Arkiv

Posts Tagged ‘politisk hetz’

Socialdemokratiet indklaget for forbrugerombudsmanden

21. maj 2009 25 kommentarer

Socialdemokratiet indklaget for forbrugerombudsmanden

Næppe noget andet parti har så stærkt som Socialdemokratiet fremhævet værdien af korrekt forbrugerinformation.

Leve op til disse krav, når det gælder Socialdemokratiets egen informationsvirksomhed, kan man ikke. Topmålet af forbruger-vildledning nås i den netop udsendte pjece ”Kendsgerninger”.

I brev, dateret den 7-1 – 76 skriver Mogens Glistrup følgende:

Resolut hårdhændet indgriben fra forbrugermandens side er påkrævet over for vedlagte pjece, betitlet ”Kendsgerninger”, hvormed Socialdemokratiet, Nyropsgade 26, København V i 150.000 eksemplarer misleder landets forbrugere og der hos i flere gange så mange tidsskrifter, aviser etc. har fået spredt usandheder ud gennem de utallige kanaler, som står åbne for det parti, der i overvejende grad har haft regeringsmagten i de sidste to generationer.

På side to søger pjecen at bilde befolkningen ind ”at Fremskridtspartiet ikke har noget samlet program for samfundets udvikling”, uanset at forfatterne udmærket ved, at intet andet parti end Fremskridtspartiet har været så hæderligt, dels at sætte helt konkrete tal på sit program, dels at udfærdige dette i 127 helt præcise punkter i stedet for at svømme ud i svulmende fraser. Jeg vedlægger eksemplarer af ”Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?” og af ”Det vil Fremskridtspartiet”.

På de næste ni sider anføres nogle regneeksempler, der skal vise, ”Hvad det vil koste for den enkelte, hvis Fremskridtspartiets politik sejrede”. Det hævdes, at eksemplerne ”bygger på partiets eget materiale og på officielle beregninger af forslagenes konsekvenser”. Herefter har Socialdemokratiet konstrueret otte husstande og påstår, at de syv første ville blive dårligere stillet ved gennemførelse af fremskridtspolitikken.

Det forties ganske og aldeles, at fremskridtsprogrammet er sådan opbygget, at det først er nødvendigt med et oprydningsår efter de utallige gældsbyrder, som socialdemokratistyret har påført landet og at de gunstige fremskridtspolitikvirkninger derfor ikke fuldt ud kan udfolde sig i dette første år. Ingen af pjecens beregninger strækker sig imidlertid videre end til dette overgangsår.

En korrekt beregning ville endog selv for dette år føre til, at alle otte familier ville få det bedre end under det nuværende styre.

Før pjecens udsendelse har Socialdemokratiet modtaget den i genpart vedlagte dokumentation herfor. Dette fortier pjecen aldeles. Dens indhold beror 100 pct. på løgnagtige socialdemokratifantasier og det er aldeles vildledende, når reklametryksagen skyder sig ind under at være baseret på ”officielle beregninger”.

Frem for på noget andet forbrugerområde er sanering påkrævet på det, der danner basis for forbrugernes styre af landets anliggender. Den her foreliggende pjece overgår i sin underlødighedsvildledning alt, hvad forbrugerombudsmanden nogensinde har været præsenteret for fra kædeforretninger, entreprenante (overdrevent foretagsom og smart, red.) vagtselskaber eller hvem som helst andre.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 4. årgang / 29. januar 1976

Invalidebudgetternes skatteyderpenge skal bruges til de invalide og ikke til administration

30. oktober 2008 8 kommentarer

Invalidebudgetternes skatteyderpenge skal bruges til de invalide og ikke til administration

Det ulykkeligste ved den nuværende danske behandling af invalider er, at systemet ikke opfordrer den handicappede til at leve en normal tilværelse, så vidt som hans lidelse nu tillader det for ham. Både social- og skattevæsenets udfoldelser trækker i retning af at holde de invaliderede væk fra normale arbejdspladser.

Fremskridtspartiet vil i stedet indføre en ordning, som tilskynder de ikke totalt handicappede til at påtage sig lettere arbejde i det normale liv. For eksempel telefonbordspasning, billetsalg, datakodning til Edb-maskiner og vagtopgaver. Mange af de nuværende invalidepensionister vil kunne ansættes til disse og andre jobs i private virksomheder til fuld tarifmæssig løn. Det offentlige må så i stedet for at udbetale invalidepension give et tilskud til arbejdsgiveren til dækning af en del af denne løn og de foranstaltninger, som kan være nyttige for, at den handicappede kan komme på arbejdspladsen (brede døre til kørestole, lysindretninger o.s.v.). Tilskuddet til arbejdsgiveren skal være faldende år for år, efterhånden som den handicappede opnår rutine i hvervet og derfor kan gøre sådan fyldest, at produktionen kan bære en fuld løn til ham.

Det er ved sådanne foranstaltninger, at man undgår spændinger i samfundet. Derimod fungerer mange af de nuværende revalideringscentre, beskyttede værksteder og hvad det nu ellers hedder, i virkeligheden blot som reder, hvorfra der udgår utilfredshedens bandbuller mod det skrækkelige kapitalistsamfund, som man tror, vi lever i.

Hastigt voksende horder

Man glemmer helt, at det eneste grundlag for vor sociale standard er, hvad forretningen Danmark kan producere af velstand. Det er grundlaget for såvel de handicappedes tilværelse som for, at der kan skaffes lønpenge til socialrådgivere, revalideringskonsulenter, familievejledere, forskningsassistenter på Roskilde Universitet og hvilke stillinger, de nu beklæder alle de mange, som er så travlt optaget af, at undergrave det bestående samfund.

Alle disse hastigt voksende horder af offentligt ansatte, som danner hovedbaggrunden for landets vanskeligheder, har været med til at opbygge en meget kompliceret behandlingsform for invalidepensionssager. Vel giver systemet føde til mange kontoransatte. Fra de lokale rådhuse og op til de centrale socialankestyrelser. Derimod lever man ikke op til ordet om, at i sociale forhold er hurtig hjælp mere end dobbelt hjælp. Fra en ansøgning om invalidepension, til sagen afgøres, går der normalt mange måneder og ikke sjældent mere end et år. Disse livsdræbende ventetider må selvfølgelig med hård hånd skæres væk og det hurtigt.

Fremskridtspartiet har foreslået, at den, der ønsker sig tilkendt invalidepension, skal henvende sig på et af de 22 hospitaler ud over landet, som får ret til at udstede lægeattester i den slags sager. Selve grundlaget bliver herved mere ensartet, end tilfældet er under den nuværende ordning. Umiddelbart på grundlag af hospitalsattesterne træffes så afgørelse af, om der kan tilkendes invalidepension eller ej. Fra attestens udstedelse må der ikke gå mere end 14 dage, før afgørelsen foreligger. Herved undgås den betydelige ekstrabelastning, som det nuværende system påfører de handicappede og invalidebudgetternes skatteyderpenge bruges til deres formål i stedet for at blive ædt op til aflønning af bureaukratiet.

Når man først opnår invalidepension efter det gældende system, meddeles den så at sige altid på livstid. Naturen og lægevidenskaben helbreder imidlertid heldigvis i mange tilfælde. Enhver af os har jo kendskab til tilfælde, hvor malerarbejde eller andet udføres sort af en person, der har sit alibi overfor skattevæsenet i orden, fordi han er invalidepensionist, men hvor han viser sig at være særdeles habil til at udføre sit arbejde.

Ny lægelig gennemgang

Fremskridtspartiet foreslår derfor, at der bliver foretaget en lægelig gennemgang af samtlige landets invalidepensionister med henblik på afklaring af, hvem der ikke (længere) bør fortsætte med at høre til gruppen. Derudover er det vort forslag, at fremtidige tilkendelser af invalidepension normalt sker på et vist åremål. Hvis den pågældende så, når fristens udløb nærmer sig – det kan være måske 3, 5 eller 10 år – stadig anser sig for handicappet, må han på ny søge om invalidepension.

Med al forståelse for de, som virkeligt er handicappede, må vi nemlig gøre os klart, at de danske skatteydere simpelthen ikke har råd til, at betale for alle dem, som gerne vil stå af rotteræset, og som under de nuværende tilstande i alt for vidt omfang har held med sig til at komme over i invalidepensionistgruppen. Fremskridtspartiets hidtidige indsats på det pågældende punkt har imidlertid båret frugt. Da vi begyndte vort arbejde, var antallet af invalidepensionister stærkt stigende. I 1972/73 var man kommet op på 21.000 nye. Da en gennemsnitsårgang i aldersgruppen 22 til 66 år består af 63.000 danskere, vil det sige, at den stadigt stigende tendens var kommet op på, at hen ved en tredjedel af en normal fødselsårgang blev tilkendt invalidepension.

Vor påpegning af, hvad der gik i svang på dette område, har ført til, at tilgangen vel nu ligger på omkring det halve.

Forebyggende indsats over for de forhold, der skaber invalider, skulle gerne tvinge procenten yderligere stærkt ned.

Denne udvikling betyder så, at samfundet bedre får råd til at hjælpe de medborgere, som virkelig er så svært handicappede, at de ikke kan klare sig selv.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 2. årgang  / 5. november 1974 

—————————————————————————————————————————————————–

Blandt den herskende klasses positioner er et næsten fuldstændigt monopol på organisationer, presse, fjernsyn og radio. Det misbruger man til stadighed ved at udbrede usandheder om, hvad Fremskridtspartiet går ind for. Derved har man utvivlsomt kunnet rejse en uberettiget mistillid hos mange mod Fremskridtspartiet.

Et eksempel er invalidepensionen. Hetzen mod Fremskridtspartiet går nærmest ud på, at partiet vil lade de handicappede sejle deres egen sø og kun tænker på de raske.

Gang på gang har Fremskridtspartiet fremstillet, hvad det i virkeligheden mener, men massemedierne har knapt ænset det.

Et godt eksempel er denne artikel, hvor Mogens Glistrup gennemgår partiets syn på hele invalidepensionsspørgsmålet.

Artiklen er tidligere blevet afvist af dagspressen!

Groft overfald på Fremskridtspartiet

9. september 2008 2 kommentarer

Groft overfald på Fremskridtspartiet

Fremmedarbejdernes fællesråd tillader sig at kalde Fremskridtsfolk for nazister og fascister.

Indvandrernes Fællesråd, der stort set udelukkende eksisterer takket være betydelige økonomiske midler – tvangsudskrevet blandt danske borgere – bryder nu med al god skik for anstændigt gæstebud.

I publikationen “Indvandrernyt” afholder Fællesrådets formand Mehmet Ôzcan sig ikke fra på groveste vis, at svine et af værtslandets mest demokratiske og frihedselskende partier – Fremskridtspartiet – til. Det sker med blandt andet disse udgydelser:

En ny ultra-højre orienteret bølge er over Vesteuropa… Ligesom i 30´ernes krisetider, prøver de fascistiske kræfter desperat at tiltrække sig primitivt tænkende og ringe oplyste vælgere.

Nynazistiske idéer har fået fodfæste i Fremskridtspartiet ved partiets landsmøde. Partiet fik meget travlt med at fiske stemmer med partiets fascistiske idéer, nu da partiet har opdaget, at det ligger under spærregrænsen.

Hvordan tackler Europa bedst den økonomiske krise”? den franske fascistiske Nationale Fronts leder har svaret: “Ud med fremmedarbejderne“. Hvordan kan Danmark bedst tackle den økonomiske krise”? Det har Fremskridtspartiet også svaret på: “Ud med fremmedarbejderne“. Så vil det blive et paradis i Danmark.

Vi protesterer imod Fremskridtspartiet s nynazistiske og fascistiske idéer og de forslag, som partiet har lånt fra Den sorte Internationale, der er en paraplyorganisation for nazistiske og fascistiske organisationer.

Vi håber, at danske demokratiske kræfter – sammen med os – vil være det nynazistiske højre en for stærk modstander imod nazihetz mod indvandrerne“.

Injurier

Til disse aldeles grundløse, grove og hetz-lignende beskyldninger, siger Helge Dohrmann:

Jeg er sikker på, at partiet kan vinde en injuriesag mod Fællesrådet for disse udtalelser. Men jeg gider ikke engang anlægge en sådan sag.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 35 / 12. årgang / 12. oktober 1984

Fremskridtsfolk afslørede Ekstra Bladets løgn og misbrug af Mogens Glistrups og Simon Wiesenthals navne

15. juli 2008 27 kommentarer

Fremskridtsfolk afslørede Ekstra Bladets løgn og misbrug af Mogens Glistrups og Simon Wiesenthals navne

Mogens Glistrups injuriesag mod Ekstra Bladet, formelt anlagt med bladets daværende ansvarshavende chefredaktør Axel Sjölin og A/S Dagbladet Politiken, der udgiver boulevardbladet, og som med 30.000 kroners-erstatningen og den klare undskyldning nu er forligt, har sit udgangspunkt den 16. april 1985.

Denne dag udskreg Ekstra Bladet dels over hele forsiden, dels i stor opsætning på side 6 i avisen Mogens Glistrup som værende nazist og en nazitrussel. Avisens uvederhæftige smædeskriver, journalist (?), Axel Kristensen, postulerede at citere den verdensberømte østrigske nazijæger Simon Wiesenthal og hans Dokumentationszentrum i Wien for uhyrlighederne.

Men det var løgn!

Forhåbningen har formentlig været, at der skulle være tilstrækkeligt langt til Wien til, at falsummet ikke blev opdaget. Men dèr gjorde man regning uden gode fremskridtsfolk. Takket være Johs. Lorenzen og frue i Lyngby, der flere gange både telefonisk og pr. brev var i forbindelse med Wiesenthal, kunne FREMSKRIDT allerede den 17. maj 1985 -ved at fremlægge et brev underskrevet at Simon Wiesenthal selv dokumentere -, at Ekstra Bladets infame og lede skriblerier var digt, opspind og usandhed fra ende til anden.

Med Simon Wiesenthals egne ord i brev af 24. april 1985 til ægteparret J. Lorenzen (her i dansk oversættelse):

Angående Axel Kristensens artikel i Ekstra Bladet fra den 16. april 1985 påpeger vi meget eftertrykkeligt, at det fra vort kontor aldrig er fremsat påstand om, at Mogens Glistrup er en “Nazi” eller en “Neonazi.

Sådan!

Mere krystalklart kan et dementi næppe forlanges. Ekstra Bladet har da heller aldrig imødegået FREMSKRIDT´S dokumentation eller beklaget det grove misbrug af den berømte nazijægers gode navn og anseelse.

Presseloven

I første omgang reagerede den energiske Johs. Lorenzen ved på vegne af Fremskridtspartiet, men naturligvis i særdeleshed på vegne af Mogens Glistrup at kræve, at Ekstra Bladet tilbagekaldte og beklagede artiklerne. I et anbefalet brev til Axel Sjölin skrev Lorenzen blandt andet:

Den 16. april i år bragte Ekstra Bladet artikler, hvor dele af indholdet angiveligt fremstod som udtalelser af Simon Wiesenthal – lederen af det jødiske dokumentationscenter i Wien. Udtalelser som – hvis de var rigtige – ville være dybt krænkende for Fremskridtspartiet og Fremskridtsfolk i almindelighed og Fremskridtspartiets stifter i særdeleshed.

Men de anførte udtalelser er ikke rigtige. Hverken hr. Simon Wiesenthal selv eller ansatte på hans kontor har udtalt sig som foregivet. Det fremgår klart af vedlagte kopi af brev fra Dokumentationszentrum, dateret den 24. april 1985 og underskrevet af Simon Wiesenthal selv.

Da artiklernes indhold ikke bliver mindre krænkende af at være pure opspind, skal vi anmode Dem om – inden den 1. juni 1985 til Fremskridtspartiets Valgfond, Christiansborg, 1218 København K., som en symbolsk og beskeden erstatning – at indbetale 25.000 kroner.

Blev klogere

På trods af Johs. Lorenzens krav var juridisk bæredygtig i henhold til presseloven og gældende dansk ret i øvrigt, afviste advokat Niels Monberg på Ekstra Bladets og Axel Sjölins vegne efter et par ugers betænkningstid. Det skete med et brev med følgende indhold:

Jeg har gennemgået den omtalte artikel og må bemærke, at der efter det for mig oplyste ikke er noget urigtigt i artiklen, og at der i øvrigt ikke ses at være noget, som vedrører Dem eller nogen, som De repræsenterer. Det af Dem fremsatte krav må allerede af disse grunde afvises.

Senere er såvel advokaten som Ekstra Bladets chefredaktion altså blevet både klogere og fornuftigere. Endda i en sådan grad at de gerne afstod fra at høre rettens bedømmelse af og dom over avisens smæderier og frivilligt betalte 5.000 kroner mere end erstatningskravet i første omgang lød på.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 14. årgang / 8. august 1986 

%d bloggers like this: