Arkiv

Posts Tagged ‘mogens glistrup om muhamedanerne’

På med vanten – bevar Danmark dansk!

14. april 2010 1 kommentar

På med vanten – bevar Danmark dansk!

Fremskridtspartiets folketingsgruppe slås jo hver eneste dag for at få mest fornuft ind i de helt fjollede regler, som de syv andre partier herinde har gennemført i samdrægtighed om at forkæle og særbegunstige de mange tusinde muhamedanere, som så ulykkeligt er strømmet ind over Danmarks grænser gennem de senere år.

De er nogle hårde karle at danse med de andre partier. De hænger alle sammen herinde sammen som ærtehalm for at blive ved og blive ved med at konkurrere om at give mere og mere af fordele og indrømmelser til alle disse muhamedanere.

Forholdet er jo det, at det der i virkeligheden interesserer de syv andre partier er jo kun at klæbe til deres egne taburetter. Det er jo kun at de kan opnå genvalg. Og der er de så ganske overbevist om, at det eneste det gælder om er at holde sig gode venner med journalisterne  – hvad enten det er på fjernsyn eller i aviser – er jo først og fremmest nogle, der er indstillet på, at den offentlige sektor med dens sagsbehandlermasser skal være så stor som muligt og at netop de mennesker fra fremmede lande, – der har så svært ved at tilpasse sig danske forhold -, de giver et væld af sagsbehandlerstillinger på socialkontorer, i fængsler og alle mulige andre steder.

Derfor er der al mulig grund til at appellere til de retsindige dansk-nationale kræfter om, at støtte os. For når vi engang imellem kan opnå, at der i hvert fald sker nogen begrænsning i nogle af de lange urimeligheder, så er baggrunden hver evig eneste gang præcis den samme som det, der gør kampen vanskelig – nemlig medierne.

Hvis der i aviserne har været tilstrækkeligt mange fornuftige læserbreve, der kræver, at danskerne også skal have lov til at være her i Danmark, så er det noget, der kan få nogle af de 164 vantro herinde på Christiansborg til at blive lidt svage og bløde i knæene.

Derfor må vi fra Fremskridtspartiets folketingsgruppe appellere til, at man bliver langt, langt mere aktive rundt omkring i landet. Det er så vigtig en sag, som jo faktisk gælder spørgsmålet om, hvordan vore børn og børnebørn skal have mulighed for at opretholde en tilværelse i Danmark, hvor der med den nuværende skæve udvikling ligefrem vil være et muslimsk flertal omkring år 2038. Men, bare man kommer op på en 3-4-5-600.000 af de mange aktive og aggressive muhamedanere her i landet, så bliver her bestemt ikke rart at leve.

Derfor, på med vanten. Gør en indsats. Se at få skrevet noget eller foretaget noget som medierne skriver om, sådan så vi kan komme videre frem i vores kamp for at bevare Danmark dansk.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 18. årgang / februar 1990 

Fagre nye fingeraftryksteknologi

13. marts 2009 11 kommentarer

Fagre nye fingeraftryksteknologi

 

I disse år foregår en rivende udvikling såvel i teknikken med at tage fingeraftryk som på EDB- og teleområdet

 

Meget hurtigt vil vi sikkert være fremme ved et samfund hvor folk i stedet for at identificere sig med underskrift, vitterlighedsvidner, leveattester og lignende gammeldags metoder, flere og flere steder giver deres fingeraftryk, som telefaxes til et centralbureau, der på få sekunder melder tilbage, at de modtagne fingeraftryk vedrørende den og den person.

 

Denne del af den fagre nye verden vil nok for eksempel indenfor bankverdenen, tinglysningsvæsenet, fængselsvæsenet og mange andre steder komme, som tiden bliver moden og vel meget ofte uden, at lovgivning bliver nødvendig.

 

Fingeraftryk

Men udviklingen bør forceres, når det drejer sig om folk, der søger opholdstilladelse i Danmark. Her bør sagen starte med et fingeraftryk, som derefter er identifikation ved de sager, der behandles hos danske offentlige myndigheder vedrørende de pågældende.

 

Det er jo uhyre svært at have hold på de mange fremmede, der strømmer ind i Danmark (legalt eller illegalt).

 

Myndighederne har ikke det samme lokale personkendskab til disse fremmede, som tit optræder under skiftende navne.

 

Ofte er der al mulig anledning til at få deres sager afgjort hurtigst muligt, da de jo hører til den gruppe, som der er størst chance for forlader landet, og da de også udgør en forholdsvis høj procentdel af dem, som tegner sig for terrorisme, narkogrossisthandel, knivstikdrab og andre topalvorlige forbrydelser.

 

Dertil kommer, at sproglige misforståelser undgås, når man erstatter talen med det universelle fingeraftrykssprog.

 

Godt samarbejde

Der dannes også et fortingligt grundlag for det samarbejde, som netop i den slags sager er så påkrævet med udenlandske, offentlige myndigheder, som også tages ved næsen af de muhamedanergrupper m.fl., som for tiden ulykkeligvis tillades at oversvømme landene i den kulturkreds, hvortil Grundtvigs fædreland hører. Man kan blot tænke på Interpols aktiviteter eller på tilfælde, hvor de samme udlændingefamilier forskaffer sig mangedobbeltforsørgelser i form af samtidig socialhjælp fra flere steder.

 

En yderligere sandsynliggørelse af, at dette forslag er den rette vej frem er, at Ninn-Hansen (C) ikke synes om det. Han mener, at det er synd for de stakkels fremmede. Selv om der jo ingen ulemper overhovedet er ved at afgive sit fingeraftryk.

 

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 17. årgang / 14. april 1989

Indfødsretsskandalen

10. september 2008 8 kommentarer

Indfødsretsskandalen

Den offentlige debat har påvist et væld af forfærdeligheder, der følger af de mange muhamedaners indstrømmen i Danmark. Kriminalitet, skatteyderbetalte milliardudgifter og intolerance overfor danskerne bliver mere og mere hverdag.

Men vi er nu ved at komme derhen, hvor vi ikke kan befri os for, at katastroferne bliver vedvarende.

Tre gange om året ekspederer Folketinget nemlig indfødsretslove, hvorved de pågældende opnår dansk statsborgerskab en masse.

Da grundloven i 1849 indførte systemet med, at Folketinget på grundlag af helt frit skøn fra hver enkelt folketingsmedlems side kunne give enkelte fremmede dansk statsborgerskab, havde man ganske klart ikke forudset, at denne regel ville blive misbrugt, som det efterhånden er blevet tilfældet.

Dengang var ophobet 12 personer, der fik indfødsret ved den første indfødsretslov i 1850.

Ingen indfødsret

Derefter var der overhovedet ingen, der fik indfødsret ad denne vej før i 1863, men da vi kom ind i det 20. århundrede, steg tallet til at ligge mellem 500 og 1.000 om året. Mange af dem var imidlertid umyndige børn og adoptivbørn. For disse er der nu indført særlige regler, så de ikke mere indgår i indfødsretsloven. Derfor ville tallet med de retningslinjer, der gjaldt i begyndelsen af århundredet nu have ligget på ca. 200 til 300 årligt. I stedet er vi med en stadigt voksende tendens nu kommet op på over 2.000 om året – fortrinsvis fordi Folketinget stemmer ja til, at folk fra helt andre verdensdele ret kritikløst modtager indfødsret ved lov. Fortsætter denne linje, vil vi nok nærme os tal mellem 5.000 og 10.000 i løbet af 1990´erne.

Det store bræk i udviklingen stammer fra muhamedanerinvasionen, som iværksattes af Ninn-Hansens (C) flygtningelov fra 1983. De deraf forvoldte skadevirkninger vil blandt andet slå igennem i form af titusindvis af indfødsretsansøgninger i de kommende år.

Ny indfødsretspolitik

Jeg håber derfor inderligt, at Fremskridtspartiet skifter indfødsretspolitik og søger at få folkene fra de muhamedanske lande luget ud af regeringens lovforslag samt stemmer imod indfødsretslovene, så længe dette ikke lykkes.

Når folk først har opnået dansk indfødsret. er kendsgerningen nemlig, at de og deres efterkommere er helt ligestillede med danske. og ikke kan udvises af Danmark uanset, hvor meget de end ligger landet til byrde.

I løbet af få generationer vil danskhedens beståen på vore 43.075 km2 blive rendt over ende, hvis Folketinget fremturer i galskaben med at uddele i grams dansk indfødsret til de aggressive danskkulturfremmede.

En ændret Fremskridtsholdning vil næppe give øjeblikkelige resultater, men det at Folketingslovene vedtages med 163 stemmer mod 16 i stedet for 179 mod 0 vil da i det mindste indebære, at der bliver en platform for at opnå forbedringer på dette på længere sigt meget, meget vigtige område.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 30 / 16. årgang / 23. september 1988

Danmark for danskerne

4. august 2008 7 kommentarer

Danmark for danskerne

 

Det er til at få kvalme af Bernhard Baunsgaard (B), når han tillader sig at sammenligne de danske jøders flugt over Øresund med nutidens invasion af muhamedanere, der i luksusfly passerer hen over den kvarte jordklode.

 

De, som kommer i virkelig fare i Iran, vil typisk hverken have mulighed eller penge for andet end at komme med fiskerbåd over Den persiske Havbugt over til trosfæller og naboer på bugtens sydside.

 

En helt anden type er dem, som vurderer familiens fremtid på den måde, at det er lettere at opnå velfærd og velstand i Danmark end i Asien. Og det er dem, som nu vælter ind over de danske grænser.

 

Når det kan lade sig gøre, skyldes det den lov, som Folketinget vedtog den 3. juni 1983 med alles stemmer mod Fremskridtspartiet.

 

Havde vi beholdt den gamle fremmedlov, havde det været let for regeringen (V, C, CD og KrF, red) at instruere politiet i Gedser om at afvise alle asiater. De kommer jo til Danmark fra Østtyskland. Og i forhold til det østtyske styre er de ikke politiske flygtninge.

 

Nu kræver den stjernegale 1983-lov imidlertid, at de lukkes ind i Danmark. Og i og med dette er sket, er det svært for Danmark at blive af med dem igen. Skal de sendes hjem, skal det være til deres hjemland. Altså typisk Iran. Men ingen kan afvise deres påstande om, at den iraner, som har søgt asyl i Danmark, ved tilbagekomsten til Khomeinis rige før eller senere vil blive forfulgt af myndighederne.

 

Som med næsten alle andre alvorlige problemer for Danmark er skylden altså hos de vælgere, som ikke har sikret et stærkt Z-parti på Christiansborg.

 

Det er til at brække sig over, når de andre partier hykler interesse for menneskerettighederne. Vi ved bedre – vi, der hver dag på vor krop føler, hvordan de danske gamle partier misbruger retssystemet ganske efter egen bekvemmelighed til at beskytte egne venner og indespærre modstandere.

 

Men uanset motiveringen er følgen af de andres landsforræderiafstemning i Folketinget, at Islam får stigende indflydelse i Danmark. For dem er religion ikke en ligegyldig privatsag. De er opdraget til at føre hellig krig mod de vantro – herunder danskerne. Og de yngler som bekendt også væsentlig kraftigere end danske familier. Det er en statistisk kendsgerning, som bl.a. den dansk-nationale A. Th. Riemann (Z) klart har dokumenteret.

 

De samme politikere har ført stemmekøbspolitik, så de har gældsat og plaget den danske ungdom i multimilliardomfang. Derfor er det meget begrænset, hvilken styrke Danmark har tilbage til at hjælpe sine egne svagt stillede medborgere. Dette gør masse-importen af fremmede endnu mere afskyelig.

 

Selvfølgelig skal Danmark ikke være et lukket land. Men lad os aftage fremmede ved, at danske familier adopterer ulands-babyer, der så vokser op som danske i dansk kulturkreds.

 

Og lad os så sige nej til alle fra fremmede kontinenter, der som flygtninge vil forsøge at erobre os.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 13. årgang / 22. februar 1985

%d bloggers like this: