hvad angår forbrugsvalg og produktion. Dels fordi forbruget er baseret på en selvvalgt efterspørgsel, og dels fordi udbuddet er mere differentieret ift. de standardiserede ydelser, det offentlige tilbyder.
  • Privatiseringer øger effektiviteten, hvilket er en betingelse for overlevelse i den internationale konkurrence. Privatiseringer vil således gøre dansk økonomi modstandsdygtig over for den konkurrencesituation, som åbningen af det europæiske marked vil medføre.
  • Privatiseringer øger spredningen af ejendomsretten, idet alle principielt kan etablere en virksomhed, som det offentlige tidligere havde monopol på at drive. Det svækker koncentrationstendenserne og fremmer decentrale løsninger.
  • Privatisering er bedre end besparelser, fordi aktivitetsniveauet opretholdes. Besparelser rammer derimod ofte ”kødet” i stedet for ”fedtet”.

5.5 Opnåeligt provenu ved privatiseringer

Det er meget svært at foretage en tilnærmelsesvis præcis vurdering af de forskellige privatiseringsforslags provenu, idet der ikke foreligger konkrete værdifastsættelser af de offentlige aktiviteter. Men Fremskridtspartiet har det grundsynspunkt, at de foreslåede privatiseringer bør gennemføres på trods af den usikre værdifastsættelse.

Statens situation er i den forbindelse ikke forskellig fra en virksomheds beslutning om at sende et produkt på markedet; den ved ikke på forhånd, om produktet kan afsættes og til hvilken pris. Staten må derfor – ligesom virksomheden – udbyde sine opgaver til salg og derefter søge at opnå det størst mulige provenu. Under et offensivt frasalg af offentlige aktiviteter, vil der sagtens kunne opnås et provenu på de 25-30 mia. kroner, der ud over de beskæftigelsesneutrale besparelser er forudsætningen for budgetbalance i 1993.

Henvisninger

16. Finansministeriet, ”Udlicitering af offentlige drifts- og anlægsopgaver”, København. Oktober 1991.

17. Finansministeriet, Budgetdepartementet, ”Offentlig eller privat, Rapport om privatisering og markedsføring af offentlige aktiviteter”, marts 1990.

Privatiser Statens Bilinspektion

29. august 2012 5 kommentarer

Privatiser Statens Bilinspektion 

Fremskridtspartiet vil fremsætte lovforslag om, at Statens Bilinspektion bliver privatiseret, oplyser partiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke.

Statens Bilinspektions arbejde består i at kontrollere, at lovens krav til motorkøretøjers stand er overholdt, og dette arbejde kan sagtens udføres af private serviceværksteder eventuelt med autorisation. EF er på vej med krav om periodisk syn af alle biler – og derfor er tidspunktet for privatisering godt.

Men det er helt fantastisk, at udgifterne til Statens Bilinspektion overhovedet ikke fremgår af finanslovsforslagene. Hverken i lovforslaget eller under Justitsministeriets bemærkninger, kan man læse noget som helst om dette store område.

Et øjeblik var jeg ved at tro, at dette skyldtes, at regeringen (V og C, red.) selv vil privatisere foretagendet. Selv i Justitsministeriet er man overrasket over, at udgiften ikke står opført i Finanslovsforslaget, men et skøn fra ministeriet siger dog, at Statens Bilinspektion årligt koster 100 mio. kr.

Jeg vurderer, at en privatisering vil kunne indbringe 300 mio. kr. når synshallerne medgår i salget. Der er altså masser af penge at hente i også denne privatisering, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 19. årgang  / oktober 1991 

Kristeligt Folkeparti og CD har antændt en bombe under privatiseringsforliget

28. august 2012 Skriv en kommentar

Kristeligt Folkeparti og CD har antændt en bombe under privatiseringsforliget 

Som en kommentar til Kristeligt Folkepartis og Centrum-Demokraternes slingrekurs i spørgsmålet om privatiseringen af Kalø, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke:

– Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne (D) har ved deres aftalebrud i Kalø-privatiseringen lagt en antændt bombe under hele det privatiseringsforlig, der blev indgået med Fremskridtspartiet og regeringen (V, C og B, red.). Dermed optræder de endnu engang som utroværdige aftalepartnere. De er faldet deres forligspartnere i ryggen i et privatiseringsspørgsmål. Begge partier har sammen med regeringen og Fremskridtspartiet gennem det seneste år seks gange sagt JA til privatiseringen af Kalø. Men pludselig hopper de to partier på socialisternes anti-privatiseringsvogn. De logrer for de partier, som modarbejder enhver form for privatisering.

Åndelig Ophav

– Vi må igen konstatere, at Centrum-Demokraterne ikke kan glemme deres åndelige socialdemokratiske baggrund, og at Kristeligt Folkeparti let får kolde fødder, når der endelig skal tages en afgørelse i et privatiserings spørgsmål. Fortsætter de ad samme vej, er det umuligt at gennemføre privatiseringsaftalerne som forudsat. Partiegoismen må tages af bordet, hvis privatiseringsprogrammet ikke skal styrte sammen.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 18. årgang / august 1990

Franskmændene ånder lettet op

29. juni 2012 Skriv en kommentar

Franskmændene ånder lettet op

Det er blevet lettere at være franskmand!!

Jaques Chiracs borgerlige regerings privatiseringspolitik og de lettelser der er sket for erhvervslivet har nu sat deres klare tydelige spor:

1. Franske virksomheders produktion er vokset eksplosivt i denne sommer og ordrebøgerne bugner af ordrer fra ind- og udland.

2. Specielt regeringens skattelettelser overfor erhvervsvirksomheder har medført optimistiske erhvervsinvesteringer overalt i det franske produktionsliv.

3. Følgevirkningerne af ovenstående har medført et markant fald i arbejdsløsheden.

 

Hvis vi skal have franske tilstande i Danmark, så stem Z

– så kan danskerne også komme til at ånde lettet op!!

Forside artikel

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 26 / 15. årgang / 21. august 1987

Privatisering

10. april 2012 12 kommentarer

Privatisering

På ethvert politisk område skal alvorligt overvejes, om det offentlige ophører at blande sig. Eller i al fald bliver langt mere tilbageholdende end nu.

De selvvirkende kræfter skaber nemlig oftest mere trivselsfremmende resultater for alle mennesker – også for de svage.

Den personlige frihedsfanfare imødegås af dem, der sidder på behandlersamfundets flertal med, at det slet ikke kan lade sig gøre, så kompliceret som det moderne samfund er blevet.

Til den indoktrinering skal spises to humpler brød:

  1. Takket være teknologien er den enkeltes velstand i dag langt større end i tidligere generationer. Derfor kan han langt bedre være sin egen lykkes smed nu om dage.
  2. Samfundssammenhængene er blevet så komplicerede, at det offentlige slet ikke kan overskue den, og udviklingen foregår så rasende hurtigt, at det ofte er vældig skadeligt, hvis det levende liv skal vente, indtil folketing og ministerier overhovedet opdager, hvad der er sket.

Derfor skal staten i dag være endnu mere tilbageholdende, end da Adam Smith og de andre frihedsevangelister virkede for et kvart årtusinde siden.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 15. årgang / 5. juni 1987

Privatiseringsargument

19. marts 2012 3 kommentarer

Privatiseringsargument

Den gode offentlige chef skærer hårdt ind, når hans medarbejder til 200.000 kroner årligt kun arbejder med den halve effektivitet af, hvad han kunne presses til. Men det er unægtelig lettere at opkræve yderligere én øre mere i skat om året af gennemsnitsdanskeren.

Når Folketinget (hvis flertal p.t. hører til gruppen af offentligt ansatte og ligestillede) tillader den slags at gå i svang masser af steder, bliver bække-å-effekten et unødvendigt grusomt skattetryk.

Private virksomheder vil – som følge af konkurrencemekanismen – ikke opleve spild af tilnærmelsesvis så stort et omfang.

Mogens Glistrup  

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 15. årgang / 20. februar 1987

Landsformanden har ordet Januar 1994

10. marts 2012 Skriv en kommentar

Landsformanden har ordet

Januar 1994

Kære partifæller!

Så er de nye amts- og byråd trukket i arbejdstøjet og fordelingen af formands- og udvalgsposter samt et utal af bestyrelses- og andre småposter er blevet fordelt. For såvel nye som genvalgte fremskridtsfolk bliver der tilstrækkeligt af arbejdsopgaver i de kommende år. Det er imidlertid vigtigt, at vi ikke totalt opsluges af de mange problemer, der er forbundet med arbejdet i de kommunale udvalg og bestyrelser, men fastholder en overordnet fremskridtsindstilling til de mange opgaver og beslutninger. Ofte er der i det kommunalpolitiske arbejde behov for nytænkning og en anderledes prioritering af de forhåndsværende økonomiske midler.

Privatisering, rationalisering, udlicitering, prioritering og ikke mindst sund fornuft er gode ledeord for fremskridtsfolk i det kommunalpolitiske arbejde.

I de fleste amter og kommuner vil der i de kommende år blive stillet betydelige krav på mange områder. Det gælder bl.a. forholdene for vore ældre, afskaffelse af ventelisterne til sygehusene og man kan sikkert også forvente nye krav fra indenrigsministeren (Birte Weiss, A, red.) til kommunerne om oprettelse af endnu flere asylcentre og flygtningelandsbyer.

Landspolitik er det her i valgåret 1994 særdeles vigtigt at forstå, at valgkampen er begyndt! Samtlige partimedlemmer må sætte alle sejl til, så vi i et positivt og konstruktivt samarbejde får fremført markante, nærværende og klare fremskridtssynspunkter om tidens aktuelle og store problemer:

1. Flygtninge/indvandrerproblematikken.

2. En forbedret ældreforsorg.

3. Væk med sygehusventelisterne.

4. Skattereformfiaskoen.

5. Rigsretsskandalen.

6. Sidst – men ikke mindst – den katastrofale store arbejdsløshed og regeringens (A, B, Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) tåbelige løsningsforslag.

Valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 1994 er også Fremskridtspartiet et vigtigt valg, der som optakt til folketingsvalget senest i december 1994 derfor gerne skulle vindes.

1994 bliver således for os alle et krævende arbejdsår. Lad os i et snævert samarbejde løse opgaverne.

Godt nytår!

Johannes Sørensen

Fremskridtspartiets landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 22. årgang / januar 1994

%d bloggers like this: