Arkiv

Posts Tagged ‘planøkonomi’

Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal

30. september 2012 18 kommentarer

Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal 

Når hovedparten af landets erhvervsledere og andre med tilknytning til den private sektor holder ferie, er der grund til, at den bliver brugt til grundigt at overveje, hvorledes udviklingen skal være efter efterårets folketingsvalg. Som alt står i øjeblikket, vil Socialdemokratiet kun kunne fortsætte, hvis de danner regering med støtte fra SF. Er det ønskeligt for dansk erhvervsliv? Eller vil man hellere prøve den mulighed, som meningsmålingerne har vist i mere end et år – et VKZ-flertal?

At VKZ ikke længere blot er teoretiske drømme, vidner Socialdemokratiets adfærd om. De er bange, meget bange, for at miste regeringsmagten. De ved, at hvis Nyrup må forlade statsministerposten og blive formand for et mindre folketingsudvalg, da vil Socialdemokratiet ikke komme i regering mere i dette årtusind.

Derfor er de bange, og derfor har de allerede givet smagsprøver på, hvorledes de vil søge at skabe et ekstremt skræmmebillede af, hvad et VKZ-flertal vil betyde. Det er der ingen grund til at blive skræmt over.

Fakta er, at den væsentligste opgave for et VKZ-flertal bliver at flytte centrum for den økonomiske udvikling i samfundet tilbage til den private sektor. Mens den nuværende regering (A, B, CD og KrF, red.) har brugt alle midler for at flytte vækstcentrum ind i staten, så skal et VKZ-flertal bruge ændrede skattelove, erhvervslove, arbejdsmarkedslove, finanslove m.v. til at flytte væksten over, hvor den er samfundsgavnlig, nemlig i den private sektor.

Den nuværende regering har mødt ethvert problem i samfundet med nye love, flere regler, flere embedsmænd og mere planøkonomi. Den nuværende regering tror på, at det er politikere og kommissærer, som skal styre udviklingen. Konsekvensen er blevet stigende skatter, afgifter og gebyrer for erhvervslivet til skade for erhvervsfriheden, konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Det er på trods af, at den nuværende regering lovede, at den ikke ville forringe konkurrenceevnen. Hvordan tror man så, det vil blive, hvis CD og KrF bliver skiftet ud med SF?

Mange (alt for mange) ledere i erhvervslivet har valgt den typiske danske “lad-os-nu-se” holdning over for regeringens politik. De meget betydelige flytninger af ideologiske hegnspæle, som regeringen har gennemført – specielt inden for erhvervsområdet, har ikke alle vist deres sande ansigt endnu. Kommuners adgang til privat erhvervsdrift, ødelæggelse af udligningscirkulæret, statslige fonde til erhvervsinvesteringer m.v. er initiativer, som først om nogle år vil vise, hvor planøkonomiske og socialistiske de er. I mellemtiden rinder sandet ud af den private sektors timeglas. Erhvervsledere må derfor tænke lidt længere end til næste termin. De må bruge sommerferien til grundigt at tænke over hvilket politisk klima, de ønsker i Danmark.

Vil man have den planøkonomiske “tredje vej” med den snigende socialdemokratisme, der efter værste salamimetode skærer sig ind på erhvervslivets frihed? Eller vil man have et politisk flertal, hvis hovedmålsætning er at skabe fornyet vækst i den private sektor? VKZ vil møde problemer i samfundet ved at fjerne love, afbureaukratisere og deregulere til fordel for friheden og mangfoldigheden.

Den nuværende regering har gennemført hovedparten af sine initiativer for lånte midler. Væksten i den offentlige sektor har vi slet ikke haft råd til. Alene statens gæld vil i år runde 700 milliarder kroner. Hvor tror man, disse penge skal komme fra? Er det ved at ansætte flere embedsmænd i ToldSkat? Ved at lave nogle kulturprojekter? Ved at systemeksportere vores børnehaver til Østeuropa? Nej, midlerne kan kun komme fra den private sektor. Det bliver den private sektor, som gennem de næste mange år skal afdrage den store gæld. Skal det gøres muligt, må erhvervslivet have vækstfrihed og forbedret konkurrenceevne. Det hjælper jo ikke, at der bliver færre om at løfte byrden!

Ledere og beskæftigede i alle private erhverv fra fiskere, landmænd, industri, transport og håndværk, for slet ikke at tale om handel og service, må derfor bruge sommerferien til – meget grundigt – at overveje, hvad de vil satse på til efteråret. Det er en vigtig beslutning, måske den vigtigste. Det er langsigtede investeringer, der foretages, når Folketinget sammensættes ved efterårets valg.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 22. årgang / august 1994

Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Erhvervspolitik, Folkestyre/demokrati, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Nej til bureaukratisk EF-Union

23. september 2012 8 kommentarer

Nej til bureaukratisk EF-Union 

Vi kan aldrig indtræde i EF-Unionen, hvis vælgerne siger Nej Tak til Unionen den 2. juni 1992. Sådan forsøger de fanatiske EF-tilhængere at skræmme den danske befolkning.

Vi danskere skal ikke lade os påvirke af sådan latterlige skræmmekampagner, men vurdere om vi virkelig vil overgive magten til EF´s bureaukrati.

EF har travlt med at lære de østeuropæiske stater om demokrati, men burde man ikke starte demokratiseringen i EF-systemet først, før man belærer omverdenen. Den mest magtfulde institution i EF er Kommissionen, men ikke én af dens medlemmer er folkevalgte. Dog er det herfra, alle direktiver o.l. udspringer, og det er her, unionsplanerne udarbejdes. Det er totalitært.

EF ønsker markedsøkonomi i andre europæiske lande, men fortsætter selv i den socialistiske og planøkonomiske retning. Man ønsker et stærkt formynderi og bureaukrati til at undergrave vores personlige frihed.

Danske skatteydere har slidt og slæbt for det offentlige system i Danmark, og nu skal de samme skatteydere også betale for et lignende system i Sydeuropa.

Vi i Fremskridtspartiet er tilhængere af EF, men vi er kraftige modstandere af en Union. Der er alt for mange løse ender, alt for meget bureaukrati og alt for lidt demokrati i Unionsplanerne.

Vælgerne kan roligt stemme NEJ til Unionen den 2. juni. Skulle EF-Unionen så en dag blive mere demokratisk og åben, kan vi jo søge om at komme med. Hvis EF-Unionen skulle sige nej til denne ansøgning, vil det blot bekræfte vores mistanke om et totalitært og lukket system, som vi ikke vil være part af.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 20. årgang / marts 1992

EUs tilskudssystem bryder sammen ved optagelse af Østlande

14. september 2012 2 kommentarer

EUs tilskudssystem bryder sammen ved optagelse af Østlande 

– Hvis ikke EU´s tilskudssystem ændres, bryder det sammen, når de østeuropæiske lande optages. Fremskridtspartiet kræver, at regeringen (A og B) under den igangværende regeringskonference arbejder for, at ordningerne aftrappes og at opbygningen ændres. Det siger formanden for Fremskridtspartiets Folketingsgruppe, Kim Behnke. Han oplyser, at Fremskridtspartiet har rejst en forespørgselsdebat om sagen, til afholdelse torsdag den 20. februar 1997.

– De nye demokratier i øst vil med de nuværende ordninger suge så mange penge ud af tilskudsordningerne, at EU vil gå fallit. Trods løfter fra Kommissionen om det modsatte, stiger den samlede EU-støtte markant. Det er ødelæggende for europæisk økonomi. De frie markedskræfter er reelt sat ud af spillet.

Fremskridtspartiet vil under forespørgselsdebatten søge Folketingets flertal for at pålægge regeringen at arbejde for en aftrapning og markant ændring af tilskudsordningerne. EU skal koncentrere sig om frihandel. Det skal ikke være en tilskudsklub, hvor kunstige tilskud koster skatteyderne dyrt og ødelægger de frie markedskræfter, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

Socialdemokratisk plan giver øget skattetryk

27. august 2012 Skriv en kommentar

Socialdemokratisk plan giver øget skattetryk 

Grundlag

Socialdemokratiet har fundet ud af, at Danmark – der er socialdemokratiets ejendom – har brug for fuld beskæftigelse i 90´erne.

Ved bevidst at forveksle aktivitet og beskæftigelse med hinanden, har socialdemokratiet på bedste planøkonomiske vis befalet armsving og dybe knæbøjninger til enhver.

Når vi rokker med hovedet og danser Thaidans, er der fuld beskæftigelse i Danmark! Så enkel er den socialdemokratiske tankegang. Desværre koster den socialdemokratiske underholdning mange penge. Penge, der skal hentes hos de virksomheder, der skaber beskæftigelse og ikke blot aktivitet. Men også penge fra de ansatte i virksomhederne.

Øget beskatning og øget offentlig aktivitet er den socialdemokratiske plans “bidrag” til fuld beskæftigelse!

Planen

…tager udgangspunkt i den vrangforestilling, at “der kun er én måde at gribe chancen på”! Dermed er der fra den socialdemokratiske minaret udgået befaling om at forkaste ethvert alternativ til øget beskatning og øget offentlig aktivitet. Der er ikke tale om en “ensrettet” beslutningsproces, men alene om et “nødvendigt” valg af “den eneste mulighed”: A-koncernens befaling“! Amen!

Indhold

Efter mange års bevidst ødelæggelse af det danske samfund og dets eksistensgrundlag, mener hovedskurken i og hovedinspiratoren til denne ødelæggelse, at tiden nu er inde til yderligere indsats under følgende “overskrifter”:

Mål

  • Fra sommeren ´90: 8.000 ekstra praktikpladser.
  • 12.000 nye ordinære studiepladser ved de videregående uddannelser inden 1994.
  • Alle unge skal have uddannelses- eller arbejdsgaranti indtil 25-års-alderen.
  • Ordningen skal være gennemført senest ved udgangen af 1993.
  • 200.000 flere pr. år, end i dag, skal i midten af 90´erne på efteruddannelse.
  • Inden udgangen af 1995 skal der derfor etableres yderligere 50.000 årselevpladser indenfor efteruddannelsesområdet. Uddannelses-emnerne skal spænde fra almindelig opdragelse til fagligt stof.
  • Den enkelte lønmodtager skal have adgang til uddannelses-dagpenge fra A-kasse.
  • Kommunerne skal have mulighed for at deltage i selskabsdannelser med bl.a. skatteyderbetalt “ansvarlig kapital”.

Pris

Offentlige merudgifter pr. år skønsvist opgjort til ca. 5.000.000.000 kr. i 1995.

Hensigten

… er i virkeligheden indførelse af “borgerløn” til mindst alle mellem 16 og 25 år!

Resultatet vil blive en “fin” tilværelse som ung – i hvert fald til det 25. år! – Derefter vil man “hakke” i det resten af livet!

Z-syn

Det er naturligvis et positivt træk, at socialdemokratiet ønsker fuld beskæftigelse i 90´erne.

Det burde have været forberedt allerede i 60´erne… men en årlig merbelastning af erhvervslivet og dets ansatte på mindst 5.000.000.000 kr., kan ikke give ønsket om fuld beskæftigelse reelt indhold, med mindre uddannelsers art, omgang, form og indhold modsvarer erhvervslivets faktiske behov!

Derfor skal uddannelsers og ansættelsers omfang bestemmes af erhvervslivets vilkår / behov.

Derfor skal erhvervslivets vilkår forbedres med den ønskede og for landets befolkning nødvendige ekspansion som følge.

Derfor skal den offentlige sektor nedskæres og de frigjorte ressourcer komme befolkningen og dermed erhvervslivet til gode.

Derfor skal efteruddannelsers omfang og indhold bestemmes ud fra behov for omskoling fra offentlig til privat ansættelse – og fra bureaukratisk til frigjort brug af vore dages højteknologi og dennes muligheder.

Derfor skal de videregående uddannelsers omfang og indhold “trimmes” gennem omlægninger og anden tilpasning – i stedet for at vokse vildt og målløst på socialistisk vis.

Derfor skal videnskabeligt forskningsarbejde i langt højere grad udføres som kontraktforskning.

Målet må være, at de enkelte erhvervsbrancher selv tilrettelægger, planlægger og financierer den nødvendige uddannelse uden indblanding fra den fordyrende offentlige sektor!

Kun derved opnås mulighed for varige bidrag til fuld beskæftigelse. Gennem en afbalanceret, erhvervsbestemt uddannelsesaktivitet!

Socialdemokratiets plan “Alle igang” bør rettelig hedde “Gang i alle”. Den plan kan ikke bidrage til varig fuld beskæftigelse, men kun til varig gældsætning gennem en øget offentlig styret arm- og bensvingende nikkedukkebefolkning.

Det er der ikke brug for.

Derfor må socialdemokratiets seneste mirakelplan omgående afsløres og afvises.

J. Herkild

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 18. årgang / oktober 1990

Ejendomsrettens ukrænkelighed

28. januar 2012 6 kommentarer

Ejendomsrettens ukrænkelighed 

Grundlovens § 73, stk. 1. lyder:

Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Sådan har der stået lige siden den første Grundlov af 5. juni 1849.

For den tids magthavere var det helt selvfølgeligt.

Også under nutidens forhold er det efter Fremskridtsopfattelsen en god regel, som der står i vort partiprogram:

Ejer glæde inspirerer til livslykke og virkelyst. Den private ejendomsret tilskynder den enkelte til at strenge sig an og udvise initiativer. Privatejendomsretten er ifølge al historisk erfaring den eneste effektive modvægt mod, at statsmagten ved vilkårlighed og overgreb breder sig ud over alle grænser og under planøkonomiens grusomme fane. Den er det nødvendige grundlag for, at produktionen kan udvikle sig så effektivt i den internationale konkurrence, som landets fortvivlede situation nødvendiggør.

Men vi skal naturligvis ikke lukke øjnene for, at store befolkningsgrupper er uenige med Fremskridtspartiet på det område. Samfundsstrukturen har jo unægtelig ændret sig i de forløbne 137 år.

Derudover er større magt faldet i hænderne på bureaukratembedsmændene. Og deres indflydelse beror på, at de undergivne borgere i så ringe omfang som muligt uærbødigst overfor finakademikere kan tillade sig at pukle på grundlovsrettigheder og andre forstyrrelseselementer i SF-verdenen.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 15. årgang / 27. februar 1987 

15 fremskridt – for landbrug og fiskeri

1. december 2011 29 kommentarer

15 fremskridt – for landbrug og fiskeri 

  1. Liberaliseringer af både landbrug og fiskeri.
  2. Jordskatter afvikles.
  3. Skemabureaukratier forenkles og reduceres.
  4. Generationsskiftet lettes.
  5. Danske særregler på miljøområdet for dansk landbrug ophæves.
  6. Opkrævning af produktions afgifter stoppes.
  7. Dyrkning af energiafgrøder tillades.
  8. Landbrugsordningerne tilpasses GATT-aftalen.
  9. Braklægning med EU-tilskud standses.
  10. Fiskerikontrollen reduceres til EU-gennemsnittet.
  11. Fiskekvotesystemet i EU afskaffes til fordel for mindstemål, maskestørrelser og evt. fredning i gydeperioden.
  12. Forsøg med satellitovervågning stoppes.
  13. Nedsættelse af bøder og konfiskationer.
  14. Danmark skal ikke fortsat gå foran med nye love og regler i EU.
  15. Bedre konsoliderings muligheder for erhvervene.

 —————————————————————————————————————————————————-

Landbruget og fiskeriet er blevet viklet godt og grundigt ind i planøkonomiens ulyksaligheder. Det er ikke landmændene og fiskerne, der har bragt kaos til erhvervene, men den politiske bedrevidenhed og indblanding.

For at sikre at landbruget og fiskeriet igen kan fungere som frie og effektive erhverv, skal unødigt bureaukrati og regelstyring afskaffes. Spillereglerne i erhvervene skal være få, enkle og retfærdige. Det omfattende kontrol- og skematyranni skal begrænses mest muligt. Den politiske indblanding i erhvervene må stoppes.

Miljøkrav af hensyn til miljøet og konkurrencevilkårene i EU håndhæves ens i alle lande. Danske særregler på miljøområdet ødelægger dansk konkurrenceevne.

Dansk landbrug og fiskeri skal bringes tilbage til tidligere tiders niveau, hvor landmandsskab og frie fiskere med virkelyst var de bærende elementer.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

Socialdemokratiet eller Fremskridtspartiet

22. august 2010 50 kommentarer

Socialdemokratiet eller Fremskridtspartiet

Man må vælge mellem statsstyring eller meget store offentlige besparelser, og der må i al fald arbejdes konsekvent.

Ved næste folketingsvalg vil stemmesedlen opregne 11 – måske endda flere – partier. Reelt får vælgerne imidlertid kun to valgmuligheder: Socialdemokratiet eller Fremskridtspartiet.

VKR-partierne har vist, at de savner mod og styrkekraft til at føre selvstændig politik. De kristelige, centrum-demokrater (D) har så ringe saglig indsigt i landets hovedspørgsmål, at de blot hænger på som frynsevasaller til den enhver tid siddende regering. De to kommunistpartiers hovedsyn – socialiseringen – kan alene gennemføres efter en grundlovsændring. Retsforbundet har ikke styrke til at udgøre alternativet.

Hovedpartierne

De to hovedpartier er enige om, at Danmarks situation er meget alvorlig og om, at der kræves en kraftanstrengelse for at landet ikke skal gå helt rabundus.

Den altdominerende årsag hertil er, at Folketinget i de sidste 16 år har ført en slap og uforstandig politik. Umiddelbart kan man sige sig selv, at det er dumdristigt at stemme på de partier, som i de sidste år klart har bevist, at de ikke magter problemer, som var langt mere beskedne end de nuværende.

Tocifrede milliardbeløb

Kun Fremskridtspartiet har fremlagt præcise tal for, hvad vi vil gøre. Vi opererer bl.a. med offentlige besparelser på tocifrede milliardbeløb. Alle de andre partier kalder dette urealistisk. Så meget har ingen af dem jo nogensinde sparet. Sandheden er imidlertid, at vi i 1977 med gammelpartiernes politik må se i øjnene, at vi får øget skattetryk, høj rente, øget arbejdsløshed og et statsunderskud på hen ved en snes milliarder kroner samtidig med, at den danske stat på ny må ud og låne kæmpebeløb – sandsynligvis omkring 15 milliarder kroner – i udlandet.

Når problemerne er af den størrelsesorden, består det urealistiske i forskræmt at lukke øjnene herfor og alene foreslå foranstaltninger på det beskedne niveau, hvor augustforligsmagerne og Venstre bevæger sig.

To veje

Skal tilstrækkeligt store indgreb til, må de nødvendigvis gå en af to veje. Enten kraftig statsdirigering og planøkonomi eller frigørelse af de nu bundne økonomiske kæmpekræfter med afvikling i stort format af restriktioner, bureaukrati og indkomstskat.

Det er landsskadeligt miskmask i den situation at foregøgle, at problemerne kan løses hen over midten i dansk politik. Tager man lidt fra den ene dåse og lidt fra den anden, bliver vi på stedet og synker stadig dybere i hængedyndet.

Så enkelt

På vejviseren til den første metode står liste A. Til den anden liste Z.

Så enkel plejer politik altid at blive, når store nationale katastrofer truer.

Og det gør de i øjeblikket.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 4. årgang / 4. november 1976

Kategorier:Økonomi, Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, Personlig frihed, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
%d bloggers like this: