Arkiv

Posts Tagged ‘Monopol’

Liberaliseringer – Dansk dynamik

20. maj 2013 53 kommentarer

6. Liberaliseringer

Kilde:

DANSK DYNAMIK – en helt ny vækststrategi.

Udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe 1993

Må gengives med fuld kildeangivelse

———————————————————————————

Regulering af virksomhedernes etableringsret og erhvervsudøvelse er en af de mest undervurderede statslige aktiviteter. Da der endnu ikke eksisterer et kvalificeret mål for det samlede reguleringstryk, er det yderst vanskeligt at danne sig et samlet billede af reguleringens rækkevidde og de samfundsøkonomiske konsekvenser.

I en nyligt offentliggjort undersøgelse – foretaget af konsulentfirmaet McKinsey & Co. – fremhæves den statslige regulering ligefrem som den værste trussel mod produktivitetstilvæksten (18). Undersøgelsen anfører, at det netop kan forklare den relative produktivitetsforskel mellem USA og de europæiske lande.

Undersøgelsen påviser, at den fri etableringsret og erhvervsudøvelse er dét produktivitetsforhold, der har den største betydning for et lands konkurrenceevne. Det interessante ved den omtalte undersøgelse er, at uddannelse ikke figurerer som et afgørende produktivitetskriterium. Der var i 80´erne en international konkurrence, der gik ud på at tiltrække så mange virksomheder som overhovedet muligt. Desværre indtog Danmark en tilbagetrukket rolle i denne konkurrence med en mindre liberalisering af lukkeloven som det mest kreative højdepunkt.

Skal de danske virksomheders konkurrenceevne sikres, skal der foretages mere omfattende liberaliseringer. Ellers vil de danske virksomheder flytte til de steder i Europa, hvor etableringsretten og erhvervsudøvelsen er mindst reguleret.

Fremskridtspartiet har i denne forbindelse valgt at fokusere på tre områder:

  • Energisektoren
  • Transportsektoren
  • Boligsektoren

6.1. Energisektoren

Fremskridtspartiet foreslår, at der foretages en gennemgribende liberalisering af energisektoren, der ophæver el-selskabernes monopol. Derved vil de billigste energiformer fortrænge de dyreste og skabe et optimalt energimarked, der er i overensstemmelse med virksomhedernes langsigtede behov. Forudsætningen er imidlertid, at den offentlige regulering af el-priserne bringes til ophør. Staten skal således stoppe favoriseringen af en energiform frem for en anden.

6.2. Transport og Kommunikationssektoren

Liberaliseringen skal dels ske ved, at private virksomheder får adgang til at operere på det samlede europæiske jernbanenet, dels ved at staten umiddelbart overlader det til private entrepriser at etablere faste forbindelser over Øresund og Femernbælt.

Private skal desuden inddrages i udbygning og drift af det danske motorvejsnet.

Fremskridtspartiet foreslår også, at dereguleringen af luftfarten intensiveres. Formålet er at gøre flytrafikken til en mere konkurrencedygtig transportform – både for person- og cargoflyvning. I den forbindelse er det nødvendigt, at monopolrettighederne på indenrigsflyvningen fjernes, samtidig med at statens aktiebeholdning i De Danske Luftfartsselskaber A/S (SAS) afhændes.

Inden for kommunikationssektoren er der allerede foretaget væsentlige liberaliseringer; fx er apparat- og mobiltelefonområdet i dag underlagt en konkurrence, der både sikre et frit forbrugsvalg og prisbillige løsninger. Sammenlægningen af telefonselskaberne under TeleDanmark A/S ved tvangsindløsning af private investorers aktiebeviser i KTAS (Københavns Telefon Aktieselskab, red.) og JTAS (Jydsk Telefon Aktieselskab, red.), var en bevægelse i forkert retning med øget statskontrol og monopolisering. Derfor skal TeleDanmark A/S udbydes til salg samtidig med, at retten til at drive televirksomhed liberaliseres.

6.3. Boligsektoren

Et af de områder, hvor reguleringens konsekvenser har været mest synligt, er inden for boligsektoren. Det er nærmest en tilsnigelse at tale om et marked, for intet sted er forholdet mellem udbud og efterspørgsel mere forvredet af planøkonomi.

Huslejekontrollen har fx medvirket til:

  • at fastlåse den eksisterende beboelsesstruktur, idet besiddelsen af et lejemål, der har en større værdi end den betalte husleje, har fjernet tilskyndelsen til at flytte.
  • at reducere arbejdskraftens geografiske mobilitet, hvilket kan forklare en del af den såkaldte strukturarbejdsløshed.
  • at skabe en ineffektiv udnyttelse af boligmassen, idet midaldrende mennesker sjældent fraflytter deres lejlighed, selvom børnene har forladt hjemmet. Boligvalget er således betinget af økonomiske forhold og ikke af kapacitetsmæssige behov.
  • at ejendomssaneringen er blevet nedprioriteret, idet udlejerne ikke har fundet det lønsomt at opretholde dets beboedes værdi.
  • at mindske byggeaktiviteten og dermed reducere udbuddet af lejligheder.

Disse negative ´virkninger kan bedst imødegås ved en ophævelse af huslejekontrollen. Fremskridtspartiet er opmærksom på, at en sådan liberalisering – i en overgangsperiode – kan få alvorlige følger for enkelte familiers privatøkonomi. Men vi vil hellere medvirke til en midlertidig finansiering af disse enkelte lejeres forhøjede boligudgifter end at fortsætte med den helt uacceptable forvridning af boligmarkedet.

De samme problemer optræder på erhvervslejeområdet, hvor reguleringen også forvrider den naturlige prisdannelse. Her kan der dog ikke argumenteres for forholdet mellem en stærk og svar part, idet der altid er tale om stort set jævnbyrdige parter. Derfor bør aftale- og kontraktfriheden genskabes og reguleringsbestemmelserne i erhvervslejeloven udgå.

Henvisninger:

18. Undersøgelsen af konsulentfirmaet McKinsey & Co. er gengivet i ugeskriftet Mandag Morgen; ”Regeringen spænder ben for høj produktivitet”, nr. 38 – 2. november 1992, s. 10-13.

Z lige nu

28. oktober 2012 2 kommentarer

Z lige nu

Det statsmonopol som indehaves af Danmarks Radio og TV er helt og fuldt i hænderne på gammelpartiernes røde lejesvende med deres bestandige tromlen fra årle morgen til sen nat for at fremkomme med ensidige budskaber til fædrelandets fordærvelse.

Løgn, fortielse og forvrængning er de våben, hvormed de vil ødelægge Fremskridtsbevægelsen. Brugt år efter år. Nu 16. år i træk. Og af alle de toneangivende journalister.

Derfor har vi nok kun os selv og vore spinkle kræfter at bygge på. Og derfor må disse kræfter udnyttes i længere tid, end de få uger som hengår fra valgudskrivelsen til valgdagen. I de par dusin døgn er det særdeles svært for et kirkerottefattigt parti som Fremskridtspartiet overhovedet at komme til orde. I de dage overlades scenen jo stort set til magthaverpartierne, som lover alt paradisisk og spiller på, at vælgerhukommelsen gang efter gang har vist sig at være uhyggelig kort.

Vor opgave nu er derfor ikke at fuldkommengøre vort indre partiorganisationsapparat. Det må vente. Vort virke skal være udadvendt. Med et ofte anvendt Fremskridtsudtryk: Nu gælder det at missionere blandt hedninge. Og efter opinionsresultater er der over 97 % af dem på landsplan. I visse egne af landet endda endnu flere.

Metoden er ganske enkel. Det eneste vi skal gøre er at sige sandheden. Vi Fremskridtsfolk skal bruge alle vore kræfter til at oplyse om de virkelige forhold.

Hver gang det lykkedes for os, er sejren vor. Hver eneste dansker er nemlig i virkeligheden et Fremskridtsmenneske. De fleste ved det bare ikke selv. Fordi de er blevet proppet med så mange usandheder om Z-partiet. Vor opgave er derfor uforfærdet at være sandhedens fakkelbærere.

I højsædet skal vi sætte de gamle dyder. Folketinget skal forkæle den arbejdsomme, den flittige, den selvdisciplinerede, den selvopofrende. Det er kravene, når vi skal ud af de folketingsskabte plager, som har præmieret ødslerne, de letsindige, de forkælede, de klynkende og de uforstandige.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 15. årgang / 20. februar 1987 

Sådan misbruger DR mil. af licenskroner

6. september 2012 7 kommentarer

Sådan misbruger DR mil. af licenskroner

Tror De, at De får radio- og fjernsynsprogrammer for alle Deres dyre licenspenge? Det gør De ikke! 

En god del af de ca. 1,6 mil. kroner Danmarks Radio – med Folketingets finansudvalgs godkendelse – tvangsudskriver i licens, misbruges nemlig på det groveste. Til ting og sager og foranstaltninger, der intet som helst har med programproduktionen at gøre. Og her ser vi helt bort fra de hundrede af millioner, der ødsles bort til den omfattende administration i det overbureaukratiserede monopol.

Kantineunderskud på 7 mil. kr.

Hvor grelt det gennem årene har udviklet sig, afsløres ved gennemlæsning af Danmarks Radios nye udsendte regnskab for 1983.

Her kan det således konstateres, at det kostede licensbetalerne næsten 7 millioner kr., at DR-medarbejderne ikke tager madpakke med hjemmefra. Eller sagt på en anden måde: Driften af Danmarks Radios kantiner og spisestuer har i 1983 belastet licenskassen med 6.838 mil. kr. Det er godt nok en forbedring på omkring 1,2 mil. kr. i forhold til året før, men alligevel helt uanstændigt og i øvrigt i strid med statens cirkulære vedrørende drift og tilskud til det offentliges kantiner.

Personaleforeninger og rejselegater

Og fråseriet fortsættes på en lang række andre felter. Tilskud til personaleforeninger, andre organisationer og personaleblad har været på henholdsvis 492.000 kr., 116.000 kr. og 584.000 kr. eller tilsammen over 1 million kroner.

Til rejselegater er anvendt 331.000 kr., til understøttelse til ikke-pensions berettigede medarbejdere 1.005 mil. kr. mens indkøb af kunstværker blot har sneget sig op til runde 30.000 kr.

Hyggeweekender

To årlige lyttermøder, som består i hyggeweekender på luksushoteller rundt i landet med rigelig spisning og drikkelse for radiorådsrødder, DR-chefer og medarbejderrepræsentanter samt medlemmer af de aldeles overflødige amtslige programråd og som for skams skyld garneres med et par uforpligtende foredrag og lidt snik-snak-debat kostede de glade (?) licensbetalere 323.000 kr.

DR-årbogen, en overflødig prestige tryksag med flotte farver på fornemt papir indeholdende lidt statistik samt ligegyldige udgydelser af skiftende radiorådsformænd og stationære monopolchefer løb i 1983 op i 305.000 kr., og det var endda en besparelse på 40.000 kr. i forhold til budgettet, hvor der var afsat hele 345.000 kr. til værket, som sendes til en snæver kreds af DR`s venner og forretningsforbindelser, men afgjort hverken er til gavn eller glæde for de – kunderne – der betaler gildet.

Underskuddet på rundvisninger i Radiohuset og TV-byen blev holdt på 43.000 kr. mens DR`s repræsentation nåede at runde 1.370 mil. kr.

Danske film

Alle disse beløb kan måske, set i relation til Danmarks Radios samlede årsbudget på 1,6 milliarder, synes forholdsvis beskedne. Men sammenlagt udgør de trods alt i omegnen af 12 mil. kr., som anvendt med fornuft i produktionen, kunne have betalt mange lytter- og seervenlige programmer. Hvad med eksempelvis ældre, populære danske spillefilm i TV, som de lærde og verdensfjerne DR-magistre gennem de seneste år aldeles har forholdt seerne. “Producenternes prisforlangende er for højt, vi har ikke pengene” lyder undskyldningen.

Jo, pengene har man, man  anvender dem blot forkert.

DR-huse over hele landet

Af regnskabet fremgår det også, at de 19.274 timers radio og 2.694 timers fjernsyn, der blev udsendt i 1983, tilsammen har kostet 1.325.032 mia. kr. Heraf udgør personaleudgifterne alene lige ved 721 mil. kr., mens de såkaldte afdelings- og specialomkostninger, der bl.a. dækker over administration, løber op i 358 mil. kr.

Fremskridtspartiets repræsentant (tidligere repræsentanter) har naturligvis gennem alle årerne tordnet mod alt dette ødsleri, der har nødvendiggjort den ene grove forhøjelse af licensen efter den anden. Men forgæves. Socialdemokrater, radikale, Venstre, CD og konservative har på det nærmeste kappedes om, hvem der kunne få millionerne til at rulle hurtigst.

DR-driftledelsen har ikke holdt sig tilbage med forslag og tiltag, herunder ønsket om at se monopolet under eget tag i snart sagt hver en landsby Riget over, men kan i øvrigt ikke bebrejdes misbruget da budgettet, som radiorådsflertallet har afstukket, er overholdt.

Et frisk eksempel

Hvor stor lysten til at friholde licensbetalerne for øgede byrder er blandt de øvrige partier, blev tydeligt illustreret på forrige uges radiorådsmøde.

Et forslag fra Fremskridtspartiets Torben Zinglersen om, at overføre 30 mil. kr. fra et regnskabsmæssigt overskud i 1983 til budgettet for 1985, for på den måde at imødegå en allerede bebudet licensstigning på et tilsvarende beløb, fik kun Zinglersens egen stemme.

Så nu bliver millionerne i stedet puttet i Radiospredningsfonden.

– Jeg mener afgjort pengene havde ligget både bedre og mere sikkert i licensbetalernes egne lommer, men det synes radiorådsflertallet inkl. V. A. Jakobsen altså ikke, siger Torben Zinglersen.

g-mand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 12. årgang / 18. maj 1984 

Røde hunde

15. august 2012 14 kommentarer

Røde hunde 

Jamen, det er jo sådant noget, der optager de unge. Det er den slags de beskæftiger sig med, interesserer sig for og taler om.

Sådan omtrent lyder det fra cheferne i Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdeling og Kultur- og Samfundsafdelingen, Mogens Vemmer og Jørgen Vedel-Petersen, og fra andre af statsmonopolets magthavere, når det veldokumenteret påpeges, at de i deres ivrige socialiserings-håndlangervirksomhed – og i strid med radioloven! – overdoserer med alt deres freds-, BZ-, antiatom-, antiraket-, antiamerikansk- og såmænd også antidansk – præk. Eller fylder æteren med reklamegas for snart den ene, snart den anden venstrefløjsdomineret “græsrodsbevægelse“.

Men det er ikke den slags undergravningsvirksomhed, der optager nutidens unge. De har sundere interesser. I hvert fald langt de fleste af dem.

Vi andre har vist det hele tiden, og nu har æterforurenerne fået syn for sagn.

En ny opinionsundersøgelse foretaget af Gallup og offentliggjort i Berlingske Tidende fastslår nemlig, at kun fem procent af de unge, det vil sige i aldersgruppen 15 til 29 år, er medlem af en af disse såkaldte græsrodsbevægelser, og de kommer hovedsageligt alle fra venstrefløjspartierne VS, SF og Danmarks kommunistiske Parti.

Hertil kommer, at undersøgelsen fortæller, at kun fjorten procent af de unge på et tidspunkt overhovedet har overvejet at melde sig ind i en græsrodsbevægelse.

Sådanne tørre tal burde selvsagt få monopolets undergravningsledere til at stikke fløjten ind, eller i hvert fald få Radiorådet til at belære dem om, at linjen skal lægges om, så lovens ord om alsidighed efterleves. Men se om det sker.

Et tidligere Z-medlem af Radiorådet mente engang at kunne konstatere, at en række af DR`s medarbejdere var stærkt angrebet af børnesygdommen Røde Hunde. En vist meget præcis diagnose.

Ledelsen dalrer videre uden at lede, og Radiorådets flertal svigter sit ansvar, så kuren er endnu ikke indledt.

Og imens breder sygdommen sig.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 36 / 12. årgang / 19. oktober 1984

Begrebsforurening

19. april 2012 3 kommentarer

 Begrebsforurening 

Uigennemsigtige fagudtryk er nødvendige for miljøaktivisterne. Nitrat og tungmetaller, pesticider, cyklamat, DDT og PVC, parathion, fungicider, kemoterapeutik, svovltrioxid, strontium 90, rem og krypton – for blot at nævne et par begreber – giver indtryk af en hemmelig viden. Lægmand er sat ud af spillet.

Metoden med fremmedord bør absolut ikke underkendes i den sociale kamp. De uigennemskuelige ord danner voldgrav til omverdenen. Menigmand gribes af usikkerhed og betvivler egen dømmekraft. Krigsherrerne påfører modstanderen en følelse af uvidenhed og utilstrækkelighed. Samtidig fastslås teoretisk uddannelse endnu engang som alibiet for adkomsten til at bestemme. Det er ikke kapital og ejendomsret, men viden og embedsret, der fæstner autoriteten. De mægtiges selvfølelse og bevidstheden om den moralske overlegenhed svulmer tilbage.

Brug af fremmedord er et led i tendensen til at skabe et videns- og meningsmonopol.

Den uuddannede ved jo ikke engang, hvad de biologiske fagudtryk betyder. Det er således en pædagogisk opgave for de indviede at undervise den menige flok i tingens rette sammenhæng. Miljøets snarlige sammenbrud må gøres begribelig for de ikke boglige. Alternativet er tvang.

Frygten er et middel til at underminere sansningen og knække viljen. Angsten lærer folk at holde sig til de mægtige. Usikkerhed er førerens stærkeste rekvisit til lederskab. Frygt og trusler om straf er og bliver embedsstatens kendetegn. Vogternes interesser bestemmer tingens fremtrædelsesform. At fratage menigmand retten til at bruge sit eget hoved udgør for miljøaktivisterne metoden over alle metoder. Den er nemlig grundfæstet i hele intellektualismens væsen.

Steen Steensen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 15. årgang / 22. maj 1987

Licenstvang

18. marts 2012 3 kommentarer

Licenstvang

Ind af brevkassen er dumpet et opkrævning på 590 kroner som ”tak” for de udsendelser, seerne er blevet pint med i det forløbne år – egentlig en ganske fantastisk ting, at mediemonopolet – på bedste rideforgedmaner – kan tvangsudskrive sit økonomiske eksistensgrundlag uden, at ”fæstebønderne” kan bryde dette mediestavnsbånd.

El-, gas-, tlf.-, og købmandsregningerne betaler forbrugerne med stor glæde, da de selv har bestemt ”forbruget”. Skatten betaler de fleste med stor glæde, da de jo selv har sørget for at vælge de partier ind på tinge, som bestemmer – suverænt – hvor meget, de mener er passende, der skal være tilbage efter en lang arbejdsdag!

I mediemonopolet – derimod – huserer det venstresnoede ”gyngemosefolk” hæmningsløst ud fra devisen, ”Gyngemosejournalistik er et våben til at ændre samfundet, når vi nu har ytringsmuligheden!”.

Med ord- og billedfiksfakserier udstilles systemrevserne – læs Fremskridtspartiet – på den mest afskyelige måde – uden –, at disse samfundsmanipulationer kan drages til ansvar for noget som helst. Med ”håndplukkede” såkaldte eksperter forsøger man hæmningsløst at indoktrinere seerskaren med mediemonopolets meninger. Forhåbentlig kan vi snart trække udenlandske programmer ned på en ”dyb tallerken” (parabol, red.) og afsige vort tvungne abonnement på mediemonopolets indoktrinerende udsendelser.

JL

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 15. årgang / 15. maj 1987

Om SAS og Kjeld Olesen

13. marts 2012 11 kommentarer

Om SAS og Kjeld Olesen

Leif Glensgård, der slider og slæber i de bagerste kulisser i Fremskridtspartiets folketingsgruppe har vundet en stor personlig politisk sejr. Igennem flere år har han hamret løs på de forskellige trafikministre for at få dem til at holde op med særfavoriseringen af SAS.

Sidste sommer – under et besøg i England – fik han kontakt med direktøren for et stort engelsk charterselskab. Kontakten bevirkede, at der kom et tilbud til Danmark om en billigrute fra Billund til England. SAS spærrede vejen sammen med Socialdemokratiet, og forbrugerne må stadigvæk betale 4 gange så meget for turen, fordi SAS ene og alene har rettighederne.

Tjæreborgpræsten (Ejlif Krogager, red.) kom omsider ud af sin hule, da Sterling Airways ikke fik retten til at forhandle toldfrie varer fra kiosken i Kastrup – til trods for, at det var langt det bedste tilbud. SAS var 60 millioner kroner under. Hr. Krogager fik så lejlighed til at fordømme dette i TV. Inden dette havde Leif Glensgård dog arbejdet i kulisserne og fået støbt de kugler, der skulle blive særdeles virkningsfulde. Igennem udvalget for offentlige arbejder bombarderede han trafikminister Kjeld Olesen (A) med spørgsmål. På den årlige nordiske session i Oslo tvang han ministeren på talerstolen, uden dog at få svar på sine relevante spørgsmål. Men han gav ikke op. Straks ved hjemkomsten fra festhalløjet i Oslo indkaldte han repræsentanter fra de øvrige ikke-socialistiske partier for at se, om der ikke kunne blive et fælles fodslag i denne korrupte sag. Hvad ingen i gruppen troede muligt lykkedes. Glensgård fik skabt et flertal, der enigt sagde til Kjeld Olesen, at han skulle trække det andet licitationstilbud tilbage og lade det stå ved magt, hvilket vil betyde, at SAS er ude af billedet i kampen om handelsrettighederne fra den takstfrie shop i Karup Lufthavn.

Når dette læses, ved man om Kjeld Olesen trækker sig tilbage fra den post, som han har bestridt så uendeligt dårligt. Trækker han sig ikke, er det fordi hans taburetkløe og ambitioner er så stærke, at han tilsidesætter værdigheden for, hvad en minister kan tillade sig.

Men under alle omstændigheder står der tilbage, at Glensgård fik retfærdigheden bragt i første række.

Det er godt at være fremskridtsmand.

Z-mand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 6. årgang / 6. marts 1978

Hr. radiorådsformand Ole Espersen

10. februar 2012 3 kommentarer

Hr. radiorådsformand Ole Espersen

Provinsafdelingen skal ikke have utak for at ”Landet Rundt” i to indslag har fokuseret på, hvilken elendig behandling samfundet har udsat fiskerenkerne i Thorsminde for. Med sine indslag har ”Landet Rundt” klart demonstreret, at vort socialistisk dirigeret bureaukrati sparker til folk, der gerne ønsker at klare sig selv, men som følge af en ulykkelig hændelse har øjeblikkelig hjælp behov.

Så langt så godt.

Men her holder Danmarks Radios gode indsats op, og man lader licensbetalerne i stikken i bestræbelserne på endnu engang at være tjenestevillige mikrofonholdere for de socialistiske magthavere. Det skete da, ”Landet Rundt” tog fat på de politiske aspekter i sagen.

Redaktionen kunne ikke være uvidende om, at kun ét parti har sat sig ind i sagen og rejst problemerne i folketinget og stillet spørgsmål til fiskeriministeren (Svend Jakobsen, A, red.) og socialministeren (Erling Jensen, A, red.) for at få hjulpet de ulykkelige enker. Hvorfor fortier ”Landet Rundet” dette?

Hvorfor slæber man lige Inge Fischer Møller (A) i studiet? Det fremgik klart af hendes udtalelser, at hun ikke kendte sagen, og at hun derfor ikke kunne give licensbetalerne – eller enkerne – nye oplysninger i sagen, men hun kunne aflevere de sædvanlige socialdemokratiske floskler. Det er dårlig journalistik!

Hvorfor ikke forsøge at give seerne nye oplysninger i sagen ved at udspørge et menneske der har sat sig ind i problemerne og vist interesse for sagen.

Jeg er jo udmærket klar over, at man i monopolet til stadighed gør, hvad man kan for at holde Z-synspunkter og Z-folk ude af programmerne – også når det som i dette tilfælde ville have været det mest saglige rigtige at udspørge den politiker, der efter at have sat sig ind i enkernes problemer har rejst sagen i folketinget.

Ville man ikke det – og det ville man jo altså ikke, fordi det er en Z-mand – så kunne man da have spurgt en minister, som må formodes at kende til sagen eller en af de forsikringsfolk, der også må kende til forløbet?

Hvorfor slæbe den – også i denne forbindelse – aldeles ligegyldige nullitet Inge Fischer Møller i studiet? Jeg ser ikke anden begrundelse end, at monopolet igen ville være villig mikrofonholdende marionetdukker for socialisterne.

Men jeg hører altså gerne på førstkommende PU-møde, hvilken forklaring driftsledelsen denne gang kan finde på.

T. Zinglersen

Radiorådsmedlem

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 7. årgang / 8. oktober 1979

Danmarks Radio sjofler idrætten!

18. januar 2012 1 kommentar

Danmarks Radio sjofler idrætten!

Der er vel få andre arter af fjernsynsprogrammer, der kan samle så bred og vidtfavnende interesse og har så stor en underholdningsværdi som gode sportsudsendelser.

Skulle dokumentationen værre nødvendig skal blot henvises til radiobranchens slagsstatistik i forbindelse med store begivenheder som et verdensmesterskab i en af de populære idrætsgrene eller olympiske lege.

Og hvordan behandler Danmarks Radio så dette store og seervenlige programområde?

Dårligt!!!

Igennem mange år har driftsledelse og skiftende socialdemokratisk dominerede radioråd nærmest ført udsultningspolitik overfor sportsafdelingen og kun den omstændighed, at folkekære Gunnar Nu selv magtede det utroligste gjorde, at det alligevel kunne fungere.

Venstrefløjen

I det forhenværende radioråds regeringstid har det gennemgående træk ved økonomibehandlingerne været en evig ødsel med licensmidlerne. Gang på gang har der fra rådets venstrefløj, fra de radikale Helger, Larsen og Skov, over socialdemokraterne Ole Espersen og Dorthe Bennedsen til marxisten Jørgen Knudsen lydt et vedvarende og unuanceret krav om flere penge til børne- og ungdomsafdelingen, flere midler til legestuer og båndværksted. Sportsafdelingen er i samme periode kun – og nærmest nødtvungen – blevet tildelt smålunser til lapning af af gamle skader. Linjen har været klar: Vemmers B & U og Vedel Pedersens såkaldte kulturafdeling skulle have i rigeligt mål til deres fortsatte æterforurening og politisk-ideologiske misbrug af mediet. Sporten måtte skytte sig.

Stod det til den samme venstrefløj blev Danmarks Radios sportsafdeling helt nedlagt og seerne henvist til at lade sig spise af på området med, hvad en ”Fritidsredaktion” måtte finde det fornødent – og gavnligt – at bringe. Big Brother Espersen ved nok, hvad der er for – socialismen.

Kulturen

Symptomatisk er det også, at da radiorådet for kort tid siden skulle debattere kulturen i Danmarks Radio var idrætten helt udeladt. Gennem monopolets briller er det åbenbart umuligt, at få øje på dette lands største og betydeligste folkelige og kulturelle bevægelse: Idrætten.

Det kommer også klart til udtryk på den måde, hvorpå man behandler de omkring 1,5 millioner danskere, der er organiseret i de to store folkelige Idrætsforeninger: De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger og De danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger. Et par tilfældige Tv-programmer om året, gerne placeret i den dårligste sendetid en søndag eftermiddag, så er den klaret og alibiet i orden.

Nej det er ej!

I Danmarks Radio kender man ikke en sund sjæl i et sundt legeme, for monopolet er pilråddent.

Der er opgaver nok at tage fat på for det nye radioråd – og denne gang, må der tackles igennem.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 6. årgang / 22. maj 1978

Dansk er ikke altid godt

16. marts 2009 1 kommentar

Dansk er ikke altid godt

”Flere danske udsendelser i fjernsynet, TVs egenproduktion skal øges”. Sådan lyder slagordene i denne tid. Der må jo findes på et eller andet for at få den kraftige licens, der lurer lige om hjørnet til at glide ned. Og at produktionen i Tv-byen ikke er noget at skrive hjem om er en kendsgerning, men det har noget med produktivitet at gøre og er en helt anden sag.

Ved en første overfladisk betragtning lyder det som en god idé med flere danske programmer på flimmerskærmen. Fedt mand! Flere Matador og TV i Teltet, et nyt ”Bytinget” hver måned, Sportslørdag året rundt og ”Dus med dyrene” lørdag efter lørdag.

Jo, godmorgen!

For det første er Matador ikke en DR-”egenproduktion”, men en entrepriseopgave lagt ud til løsning hos det frie velfungerende erhvervsliv. For det andet stammer TV i Teltet, Bytinget og Sports-lørdag fra Provinsafdelingen, to DR-departementer, der afgjort ikke er udset til at få del i evt. økonomiske -, mandskabs- og facilitetsmæssige forbedringer.

Nej, det er helt anderledes seerfjendske planer, formynderne i monopolet og deres socialistisk politiske bagland omgås med. Det er de løftede pegefingres, de indoktrinerende, de samfundsnedbrydende og B&U`s familiefjendske programmer, der skal styrkes. Og da planerne ikke samtidig omfatter nogen udvidelse af sendetiden, betyder det ud med Dallas og færre af de fremragende engelske serier og nedskæring af god uforpligtende underholdning fra Amerika.

Melodi Grand Prix

Hvordan Danmarks Radio – når det gælder egenproducerede underholdningsprogrammer – misbruger licenspengene, er det nu overståede Melodi Grand Prix et afskrækkende eksempel på. Hvad der tidligere var noget nær en folkelig næsten landssamlende kultur- og mediebegivenhed var kogt ned til en ligegyldig, dårligt planlagt og uanstændigt afviklet happening, hvor det udelukkende var ”vennerne”, der var indbudt til at dyste, -(heller) ingen fri konkurrence her.

Og det byder man os i Volmer Sørensens, Victor Cornelius`, Grethe Søncks. Rachel Rastennis og Gustav Wincklers fædreland!

T. Zinglersen

Medlem af Radiorådet

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 9. årgang / 20. marts 1981

%d bloggers like this: