Arkiv

Posts Tagged ‘offentlig regulering’

Dansk dynamik – En helt ny vækststrategi

20. maj 2013 9 kommentarer

Dansk dynamik – En helt ny vækststrategi

Kilde:

DANSK DYNAMIK – En helt ny vækststrategi.

Er udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe 1993

Må gengives med fuld kildeangivelse

 ———————————————————————————–

Forord

Det danske samfund oplever en ulykkelig situation, hvor arbejdsløsheden er steget uafbrudt siden 1987. I samme periode er beskæftigelsen faldet, hvilket påviser, at arbejdsløsheden ikke alene skyldes aftagende økonomisk vækst og vigende efterspørgsel. Adskillige undersøgelser og analyser har dokumenteret, at ledigheden fortrinsvis skyldes en forkert indretning af vort dagpengesystem kombineret med et skattesystem, som straffer den aktive indsats.

Såvel dagpengesystemet som skattesystemet er indrettet under helt andre forhold end de nuværende i 90´ernes Danmark. Dagpengereglerne er ikke tilpasset en ledighed på over 300.000 helårspersoner. Og skattesystemet er ikke indrettet på den internationalisering, vores økonomi er blevet udsat for.

Der er derfor brug for en grundlæggende revision af den del af de systemer, som i dag udgør en barriere for at få genskabt en kraftig velstandsskabende vækst i vores erhvervsliv og hele samfund.

Politiske forlig i Folketinget er præget af her-og-nu løsninger uden perspektiv og uden vilje til at ændre på grundlæggende forhold.

Mange udvalg har været nedsat, mange rapporter er blevet skrevet, og endnu flere politiske forhandlinger har været ført uden, at det har fået et flertal i Folketinget til at foretage de fornødne ændringer i lovgivningen og den administrative praksis.

Resultatet er blevet, at ledigheden er steget, statens gældsætning er forøget, og det samlede skatteniveau er forhøjet. Det vil Fremskridtspartiet ikke affinde sig med.

Siden Fremskridtspartiet første gang kom i Folketinget den 4. december 1973, har Fremskridtspartiet fremlagt grundige forslag til, hvordan det danske samfund kan rettes op – økonomisk og velfærdsmæssigt. Dette forslag er ikke gammel vin på nye flasker, men derimod en helt ny vækststrategi for det danske samfund. Vækststrategien er dog fortsat baseret på det veldokumenterede rigtige synspunkt, at vejen til mindre arbejdsløshed og mere velfærd går gennem markant lavere personskatter (skat på arbejde) og en kraftigt reduceret offentlig sektor.

Visse skattelettelser giver ikke indkomsttab for det offentlige, eftersom de er så vækstskabende, at de bliver selvfinansierende. Andre skattelettelser giver indkomsttab for det offentlige. I stedet for at kompensere dette tab med andre indtægter (nye skatter og afgifter) foreslår Fremskridtspartiet i dette udspil, at der gennemføres beskæftigelsesneutrale besparelser i den offentlige sektor. Det vil sige, at de offentlige budgetter reduceres betydeligt uden at der, som en netto-betragtning, gennemføres afskedigelser.

Fremskridtspartiet har med interesse læst Socialdemokratiets udspil ”Den gode cirkel” og KV-regeringens udspil ”Vejen til fuld beskæftigelse”. Dette er et udspil fra Fremskridtspartiet, som skal modsvare de to andre udspil. Hvor de andre partiers udspil ikke gør op med den fejlslagne politik, så gør Fremskridtspartiets udspilEn helt ny vækststrategi.

Det er ganske enkelt Dansk dynamik.

Fremskridtspartiets folketingsgruppe, 1993

 ———————————————————————————————————————————————-

Dansk dynamik

Vejen til øget beskæftigelse går via øget produktion. Denne erkendelse er udgangspunktet for Fremskridtspartiets udspil til løsning af de to helt grundlæggende problemer i det danske samfund: Lav vækst og høj ledighed.

Fremskridtspartiets udspil er et angreb på de væksthæmmende barrierer, som i dag bidrager til at fortrænge produktion og beskæftigelse:

  • Arbejdsmarkedsuddannelserne, der ikke er i overensstemmelse med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov.
  • Dagpengeydelserne, der sammenpresser lønstrukturen på arbejdsmarkedet og i praksis virker som en politisk fastsat minimumsløn.
  • Beskatningen, der både reducerer udbuddet af arbejdskraft, opsparing og investeringer og påvirker virksomhedernes risikovillighed og lokaliseringsovervejelser negativt.
  • Statsgælden, der beslaglægger en stadig større andel af udlånsmassen og bidrager til et højt renteniveau.
  • Reguleringen, der hæmmer den fri etableringsret og erhvervsudøvelse.

Ved at sammenkæde en række politiske tiltag der enten fjernes eller reducerer disse fortrængningseffekter, præsenterer Fremskridtspartiet en helt ny vækststrategi, der sigter mod en grundlæggende forbedring af erhvervs- og beskæftigelsesvilkår i Danmark.

Vækststrategien er et opgør med de myter og forestillinger, der har præget den politiske og økonomiske debat i Danmark i de sidste 30 år. Det er et brud med den økonomiske politik, som har søgt at reducere ledigheden ved at fjerne visse personer fra arbejdsmarkedet, øget beskatningen og belastet erhvervslivet med omfattende detailregulering.

Ambitionsniveauet er højt, men ikke urealistisk. Stort set alle OECD-lande har i 80´erne gennemført samfundsmæssige forandringer, der er lige så vidtgående, som det foreliggende udspil. Og selvom enhver omstilling kræver opofrelse, så behøver det rent faktisk ikke at gøre ondt, før det bliver godt. Det hele afhænger alene af hvilke midler, der tages i anvendelse.

1.1  Alternativet

De fleste politiske partier er bekymrede over den store arbejdsløshed. Det er Fremskridtspartiet også, men vi ønsker at gøre noget ved det. Ikke ved at forøge statens underskud og anvende midlerne til fremrykning af offentlige anlægsinvesteringer, institutionaliseret uddannelse- og erhvervsstøtte, som Folketingets øvrige partier har foreslået. Det er traditionelle instrumenter, som hidtil har vist sig fuldstændig virkningsløse.

Intet tyder på, at de anførte instrumenter er blevet tilført nogen ny magisk kraft – snarere tværtimod.

For det første er offentlige anlægsinvesteringer i dag underlagt EF´s licitationsregler, hvilket på forhånd tilslører den beskæftigelsesmæssige virkning.

For det andet har de hidtidige offentlige uddannelses- og beskæftigelsespolitiske foranstaltninger ikke haft nogen dokumenteret effekt, der berettiger til en forøget indsats. Og endelig er erfaringerne med selektiv erhvervspolitik så dårlige, at påstanden om en mulig beskæftigelsesgevinst kan afvises.

Forventninger om at de traditionelle virkemidler vil resultere i mere beskæftigelse er således grundløse. Men hertil kommer de utilsigtede virkninger af et stadigt større statsunderskud. Det offentliges lånebehov vil føre til rentestigninger, idet en større andel af udlånsmassen skal anvendes til finansiering af statsunderskuddet. Det vil fortrænge ellers rentable private investeringer og derved øge både ledighed og statsunderskuddet yderligere.

KV-regeringens og Socialdemokratiets udspil – ”Vejen til fuld beskæftigelse” og ”Den gode cirkel” – vil således ikke bidrage til øget vækst og beskæftigelse, men nærmere forstærke de problemer, vi står over for i dag. Fremskridtspartiet ønsker med det foreliggende udspil at præsentere et alternativt forhandlingsoplæg, der bygger på velstandsskabelse i stedet for fattigdomsforståelse. Vi har nemlig ikke mistet troen på, at der kan gøres noget effektivt for at reducere den høje ledighed.

1.2  Den nye vækststrategi

Udspillet består af fire hovedhjørnestene, som samlet set vil bidrage til en øget vækst og beskæftigelse, samtidig med, at der tilstræbes balance på statsregnskabet.

– Arbejdsmarkedets strukturelle stivheder nedbrydes og erstattes med mere dynamiske tilpasningsmekanismer. Dagpengesystemet erstattes af understøttelsesordninger, der både hviler på individuelle og kollektive forsikringsprincipper. Det nye dagpengesystem bygger på frivillighed og er omkostningsneutralt for alle virksomhedstyper.

– Personbeskatningen reduceres. Den skattefri bundgrænse øges til 60.000 kr., dels med det formål at give en indkomstforbedring for alle og dels for at eliminere de såkaldte samspilsproblemer. Marginalskatten på 6 % fjernes for at øge arbejdsudbud, opsparing og investeringer. Der etableres en særlig fradragsordning for virksomheder, så alle uddannelsesinvesteringer kan afskrives med 125 %. Og endelig bortfalder de evt. ejendomsbeskatninger som følge af nye vurderinger.

– En række beskæftigelsesneutrale udgifter justeres som følge af de strategiske skattelettelser. Arbejdsmarkedsuddannelserne afvikles og erstattes af virksomhedsrelaterede uddannelsesordninger, ligesom tilbageværende erhvervsstøtteordninger ophæves. På længere sigt – når den private sektors efterspørgsel efter arbejdskraft øges – nedbringes antallet af offentligt ansatte, så der etableres flere permanente besparelser.

– Statslige aktie- og ejendomsbesiddelser afhændes og en række udvalgte statsinstitutioner udbydes til salg. De frigjorte éngangsindtægter og løbende driftsbesparelser anvendes til henholdsvis nedbringelse af statsgælden og til skattelettelser. Samtidig gennemføres der liberaliseringer på en række infrastrukturelle områder. Det drejer sig bl.a. om energi-, transport- og boligsektoren.

Det overordnede motiv bag udspillet er at flytte ressourcer fra den offentlige til den private sektor. Det er her fremtidens vækst og arbejdspladser skal skabes, og derfor er det nødvendigt at reducere skattetrykket væsentligt, så der både er tilskyndelse og fornøden likviditet til beskæftigelseslovende investeringer.

Vækststrategien er imidlertid underlagt en tidshorisont, der strækker sig over flere finansår. For eksempel udskydes reduktionen i antallet af offentligt ansatte, indtil den private sektor kan opsuge den offentlige sektors overkapacitet.

Liberaliseringer – Dansk dynamik

20. maj 2013 51 kommentarer

6. Liberaliseringer

Kilde:

DANSK DYNAMIK – en helt ny vækststrategi.

Udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe 1993

Må gengives med fuld kildeangivelse

———————————————————————————

Regulering af virksomhedernes etableringsret og erhvervsudøvelse er en af de mest undervurderede statslige aktiviteter. Da der endnu ikke eksisterer et kvalificeret mål for det samlede reguleringstryk, er det yderst vanskeligt at danne sig et samlet billede af reguleringens rækkevidde og de samfundsøkonomiske konsekvenser.

I en nyligt offentliggjort undersøgelse – foretaget af konsulentfirmaet McKinsey & Co. – fremhæves den statslige regulering ligefrem som den værste trussel mod produktivitetstilvæksten (18). Undersøgelsen anfører, at det netop kan forklare den relative produktivitetsforskel mellem USA og de europæiske lande.

Undersøgelsen påviser, at den fri etableringsret og erhvervsudøvelse er dét produktivitetsforhold, der har den største betydning for et lands konkurrenceevne. Det interessante ved den omtalte undersøgelse er, at uddannelse ikke figurerer som et afgørende produktivitetskriterium. Der var i 80´erne en international konkurrence, der gik ud på at tiltrække så mange virksomheder som overhovedet muligt. Desværre indtog Danmark en tilbagetrukket rolle i denne konkurrence med en mindre liberalisering af lukkeloven som det mest kreative højdepunkt.

Skal de danske virksomheders konkurrenceevne sikres, skal der foretages mere omfattende liberaliseringer. Ellers vil de danske virksomheder flytte til de steder i Europa, hvor etableringsretten og erhvervsudøvelsen er mindst reguleret.

Fremskridtspartiet har i denne forbindelse valgt at fokusere på tre områder:

  • Energisektoren
  • Transportsektoren
  • Boligsektoren

6.1. Energisektoren

Fremskridtspartiet foreslår, at der foretages en gennemgribende liberalisering af energisektoren, der ophæver el-selskabernes monopol. Derved vil de billigste energiformer fortrænge de dyreste og skabe et optimalt energimarked, der er i overensstemmelse med virksomhedernes langsigtede behov. Forudsætningen er imidlertid, at den offentlige regulering af el-priserne bringes til ophør. Staten skal således stoppe favoriseringen af en energiform frem for en anden.

6.2. Transport og Kommunikationssektoren

Liberaliseringen skal dels ske ved, at private virksomheder får adgang til at operere på det samlede europæiske jernbanenet, dels ved at staten umiddelbart overlader det til private entrepriser at etablere faste forbindelser over Øresund og Femernbælt.

Private skal desuden inddrages i udbygning og drift af det danske motorvejsnet.

Fremskridtspartiet foreslår også, at dereguleringen af luftfarten intensiveres. Formålet er at gøre flytrafikken til en mere konkurrencedygtig transportform – både for person- og cargoflyvning. I den forbindelse er det nødvendigt, at monopolrettighederne på indenrigsflyvningen fjernes, samtidig med at statens aktiebeholdning i De Danske Luftfartsselskaber A/S (SAS) afhændes.

Inden for kommunikationssektoren er der allerede foretaget væsentlige liberaliseringer; fx er apparat- og mobiltelefonområdet i dag underlagt en konkurrence, der både sikre et frit forbrugsvalg og prisbillige løsninger. Sammenlægningen af telefonselskaberne under TeleDanmark A/S ved tvangsindløsning af private investorers aktiebeviser i KTAS (Københavns Telefon Aktieselskab, red.) og JTAS (Jydsk Telefon Aktieselskab, red.), var en bevægelse i forkert retning med øget statskontrol og monopolisering. Derfor skal TeleDanmark A/S udbydes til salg samtidig med, at retten til at drive televirksomhed liberaliseres.

6.3. Boligsektoren

Et af de områder, hvor reguleringens konsekvenser har været mest synligt, er inden for boligsektoren. Det er nærmest en tilsnigelse at tale om et marked, for intet sted er forholdet mellem udbud og efterspørgsel mere forvredet af planøkonomi.

Huslejekontrollen har fx medvirket til:

  • at fastlåse den eksisterende beboelsesstruktur, idet besiddelsen af et lejemål, der har en større værdi end den betalte husleje, har fjernet tilskyndelsen til at flytte.
  • at reducere arbejdskraftens geografiske mobilitet, hvilket kan forklare en del af den såkaldte strukturarbejdsløshed.
  • at skabe en ineffektiv udnyttelse af boligmassen, idet midaldrende mennesker sjældent fraflytter deres lejlighed, selvom børnene har forladt hjemmet. Boligvalget er således betinget af økonomiske forhold og ikke af kapacitetsmæssige behov.
  • at ejendomssaneringen er blevet nedprioriteret, idet udlejerne ikke har fundet det lønsomt at opretholde dets beboedes værdi.
  • at mindske byggeaktiviteten og dermed reducere udbuddet af lejligheder.

Disse negative ´virkninger kan bedst imødegås ved en ophævelse af huslejekontrollen. Fremskridtspartiet er opmærksom på, at en sådan liberalisering – i en overgangsperiode – kan få alvorlige følger for enkelte familiers privatøkonomi. Men vi vil hellere medvirke til en midlertidig finansiering af disse enkelte lejeres forhøjede boligudgifter end at fortsætte med den helt uacceptable forvridning af boligmarkedet.

De samme problemer optræder på erhvervslejeområdet, hvor reguleringen også forvrider den naturlige prisdannelse. Her kan der dog ikke argumenteres for forholdet mellem en stærk og svar part, idet der altid er tale om stort set jævnbyrdige parter. Derfor bør aftale- og kontraktfriheden genskabes og reguleringsbestemmelserne i erhvervslejeloven udgå.

Henvisninger:

18. Undersøgelsen af konsulentfirmaet McKinsey & Co. er gengivet i ugeskriftet Mandag Morgen; ”Regeringen spænder ben for høj produktivitet”, nr. 38 – 2. november 1992, s. 10-13.

Privatisering

10. april 2012 12 kommentarer

Privatisering

På ethvert politisk område skal alvorligt overvejes, om det offentlige ophører at blande sig. Eller i al fald bliver langt mere tilbageholdende end nu.

De selvvirkende kræfter skaber nemlig oftest mere trivselsfremmende resultater for alle mennesker – også for de svage.

Den personlige frihedsfanfare imødegås af dem, der sidder på behandlersamfundets flertal med, at det slet ikke kan lade sig gøre, så kompliceret som det moderne samfund er blevet.

Til den indoktrinering skal spises to humpler brød:

  1. Takket være teknologien er den enkeltes velstand i dag langt større end i tidligere generationer. Derfor kan han langt bedre være sin egen lykkes smed nu om dage.
  2. Samfundssammenhængene er blevet så komplicerede, at det offentlige slet ikke kan overskue den, og udviklingen foregår så rasende hurtigt, at det ofte er vældig skadeligt, hvis det levende liv skal vente, indtil folketing og ministerier overhovedet opdager, hvad der er sket.

Derfor skal staten i dag være endnu mere tilbageholdende, end da Adam Smith og de andre frihedsevangelister virkede for et kvart årtusinde siden.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 15. årgang / 5. juni 1987

Stop for ansættelse af bureaukrater i offentlig sektor

10. december 2011 102 kommentarer

Stop for ansættelse af bureaukrater i offentlig sektor

– Det er direkte undergravende for dansk økonomi, at regeringen (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) annsætter så mange nye bureaukrater i disse år, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke.

– I forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov vil Fremskridtspartiet foreslå et totalt stop for nyansættelse af bureaukrater i hele den offentlige sektor. Amter og kommuner skal også stoppe for ansættelsen af disse totalt uproduktive og unødvendige folk. Til gengæld skal der fortsat ansættes folk i sundhedssektoren, ældreforsorgen m.v. – de steder, hvor skatteyderne får velfærd og tryghed for pengene.

– Regeringen har de senere år ansat mange tusind ekstra bureaukrater i statens regi. Det er miljø– og arbejdsmarkedsområdet, der er topscorer, når det gælder om at udvide antallet af papirnussere. Det samfundsøkonomisk skadelige ved at ansætte de mange skrankepaver er, at hver eneste af dem skal retfærdiggøre sin stilling ved at pine og plage dansk erhvervsliv og den almindelige borger ved at indføre mere regulering og ufrihed.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 24. årgang / september 1996

Opsvinget soldet op

6. december 2011 14 kommentarer

Opsvinget soldet op

Regeringen (A og B, red.) har soldet opsvinget op. Med den yderste venstrefløj er regeringen blevet enig om at ramme danskeren på pengepungen med nye afgifter i milliardstørrelsen. Og ikke nok med det: Finansminister Mogens Lykketoft (A) har allerede bebudet indgreb i borgernes økonomi i forbindelse med efterårets finanslovsforslag.

De indgreb – der allerede er opnået enighed om – omfatter følgende:

  • Biler bliver dyrere. Det gælder især varevogne og særligt benzinforbrugende biler.
  • Afgiften for privat kørsel i varevogne forhøjes med 5.000 kroner årligt. Samtidig indføres en indeksering af afgiften med en årlig forhøjelse på 1,5 %.
  • Registreringsafgiften ændres fra en styk-afgift til en afgift efter værdi.
  • Vægtafgiften gøres miljøafhængig.
  • Fradraget for air bags nedsættes fra 9.000 til 2.300 kroner. Samtidig indføres der en speciel afgift for biler uden air bag.
  • Passagerafgiften på udenrigsfly sættes op fra 65 til 75 kroner og indføres på indenrigsfly.
  • Tinglysningsafgiften forhøjes fra 700 til 1.200 kroner.
  • Priserne for transport i visse busser og tog nedsættes med 10 %.

I en kommentar til indgrebet siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke:

– Regeringen fortsætter fuldstændig uhæmmet med at pålægge befolkningen nye skatter og afgifter. Dens appetit på skatteydernes penge er umættelig. Opsvinget er soldet væk. Det, der kunne være blevet Danmarks chance er bl.a. brugt på kolossale anlægsinvesteringer, på flygtninge og indvandrere og til et kolossalt overforbrug i den offentlige sektor. I stedet burde regeringen have foretaget de nødvendige besparelser. En sådan politik er desværre ukendt for regeringen, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Med de nye indgreb rammer man igen mobiliteten på arbejdsmarkedet. Masser af mennesker i de tyndt befolkede områder er afhængige af en bil bl.a. til og fra arbejde. De skal nu til at betale endnu mere for at passe deres job, som de også brandbeskattes af.

Afgiften på flyrejser rammer specielt erhvervslivet. Konsekvensen vil blive, at færre tager flyet, og derfor vil miljøbelastningen pr. passager blive større.

En forhøjelse af tinglysningsafgiften er også grotesk. Det er netop blevet dokumenteret, at staten tjener tykt på at folk handler bolig. Udgifterne hertil er langt højere i Danmark end i de fleste andre lande. Men hvad gør regeringen? Den sætter tinglysningsafgiften op, hvor den burde gøre det modsatte.

Regeringens påståede gulerod er så en nedsættelse af billetprisen i bus og tog. Konsekvensen heraf er, at den offentlige trafik får et endnu større underskud – et underskud der også skal hentes hjem fra skatteydernes lommer. Også derfor hænger tingene ikke sammen, siger Kim Behnke.

Fremskridtspartiet er modstander af disse indgreb. Vi ønsker i stedet opfattende besparelser, udliciteringer og privatiseringer. De skal danne basis for afdrag på gælden og skattelettelser. Der er råd til at gennemføre Fremskridtspartiets politik, men det kræver unægtelig, at der gennemføres en helt anden politik end regeringens. Lykketoft & Co. har hverken evnen eller viljen til at gennemføre de nødvendige besparelser.

Og det har de ikke, fordi Socialdemokratiet pr. definition ønsker alt styret og reguleret ned i mindste detalje. Det skaber kun ulykker og mismod. Derfor kan man med fuld ret betegne regeringen som befolkningsfjendsk.

Også af den grund er det en hovedopgave for Fremskridtspartiet at befri Danmark for den nuværende regering. Derfor kan man være helt sikker på, at regeringens forskellige raids mod befolkningens pegepung vil blive husket til den valgkamp, der dag for dag nærmer sig, fastslår Kim Behnke.

Rex og

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 25. årgang / maj 1997

Det offentlige skal ikke blande sig i folks privatliv

5. marts 2009 15 kommentarer

Det offentlige skal ikke blande sig i folks privatliv 

Formålet med at føre politik er at gøre tilværelsen lykkeligere for befolkningen.

Dem, der i forvejen har god økonomi eller gode evner, har lettere ved at klare sig selv end den, som er handicappet økonomisk, helbredsmæssigt eller evnemæssigt. Derfor er det de svage, politikeren først og fremmest skal interessere sig for.

At være lykkelig vil efter gængs dansk opfattelse sige, at man kan gå og hygge sig nogenlunde uforstyrret i tryghed i lillefamiliens kreds.

Herefter bliver det politikerens vigtigste mål at sørge for, at de som bor i Danmark – og navnlig de svagtstillede – kan opnå en tryg hyggetilværelse.

Hver gang det offentlige griber ind i borgernes forhold, går der en flis – stor eller lille – af denne livsførelse. Derfor bør det offentlige ikke blande sig i folks privatliv, fordi teknokratprofeter docerer, at de meget bedre end menigmand vide, hvordan livet skal leves.

Ikke Vorherre

Folketingspolitikken må til enhver tid gå ud på, at korrigere den kurs, man befinder sig på. Man drejer lidt vest, hvis man er kommet langt øst på og omvendt. I de senere år har udviklingstendensen klart været, at de regerende på Slotsholmen har grebet alt for meget ind i den enkeltes tilværelse. Derfor bliver opgaven nu, at justere kursen ved at ophæve en del af de foretagne indgreb. Det er som om, de regerende har savnet den fornødne ydmyghed til at forstå, at fordi et menneske er blevet ansat i et ministerium eller indvalgt i Folketinget, er han ikke blevet udrustet med evner som en Vorherre.

Det er i det hele taget så lidt, man ved almindelig lovgivning for fem millioner mennesker kan gøre for umiddelbart at skabe trivsel. Denne begrænsning i handlemulighederne er det alfa og omega for politikerne og embedsmændene at forstå. Tilbage for statsstyret bliver herefter tilrettelæggelse af økonomien, så den enkelte får mulighed for, med færrest nødvendige pligtanstrengelser, at opnå de bedste forudsætninger for, at økonomiske hæmninger ikke spærrer for den menneskelige trivsel. Dette vil igen sige, at det er politikernes opgave – uden at ødelægge miljøet ved forureningsforanstaltninger etc. – at skabe de bedste rammer om effektiv produktion, idet en af forudsætningerne for, at vi alle og især de svagtstillede kan have det godt, er, at der er en rigelig og stadig stigende produktiv indsats.

Den, som så ønsker at bestille mere end det mindst mulige, og som altså derved bidrager til højnelse af produktionen, bør også have sin belønning derfor til sin egen rådighed.

De tre samfundsplager

Indkomstskatten er ikke blot samfundsøkonomisk ødelæggende og teknisk uigennemførlig. Den er også i vidt omfang en umoralsk foranstaltning. Det golde papirbjergarbejde med skemaer, blanketter, indberetninger og statistikker stjæler arbejdstid, der kunne bruges til noget nyttigt og forvrænger idealnormerne. Uforståelige og uigennemarbejdede lovgivningsarbejder avler utryghed i mennesketilværelsen.

At bekæmpe disse tre samfundsplager er derfor Fremskridtspartiets hovedmål i 1970´ernes Danmark.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 1. årgang / august 1973

Venstre stemmer socialdemokratisk

22. november 2008 1 kommentar
Venstre stemmer socialdemokratisk

I en leder hævder Erling Brøndum, at Fremskridtspartiet holder sig selv uden for Christiansborg-samarbejde. Det er lodret usandt! Vi gør alt for at komme ind i samarbejde vel vidende, at vi indtil videre kun har en fjerdedel af et flertal, og derfor må indstille os på at bøje os de tre fjerdedele af vejen for at nå et resultat

Et af problemerne er imidlertid avisernes positivt løgnagtige oplysninger om os. Den nævnte leders to eksempler er blot en illustration blandt mange.

Fremskridtspartiet har fremsat nøjagtig det samme forslag om nedsættelse af amtsgrundskylden, som vi var lige ved at få vedtaget sidste år (stemmerne stod 88 mod 88). Det er derfor nedslående, at Brøndum bruger sit lokale pressemonopol på at påstå, at Fremskridtspartiet optræder i den sag “som en snurrende karrusel”.

fiskeriområdet er der uenighed mellem Venstre, der vil have mere statsregereri og Fremskridtspartiet, der anser en mere liberal løsning for sagligt rigtig. Vi finder, at Venstres vej eventyrer dansk fiskerierhvervs muligheder i konkurrencen med andre nationer, der har narret den danske stat til at rationere vort fiskeri, så der bliver så meget desto mere at fange for russerne m.fl. Den socialdemokratiske ministers handlinger er ikke dikteret af internationale forpligtelser, men af Socialdemokratiets sædvanlige trang til at bringe erhvervene under offentlig styring. At Fremskridtspartiet – modsat Venstre – er i opposition hertil, kan ikke med rimelighed kaldes “en politik uden alvor i”.

Nej, problemet er her, som andetsteds, at vælge mellem Socialdemokratiets krav om øget offentlig regulering, højere skattetryk og flere restriktioner eller Fremskridtspartiets modsatte politik. Venstres valg har desværre hidtil været socialdemokratvejen, således at en stemme i januar på Hartling (V) har vist sig i praksis at være en stemme på Anker Jørgensen og Eva Gredal (A).

Måtte Venstre snart ombesinde sig, for så vil der være flertal mod socialdemokratforryktheden.

Fremskridtspartiets linje har til stadighed været konsekvent, fast og alvorlig. Det vil den vedblive med at være. Det er dybt nedslående, at en begavet og ellers nobel redaktør som Erling Brøndum af venstrepartiegoistiske grunde kun har to strenge på sin monopolbladsbue overfor Fremskridtspartiet: Løgn eller fortielse.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 3. årgang / december 1975

%d bloggers like this: