Arkiv

Posts Tagged ‘mogens glistrup om socialpolitik’

Invalidepension bør være hjælp til selvhjælp

7. september 2012 16 kommentarer

Invalidepension bør være hjælp til selvhjælp 

Fremskridtspartiets forslag vil afskaffe den følelse af nyttesløshed, der nu forpester tilværelsen for mange handicappede. 

Desværre sker debatten omkring samfundets bistand til invalidepensionisterne ofte i en atmosfære af, at hjælpen til de handicappede medborgere skal udkrystalliseres som et resultat af forargelse og had mellem de såkaldte samfundsklasser.

Fremskridtspartiet ligger ikke på denne gammeldags linje. Partiet erkender, at mere end 90 % af den danske befolkning nok er indstillet på, at det offentlige i meget vidt omfang med pengepungen skal være solidarisk overfor de medborgere, som bliver ramt af invaliditetens forbandelser. Dette selvfølgelige fremhæves, fordi et klip TV bragte for nogen tid siden, fejlagtigt har fået nogle til at tro, at Fremskridtspartiet mener noget andet.

21.000 nye invalide

Skal vi imidlertid hjælpe invaliderne må løsningen af denne, som af alle andre arbejdsopgaver, ske på realistisk grundlag. Det slår ikke til med blot at lade følelserne strømmer over. Ifølge tidligere offentliggjort materiale var der i finansåret 1972/73 på ny tale om 21.000 nye invalidepensionister. Da en gennemsnitsårgang i aldersgrupperne 22 til 66 år er på 63.000 danskere, vil det sige, at den stadig stigende tendens af nye invalidepensionstilkendelser er nået op på, at en tredjedel af en normal årgang tilkendes invalidepension.

Uanset, hvor stort et hjerte man har, kan man sige sig selv, at skatteyderne ikke kan blive ved med at bære en byrde af den størrelse, og at der følgelig må gøres noget.

Enhver af os har jo givetvis kendskab til tilfælde, hvor malerarbejde eller andet er blevet udført sort af en person, der havde sit alibi overfor skattevæsenet i orden, fordi han var invalidepensionist, mens han i øvrigt var særdeles habil til at udføre sit arbejde.

Rotteræset

Hele den opdragelse som massemedierne i de senere år har plaget den danske befolkning med har også haft den uheldige virkning, at der findes unge mennesker, som har fundet det rigtigt at stå af rotteræset i foragt for det elendige samfund, vi gamle har givet dem at leve i og i stedet ernære sig ved invalidepension.

Det nytter naturligvis ikke at henvise den slags tilfælde til skærpet kontrol fra lægerne. En læge er til for at hjælpe sin patient. Gør han ikke det, går patienten blot til en anden læge.

Samfundsmagten må derfor få en vis form for styring af tilgangen af nye invalidepensionister. Så længe krige, vulkanudbrud eller lignende ikke er gået hen over vort land, kan tilvæksten af virkeligt invalide i en befolkning som vor ikke være over ca. 10.000 om året. Blandt dem, der er indstillet til invalidepension på et givet tidspunkt, bør pensionen derfor højst tilkendes 60 nye pr. arbejdsdag i invalideforsikringsretten. På den måde opnås i øvrigt som tillægsgevinst en mulighed for, at også denne del af finansloven kan styres budgetteknisk mere hensigtsmæssigt end nu.

Ud i produktionen

Blandt de invalidepensionsberettigede vil der være mange, der kan påtage sig lettere arbejdsopgaver som for eksempel telefonbordspasning, billetsalg, datakodning i Edb-maskiner og vagtopgaver. Både af hensyn til de pågældende selv og af hensyn til samfundet, foreslår Fremskridtspartiet, at de bliver ansat i det offentlige eller i private virksomheder til fuld tarifmæssig løn. I stedet for at udbetale invalidepension gives der så et tilskud til arbejdsgiveren til delvis dækning af denne løn. Dette tilskud bliver faldende år for år, efterhånden som den handicappede opnår rutine i hvervet, og derfor kan gøre sådan fyldest, at produktionen kan bære en fuld løn til ham. I tilslutning til disse tilskudsordninger, vil de sparede penge på invalidepensionens budget også kunne anvendes til særindretning af arbejdsstederne for de handicappede ude på de almindelige produktive arbejdspladser.

Selvrespekten

Blandt andet ved Fremskridtspartiets forslag om afvikling af indkomstbeskatningen, boligsikring og andre indtægtsbestemte indtægtsoverførsler vil vi afskaffe den følelse af nyttesløshed, der under det nuværende system forpester tilværelsen for mange handicappede, fordi de straffes økonomisk så hårdt, hvis de kommer ud i arbejdslivet, uden at det sker skjult for myndighederne. Hjælp til selvhjælp og genskabelse af selvrespekten er ikke det mindst værdifulde, som samfundet kan yde til mange af vore invalider. Desværre har de nuværende revalideringscentre i meget vidt omfang spillet fallit, dels fordi de er blevet så bureaukratiske i deres form, og dels fordi det nok i centrene skorter på forståelsen af, at det at gå på arbejde ikke er nogen byrde for et menneske.

Det er med praktiske realisable forslag som de anførte, at man gør gavn overfor invalidepensionisterne og ikke ved blot at slynge om sig med følelsesladede postulater, som desværre har præget meget af diskussionen om dette emne i den tid, der er hengået, siden Fremskridtspartiet henledte offentlighedens opmærksomhed på, at her ikke var noget, hvor man blot kunne lade stå til.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 1. årgang  / juli 1973

Bedre folkepension

19. september 2010 20 kommentarer

Bedre folkepension

I vore fire folketingsår har Fremskridtspartiet til stadighed slidt og slæbt for en mere rimelig folkepension.

Det er forrykt, at et arbejdsløst ægtepar får 140.000 kroner af skatteyderne når der kun kan blive 38.000 kroner til et folkepensionistpar. Det er skingrende uretfærdigt, at den, som i sine aktive år har siddet på et offentligt kontor får 4-5 gange så meget i pension som automekanikeren, købmanden eller lagerarbejderen.

Når folkepensionen skal stige, må man imidlertid passe på, at staten får råd til at betale. Det kan være nok så vanskeligt, efter at Knud Heinesen (A) nu i tre år har ødelagt statens økonomi med underskud på 12, 21 og 33 milliarder kroner.

31.200 kroner årligt

Derfor har Fremskridtspartiet i sit folkepensionsforslag alene kunnet nå op på 2.400 kroner månedligt. Men fra 1. januar 1979 kan vi klare 2.600 kroner. Og vi vil væk fra, at beløbet svinger op og ned måned for måned på helt uforståelig vis. Man skal vide på forhånd, hvad man har til sig selv. Altså 31.200 kroner i 1979. derefter får vi forhåbentlig så megen hånd i hanke med statsøkonomien, at vi i 1980 på ny kan skaffe penge til en klækkelig forbedring.

Skattefri bundgrænse på 60.000 kroner

1979-beløbet på 62.400 kroner til et ægtepar bliver skattefrit. Vedtages Fremskridtspartiets spareforslag – som ikke rammer nogen som helst uretfærdigt – får vi nemlig i 1979 plads til et skattefrit bundfradrag på 60.000 kroner for hver person. Enhver kan hermed tjene 28.800 kroner skattefrit over i pensionen.

Vi får råd til det, uden hverken stat eller kommune kommer til at spare på det nødvendige, fordi der i øjeblikket er så enormt mange områder, hvor det offentlige bruger kæmpebeløb, uden at det er strengt nødvendigt. Og det bliver en absolut rimelig overgangsordning for tjenestemænd og tjenestemandspensionister.

Fremskridtspartiets forslag er en videreførelse af det materiale, som vi har gennemarbejdet hvert år. Ingen har kunnet fremføre nogen holdbar, saglig kritik herimod, selv om lysten bestemt ikke har manglet hos vore magtfulde modstandere. Vi kan derfor med sikkerhed fastslå, at der er hold i Fremskridtspartiets beregninger. De nødvendige penge kommer fra: Moms, tobaksafgifter og de utallige andre indtægtskilder, som stat og kommune stadig beholder, selv om indkomstskat ikke opkræves af de første 60.000 kroner.

Regeringen mangler dækning

De andre partier har hidtil været træge at danse med. Vi er derfor glade for, at socialministeren (Eva Gredal, A, red.) nu omsider også kommer med forslag. Desværre er regeringen (Socialdemokratiet, red.) i vildrede med, hvor pengene skal komme fra. Det er jo også svært når man er i fuld fart nedad den underskudsrutschebane, som er Socialdemokratiets finanslovspolitik. De samme penge kan ikke bruges to gange. De kroner som går til pampere og prestigeprojekter, kan ikke komme folkepensionisterne til gode.

Derfor siger Eva Gredal, at hun først kan få forbedringerne i gang fra 1979. Fremskridtspartiet regner med, at vort forslag kan nå at blive behandlet og vedtaget af folketinget nu i foråret, så vi allerede til sommer kan se resultatet. I disse tider risikere man jo, at der er sket så meget før 1979, at man ikke får nogen glæde af regeringens forslag.

Eva Gredal straffer ekstraindtægter

Desværre er Eva Gredals forslag er også noget vældigt indviklet regereri. Socialkontoret skal til – på store skemaer – løbende at følge alle detaljer i hver enkelt pensionists boligforhold. Der skal så udbetales mest til dem der har de største og dyreste, men også bedste boliger. Og pensionister med ekstra indtægter skal straffes med fuldstændig tab af pension, hvis Eva Gredal får sin vilje. Et meget farligt princip at indfører. Har man først en regel herom, vil inflation og andet hurtigt føre ud i, at pensionen stjæles fra flere og flere at de flittige.

Udover en god pension skal staten selvfølgelig sørge for, at vi bevarer ordentlige og gratis sygehuse. Man må holde op med at nedlægge mindre sygehuse. Plejehjem er glimrende i titusindvis af tilfælde. Men vi må heller ikke glemme hjemmehjælpen der kan bistå, så den ældre kan blive i de vante omgivelser. Her skorter det en hel del på hjælpen fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Det er især på det punkt, Fremskridtspartiet til stadighed maser på, når hjemmehjælpsspørgsmål er på folketingets dagsorden.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 6. årgang / 3. april 1978

Liflig tale

13. august 2008 Skriv en kommentar

Liflig tale


Socialdemokraterne vil bruge ekstra 1.250 millioner kroner årligt til folkepensionisterne.


Det er liflig tale til Fremskridtsøren.


I 12 folketingsår har Z kæmpet dag ud og dag ind for at forbedre de alt for smålige folkepensionsbeløb.


Og det her er det bedste, vi i de mange år har hørt fra andre.


I det nuværende folketing kan der ikke opnås flertal. Men der kommer en valgdag. Klarer liste Z spærregrænsen, vil der utvivlsomt være stemmer nok i Folketinget til, at det danske Fremskridtsparti – som jo det norske opnåede – kan være tungen på vægtskålen til at forbedre pensionisternes vilkår.


Vi så helst mere end 1.250 millioner brugt til at forbedre folkepensionerne. Socialdemokratiets beløb svarer “kun” til en forhøjelse på 150 kr. månedligt pr. folkepensionist.


Men det er da også et fremskridt. Derfor stemmer Fremskridtsgruppen med begejstring for en sådan forbedring.


Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 14. årgang / 14. marts 1986

Forkert påstand

13. august 2008 Skriv en kommentar

Forkert påstand

 

I medierne er plantet påstanden om, at Fremskridtspartiet ved ældre debatten den 9. november skulle have svigtet folkepensionisterne.

 

Det er naturligvis helt forkert! Det forslag fra CD, SF og Socialdemokratiet, som vi stemte imod, gik ud på, dels at begrænse folkepensionsstigningen i de kommende år til meget nær nul, dels at vanskeliggøre senere forhøjelser af folkepensionen.

 

På det grundlag stemte Fremskridtspartiet selvfølgelig imod.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 39 / 17. årgang / 24. november 1989

%d bloggers like this: