Arkiv

Posts Tagged ‘nedskæringer’

Boganmeldelse – Om å bruke andres penge

21. juni 2012 60 kommentarer

Boganmeldelse: Om å bruke andres penge

Juraprofessoren Fridtjof Frank Gundersen stiller op i tilslutning til Fremskridtspartiet ved stortingsvalget i næste måned. Han har netop udsendt artikelsamlingen: Om å bruke andres penge. En innføring i norsk parasittiøkonomi.

Her skildrer han bl.a. den norske problemstilling således: ”Jeg ser det som min vigtigste opgave at forsvare den enkelte skatteborger og forbruger mod det øgede magtmisbrug for organisationer i nærings- og arbejdsliv, den offentlige forvaltning og erhvervspolitikere med fælles næringsinteresser på tværs af partigrænserne. Et vigtigt led i denne kamp er at afsløre organisationernes og politikernes argumentation, når denne tager form af propaganda, som tager sigte på at føre vælgerne bag lyset.

Da kommer man ikke udenom at afsløre Højre, når partiet i Stortingsperioden ikke markere klare alternativer til Arbejderpartiets politik. Men så snart valgene nærmer sig, sætter Højre i gang med en voldsom ordduel med Arbejderpartiet. De to partier forsøger – ved hjælp af en enorm mere eller mindre partibunden presse og mangfoldige millioner kroner i statsstøtte og kollektive bidrag – at dele vælgerne i to grupper.

Ved dette valg skal illusionen personificeres ved at stille Kåre op mod Gro. Arbejderpartiet og Højre har faktisk fælles interesser af at have hverandre at skræmme vælgerne med. Højre er lige så afhængige af Arbejderpartiet som Arbejderpartiet af Højre. På samme måde som LO ville være meningsløs uden at have N.A.F. at kæmpe mod. Jeg ser det som en opgave at afsløre de velorganiserede forsøg på at markedsføre kunstige modsætninger i norsk politik.

Hulheden viser sig bedst, når vi ser, at Højre i praktisk politik ikke seriøst og konkret går ind for at reducere de offentlige udgifter.

Skal Norge reddes uden ren statskapitalisme, må vi støtte et parti, som har mod til at afstå fra at forsøge at købe sig stemmer på skatteborgernes bekostning, og som i stedet søger at skaffe sig vælgere ved at foreslå betydelige nedskæringer i offentligt forbrug og indtægtsoverførsler. Fremskrittspartiet er ikke ligesom Højre indvævet i en masse bånd og forpligtelser til de mægtige organisationer i norsk nærings- og arbejdsliv. Partiet har den uafhængige basis, som er nødvendig for at fremlægge et alternativ til forvaltningsstaten. De, som i det store og hele er enige i de grundtanker bør se det som en vigtig politisk opgave at sikre, at Fremskrittspartiets tanker bliver repræsenteret på Stortinget. Hvis ikke, vil vi komme til at opleve en stærkt amputeret politisk debat fremover. Højre vil i en sådan situation, uden at frygte stemmetab, kunne bevæge sig endda længere i retning af samarbejdspartierne, når det gælder foreksempel landbrugs-, fiskeri- og kommunalpolitik. De vil ikke risikere nogen kritik fra Stortingets talerstol. Og Fremskrittspartiet er jo praktisk talt uden presse”.

Hele bogen er på godt 200 sider og kan erhverves for 50 danske kroner hos forfatteren på adressen:

xxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxx

Forholdene er så ligeartede i Norge og Danmark, at Gundersens kan gennemarbejdes som en lærebog også i dansk Fremskridtspolitik – og udgøre en fortrinlig inspirator ved læserbrevsskrivning.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 30 / 9. årgang / 4. september 1981

Personaleloftet er et falsum

31. marts 2012 3 kommentarer

Hækkerup tilstår: Personaleloftet er et falsum

Postbudenes næstformand, Robert Klestrup, har forholdt Per Hækkerup (A), at personaleloftet rent praktisk medfører, et betydeligt antal overarbejdstimer. Det er almindeligt, at et københavnsk postbud har 150-160 timers arbejde udover sine 179 overenskomstmæssige timer.

– Personaleloftet løser ikke spare problemet, tilstår Hækkerup, hvorpå han lancerer en fantastisk udtalelse om, at personaleloftet er en ganske god præventiv foranstaltning. Hvis loftet ikke var der, siger den begavede økonomiminister, ville man være tilbøjelig til at udvide personalestaben mere end strengt nødvendigt.

Og personaleloftet betyder, at de offentlige institutioner må føre absolutte beviser for, at de har brug for mere personale.

De offentlige institutioner har imidlertid god rutine i at bevise, at de har brug for mere personale og der er ingen tvivl om, at man fortsat gør, hvad man kan for at udvide sine butikker. Administrationsomsætningen forøges desuden i takt med lovgivningsaktiviteten, således at den bureaukratiske maskine stadig er godt kørende.

Når personaleloftets historie engang skal skrives af en humoristisk anlagt historiker, vil man opdage, at personaleloftet er et falsum. Det er nedskæring, der er brug for. Personaleloftet gavner ingenting i sig selv, for man har glemt, at det kun kan virke i forbindelse med et lovgivningsloft.

Neuf

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 1. årgang / oktober 1973 

Gældskatastrofen

7. oktober 2008 1 kommentar

Gældskatastrofen


Sangvinikere bagatelliserer ud- og indlandsgælden med, at det kun er henholdsvis 60.000 kr. og 80.000 kr. pr. dansker.


Men over 80 % af befolkningen kan ikke yde nævneværdige betalinger til afdrag. Derfor skal tallene for de resterende ganges med 5. Og når hen ved hver fjerde/femte dansker skal ofre store beløb på kort tid, opstår så store forstyrrelser i hele Danmarksøkonomien, at alle 100 % af befolkningen får deres levestandard nedskåret med 50 % eller mere, hvis Folketinget ikke totalt bryder med det nuværende fråseri med offentlige midler.


Sådan er Schlüterismens(C) perspektiv.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 13. årgang  / 14. april 1989

Hul i hovedet

9. september 2008 12 kommentarer

Hul i hovedet

Samtidig med at pladderhumanisterne er villige til at ofre betydelige beløb på flygtninge og indvandrere i form af bistandshjælp, boligstøtte, særundervisning i deres importerede modersmål, har vore politikere skabt tilstande med overfyldte hospitaler, med lange ventelister for indlæggelser på hospitaler og optagelse på plejehjem, med nedskæring af hjemmehjælp, med nedskæring af timetallet for danske skoleelever for blot at nævne nogle eksempler. På populært dansk er det hul i hovedet.

Danmarks rolle som indvandrerland er absurd. I hvert fald hvis vurderingen – efter demokratisk målestok – er baseret på hensynet til den enkelte dansker og hans eller hendes ve og vel. Og Danmark er vel fortsat og skal vel fortsat forblive et demokrati?

Eller måske ikke? At det spørgsmål overhovedet kan stilles, viser frem for noget alvoren i problematikken.

Men der er andre mindst lige så væsentlige hensyn. F.eks. synes alle vore politikere – især beboerne af, hvad jeg plejer at betegne som asylet på Christiansborg – hele tiden at tale om faren for miljøet. Det turde sige sig selv, at en vækst i befolkningen, både i den danske befolkning som sådan og især gennem indvandring, vil belaste miljøet. Parakdoksalt nok er det især de miljø-bekymrede politikere, der er ivrigst efter at gøre Danmark til et åbent filantropisk asyl for alverdens flygtninge. Overraskende er det dog ikke, da vore dages politik for en stor del består af pladderromantiske selvmodsigelser og absurditeter.

M. Wolff

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 19. årgang / december 1991

Nedskærings-Ritt!

13. august 2008 3 kommentarer

Nedskærings-Ritt!

Ritt Bjerregaard ønsker en udtynding af idéen med folkepension til alle, som hun på en lidt for smart måde vil fratage ”de større indtægter”. Jeg skal hermed gøre opmærksom på, at idéen med folkepension netop var, at alle skulle have denne – også dem i det ”offentlige” – altså både tjenestemænd og dem i de højere stillinger.

Nu skal man ikke være blind og naiv og tro, at denne nedskæring Ritt Bjerregaard foreslår, ikke har noget med at spare at gøre. Næh, hun og Socialdemokratiet, – som jo sikkert henter mange af deres stemmer her – skal ikke have gennemført den gode og rimelige ordning, som ligger i reformen: Folkepension til alle. Det ville givet et ramaskrig fra den offentlige sektor og dermed miste en masse stemmer. Derfor hellere gennemhulle folkepensionsidèen med at skære fra de større indtægter som disse skatteydere har betalt meget mere til, end de nogensinde får tilbage.

Som bekendt er der mange, der ikke har søgt om at få folkepension af disse ”velstillede”, og folkepensionen får man kun, hvis man søger om det. Det skal man ikke i den offentlige sektor, når man går på pension, (som de jo elsker at sige, at de selv har betalt til).

Vi folkepensionister har jo også selv betalt til den, men for det første får vi mindre, og for det andet skal vi endda tigge om det. Jeg håber, at vort parti vil undersøge og protestere mod dette.

C. Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 8. årgang / 21. januar 1980

Hvorfor stemmer de stadig på A!

4. august 2008 1 kommentar

Hvorfor stemmer de stadig på A!

De fleste kender sikkert historien om den gode socialdemokrat, der lå for døden og meldte sig ind i Fremskridtspartiet, fordi det var bedre, der døde en fremskridtsmand end en socialdemokrat.

Men selv med den megen velfærd lever socialdemokrater nok ikke længere end andre. Tværtimod giver ”efterløn” sikkert større dødelighed. Det er nemlig en gammel sandhed, at flere er døde af intet at bestille end af at bestille for meget. Man lever længere og lykkeligere ved at holde sig i gang, være aktiv, og man træffer allerede nu mange ulykkelige mennesker blandt Svend Aukens 60.000 efterlønsmodtagere.

Og selv om ”socialindkomsten” mishandler mange pensionister og invalidepensionister, sørger man dog for, at de ikke sulter ihjel.

Men man undrer sig alligevel over, at der stadig kan være mange socialdemokrater. Nedskæring af visse offentlige ydelser, mishandling af selvpensionister, straf for opsparing, zig-zagkurs i oliestriden fra venstrefløjen og til højre for midten, splittelse i Socialdemokratiet med 6 forskellige ”kaffeklubber”, alligevel mange stemmer.

Hvorfor? Fordi man giver de 750.000 offentligt ansatte større lønforbedring end det private arbejdsmarked. Fordi man stadig ansætter flere, og fordi understøttelsen til de 270.000 arbejdsløse er sikret på højt plan.

Men der er heldigvis på det sidste færre socialdemokrater, og der bliver færre endnu. En dag må fornuftige mennesker få øjnene op for, hvor langt, langt værre det står til, end man vover at fortælle dem.

De klogeste har opdaget, at kun beskæftigelse kan skabe velstand i samfundet og højere levestandard.

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 10 / 9. årgang / 13. marts 1981

Kategorier:Socialdemokratiet, Velfærdsstaten Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
%d bloggers like this: