Arkiv

Posts Tagged ‘omkostningsniveauet i dansk erhvervsliv’

De spildte år

2. december 2009 2 kommentarer

De spildte år

Industrirådets blad skriver (her i uddrag, red.) i en leder under overskriften ”Vognen i muddergrøften”:

”… Man kan mene, at når selv en meget betydelig vækst i industrieksporten ikke klarer arbejdsløsheden og det store underskud, så må der jo være noget riv-rav-ruskende galt i den danske økonomi. Det er der også.

Vi har ladet konkurrenceevnen underminere af alt for kraftige omkostningsstigninger. Det har ført til, at industrisektoren i Danmark er blevet alt for lille…”

”… Statsminister Anker Jørgensens åbningstale til Folketinget tiltænkte industrien en hovedrolle i løsningen af landets krise problemer. Industriens folk vil gøre deres yderste, men vor høje omkostningsniveau begrænser udfoldelsesmulighederne stærkt. Alt for mange produktioner må opgives som urentable. Alt for mange bliver aldrig sat i gang…”.

Kommentar af Mogens Glistrup:

Det er sørgeligt, at de gyldne kæders mænd i dansk erhvervsliv er så fordomsbefængte, at de nøjes med at erkende problemerne og så kommer med en tom frase om, at få vognen rejst op. Lige for deres næsetipper ligger Z-planen – den eneste, der kan redde Danmark. Den er fremlagt af det forkætrede nyparti. Så den kan man selv i den svære nød ikke bekvemme sig til at omtale. Endsige gøre brug af.

De fine herrer vil blive dømt hårdt af historien. ”De spildte år” vil utvivlsomt blive overskriften over den tid, de sad i deres industrirådsstole. Skal vi fremskridtsfolk give hinanden det nytårsløfte, at vi vil arbejde hårdt for, at der ikke bliver mange flere spildte år i den allerede alt for lange række.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 5. årgang / 13. januar 1977

Træk i arbejdstøjet

28. oktober 2009 Skriv en kommentar

Træk i arbejdstøjet

Folketingets sommerferie – og dermed befolkningens fredningsperiode – er forbi.

Og nu er vi på vej ud i en overenskomstsituation.

Højden af de næste års lønomkostninger bliver afgørende for, hvordan Danmark klarer arbejdsløshed og valutagæld.

Det er ikke fagforeningernes eller arbejdsgiverforeningens sag at redde Danmarks økonomi. De får deres kontingentindtægter for at varetage deres egne medlemmers interesser. Og det handler de da også så ganske klart efter. Derimod er Folketinget valgt til at sørge for, at Danmarks økonomi kommer i orden.

Enhver – som tænker sig lidt om – vil ud fra de sidste 12 års erfaringer vide, hvad der er galt. Skatten på arbejde – også kaldet indkomstskatten – er kommet alt for højt op. Vore virksomheder er blevet bastet og umyndiggjort af statslige barnepigeordninger. Derfor kan de ikke fuldt ud opfylde deres opgave – under de internationalt gældende konkurrencevilkår – at beskæftige landets arbejdskraft og sørge for at produktionen bliver stor nok til stadig levestandardfremgang.

Hverken Dansk Arbejdsgiverforening, LO eller nogen som helst anden organisation kan imidlertid sænke skatterne eller ophæve de mange restriktionslove.

De økonomiske problemer løses kun eet eneste sted. Nemlig der, hvor de er skabt: Folketinget, Christiansborg, 1218 København K.

Men her er der kun eet parti, som konsekvent lader alle sine enkelthandlinger bestemme af, at de skal indgå i nødvendighedens helhedsmønster.

”38.000 kr. skattefri bundgrænse i 1981 og i 1982 60.000 kr. samt enhedsskat på 50 % af indtægt derudover” er Z-nøglen til løsning af overenskomsterne for perioden forår 1981 – nytår 1982/83.

Det kræver nok så store offentlige besparelser. Hæderligt udmønter Z-gruppen i disse uger ajourføringen af vort finanslovsforslag.

Men Fremskridtspolitik kræver mange andre lovændringer. Som noget nyt er gruppen nu i gang med at opstille et lovkatalog.

Her er arbejde for alle Fremskridtsfolk ud over landet. Få katalogmaterialet tilsendt. Giv et nap med at gøre det en tak bedre på det område, du særligt interesserer dig for.

Masser af andre opgaver venter også på den, der vil være med til at redde Danmark: Flere abonnenter og annoncører til FREMSKRIDT ,læserbreve , indlæg på lokale møder,  egen dygtiggørelse ved selvstudium af den omfattende Fremskridtslitteratur, deltagelse i de kurser, FPU arrangerer og skaffe penge til vort kirkerottefattige parti.

Og måske allermest påtrængende: 17. november 1981 er der kommunalvalg. Det er ikke én dag for tidligt, at du i din kommune finder den størst mulige kreds af velanskrevne mennesker, som er villige til Z-opstilling – folk fra alle erhvervsgrupper, alle dele af kommunen, alle aldre og begge køn. Gode folk tryller man ikke op af jorden lige den dag, opstillingsmødet finder sted. Det er et stort slid, som må klares gennem lang tid forinden.

Kommunalvalgskampsforberedelse kræver også, at alle Fremskridtsfolk sætter sig grundigt ind i sin kommunes problemer og på basis heraf sender læserbreve og deltager i møder.

Men lad være at deltage i den navlebeskuende selvoptagethed med at ændre om på Fremskridtspartiets vedtægter.

De kræfter, som spildes herpå, skaber erfaringsmæssigt blot splid og utilfredshed.

Når Danmark stander i våde, er det næsten helt blasfemi at hengive sig til interne Fremskridtskævlerier.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 8. årgang / 13. oktober 1980

De kunne jo ikke

24. marts 2009 53 kommentarer

De kunne jo ikke

Danmarks problemer kan kun løses gennem store skattelettelser og kraftige offentlige besparelser.

Danmark har to slags underskud: Underskud på betalingsbalancen og underskud på finansloven.

Betalingsbalancen er syg, fordi omkostningsniveauet i dansk erhvervsliv er for højt, først og fremmest p.g.a. de høje lønudgifter, der igen er affødt af skattetrykket.

Derfor bør lovgivere og arbejdsmarkedets parter enes om, at de næste dyrtidsportioner skal erstattes med skattelettelser i form af en hævning af den skattefri bundgrænse. Herved falder det offentliges indtægt, og dette skal modsvares af reelle besparelser på de offentlige udgifter.

I virkeligheden kan dansk erhvervsliv blive mere konkurrencedygtigt ved, at nationen sparer på rådhusbyggerier, kunstnerstøtte, uanvendelige universitetsuddannelser og andet offentligt luksusforbrug.

Men også udenlandsk er der underskud, fordi de ”ansvarlige” politikere ikke vil være bekendt at opkræve lige så meget i skat, som de lader det offentlige bruge. Også dette underskud – som er inflationsskabende – skal fjernes gennem offentlige besparelser.

Septemberforligspartierne har påtaget sig at arbejde for at få Danmark på fode igen, men det er nu bevist, at de ikke kunne. Momsnedsættelsen var lige så tåbelig, som det påbud Hans Hækkerup (A) i sin tid fik gennemført om tvungne stænklapper på alle biler.

Den Hækkerupske stænklaps-tåbelighed blev senere opgivet efter at have kostet skatteyderne nogle millioner. Det var trods alt til at bære økonomisk.

Men septemberforligets tåbeligheder har langt større virkninger og de, der ikke evnede at undgå dem evner heller ikke at afbøde dem.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 4. årgang / 19. august 1976

%d bloggers like this: