Arkiv

Posts Tagged ‘politiske skandaler’

Den uskyldsrene Auken med den dårlige hukommelse

9. september 2012 2 kommentarer

Den uskyldsrene Auken med den dårlige hukommelse 

Socialdemokratiets ordfører har det svært med at erindre sig hændelser fra sin arbejdsministertid. 

Socialdemokratiets tidligere arbejdsminister, Svend Auken, er uskyldsren som nyfalden sne, når det gælder dagpengeskandalen til 350-400 millioner kroner, som sløseriet i arbejdsministeriet har kostet skatteyderne. Først og fremmest til fordel for fagbevægelsens bank – Arbejdernes Landsbank. Det mener Auken i hvert fald selv.

Nu benytter han sin faste spalteplads i LO-bladet til endnu engang at bedyre sin uskyld og påstår, at hele skandalen er så vel belyst som nogen anden sag, og at Folketingets kommissionsdomstol er aldeles overflødig, men at han naturligvis stiller sig til rådighed:

Ved førstebehandlingen i Folketinget af forslaget om en kommissionsdomstol meddelte jeg, at jeg ved den endelige afstemning ville undlade at stemme. Jeg ville ikke blokere for yderligere undersøgelser af sagen. I de mange undersøgelser, der er foretaget, havde jeg medvirket fuldt ud, og det vil jeg selvsagt også gøre i den nye undersøgelse. Selv om jeg for længst har fortalt, hvad jeg kender til forløbet, stiller jeg mig naturligvis til rådighed for alle supplerende spørgsmål, og jeg tager hele ansvaret for min andel.

Masser af undskyldninger

Hvor slet det står til med hr. Aukens hukommelse belyser Ekstra Bladet i en kommentar: “Det er jo glimrende, at Svend Auken tilsiger den fornyede kulegravning af mulig støtte. Da landsdommer, Niels Larsen, var i gang, kneb det dog noget for ham at erindre alle detaljer. Lad os citere nogle karakteristiske Svend Auken-udtalelser fra den 2000 sider tykke rapport:

  • “Jeg troede, at det, vi skrev var dækkende”…
  • “Jeg fik ingen tilbagemelding om, at det ikke forholdt sig sådan”…
  • “Spørgsmålet blev ikke lagt op til mig”…
  • “Det har aldrig været nævnt”…
  • “Jeg gik ud fra, som givet, at arbejdsdirektøren fik direktivet”…
  • “Det var noget alle vidste”…
  • “Jeg er gået ud fra som en selvfølge”…
  • “Jeg har ikke set udkastet”…
  • “Det er jeg ikke blevet gjort bekendt med”…
  • “Det indtryk jeg fik var, at tingene var ved at blive løst”…
  • “Jeg har ingen erindring om at have set det”…
  • “Det husker jeg ikke”…
  • “Jeg kendte ikke noget til den korrespondance”…
  • “Notaterne siger mig ikke noget”…
  • “Det vidste jeg ikke noget nærmere om”…
  • “Jeg vidste ikke”
  • – og så videre.

Klog mand, Bøv…”.

Ekstra Bladet og

Fremskridtspartiet

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12  / 13. årgang  / 22. marts 1985

Landsformanden har ordet…april 1993

11. august 2009 2 kommentarer

Landsformanden har ordet

April 1993

Kære partifæller!

Hatten af for Pia Gjellerup (A), fordi hun så hurtigt tog konsekvensen af sin belastende rolle som bestyrelsesformand i ”Solhavegårdssagen”. Der er derimod ingen grund til at tage hatten af for regeringens (A, B,Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) indsats i dens to første måneder. Arbejdsløsheden er i rødkløverregeringens korte tid allerede steget med 18.000. en dårlig start for en regering, der prioriterer arbejdsløshedsbekæmpelse så højt.

Samtidig med at Indenrigsministeren (Birte Weiss, A, red.) fremfører den nye holdning, at nogle af de jugoslaviske flygtninge kan få lov til at blive her i Danmark, stiger tilstrømningen af jugoslaviske flygtninge så stærkt, at det nærmer sig 1.500 pr. måned. Det er derfor vigtigt at fastholde den særlige ”jugoslaverlov”, der fastslår, at de jugoslaviske flygtninge kun er her på midlertidigt ophold og skal hjem så hurtigt forholdene tillader det.

I øvrigt er der grund til at frygte, at den tåbelige flygtninge-, asyl- og indvandrerpolitik, vi har her i landet, lægger grunden til helt uoverskuelige etniske og racistiske problemer. I øjeblikket hjælper vi faktisk serberne med deres etniske udrensninger, og de kommende barakbyer til flygtninge kan meget hurtigt blive regulære ghettoer med den dårligst tænkelige mulighed for positiv udvikling af beboerne.

I skrivende stund blokerer de danske fiskere for fisketilførelser og landmændene er sammen med fiskerne begyndt på forskellige aktioner med det ene formål, at gøre opmærksom på de store problemer mange i disse vigtige erhverv kæmper med. Desværre har EF mere og mere udviklet sig til at blive et bureaukratisk, socialistisk kontrolsystem frem for det frihandelsområde som så mange erhvervsfolk, fiskere og landmænd forventede, skulle give dygtige, driftige erhvervsfolk stor udvikling og fremtidsmuligheder.

Den 18. maj 1993 skal vi danskere igen stemme JA eller NEJ til en politisk udvikling af det europæiske EF-samarbejde, som i dag med kvoter, restriktioner, direktiver, strafafgifter, braklægningsordninger, strukturfonde, lovharmoniseringer, miljøpolitik, kulturpolitik og meget, meget mere, absolut ikke har givet dansk erhvervsliv og det danske samfund de muligheder, som flertallet forventede.

I Fremskridtspartiet har vi altid været og er stadig tilhængere af EF med dets oprindelige idealer for frihandel, samarbejde, varer og arbejdskraftens frie bevægelighed.

Vi ønsker fortsat udvikling af EF-samarbejdet ud fra Fremskridtspartiets politiske synspunkter:

  1. Personlig frihed
  2. Mindre bureaukrati
  3. Forenklet lovgivning
  4. Lavere beskatning

Derfor respekterer vi også din personlige holdning i dette vigtige spørgsmål om JA eller NEJ den 18. maj 1993.

Det danske folketing har afsat 25 millioner kroner til EF-kampagnen forud for folkeafstemningen. Fremskridtspartiet fik, som en række andre partier, ikke andel i disse penge, men Junibevægelsen fik kr. 1.110.000, partiet SF fik kr. 760.000 og Venstres Ungdom fik kr. 220.500 til en kondom-JA kampagne. For fremskridtsfolk ville det være let at finde bedre anvendelsesmuligheder for disse millioner.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 21. årgang / april 1993

Socialdemokratiets store ord om moral er tom snak

16. april 2009 89 kommentarer

Socialdemokratiets store ord om moral er tom snak


Nyrup og hans rødkløverregering (A, B, CD og KrF, red.) har nu haft 18 måneder til at leve op til de store ord om en ny politisk moral, som han proklamerede ved sin tiltræden. Et tilbageblik viser, at Socialdemokratiet ikke har levet op til deres egne løfter.


Socialdemokraterne har intet gjort. Det var kun tomme ord, derfor har de også fået alle skandalerne i nakken som en boomerang, og selv om de blev advaret, gjorde de intet for at rydde op.


Det er sølle at se, hvordan Danmarks største parti, – der blev skabt for at skaffe bedre vilkår for “den lille mand”  gennem sit netværk i boligbevægelse, kooperation og fagbevægelse og med sit enorme pengeforbrug til alle mulige og særlig umulige formål – har påført  netop “den lille mand” enten for høje huslejer eller for høje skatter. Det er forargeligt. Det er endnu mere forargeligt, at man bruger alle kneb for, at undgå skandalerne bliver afsløret eller omtalt i valgkampen. Nyrup har sagt, at der ikke skal kastes med mudder i valgkampen. Han har herefter selv defineret, at “mudder” er enhver omtale af de socialdemokratiske skandaler. Det er uhørt. Fremskridtspartiet vil ikke undlade at tale om skandalerne. Vi advarede Nyrup, da han tiltrådte, men han hørte ikke efter.


I dag falder alle socialdemokrater – med statsministeren i spidsen – over hinanden for at tage afstand fra skandalerne i Lejerbo og andre boligselskaber, i Ungbo, i AOF Hovedstaden, i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Der er sjældent vasket så mange hænder på én gang, og det er karakteristisk, at alle udtaler, at de ikke havde noget kendskab til, hvad der foregik.


Det centrale moralske spørgsmål i forbindelse med dette omfattende socialdemokratiske netværk er, om det omgivende samfund kan acceptere sådanne forretningsmetoder. Hvis det ikke er muligt, hvad skal der så ske? Hvis Nyrup Rasmussens interesse for moral skal være andet end tom bragesnak, er det fair, at alle institutioner i det socialdemokratiske netværk kulegraves og undersøges med samme ihærdighed, som Bagmandspolitiet har brugt i sin jagt på private forretningsfolk.


Sådanne kulegravninger og undersøgelser skal ikke påbegyndes p.g.a. misundelse eller andre mindreværdige motiver, men udelukkende for, at offentligheden kan få indblik. En sådan viden er nødvendig for, at det kan besluttes, hvad der videre skal ske. De uetiske forretningsmetoder – som socialdemokraternes netværk og magtmonopoler benytter – skal stoppes, også selv om det indebærer en udbygget lovgivning på området.


Statsministeren blev af Fremskridtspartiet advaret allerede dagen efter sin tiltræden. Men der var ingen interesse for at se på moralen i den socialdemokratiske koncern. Og ganske få uger efter viste den første skandale sig.


Justitsminister Pia Gjellerup måtte gå p.g.a. Solhavegårdsagen. Senere kom skandalen om Himmerlandsbanken. Igen senere kom skandalen i AOF Hovedstaden og nu Lejerbo. Det er ikke småting på 18 måneder, og enhver ved, at den næste skandale ligger på lur. Ligesom de fleste husker de foregående skandaler helt tydeligt.


Skandalerne i Lejerbo er kun toppen af isbjerget i boligbevægelsen. Det er betegnende, at de i de fleste af de nylige socialdemokratiske skandalesager har det været koncernens egen revisorvirksomhed, “Revisionsinstituttet af 1920”, der har stået for revisionen. Mon ikke også statsministeren – nu hvor vi har valgkamp -, kan indse, at det ikke er betryggende, at samme økonomiske og ideologiske broderskab står bag kontrollen og revisionen af hinanden. Hvor er garantien for, at de almindelige mennesker og lønmodtagerne ikke bliver snydt, og pengene i stedet går til f.eks. koncernen, bevægelsen, partiet og pamperne?


Derfor var det godt, at vi endelig fik valget udskrevet. Fremskridtspartiet er overbevist om, at de ægte socialdemokrater, – som hverken har haft lod eller del i magtelitens pamperi for almindelige menneskers penge – vil tage afstand fra Socialdemokratiet og al dets væsen på valgdagen den 21. september.


Fremskridtspartiet vil have et ægte opgør med den socialdemokratiske koncern. Vi ønsker en lovgivning, der gør det umuligt at malke systemet for penge ved at have vennerne siddende på poster, hvor de kontrollerer sig selv, og andre venner sørger for, at ugerningerne føres ud i livet.


Efter valget kan et nyt Folketing og forhåbentlig en ny regering trække i arbejdstøjet. Fremskridtspartiet har meldt ud: Såfremt vælgerne giver VKZ flertal, vil vi straks sørge for, at det meste af rødkløverregeringens skattereform fjernes, vi vil genindføre den fulde folkepension, stramme udlændingeloven, samt vedtage en ansvarlig Finanslov for 1995.


Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. Valg ´94 / 22. årgang / september 1994

Kategorier:Politiske "ben" og skandaler, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Desperat minister krænker Folketinget

5. januar 2009 17 kommentarer

Desperat minister krænker Folketinget


Per Hækkerup (A) ønsker antiparlamentarisk alliance med de borgerlige.


Danmarks Radio producerer for tiden en slags fortsat spøgelseshistorie, der går under det pompøse navn Radiotinget, i hvilket en række politikere uden større folkelig opbakning om lørdagen kan få lejlighed til at føre ordrige diskussioner med hinanden. Indlæggene fra disse politikeres side er i uhyggelig grad præget af fortids smuldrende rester, og normalt bliver der i Radiotinget ikke fremlagt egentlige konstruktive forslag til politisk luftforbedring.


Afslag til Hækkerup

Under en af disse debatter – for åben mikrofon – sagde økonomiminister Per Hækkerup til folketingsmand Poul Schlüter (C), at han (Hækkerup) ønskede en aftale med de borgerlige om, at man efter næste folketingsvalg arrangerede sig således, at folketingsmænd fra Fremskridtspartiet ikke fik indflydelse på Folketingets afgørelser. Hækkerup havde udspekuleret en sindrig clearingordning, således at man i blokalliancen simpelthen byttede stemmer før afstemningsdagene.


Poul Schlüter afviste allianceforslaget og advarede Per Hækkerup mod at opdele Folketinget i første klasses stemmer og anden klasses stemmer.


Det Hækkerupske demokrati

Med sit uhyggelige antiparlamentarisk forslag – fremsat for åben mikrofon – har Hækkerup atter bevist, at han ikke regner de menige vælgere for noget som helst. Med sit forsøg på snigløb af demokratiets idé om at meningerne skal brydes, inden folkets repræsentanter stemmer sig frem til en afgørelse, har han tilføjet folkestyret og Folketinget en grov krænkelse. Han insinuerer, at Folketingets afgørelser skal træffes før møderne og ikke under møderne. På forhånd skal det være tilrettelagt, at en gruppe folketingsmænd ikke må få nogen indflydelse overhovedet. De gamle partier skal sælge deres idé til hinanden for at undgå nye idéers gennemførelse. Det Hækkerupske demokrati skal være en sammenspist byttecentral ledet af grossister i politik.


Hækkerups fremtid som politiker

Det er dog et spørgsmål, om det store flertal af socialdemokratiske vælgere vil acceptere en politiker, der forveksler politik med fiduseri og smartness. Man kunne vel med en vis ret forlange, at en minister og folketingsmand i hvert fald gjorde et slags forsøg på at respektere det folkestyre, han er sat til at repræsentere. I et solidt demokrati kan man kun anvende politikere, der véd, at kynisk tilsidesætning af store gruppers krav vil resultere i uro og oprørstendenser. I det lange løb vil det være ganske uholdbart at manøvrere sig frem til et folketingsflertal ved hjælp af desperat forslagenhed på ministertaburetternes vegne.


Neuf

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 1. årgang / 15. oktober 1973

Uffe Ellemanns millionoverforbrug må få følger

30. august 2008 18 kommentarer

Uffe Ellemanns millionoverforbrug må få følger

 

Det er ganske utilfredsstillende, at udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens (V) konstante ønske om at “spise kirsebær med de store” har medført kæmpe budgetoverskridelser i Udenrigsministeriet, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører Kim Behnke, oven på finansudvalgets samråd med udenrigsministeren forleden.

 

Det fremgår tydeligt af budgetoverskridelsen på næsten 400 mio. kr., at det er udenrigsministerens store armbevægelser, som nu koster skatteyderne en kæmpe ekstra regning. Nok har ministeren på tillægsbevillingsloven søgt dækning for de 300 mio. kr., men dertil kommer yderligere næsten 100 mio. kroners overforbrug.

 

Udenrigsministeren har travlt med at fortælle om alle de ekstra møder, han har deltaget i. Det er groft, at de danske skatteydere på den måde bliver flået yderligere blot for, at udenrigsministeren kan profilere sig selv blandt de store, mener Kim Behnke.

 

Havde udenrigsministeren tilbragt mere tid i ministeriet og brugt mindre tid på de dyre rejser, havde skatteyderne været sparet for denne skandale.

 

Budgetoverskridelsen må få følger. I en tid -hvor pensionister ikke kan få pleje, og hvor der spares på sygehusene -, er det komplet utilstedeligt, hvis en udenrigsminister kan slippe godt fra at overskride budgettet med næsten 400 mio. kr.

Udenrigsministeriet må derfor sættes på streng diæt, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 20. årgang / april 1992 

Skandalen i Naturgas Syd op i dobbeltsamråd i Folketingets energiudvalg

29. august 2008 9 kommentarer

Skandalen i Naturgas Syd op i dobbelt samråd i Folketingets energiudvalg

 

Det er direkte undergravende for retssikkerheden, at de ansvarlige personer i skandalen omkring Naturgas Syd kan slippe for tiltale, siger Fremskridtspartiets energiordfører, Kim Behnke som begrundelse for nu at have kaldt både justitsministeren og indenrigsministeren (Birte Weiss, A, red.) i samråd om sagen i Folketingets energiudvalg.

 

Tilsynsrådet har i en afsluttende rapport om åØåNaturgas Syd opregnet ikke mindre end 17 skandaløse forhold. Tabet er opgjort til mindst 10 mio. kr. – og alligevel bliver der ikke rejst tiltale mod de ansvarlige, siger Kim Behnke og fortsætter:

 

Justitsminister Erling Olsen (A) må derfor under samrådet redegøre for, hvilke konsekvenser det får for retsplejen, at de ansvarlige i en så åbenlys sag kan slippe for tiltale blot gennem smarte aktieselskabsdannelser og utidig indblanden fra kammeradvokaten.

 

Industriminister Mimi Jakobsen (Centrum Demokraterne, D) skal redegøre for, hvilke konsekvenser det får for de mange nye kommunale aktieselskaber, der er under opbygning, når det i Naturgas Syd-sagen viser sig, at hvis man blot pakker en skandale ind i et A/S, så mister Tilsynsrådet kompetence, jvf. kammeradvokatens udtalelse.

 

Sluttelig har Kim Behnke udbedt sig Finansministerens (Mogens Lykketoft, A, red.) oplysning om, hvad det har kostet skatteyderne, at kammeradvokaten igen har ødelagt en oplagt sag gennem et stykke bestilt vinkelskriverarbejde.

 

Denne sag er nok fra 1991, men den lugter stadig så fælt, at regeringen (A, B, CD og KrF, red.) ikke kan fralægge sig sit moralske ansvar for at få Naturgas Syd-sagen afsluttet på en lødig måde.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6-7 / 22. årgang / juni – juli 1994

Så er der frit slag for hemmeligt bengnaveri

26. august 2008 3 kommentarer

Så er der frit slag for hemmeligt bengnaveri

Henning Christophersens (V) sidste gave til sine politiske pampervenner, bengnaveri uden kontrol, kan koste landets skatteydere dyrt.

Enhver dansk minister kan i fremtiden nedsætte alle de udvalg og kommissioner bestående af familie, venner, bekendte og politiske rygklappere han lyster. Ingen skal mere spørges om lov. Blot de samlede økonomiske udgifter holdes indenfor ministeriets fastlagte budgetter.

Den genistreg – nogle vil nok mene svinestreg – er en af den nu heldigvis forhenværende finansminister Henning Christophersens sidste gaver til sine politiske pampervenner.

Der er, kort sagt, åbnet op for nærmest uhæmmet hemmeligt, politisk bengnaveri i dagens Danmark.

Kontrollen tryllet væk
Tidligere har alle nye kommissioner og udvalg skullet godkendes af både Folketingets finansudvalg og Statens Lønningsråd. Med Henning Christophersens såkaldte budgetreform, som blev vedtaget i Folketinget inden sommerferien, er den slags “offentlige” kontrolforanstaltninger tryllet pist væk. Fremover skal udnævnelser og fastansættelse af vederlag kun runde den pågældende ministers skrivebord.

Ingen andre skal mere informeres, spørges om lov eller godkende noget som helst. Alt kan ske i allerdybeste hemmelighed, skjult for alle “uvedkommende” øjne.

Eneste betingelse er som nævnt, at udgifterne holdes indenfor de fastlagte rammer. Men også her hjælper Christophersen-reformen godt til. De enkelte ministre kan nemlig nu selv ændre på visse konti, blot ministeriets samlede rammebevilling ikke overskrides. (Og også det har vi jo set grelle eksempler på, som alligevel ikke tages alvorligt. Jævnfør trafikministerens postskandaleoverskridelser).

Over 20 millioner kr. om året
At det ikke er småpenge, der hvert år hældes ud til bengnaveri, vidner den kendsgerning om, at der allerede på nuværende tidspunkt udbetales omkring 20 millioner kr. om året i såkaldt vederlag. Hvor stort beløbet vil blive fremover, vil det, som anført, blive mere og mere vanskeligt at kontrollere.

Med det ny hemmelighedskræmmeri vil ministrene og deres topembedsmænd få kronede dage. Slut med kontrollen fra finansudvalget og lønningsrådet, slut med nærgående spørgsmål i Folketinget. Og masser af flotte gaver til vennerne i form af fedt bengnaveri.

Og regningen?

Ja, den adresseres som sædvanlig til skatteyderne.

T.  Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 37 / 12. årgang / 26. oktober 1984

Energiministeren og Poul Nielson har begået endnu en klokkeren fejltagelse

26. august 2008 19 kommentarer

Energiministeren og Poul Nielson har begået endnu en klokkeren fejltagelse


Cheføkonom i Danske Elværkers Forening – Knud Mosekjær – har til Børsen og Jyllands-Posten gjort opmærksom på en regnefejl af størrelsesordenen 50 milliarder kroner, mens Energiministeren (Jens Bilgrav-Nielsen, B, red.) har hævdet, at der “kun” er tale om 29 milliarder kroner. Fremskridtspartiets energipolitiske ordfører Kim Behnke siger:


– Der er tale om “århundredets største regnefejl”. En fejl der får Ritt Bjerregaards (A) “pariseskapade”, Svend Aukens  “dagpengefusk, Knud Østergaards (C) “Storebæltsbommert”, Anders Fogh Rasmussens (V) “kreative bogføring” i Skatteministeriet, Postterminalfrådset o.s.v. til at ligne de rene “søndagsskolenarrestreger”.


Energiministeren nægter at sørge for, at den allerede erkendte fejl på de 29 milliarder kroner rettes i rapporten. Havde man i det private erhvervsliv oplevet tilsvarende fejltagelser, arrogance og uduelighed, havde reaktionen med 99 pct. sandsynlighed været en fyring af den pågældende leder. Nu er det imidlertid dansk politik, og her kan en minister åbenbart slippe godt fra den slags, uden at det får følger for vedkommende.


Socialdemokraten Poul Nielson indskrev sig i Danmarkshistorien ved – som energiminister –  at indgå den berygtede “klokkerene aftale“, der senere viste sig at være en “klokkeren fejltagelse“. Nu vil han sammen med Energiministeren – for anden gang – indskrive sig i historien som hovedmand bag en energiaftale mellem regeringen (V, C og B, red.) og Socialdemokratiet og denne gang med en endnu større fejltagelse.

Kim Behnke:

– Fremskridtspartiet erklærer sig enig med DEF-cheføkonom, Knud Moeskjær, der anmoder om, at energiaftalen mellem regeringen og Socialdemokratiet stilles i bero. Fremskridtspartiet nøjes dog ikke med en anmodning. Vi kræver at aftalen stilles i bero, NU!

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 18. årgang / maj 1990 

Efter afslutningen af post- og dagpengeskandalerne: Uret er blevet ret

25. august 2008 11 kommentarer

Efter afslutningen af post- og dagpengeskandalerne: Uret er blevet ret

I særdeles skarpe vendinger har Fremskridtspartiets folketingsgruppe taget afstand fra den måde, gammelpartierne i Folketingets præsidium og udvalget for forretningsordenen har afsluttet de seneste to års to største politiske skandaler nemlig sagen om forrentningen og de ulovlige forskudsvise udbetalinger af dagpenge samt milliardoverskridelserne i P & T.

Z-gruppens fordømmelse kommer til udtryk i to undtagelser – såkaldte betænkningsbidrag -, der indgår som en del af de papirer, udvalget for forretningsordenen mener, skal sætte punktum for skandalerne, hvori skiftende ministre har optrådt groft uforsvarligt og dermed påført skatteyderne ekstra omkostninger på flere milliarder kroner.

I udtalelsen (betænkningsbidraget) om P&T-overskridelserne skriver Fremskridtsgruppen:

Rystende anskuelighedsundervisning

“Beretningen fra kommissionsdomstolen vedrørende Post- og Telegrafvæsenet samt de afsløringer pressen løbende har bragt er rystende anskuelighedsundervisning i, hvorledes det foregår, når ministrene ikke magter deres opgaver, og Folketingets finansudvalg blot er reduceret til en stempelpude, hvor de forskellige aktstykker bliver godkendt uden nærmere undersøgelser.

Lige siden offentligheden – via pressen – fik det første indblik i, hvilken slendrian, pengespild og ulovligheder, der var foregået, har samtlige implicerede partier udelukkende været interesseret i at dække over hinanden.

Fremskridtspartiet har ikke et eneste øjeblik været i tvivl om, at uanset at alle partier erkender og tilslutter sig kommissionsdomstolens beretning om grove uregelmæssigheder, så har hensigten hele tiden været, at sagen blev grundigt og effektivt syltet. Under forespørgselsdebatten den 22. oktober 1985 lød der kraftige protester, da Fremskridtspartiets ordførere udtalte, at partierne lige fra Det konservative Folkeparti over Centrumdemokraterne til Venstresocialisterne hang sammen som ærtehalm.

Tiden er gået og folketingsflertallets beslutning om, at denne store skandale blot skal afsluttes med afgivelse af en såkaldt beretning viser på samme måde som dagpengeskandalen, at Fremskridtspartiet har ret i påstanden om, at lovene tolkes på én måde, når det drejer sig om menigmand, medens den tolkes på en helt anden måde, når det f.eks. drejer sig om folketingsmedlemmer og forhenværende ministre.

Afslutningen på postskandalen er en skamplet på dansk nutidshistorie. Kun én person i Folketinget fortjener anerkendelse for sin indsats. Det er forhenværende minister Jens Risgaard Knudsen (A). Han tog sit gode tøj og gik, da han erfarede, hvilken sump der omgav ham og hvor liden politisk støtte, der kunne forventes for at få forholdene ændret.

Med afslutningen på dagpengeskandalen og postskandalen må mange sammen med Fremskridtspartiet erkende, at uret nu er blevet ret. Opskriften for at undgå retsforfølgelse vil fremover være at blive medlem af Folketinget. Kan man tilmed blive minister for offentlige arbejder eller arbejdsminister, skulle den være 100 % sikker”.

Krav og rigsret

I udtalelsen (betænkningsbidraget) om dagpengesagen henviser Z-gruppen indledningsvis til forslag til folketingsbeslutning, gruppen fremsatte allerede den 30. oktober 1984. Heri hed det: “Samtlige arbejdsministre siden 1970, d.v.s., Lauge Dahlgård, Det radikale Venstre, Erling Dinesen, Socialdemokratiet, Johan Philipsen,Venstre, Erling Jensen og Svend Auken, Socialdemokratiet samt Grethe Fenger Møller, Det konservative Folkeparti, sættes under rigsretstiltale til strafs lidelse i medfør af § 5 i lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministeransvarlighed for i perioden siden 1970 frem til oktober 1983 som arbejdsministre at have overtrådt ministeransvarlighedsloven ved dels at foretage ulovlige forskudsudbetalinger til arbejdsløshedskasser dels at have gjort sig skyldige i, at staten har mistet trecifrede millionbeløb ved ikke at drage omsorg for en rimelig forrentning og en kort gennemløbstid for de udbetalte forskud”.

Og i bemærkningerne til forslaget hed det: “Som pressen, statsrevisorerne og senest landsdommer Niels Larsen for længst har afsløret, har skiftende arbejdsministre siden 1970 og frem til sidste halvdel af 1983 – medvidende eller fuldstændig uansvarligt – stiltiende accepteret, at statskassen har lidt tab, der efter de foreløbige opgørelser er enorme. Jyllands-Posten den 26. oktober 1984 hævder således, at tabet ligger på over 3.000 millioner kroner.

Hvad enten disse kæmpetab skyldes manglende politisk mod, manglende evner eller ønsker om favorisering at bestemte banker eller fagforeninger hos de forskellige ministre, må det være soleklart, at så klare overtrædelser af ministeransvarlighedsloven hverken kan eller skal accepteres.

Ethvert folketingsmedlem – der ønsker lighed for loven -bør naturligvis derfor støtte nærværende forslag og dermed medvirke til at den opfattelse, der bliver mere og mere fremherskende i offentligheden om, at skidtet er ved at blive fejet ind under gulvtæppet, bliver manet i jorden.

Forslagsstillerne mener også at de svar, der er afgivet i forbindelse med landsdommer Niels Larsens undersøgelse, er så undvigende og uklare, at det må tages som en bekræftelse af, at noget søges skjult.

Styrken ved et demokratisk samfund er åbenhed for, at alle partier vil medvirke til en hurtig og helst enstemmig vedtagelse, således at rigsretten kan afklare de spegede forhold, der har gjort det nødvendigt at fremsætte forslag om rigsretstiltale i dagpengeskandalen”.

Lov skal holdes

Fremskridtsgruppen slutter sin udtalelse således: “Under behandlingen i Folketinget – hvor landsdommer Niels Larsen beretning fra september 1984 ofte blev fremdraget – ,fik Fremskridtspartiet en tydelig fornemmelse af, at alle de implicerede partier faktisk kun var interesserede i én eneste ting nemlig at forhale sagen mest muligt, således at den gik i glemmebogen.

På trods af landsdommer Niels Larsens omhyggelige beretning blev det således besluttet at nedsætte en kommissionsdomstol “med henblik på, at et eventuelt retligt ansvar kunne placeres”.

På nøjagtig samme måde – som næsten alle politiske partier har erkendt og indrømmet – efterlader kommissionsdomstolens beretning ingen som helst tvivl om, at der virkelig er begået ulovligheder og grove forsømmelser i en årrække og under skiftende ministre.

Fremskridtspartiet kan under ingen omstændigheder medvirke til, at hele skidtet nu fejes ind under gulvtæppet, som det jo reelt er tilfældet, hvis dagpengeskandalen afsluttes med en intetsigende beretning.

Lov er lov, og lov skal holdes også af ministre og embedsmænd i arbejdsministeriet. Et politisk sammenrend af forskellige partier der har det fælles ønske, at beskytte egne partifæller, leder tanken hen på tid før Danmarks Riges Grundlov. Loven er ikke længere lige for alle”.

Moralsk forpligtet

Om sagerne siger gruppeformand Helge Dohrmann: “Jeg har hele tiden været klar over, at det hele ville ende i dette politiske sammenrend. På tværs af partiskel var man opsat på at renvaske hinanden.

Moralsk set føler vi os forpligtet til at gå videre med disse skandaler, som hver især har kostet skatteyderne trecifrede millionbeløb, men vi må nok realistisk erkende, at vi ikke kan stille mere op mod dette store flertal. Vi vil overveje eventuelle yderligere skridt på vort sommergruppemøde, idet vi håber på, at en bred folkelig opinion vil reagere på denne usmagelige studehandel, slutter Helge Dohrmann.

Mange dagblade har i ledere og kommentarer ligget på linje med Fremskridtspartiet. Således skrev Jyllands-Posten blandt andet:

Millioner og atter millioner af skatteydernes kroner er blevet mølet væk. Men ingen gøres ansvarlige på en måde, der kan mærkes og forstås.

Politikerne forsøger at hvidvaske hinanden

Det hele endte i en ligegyldig gang sniksnak, da socialdemokraterne truede med, at hvis Svend Auken blev hængt ud for dagpengeskandalen, skulle de nok sørge for, at Venstres tidligere trafikminister Ivar Hansen blev naglet fast på ansvar for postskandalen – milliardaffæren omkring terminalbyggeriet i København.

Det stinker efter denne afslutning

Det er muligt, at politikerne i alle indflydelsesrige partier har noget i klemme. Men så burde de stå til regnskab for det i stedet for, at de løskøber hinanden i et usselt kompromis.

Skatteyderne har betalt deres regning. Til overmål endda. Men politikere – der er ansvarlige for et direkte misbrug af offentlige midler – kan med et skuldertræk køre videre, som om intet var hændt”.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 14. årgang  / 13. juni 1986

Auken og renterne

25. august 2008 3 kommentarer

Auken og renterne

 

Hele sagen har fået nyt perspektiv, skriver partiet Venstres pressetjeneste.

 

Andre end Fremskridtspartiets folketingsgruppe er på sporet af den lidet flatterende rolle som den socialdemokratiske formand Svend Auken har spillet i rente-million-skandalerne, dels på området A-kasse-dagpengene / Arbejdernes Landsbank, dels med hensyn til pengestrømmen mellem Arbejdsmarkedets Feriefond og Dansk Folkeferie.

 

Således behandler Venstrepressens Bureau, som er partiet Venstres pressetjeneste, sagen i en leder.

 

Her citeres fra Horsens Folkeblad:

“Dagpengeskandalen, hvori tidligere arbejdsminister Svend Auken spiller en lidet smigrende hovedrolle, har fået en ny dimension. Efter hovedrolle-indehaverens rente-passivitet, der kom til at koste skatteyderne trecifrede millionbeløb, der for hovedpartens vedkommende kom Arbejdernes Landsbank til gode, kan betragtes i et nyt perspektiv.

 

Svend Aukens tilsyneladende fuldstændige mangel på rente-bevidsthed viser sig at være atypisk for ham. Tværtimod har han været meget rentebevidst, når det drejede sig om penge, statskassen skulle udbetale til “vennerne”.

 

Disse er denne gang ikke fagforeningerne eller deres bank, men den i tiden så meget omtalte Arbejdsmarkedets Feriefond, der stort set kun har fungeret som transitstation for de rare millionbeløbs viderebringelse til Dansk Folke-Ferie. Gennem finansudvalget fik SvendAuken, i 1980 forhøjet renten på feriepenge-indbetalingerne. Det betød en ekstra årlig renteudgift for staten på 90 millioner kroner.

 

Det belaster naturligvis ikke Svend Aukens sag, der fortsat ligger og simrer i Folketingets udvalg for forretningsordenen, efter at kommissionsdomstolen krystalklart har gjort ham til hovedskyldner. Fremskridtspartiet har krævet Auken for en Rigsret. Det kan der nok ikke opnås enighed om. Han er jo immervæk Socialdemokratiets næstformand og politiske ordfører. Men selv om de nye oplysninger ikke føjer noget nyt til den i forvejen så omfattende dagpengeskandale, sætter den alligevel den tidligere arbejdsministers transaktioner i et nyt lys.

 

Forvaltningsrets-ekspert, professor dr. jr. Bent Christensen siger til Berlingske Tidende, at Aukens fremgangsmåde til at skaffe feriefonden flere penge næppe ville holde i dag. Nu kunne han nok ikke klare denne lille affære bare ved hjælp af et aktstykke til Finansudvalget.

 

Efterhånden står det krystalklart, at Svend Auken har været sine venners ven, mens han sad på administrationsapparatet. Det er ikke sært, at hans kandidatur inden for Socialdemokratiet altid har fået fagbevægelsens opbakning”.

 

Fremskridtspartiet og

Horsens Folkeblad

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 14. årgang / 28. februar 1986

%d bloggers like this: