Arkiv

Posts Tagged ‘Mogens Glistrup øm samfundsøkonomi’

Socialdemokrater og finanslov

24. juni 2012 Skriv en kommentar

Socialdemokrater og finanslov

Den nuværende generation af topsocialdemokraters politik har ført til kæmpe arbejdsløshed, enorm valutagæld, meget høj rente, rekordskattetryk, statsunderskud (en snes milliarder) og alt for lav folkepension. Enhver må kunne se at de mennesker, der har ført denne politik ikke evner korrekt at vurdere samfundsøkonomiens sammenhænge.

Derfor ville det være urimeligt at lægge vægt på det, ledende socialdemokrater siger, når de udtaler sig om Fremskridtspartiets 800 ændringsforslag til finansloven.

Sandheden er, at en vedtagelse af forslagene over kort tid vil fjerne arbejdsløshed, valutaunderskud, lave obligationskurser og størstedelen af inflationspengeforringelsen. Derudover lempes den urimelige indkomstskat, der ikke svarer til tidens krav allerede i år, så den skattefri bundgrænse bliver 21.000 kroner, medens bundgrænsen bliver 60.000 kroner i 1977. Folkepensionen stiger til 23.400 kroner (46.800 kroner for et pensionistægtepar), og der kommer orden i statens finanser.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 4. årgang / 8. april 1976 

Bliver folk skræmt, køber de jord op

18. juni 2012 1 kommentar

Bliver folk skræmt, køber de jord op

Og den nuværende økonomi gør befolkningen utryg – og derfor jordspekulationen, siger Mogens Glistrup. 

På et spørgsmål fra en vælger om hvad man kan gøre mod især jordprisstigningerne, har jeg svaret følgende:

Desværre er det ikke korrekt, at man kan løse de samfundsøkonomiske problemer ved at flytte midlerne fra passive investeringer i papirer og jord til produktive investeringer i arbejdspladser.

Hver gang der er en, som investerer sine opsparede midler i jord eller værdipapirer, er der jo en anden, som sælger jorden eller værdipapirerne, og sælgeren skal derefter til at anbringe sine penge et eller andet sted. Enten fra ham eller fra et senere omsætningsled havner midlerne i aktive arbejdspladser eller i forbrug, som skaber arbejde.

Derimod er det da rigtigt, at den nuværende økonomiske politik skaber en sådan utryghed hos befolkningen, at man lader sine penge søge over i faste værdier som jord. Det indebærer en væsentlig ekstra prisstigning på jorden. Med andre ord: Køberen kommer til at betale mere, end han ellers skulle, og sælgeren får mere ud af det. For samfundsøkonomien som sådan spiller dette ikke nogen rolle, men fordelingsmæssigt indebærer det virkninger, som man finder utiltalende.

Der kan ikke rådes bod herpå ved at anvende øgede skatter. En værdistigningsafgift eller anden omsætningsskat vil blot blive lagt på prisen og bevirke, at udbuddet bliver mindre eller i hvert tilfælde forsinket. Dette fører til yderligere skævheder i form af prisstigninger.

Den eneste holdbare vej til at bekæmpe de for store prisstigninger på jord er derfor, at man sørger for, at der bliver ført en sund økonomisk politik, så folks opsparing ikke skræmmes over i jorden i unaturligt stort omfang.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 6. årgang / 20. november 1978

Radikal særbehandling

7. maj 2012 Skriv en kommentar

Radikal særbehandling

I sit partiblad – Berlingske Tidende – udtaler finansminister Palle Simonsen (C) om forliget vedrørende finansloven 1987:

I drøftelserne med de radikale (B) er sket nøjagtigt det samme, som er sket i de foregående tre år, nemlig at for at nå til enighed, må de radikale naturligvis have nogle af deres ønsker opfyldt.

Det glemmes undertiden i den offentlige debat, at når man skal indgå en politisk aftale, må man naturligvis betale noget på nogle områder.

Sådan set er dette ikke andet end banaliteter. Men det tør jo nok siges, at i forhold til Fremskridtspartiet følger firkløverne (V, C, CD og KrF, red.) til stadighed en helt anden kurs.

Det skyldes måske, at man tror, at Fremskridtspartiet under alle omstændigheder vil stemme imod et hvilket som helst finanslovsforslag. Det er imidlertid ikke korrekt. Vi vil blot have en rimelig indflydelse på, at de offentlige udgifter falder betragteligt. Selvfølgelig ser vi helst et finanslovsforslag, som fører til formindskelse af statens gæld. Men der er ikke nogen principiel barriere hos Fremskridtspartiet, som hindrer os i – i givet fald – at stemme for et underskudsforslag eller for den sags skyld imod et finanslovsforslag, som udviser overskud.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 15. årgang / 16. januar 1987

Mangel på arbejde?

25. oktober 2011 Skriv en kommentar

Mangel på arbejde?

Det er en misforståelse, at summen af arbejde skulle være konstant. Forholdet er det modsatte: Der er uendelige mængder af arbejde, som trænger sig på for at blive udført.

Problemet er derfor ikke at skaffe arbejde. Problemet er ene og alene prisen på arbejdskraft. Når det er særlig svært at sælge arbejdskraft i Danmark, skyldes det, at der hertillands er lagt en alt for høj skat på arbejde – indkomstskatten. Man solgte mindre snaps, da man indførte spiritusskatten. Tilsvarende vil man sælge mere arbejdskraft – også en overbeskæftigelse –, hvis man sætter indkomstskatten ned.

Fuld beskæftigelse kan kun genvindes ad én vej:

Ved at styrke indkomstskattenedsættelsesparti nummer et – Fremskridtspartiet.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25  / 15. årgang / 14. august 1987

Miljø!

11. oktober 2011 Skriv en kommentar

Miljø! 

Der spildes kolossalt megen kraft på at forkynde, at miljøbeskyttelse skulle være vigtigere end økonomi.

Det er helt igennem en lige så pjattet diskussion, som hvis man skændtes om, hvorvidt det for det enkelte menneske er vigtigst at spise eller trække vejret. Begge dele er nødvendige. Og de er ikke hinandens modsætninger. God økologi kan man kun få, når økonomien er stærk. Sund velstand kræver, at man ikke drukner i skidt og møg.

Men Danmark i januar 1987 matres af, at uduelige folketingsflertal har kørt økonomien helt i bund med skatteplyndring og gældshærgen. Derfor er den vigtigste miljøsag – her og nu – at gøre danske produktion så økonomisk stærk, at der bliver råd til en meget høj standard for, hvad staten kan tillade af forurenende virksomheder og penge til at rydde op efter de skader, som allerede er sket.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 15. årgang / 23. januar 1987

OH – disse Venstremænd

8. september 2011 8 kommentarer

OH – disse Venstremænd 

Henning Christophersen (V) skriver i ”Liberal” juli 1979:

Danmarks økonomiske problemer er opstået gennem mange års uforsigtighed. Fra midten af tresserne og med få afbrydelser frem til slutningen af halvfjerdserne.

Vor udlandsgæld er vokset fra 0 kroner til over 60 milliarder.

Anders Andersen (V) siger til Erhvervsbladet:

Alle – der arbejder med det danske samfunds økonomiske problemer – ved, at fortidens synder er meget tyngende. Dem kan man ikke sådan løbe fra.

Kommentar af Mogens Glistrup:

Hvis folk dog bare ville tænke sig om og spørge sig selv om, hvem det var, der i fortiden disponerede på syndefuld måde alle de mange august- og septemberforlig, VKR-ordninger, buketter o.s.v. er lavet af gammelpartierne, der nu søger at smutte uden om ved bare i ubestemthed at tale om ”fortidens synder”.

Kunne de dog blot nå frem til at erkende, at SVCQMBF´ erne har været uduelige til at løse Danmarks problemer, dengang spørgsmålene var meget lettere at klare end nu, og at de herved har tilvejebragt et så alvorligt miskmask, at der ikke er nogen som helst grund til at formode, at de der ikke var dygtige nok i sin tid – nu, hvor katastrofen nærmer sig – skulle egne sig til at styre landets økonomi.

Derimod har Fremskridtsfolk jo hver evig eneste gang fået ret i vor vurdering af udviklingen. Og vi har et logisk og sammenhængende program, der viser, hvordan vi kan klare opgaverne.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 7. årgang / 20. august 1979

Mogens Glistrup om samfundsøkonomien

6. februar 2011 7 kommentarer

Mogens Glistrup om samfundsøkonomien

I FREMSKRIDT 1978-1 side 16 fortaltes om de foreslåede offentlige udgifter 1978/79.

Den danske 1979-økonomis hovedtal (regnet i milliarder) er som i kolonne SV og havde været som i kolonne Z, hvis Fremskridtspartiets finanslovsforslag var blevet vedtaget:

Område SV Z
Nationalprodukt 330 340
Underskud overfor udlandet 11 0
Til forbrug og investering i Danmark 341 340
Heraf disponerer de, der selv tjener pengene 123 174
Mens der over for de offentlige kasser går 218 166
Gebyrer og andre betalinger for offentlige ydelser 31 34
Skattefinancierede udgifter 187 131
Indkomstskat 77 55
Andre skatter og afgifter 67 144
Underskud for stat og kommune på tilsammen 70 125
Forbrug af tidligere opsparing 43 6
Staten og kommunerne låner til byrde for 2 4
Kommende års skattetryk 41 2

Kronen havde ved årets begyndelse haft samme købekraft i Fremskridtssamfundet som i SV-samfundet, men da inflationen var blevet dæmpet, ville en Z-krone i december 1979 have kunnet købes for cirka 6 % mere end en gammelpartikrone. I nationalproduktets sammensætning ville indgå mere trivselsskabende og mindre gold administration.

Z-kolonnen for 1979 afspejler ikke økonomien i Fremskridtssamfundet (herom kan henvises til for eksempel FREMSKRIDT 1977-10 side 7-9), men det første år i den oprydningsperiode, der bliver nødvendig som følge af, at folketingsflertallene i de senere år har kludremiklet med økonomien.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 7. årgang / 25. juni 1979

%d bloggers like this: